om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende den metode, der skal anvendes til identifikation af globale systemisk vigtige institutter og til fastlæggelse af underkategorier af globale systemisk vigtige institutter

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (1), særlig artikel 131, stk. 18, og

Ved denne forordning præciseres den metode, som den i artikel 131, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU omhandlede myndighed (i det følgende benævnt »den relevante myndighed«) i en medlemsstat skal anvende til på konsolideret grundlag at identificere en relevant enhed som et globalt systemisk vigtigt institut (G-SII), og metoden til fastlæggelse af underkategorier af G-SII'er og anbringelse af G-SII'er i disse underkategorier på grundlag af deres systemiske vigtighed og, som en del af metoden, tidsfrister og data, der skal anvendes i forbindelse med denne identifikation.

1) »relevant enhed«: et moderinstitut i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen

2) »indikatorværdi«: for hver indikator omhandlet i artikel 6 og for hver relevant enhed i udsnittet den individuelle værdi af indikatoren og for hvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, en sammenlignelig individuel værdi, der er offentliggjort i overensstemmelse med internationalt vedtagne standarder

3) »nævner«: for hver indikator den samlede værdi i alt af indikatorværdierne for de relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, i udsnittet

4) »skæringstal«: en talværdi, der bestemmer undergrænsen og grænserne mellem de fem underkategorier, jf. artikel 131, stk. 9, i direktiv 2013/36/EU.

1. EBA fastlægger et udsnit af institutter eller koncerner, hvis indikatorværdier skal anvendes som referenceværdier, der repræsenterer den globale banksektor, i forbindelse med beregning af talværdierne, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, navnlig det udsnit, der af Baselkomitéen for Banktilsyn anvendes til at identificere globale systemisk vigtige kreditinstitutter, og giver senest den 31. juli hvert år de relevante myndigheder meddelelse om de relevante enheder, der indgår i udsnittet.

Udsnittet skal bestå af relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, og omfatte de 75 største heraf, baseret på den samlede eksponering som omhandlet i artikel 6, stk. 1, samt relevante enheder, der er udpeget som G-SII'er, og kreditinstitutter i tredjelande, der er udpeget som globale systemisk vigtige, i det foregående år.

EBA udelukker eller tilføjer relevante enheder eller kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, hvis og i det omfang det er nødvendigt for at sikre et passende referencegrundlag for vurdering af systemisk vigtighed, der afspejler de globale finansmarkeder og den globale økonomi, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, herunder det udsnit, der anvendes af Baselkomitéen for Banktilsyn.

2. Den relevante myndighed skal indberette indikatorværdierne for hver relevant enhed, for hvilken eksponeringens værdi udgør over 200 mia. EUR, og som er meddelt tilladelse inden for dens jurisdiktion, til EBA senest den 31. juli hvert år. Den relevante myndighed skal sikre, at indikatorværdierne er identiske med dem, der indgives til Baselkomitéen for Banktilsyn, og med dem, der offentliggøres af den pågældende relevante enhed i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014 (3). Den relevante myndighed skal anvende de deri indeholdte skemaer.

3. EBA beregner nævnerne, baseret på indikatorværdierne som indberettet af den relevante myndighed i henhold til stk. 2, under hensyn til internationalt vedtagne standarder, navnlig de nævnere, der er offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn for det pågældende år, og meddeler de relevante myndigheder dem. En indikators nævner er den samlede størrelse af indikatorværdierne for alle relevante enheder og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, i udsnittet, således som indberettet for de relevante enheder i henhold til stk. 2 og offentliggjort af de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, pr. 31. juli i det relevante år.

1. Den relevante myndighed beregner talværdierne for de relevante enheder, der indgår i udsnittet meddelt af EBA, og som er meddelt tilladelse inden for dens jurisdiktion, senest den 15. december hvert år. Hvis den relevante myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering udpeger en relevant enhed som et G-SII i henhold til artikel 131, stk. 10, litra b), i direktiv 2013/36/EU, giver den relevante myndighed EBA en detaljeret skriftlig redegørelse for grundene til sin vurdering senest den 15. december hvert år.

2. Identifikationen af en relevant enhed som et G-SII og anbringelsen i en underkategori får virkning pr. 1. januar det andet år efter det kalenderår, hvor nævnerne er blevet fastlagt i overensstemmelse med artikel 3.

Identifikation som G-SII, fastsættelse af talværdierne og anbringelse i underkategorier

1. Indikatorværdierne baseres på indberettede data for den relevante enhed ved udløbet af det foregående regnskabsår på konsolideret grundlag og for kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i tredjelande, på data, der er offentliggjort i overensstemmelse med internationalt vedtagne standarder. De relevante myndigheder kan anvende indikatorværdier for relevante enheder, hvis regnskabsår udløber den 30. juni, på grundlag af deres stilling pr. 31. december.

2. Den relevante myndighed skal fastsætte talværdien for hver relevant enhed i udsnittet som det simple gennemsnit af kategoritalværdierne, idet kategoritalværdien for den kategori, der måler substituerbarheden, dog højst kan være 500 basispoint. Hver kategoritalværdi beregnes som det simple gennemsnit af de værdier, der fremkommer ved at dividere hver af den pågældende kategoris indikatorværdier med indikatornævneren, således som den er meddelt af EBA. Talværdierne udtrykkes i basispoint og afrundes til det nærmeste hele basispoint.

3. Det laveste skæringstal er 130 basispoint. Underkategoriopdelingen er som følger:

4. Den relevante myndighed identificerer en relevant enhed som et G-SII, hvis enhedens talværdi er lig med eller over det laveste skæringstal. En beslutning om at udpege en relevant enhed som et G-SII som led i en forsvarlig tilsynsvurdering i henhold til artikel 131, stk. 10, litra b), i direktiv 2013/36/EU skal være baseret på en vurdering af, om det vil have en væsentlig negativ indvirkning på det globale finansmarked og den globale økonomi, hvis enheden bliver nødlidende.

5. Den relevante myndighed anbringer et G-SII i en underkategori i overensstemmelse med dets talværdi. En beslutning om at flytte et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori som led i en forsvarlig tilsynsvurdering i henhold til artikel 131, stk. 10, litra a), i direktiv 2013/36/EU skal være baseret på en vurdering af, om det vil have en mere negativ indvirkning på det globale finansmarked og den globale økonomi, hvis G-SII'et bliver nødlidende.

6. De i stk. 4 og 5 omhandlede beslutninger kan understøttes af supplerende indikatorer, som ikke må være indikatorer for sandsynligheden for, at den relevante enhed bliver nødlidende. Sådanne beslutninger skal omfatte veldokumenteret og verificerbar kvantitativ og kvalitativ information.

1. Den kategori, ved hvilken størrelsen af koncernen måles, skal bestå af en indikator for koncernens samlede eksponering, således som det nærmere fremgår af bilaget.

2. Den kategori, ved hvilken koncernens sammenkobling med det finansielle system måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer, således som det nærmere fremgår af bilaget:

3. Den kategori, ved hvilken substituerbarheden af de tjenester eller den finansielle infrastruktur, som koncernen stiller til rådighed, måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer, således som det nærmere fremgår af bilaget:

4. Den kategori, ved hvilken koncernens kompleksitet måles, skal bestå af samtlige følgende indikatorer, således som det nærmere fremgår af bilaget:

5. Den kategori, ved hvilken koncernens grænseoverskridende aktivitet måles, skal bestå af følgende indikatorer, således som det nærmere fremgår af bilaget:

6. For data, der indberettes i andre valutaer end euro, skal den relevante myndighed anvende en passende vekselkurs under hensyn til den referencekurs, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank pr. 31. december, og internationale standarder. For betalingsaktivitetindikatoren, jf. stk. 3, litra b), skal den relevante myndighed anvende gennemsnitskurserne for det pågældende år.

Uanset artikel 3, stk. 1, første afsnit, fastsætter EBA senest den 14. januar 2015 det udsnit, der skal anvendes til at identificere en relevant enhed som et G-SII for 2014. De relevante myndigheder skal indberette indikatorværdierne vedrørende relevante enheder inden for dette udsnit baseret på data for regnskabsår, der slutter før juli 2014, til EBA senest den 21. januar 2015. På grundlag af disse indikatorværdier beregner EBA nævnerne for 2014 senest den 30. januar 2015. De relevante myndigheder fastsætter på grundlag af disse nævnere talværdier for de relevante enheder for 2014. De identificerer også G-SII'er og anbringer dem i underkategorier. Samtidig indberetter den relevante myndighed de identificerede G-SII'er til Kommissionen, ESRB og EBA og offentliggør deres navne og deres talværdier for 2014 senest den 28. februar 2015.

Uanset artikel 4, stk. 2, finder identificeringen af en relevant enhed som et G-SII og den underkategori, den er anbragt i, baseret på talværdierne for 2014, anvendelse fra den 1. januar 2016.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1030/2014 af 29. september 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende de ensartede formater og datoen for offentliggørelse af de talværdier, der anvendes til at identificere globale systemisk vigtige institutter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 284 af 30.9.2014, s. 14).

(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 (EUT L 360 af 29.12.2012, s. 78).

BILAG

For så vidt angår artikel 6 bestemmes indikatorerne som følger:

1. Eksponering i alt

Eksponering i alt opgøres som summen af alle balanceførte poster og alle derivatposter og ikke-balanceførte poster, på konsolideret grundlag, inklusive enheder, der konsolideres af regnskabshensyn, men ikke af risikobaserede reguleringsmæssige hensyn, minus lovpligtige justeringer.

Eksponering i alt opgøres efter eksponeringsregnskabsprincippet (dog under anvendelse af en bredere konsolidering) i henhold til følgende retningslinjer:

—	Balanceførte eksponeringer, der ikke er derivater, indgår i eksponeringens værdi uden indregning af individuelle hensættelser og værdijusteringer (f.eks. kreditværdijusteringer).

—	Netting af lån og indlån tillades ikke.

—	Fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller købt kreditrisikoreduktion begrænser ikke de balanceførte eksponeringer.

Balanceførte poster opgøres som summen af følgende:

a)	modpartseksponeringer i forbindelse med derivatkontrakter

b)	bruttoværdi af værdipapirfinansieringstransaktioner (SFT'er)

c)	modpartseksponeringer i forbindelse med SFT'er

d)	det højeste beløb af i) andre aktiver minus værdipapirer modtaget som led i SFT'er, der anerkendes som aktiver, eller ii) nul.

Ikke-balanceførte poster opgøres som summen af følgende:

a)	potentiel fremtidig eksponering i forbindelse med derivatkontrakter

b)	den nominelle værdi af ikke-balanceførte poster med en kreditkonverteringsfaktor (CCF) på 0 % minus 100 % af kreditkorttilsagn, der kan opsiges uden betingelser, minus 100 % af andre forpligtelser, der kan opsiges uden betingelser

c)	10 % af kreditkorttilsagn, der kan opsiges uden betingelser

d)	10 % af andre forpligtelser, der kan opsiges uden betingelser

e)	den nominelle værdi af ikke-balanceførte poster med en CCF på 20 %

f)	den nominelle værdi af ikke-balanceførte poster med en CCF på 50 %

g)	den nominelle værdi af ikke-balanceførte poster med en CCF på 100 %.

For enheder, der konsolideres af regnskabshensyn, men ikke af risikobaserede reguleringsmæssige hensyn, forhøjes indikatorværdien med summen af følgende:

a)	balanceførte aktiver

b)	potentiel fremtidig eksponering i forbindelse med derivatkontrakter

c)	10 % af forpligtelser, der kan opsiges uden betingelser

d)	andre ikke-balanceførte forpligtelser

e)	minus investeringsværdien i de konsoliderede enheder.

2. Sammenkobling

For så vidt angår indikatorerne for sammenkobling defineres finansielle institutioner som omfattende kreditinstitutter og andre institutter, der modtager indlån, kreditinstitutholdingselskaber, værdipapirhandlere, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, hedgefonde, pensionskasser, investeringskreditinstitutter og centrale modparter (CCP'er). Centralbanker og andre offentlige organer (f.eks. multilaterale udviklingsbanker) medregnes ikke, mens statsejede kommercielle kreditinstitutter medregnes.

2.1. Aktiver inden for det finansielle system

Aktiver inden for det finansielle system opgøres som summen af midler, der er deponeret hos eller udlånt til andre finansielle institutioner og uudnyttede bekræftede kreditlinjer, der er ydet andre finansielle institutioner, beholdninger af værdipapirer, der er udstedt af andre finansielle institutioner, den positive nettoværdi af værdipapirfinansieringstransaktioner og OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en positiv nettodagsværdi.

a) Midler, der er deponeret hos eller udlånt til andre finansielle institutioner, og uudnyttede bekræftede kreditlinjer, der er ydet andre finansielle institutioner

Midler, der er deponeret hos eller udlånt til andre finansielle institutioner, og uudnyttede bekræftede kreditlinjer, der er ydet andre finansielle institutioner, opgøres som summen af følgende:

1)	midler, der er deponeret hos eller udlånt til andre finansielle institutioner, herunder indskudsbeviser

2)	uudnyttede bekræftede kreditlinjer, der er ydet andre finansielle institutioner.

b) Beholdninger af værdipapirer, der er udstedt af andre finansielle institutioner

Denne post består af alle beholdninger af værdipapirer, der er udstedt af andre finansielle institutioner. Den samlede beholdning opgøres til dagsværdi for så vidt angår værdipapirer, der er klassificeret som værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg; værdipapirer, der holdes til udløb, opgøres til amortiseret kostpris.

Beholdninger af værdipapirer, der er udstedt af andre finansielle institutioner, opgøres som summen af følgende:

1)	sikrede gældsværdipapirer

2)	ikke-efterstillede usikrede gældsværdipapirer

3)	efterstillede gældsværdipapirer

4)	kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

5)	det højeste beløb af hhv. aktier, herunder nominel værdi og overkurs af ordinære aktier og præferenceaktier, minus udlignende korte positioner i tilknytning til de specifikke aktiebeholdninger eller nul.

c) Værdipapirfinansieringstransaktioner

Værdipapirfinansieringstransaktioner opgøres som den samlede positive nettoværdi af værdipapirfinansieringstransaktioner med andre finansielle institutioner.

Den indberettede værdi har ikke til formål at afspejle de beløb, der er opført i regnskaberne. Den skal være det samlede skyldige beløb pr. nettinggruppe. Netting må kun anvendes, hvis transaktionerne er omfattet af en juridisk bindende nettingaftale. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, anvendes den regnskabsmæssige bruttoværdi. Genudlånstransaktioner medregnes ikke.

d) OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en positiv nettodagsværdi

OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en positiv nettodagsværdi, opgøres som summen af følgende:

1)	den positive nettodagsværdi, herunder eventuel sikkerhedsstillelse inden for masternettingaftalen

2)	potentiel fremtidig eksponering.

2.2. Passiver inden for det finansielle system

Passiver inden for det finansielle system i alt opgøres som summen af finansielle institutioners indskud, værdipapirfinansieringstransaktioner og OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en negativ dagsværdi.

a) Finansielle institutioners indskud

Finansielle institutioners indskud opgøres som summen af følgende:

1)	indskud, som tilkommer depotinstitutter

2)	indskud, som tilkommer finansielle institutioner, der ikke er depotinstitutter

3)	uudnyttede bekræftede kreditlinjer, der er ydet af andre finansielle institutioner.

b) Værdipapirfinansieringstransaktioner

Værdipapirfinansieringstransaktioner opgøres som den samlede negative nettoværdi af værdipapirfinansieringstransaktioner med andre finansielle institutioner.

c) OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en negativ nettodagsværdi

OTC-derivater med andre finansielle institutioner, der har en negativ nettodagsværdi, opgøres som summen af følgende:

1)	den negative nettodagsværdi, herunder eventuel sikkerhedsstillelse inden for masternettingaftalen

2)	potentiel fremtidig eksponering.

2.3. Udstedte værdipapirer

Indikatoren skal afspejle den bogførte værdi af værdipapirer udstedt af den relevante enhed. Der sondres ikke mellem intra-finansielle og andre aktiviteter.

Udstedte værdipapirer i alt opgøres som summen af følgende:

a)	sikrede gældsværdipapirer

b)	ikke-efterstillede usikrede gældsværdipapirer

c)	efterstillede gældsværdipapirer

d)	kortfristede pengemarkedspapirer (commercial papers)

e)	indskudsbeviser

f)	ordinære aktier

g)	præferenceaktier og andre former for efterstillet finansiering, der ikke er omfattet af litra c).

3. De leverede tjenesters eller den finansielle infrastrukturs substituerbarhed

3.1. Betalingsaktivitet

Den samlede betalingsaktivitet opgøres som betalinger foretaget i indberetningsåret eksklusive koncerninterne betalinger.

Den relevante betalingsværdi opgøres som den samlede bruttoværdi af alle kontante betalinger, der er sendt af den indberettende koncern via systemer til overførsel af større beløb, samt bruttoværdien af alle kontante betalinger, der er sendt gennem en korrespondentbank (f.eks. under anvendelse af en korrespondentkonto eller nostrokonto). Kontante betalinger, der er foretaget på vegne af den relevante enhed, samt betalinger, der er foretaget på vegne af kunder, herunder finansielle institutioner og andre kommercielle kunder, medregnes. Betalinger, der er foretaget gennem detailbetalingssystemer, medregnes ikke. Kun udgående betalinger medregnes. Værdien beregnes i euro.

3.2. Aktiver i depot

Værdien af aktiver i depot opgøres som værdien af alle aktiver, herunder grænseoverskridende aktiver, som den indberettende koncern havde i depot på vegne af kunder, herunder andre finansielle institutioner end den indberettende koncern. Aktiver under forvaltning eller administration, der ikke også klassificeres som aktiver i depot, medregnes ikke.

3.3. Garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder (underwriting)

Garanterede transaktioner på gældsbevis- og aktiemarkeder i alt opgøres som summen af underwritingaktiviteter i forbindelse med gælds- og aktieinstrumenter.

Al underwritingaktivitet, hvor kreditinstituttet er forpligtet til at købe ikke-solgte værdipapirer, medregnes. Hvis underwritingaktiviteten finder sted uden emissionsgaranti (hvilket betyder, at kreditinstituttet ikke er forpligtet til at købe de resterende værdipapirer), medregnes kun de værdipapirer, der rent faktisk blev solgt.

4. Koncernens kompleksitet

4.1. Nominel værdi af OTC-derivater

Denne indikator måler omfanget af den indberettende koncerns engagement i OTC-derivattransaktioner og omfatter alle typer risikokategorier og instrumenter. Sikkerhedsstillelse fratrækkes ikke ved indberetning af den nominelle derivatværdi.

Den samlede nominelle værdi af OTC-derivater opgøres som summen af OTC-derivater, der er clearet gennem en central modpart, og OTC-derivater, der er afregnet bilateralt.

4.2. Aktiver på niveau 3

Værdien af aktiver på niveau 3 opgøres som værdien af alle aktiver, der tilbagevendende prissættes under anvendelse af niveau 3-målinger.

4.3. Værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg

Værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg, opgøres som den samlede sum af værdipapirer i regnskabskategorien vedrørende værdipapirer, der besiddes med handel for øje, og værdipapirer, der er disponible for salg, minus den del af værdipapirerne i denne kategori, der kan klassificeres som likvide højkvalitetsaktiver.

5. Koncernens grænseoverskridende aktivitet

5.1. Fordringer på tværs af jurisdiktioner

Værdien af fordringer på tværs af jurisdiktioner opgøres som værdien af alle fordringer i alle sektorer, som på grundlag af den endelige risiko er grænseoverskridende fordringer, udenlandske datterselskabers lokale fordringer i udenlandsk valuta eller udenlandske datterselskabers lokale fordringer i lokal valuta, undtagen derivataktivitet. Grænseoverskridende fordringer udgøres af fordringer som et kontor i et land har på en låntager i et andet land. Udenlandske datterselskabers lokale fordringer i udenlandsk og lokal valuta udgøres af fordringer, som kreditinstituttets lokale kontor har på låntagere det pågældende sted.

5.2. Passiver på tværs af jurisdiktioner

Passiver på tværs af jurisdiktioner i alt opgøres som summen af følgende, minus eventuelle udenlandske forpligtelser over for tilknyttede kontorer som omhandlet i litra b):

a)	lokale passiver i lokal valuta

b)	udenlandske passiver (eksklusive lokale passiver i lokal valuta).