5.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/27


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 1292/2014

af 17. juli 2014

om betingelser for klassificering uden prøvning af visse typer ikke-overfladebehandlede trægulve i overensstemmelse med EN 14342 for så vidt angår reaktion ved brand

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 27, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der blev ved Kommissionens beslutning 2000/147/EF (2) vedtaget et system til klassificering af byggevarers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand. Trægulve er blandt de byggevarer, der er omfattet af denne beslutning.

(2)

Prøvninger har vist, at trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, har en stabil og forudsigelig ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, forudsat at de opfylder visse betingelser vedrørende træets massefylde, gulvets tykkelse og produktets endelige monteringstilstand.

(3)

Trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, bør derfor anses for at opfylde de ydeevneklasser med hensyn til reaktion ved brand, der er fastlagt i beslutning 2000/147/EF om disse betingelser, uden at der kræves yderligere prøvning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Trægulve, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 14342, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i bilaget, anses for at opfylde kravene for de ydeevneklasser, der er angivet i bilaget, uden prøvning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

(2)  Kommissionens beslutning 2000/147/EF af 8. februar 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand (EFT L 50 af 23.2.2000, s. 14).


BILAG

Produkt (1)  (7)

Produktoplysninger (4)

Mindste gennemsnitlige massefylde (5)

(kg/m3)

Mindste samlede tykkelse

(mm)

Endelig monteringstilstand

Gulvklasse (3)

Trægulv

Massivt trægulv af fyr eller gran

Fyr: 480

Gran: 400

14

Uden luftmellemrum nedenunder

Dfl-s1

Trægulv

Massivt gulv af bøg, eg, fyr eller gran

Bøg: 700

Eg: 700

Fyr: 430

Gran: 400

20

Med eller uden luftmellemrum nedenunder

Dfl-s1

Træparket

Massivt træparket (et lag) af valnød

650

8

Limet på underlag (6)

Dfl-s1

Træparket

Massivt parket (et lag) af eg, ahorn eller ask

Ask: 650

Ahorn: 650

Eg: 720

8

Limet på underlag (6)

Dfl-s1

Træparket

Flerlagsparket med et øverste lag af eg med en tykkelse på mindst 3,5 mm

550

15 (2)

Uden luftmellemrum nedenunder

Dfl-s1

Trægulv og -parket

Massivt trægulv og -parket ikke specificeret ovenfor

400

6

Alle

Efl


(1)  Monteret i henhold til EN ISO 9239-1 på et underlag af mindst klasse D-s2, d0 med en mindste gennemsnitlig massefylde på 400 kg/m3 eller med et luftmellemrum (minimumshøjde 30 mm) nedenunder.

(2)  Et mellemlag af mindst klasse Efl med en tykkelse på højst 3 mm og en mindste massefylde på 280 kg/m3 kan medtages.

(3)  Klasse som fastsat i tabel 2 i bilaget til beslutning 2000/147/EF.

(4)  Uden overfladebehandling.

(5)  Konditioneret i overensstemmelse med EN 13238 (50 % RH, 23 °C).

(6)  Underlag af mindst klasse D-s2, d0.

(7)  Gælder også for trappetrin.