1.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/41


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 443/2014

af 30. april 2014

om ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder nektariner og blodferskner, og blommer

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) skal der føres tilsyn med importen af de produkter, der er anført i bilag XVIII. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3).

(2)

I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale (4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2011, 2012 og 2013 foretages en ændring af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær, fra den 1. maj 2014, og abrikoser, tomater, blommer, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og spisedruer fra den 1. juni 2014.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Af læsbarhedsgrunde bør nævnte forordnings bilag XVIII udskiftes i sin helhed.

(4)

For at sikre at foranstaltningen finder anvendelse så hurtigt som muligt, efter de opdaterede data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag XVIII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 udskiftes de mængder, som udløser tillægstold for tomater, agurker, spisedruer, abrikoser, kirsebær, undtagen surkirsebær, ferskner, herunder blodferskner og nektariner, og blommer med de mængder, der er angivet i den tilsvarende kolonne i det nævnte bilag som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(4)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.


BILAG

»BILAG XVIII

TILLÆGSIMPORTTOLD: AFSNIT IV, KAPITEL I, AFDELING 2

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen for kun at være vejledende. Anvendelsesområdet for tillægstolden i dette bilag bestemmes af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

(Ton)

Løbe-nummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Anvendelsesperiode

Udløsnings-mængde

78.0015

0702 00 00

Tomater

1. oktober til 31. maj

445 127

78.0020

1. juni til 30. september

27 287

78.0065

0707 00 05

Agurker

1. maj til 31. oktober

12 678

78.0075

1. november til 30. april

12 677

78.0085

0709 91 00

Artiskokker

1. november til 30. juni

12 663

78.0100

0709 93 10

Courgetter

1. januar til 31. december

112 241

78.0110

0805 10 20

Appelsiner

1. december til 31. maj

252 542

78.0120

0805 20 10

Klementiner

1. november til slutningen af februar

82 192

78.0130

0805 20 30

0805 20 50

0805 20 70

0805 20 90

Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter

1. november til slutningen af februar

81 570

78.0155

0805 50 10

Citroner

1. juni til 31. december

310 090

78.0160

1. januar til 31. maj

51 670

78.0170

0806 10 10

Spisedruer

21. juli til 20. november

69 907

78.0175

0808 10 80

Æbler

1. januar til 31. august

553 379

78.0180

1. september til 31. december

72 914

78.0220

0808 30 90

Pærer

1. januar til 30. april

183 233

78.0235

1. juli til 31. december

25 489

78.0250

0809 10 00

Abrikoser

1. juni til 31. juli

5 630

78.0265

0809 29 00

Kirsebær, undtagen surkirsebær

21. maj til 10. august

32 371

78.0270

0809 30

Ferskner, herunder blodferskener og nektariner

11. juni til 30. september

3 146

78.0280

0809 40 05

Blommer

11. juni til 30. september

16 404«