28.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/45

(1)

Statslig finansiering, som opfylder kriterierne i artikel 107, stk. 1, i traktaten, udgør statsstøtte og skal anmeldes til Kommissionen i henhold til traktatens artikel 108, stk. 3. I henhold til artikel 109 i traktaten kan Rådet imidlertid bestemme, at visse former for støtte er fritaget for denne anmeldelsespligt. I henhold til artikel 108, stk. 4, i traktaten kan Kommissionen vedtage forordninger vedrørende disse former for statsstøtte. Ved forordning (EF) nr. 994/98 besluttede Rådet i henhold til artikel 109 i traktaten, at de minimis-støtte kunne udgøre en sådan form for statsstøtte. De minimis-støtte, som er støtte, der ydes til en enkelt virksomhed over en given periode, og som ikke overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derefter for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsesproceduren.

(2)

Kommissionen har i adskillige afgørelser præciseret begrebet støtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket traktatens artikel 107, stk. 1, ikke anses for at finde anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-støtteordninger (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 (4) og (EF) nr. 1998/2006 (5). På baggrund af de særlige regler, der gælder for fiskeri- og akvakultursektoren, samt risikoen for, at selv små støttebeløb vil kunne opfylde kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, blev fiskeri- og akvakultursektoren udelukket fra disse forordningers anvendelsesområde. Kommissionen har allerede vedtaget en række forordninger, der fastsætter regler for de minimis-støtte, der ydes i fiskeri- og akvakultursektoren, hvoraf den sidste er forordning (EF) nr. 875/2007 (6). I henhold til nævnte forordning anses det samlede de minimis-støttebeløb, der ydes til en enkelt virksomhed, som er aktiv i fiskerisektoren, ikke for at opfylde alle kriterier i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, hvis det ikke overstiger 30 000 EUR pr. modtager over en treårig periode og under et kumuleret beløb pr. medlemsstat svarende til 2,5 % af den årlige fiskeriproduktion. På baggrund af erfaringerne med at anvende forordning (EF) nr. 875/2007 er det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der er fastsat i denne forordning, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at fastholde loftet på 30 000 EUR som den de minimis-støtte, som en enkelt virksomhed kan modtage pr. medlemsstat over en periode på tre år. Dette loft er fortsat nødvendigt for at sikre, at enhver forordning, der falder ind under denne forordning, kan anses for ikke at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, hvis det samlede beløb af sådan støtte til alle virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren i en treårsperiode ligger under et kumuleret beløb for hver medlemsstat svarende til 2,5 % af den årlige fiskeriomsætning, dvs. for fangst-, forarbejdnings- og akvakulturaktiviteter (den nationale grænse).

(4)

Ved anvendelsen af traktatens konkurrenceregler forstås ved en virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset enhedens retlige status og finansieringsmåde (7). Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), skal betragtes som en enkelt virksomhed (8). Af hensyn til retssikkerheden og for at mindske den administrative byrde bør denne forordning indeholde en udtømmende liste med klare kriterier for, om flere enheder i den samme medlemsstat skal betragtes som en enkelt virksomhed. Kommissionen har ud fra de veletablerede kriterier for definitionen af »tilknyttede virksomheder« i definitionen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9) og bilag I til forordning (EF) nr. 800/2008 (10) udvalgt de kriterier, der er relevante i forbindelse med denne forordning. Kriterierne er allerede velkendte for de offentlige myndigheder og bør i betragtning af denne forordnings anvendelsesområde finde anvendelse på såvel SMV'er som store virksomheder. Kriterierne bør sikre, at en gruppe af tilknyttede enheder betragtes som en enkelt virksomhed i forbindelse med anvendelsen af de minimis-reglen, men at enheder, der ikke har nogen forbindelse til hinanden ud over, at de hver især har en direkte forbindelse til det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, ikke betragtes som knyttede til hinanden. Der tages således hensyn til den særlige situation, der gælder for enheder, der kontrolleres af det samme offentlige organ eller de samme offentlige organer, men som kan have selvstændig beslutningsbeføjelse.

(5)

I betragtning af anvendelsesområdet for den fælles fiskeripolitik og definitionen af fiskeri- og akvakultursektoren, der er fastsat i artikel 5, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (11), bør denne forordning finde anvendelse på virksomheder, som beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter.

(6)

Det er et generelt princip, at der ikke bør ydes støtte under omstændigheder, hvor EU-lovgivningen, og særlig reglerne i den fælles fiskeripolitik, ikke overholdes. Dette princip gælder også for de minimis-støtte.

(7)

Med henblik på at sikre sammenhæng med målene for den fælles fiskeripolitik og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond bør særligt støtte til erhvervelse af fiskerfartøjer, støtte til modernisering eller udskiftning af fiskerfartøjers hoved- eller hjælpemotorer og enhver støtte til ikke-støtteberettigede operationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (12) ikke omfattes af denne forordning.

(8)

Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at når Unionen ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til ikke at gøre undtagelser fra ordningen eller i øvrigt tilsidesætte den (13). Dette princip gælder også i fiskeri- og akvakultursektoren. Denne forordning bør derfor ikke gælde for støtte, hvis størrelse fastsættes på grundlag af prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller afsættes. Den bør heller ikke finde anvendelse på støtte, der er betinget af, at støtten deles med primærproducenter.

(9)

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksportstøtte eller støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede. Den bør navnlig ikke gælde for støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre medlemsstater eller i tredjelande. Støtte til dækning af udgifter til deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for at lancere et nyt eller et eksisterende produkt på et nyt marked i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(10)

Hvis en virksomhed, der er aktiv i fiskeri- og akvakultursektoren, også er aktiv i andre sektorer eller har andre aktiviteter, der er omfattet af anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (14), bør bestemmelserne i nævnte forordning finde anvendelse på støtte, som ydes til disse andre sektorer eller aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved at holde aktiviteterne adskilt eller ved at udskille omkostningerne, sikrer, at aktiviteten i fiskeri- og akvakultursektoren ikke modtager de minimis-støtte, der er ydet i henhold til nævnte forordning.

(11)

Hvis en virksomhed er aktiv i fiskeri- og akvakultursektoren såvel som inden for primærproduktion af landbrugsprodukter bør denne forordnings bestemmelser finde anvendelse på støtte, som ydes for sidstnævnte sektorer eller aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved at holde aktiviteterne adskilt eller ved at udskille omkostningerne, sikrer, at primærproduktionen af landbrugsprodukter ikke modtager de minimis-støtte, der er ydet i henhold til denne forordning.

(12)

Der bør i denne forordning fastsættes regler, der sikrer, at det ikke er muligt at omgå de maksimale støtteintensiteter fastsat i specifikke forordninger eller Kommissionens afgørelser. Der bør også fastsættes klare kumulationsregler, der er lette at anvende.

(13)

Den treårsperiode, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af denne forordning, er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal tage hensyn til den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

(14)

Denne forordning udelukker ikke, at en foranstaltning eventuelt ikke skal betragtes som statsstøtte efter traktatens artikel 107, stk. 1, af andre grunde end de i denne forordning nævnte, f.eks. fordi foranstaltningen er i overensstemmelse med de markedsøkonomiske principper, eller fordi foranstaltningen ikke omfatter overførsel af statsmidler. Særligt udgør EU-støtte, der forvaltes centralt af Kommissionen og som ikke direkte eller indirekte kontrolleres af medlemsstaterne, ikke statsstøtte og bør ikke tages i betragtning ved bestemmelsen af, om det relevante loft eller den nationale grænse er overholdt.

(15)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektivt tilsyn bør denne forordning kun finde anvendelse på de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«). En sådan præcis beregning kan f.eks. foretages i forbindelse med tilskud, rentetilskud, begrænsede skattefritagelser eller andre instrumenter, for hvilke der gælder en øvre grænse, som sikrer, at det relevante loft ikke overstiges. En sådan øvre grænse betyder, at så længe det præcise støttebeløb ikke eller endnu ikke er kendt, skal medlemsstaten antage, at beløbet svarer til grænsen for at sikre, at flere støtteforanstaltninger ikke tilsammen overstiger det loft, der er fastlagt i denne forordning, og for at anvende kumulationsreglerne.

(16)

For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør alle medlemsstater anvende den samme beregningsmetode. For at lette en sådan beregning bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalent. For at kunne beregne bruttosubventionsækvivalenten for andre former for gennemsigtig støtte end tilskud og for rateudbetalt støtte er det nødvendigt at anvende de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. Med henblik på en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør de markedsrentesatser, der skal anvendes med henblik på denne forordning, være de referencesatser, der er fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (15).

(17)

Støtte indeholdt i lån, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af lån, bør betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på basis af de gældende markedsrentesatser på støttetidspunktet. For at forenkle behandlingen af mindre lån af kort varighed bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel lånebeløbet som varigheden. På grundlag af Kommissionens erfaringer kan lån, der er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og som ikke overstiger 150 000 EUR med en løbetid på fem år eller 75 000 EUR med en løbetid på ti år, anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(18)

Støtte indeholdt i kapitaltilførsler bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre det samlede beløb i forbindelse med den offentlige kapitaltilførsel ligger under de minimis-loftet. Støtte i form af risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, jf. retningslinjerne for risikofinansiering (16), bør ikke betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, medmindre den pågældende foranstaltning tilfører kapital, der ikke overstiger de minimis-loftet.

(19)

Støtte indeholdt i garantier, herunder de minimis-støtte til risikofinansiering i form af garantier, bør betragtes som gennemsigtig, hvis bruttosubventionsækvivalenten er blevet beregnet på grundlag af de minimumspræmier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse for den pågældende type virksomhed (17). For at forenkle behandlingen af kortvarige garantier, der skal sikre op mod 80 % af relativt små lån, bør denne forordning indeholde en klar regel, der er enkel at anvende og tager hensyn til såvel størrelsen på det lån, der ligger til grund for garantien, som garantiens varighed. Denne regel bør ikke finde anvendelse på garantier for underliggende transaktioner, der ikke udgør et lån, såsom garantier for aktietransaktioner. Hvis garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 225 000 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger fem år, kan garantien anses for at have en bruttosubventionsækvivalent, der ikke overstiger de minimis-loftet. Det samme gælder, når garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, garantibeløbet ikke overstiger 112 500 EUR, og garantiens løbetid ikke overstiger ti år. Derudover kan medlemsstaterne bruge en metode til at beregne garantiers bruttosubstitutionsækvivalent, der er meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er på linje med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, forudsat at den accepterede metode udtrykkeligt tager sigte på den relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. På grund af de vanskeligheder, der er forbundet med at bestemme bruttosubventionsækvivalenten af støtte, der ydes til virksomheder, der muligvis ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet, bør denne regel ikke gælde for disse virksomheder.

(20)

Når en de minimis-støtteordning gennemføres gennem finansielle formidlere, bør det sikres, at disse ikke modtager nogen form for statsstøtte. Dette kan f.eks. gøres ved at kræve, at finansielle formidlere, der er omfattet af en statsgaranti, betaler en markedsbestemt præmie, fuldt ud overfører enhver fordel til de endelige støttemodtagere eller overholder de minimis-loftet og andre bestemmelser i denne forordning, herunder også på formidlerplan.

(21)

På grundlag af en anmeldelse fra en medlemsstat kan Kommissionen undersøge, om en foranstaltning, der ikke består i et tilskud, et lån, en garanti, kapitaltilførsel eller risikofinansiering i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvestering, medfører en bruttosubventionsækvivalent, som ikke overstiger de minimis-loftet og derfor kunne falde ind under denne forordnings anvendelsesområde.

(22)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og i overensstemmelse med samarbejdsprincippet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bør medlemsstaterne medvirke til udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede de minimis-støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til en enkelt virksomhed, ikke overstiger det samlede tilladte loft. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor give den pågældende virksomhed meddelelse om det beløb, der ydes som de minimis-støtte, og om, at støtten er de minimis-støtte, med udtrykkelig henvisning til denne forordning. Medlemsstaterne bør forpligtes til at føre tilsyn med den ydede støtte for at sikre, at de relevante lofter ikke overstiges, og at reglerne om kumulation overholdes. Til opfyldelse af den forpligtelse bør den pågældende medlemsstat inden ydelsen af en sådan støtte indhente en erklæring fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som denne måtte have modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår. Alternativt bør medlemsstaterne have mulighed for at oprette et centralt register med fuldstændige oplysninger om den de minimis-støtte, der er ydet, og kontrollere, at enhver ny ydelse af støtte ikke overstiger det relevante loft.

(23)

Før hver medlemsstat yder nogen form for ny de minimis-støtte, bør de kontrollere for deres medlemsstat, at hverken de minimis-loftet eller den nationale grænse overstiges med den nye de minimis-støtte, og at de resterende betingelser i denne forordning er overholdt.

(24)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør forordningens anvendelsesperiode begrænses. Hvis denne forordning ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder for den de minimis-støtte, der var omfattet af denne forordning —

a)

støtte, der fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet

b)

støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

c)

støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

d)

støtte til erhvervelse af fiskerfartøjer

e)

støtte til modernisering eller udskiftning af fiskerfartøjers hoved- eller hjælpemotorer

f)

støtte til operationer, der forøger et fartøjs kapacitet, eller udstyr, der øger et fartøjs evne til at spore fisk

g)

støtte til bygning af nye fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer

h)

støtte til midlertidigt eller endeligt ophør med fiskeriaktiviteter, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i forordning (EU) nr. 508/2014

i)

støtte til forsøgsfiskeri

j)

støtte til overførsel af en virksomheds ejerskab

k)

støtte til direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er fastsat som en bevaringsforanstaltning i henhold til en af Unionens retsakter eller i tilfælde af forsøg med udsætning.

a)

»virksomheder i fiskeri- og akvakultursektoren«: virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturvarer

b)

»fiskerivarer og akvakulturprodukter«: varer og produkter som defineret i artikel 5, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1379/2013.

c)

»forarbejdning og afsætning«: alle aktiviteter i forbindelse med håndtering, behandling, produktion og distribution, som ligger mellem landings- eller høsttidspunktet og slutproduktstadiet.

a)

en enhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden enhed

b)

en enhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden enhed

c)

en enhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden enhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

d)

en enhed, der er aktionær eller selskabsdeltager i en anden enhed, råder i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i denne anden enhed over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Hvis støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 150 000 EUR over fem år eller 75 000 EUR over ti år; hvis et lån tegner sig for mindre end dette beløb og/eller ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af det gældende loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

a)

støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Hvis støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

b)

garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og det garanterede beløb enten ikke overstiger 225 000 EUR med en varighed på fem år eller 112 500 EUR med en varighed på ti år; Hvis det garanterede beløb er mindre end dette beløb, og/eller garantien ydes over en periode på mindre end henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af garantien som en tilsvarende andel af det loft, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, eller

c)

bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen, eller

d)

inden gennemførelsen