17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/3

(1)

I overensstemmelse med artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union har enhver borger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, og Unionens institutioner bør give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder samt føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

(2)

Med Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020 — en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« har Unionen og medlemsstaterne som mål at sikre vækst, beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed i det næste årti.

(3)

Objektivt set ligger der en merværdi i at være unionsborger med fastlagte rettigheder, men Unionen sætter ikke altid effektivt fokus på sammenhængen mellem løsningen af en lang række økonomiske og sociale problemer og Unionens politikker. De imponerende resultater med hensyn til fred og stabilitet i Europa, langsigtet bæredygtig vækst, stabile priser, en effektiv beskyttelse af forbrugere og miljøet og fremme af grundlæggende rettigheder har således ikke altid ført til, at borgerne har fornemmelsen af et stærkt tilhørsforhold til Unionen.

(4)

For at bringe Europa tættere på sine borgere og give dem mulighed for at blive involveret fuldt ud i opbygningen af en stadig snævrere Union er der behov for en række forskellige aktioner og samordnede bestræbelser gennem aktiviteter på tværnationalt plan og EU-plan. Det europæiske borgerinitiativ er en enestående mulighed for at lade borgerne deltage direkte i udformningen af EU-lovgivningen (3).

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF (4) indeholdt et handlingsprogram, som har bekræftet behovet for at fremme en løbende dialog med civilsamfundets organisationer og kommunerne og for at støtte borgernes aktive deltagelse.

(6)

Midtvejsrapporten om programmet »Europa for Borgerne (2007-2013)« bekræftede, sammen med en offentlig onlinehøring og efterfølgende møder med høring af interessenterne, at både civilsamfundsorganisationer og de deltagende personer finder et nyt »Europa for Borgerne« program relevant. Det blev også antaget, at programmet bør etableres for at have en indvirkning på organisatorisk plan i relation til kapacitetsopbygning og på personligt plan af hensyn til den øgede interesse for EU-anliggender. Denne forordning bør derfor oprette et »Europa for Borgeren« program for perioden 2014-2020 (programmet).

(7)

Med hensyn til projektets temaer, deres indarbejdelse i en lokal og regional sammenhæng og sammensætningen af interessenter bør der være vigtige synergier med andre EU-programmer, navnlig inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, sport, kultur og den audiovisuelle sektor, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, social inklusion, ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af forskelsbehandling, forskning og innovation, informationssamfundet, udvidelse og Unionens optræden udadtil.

(8)

Programmet bør dække et bredt spektrum af forskellige aktioner, herunder borgermøder, kontakter og debatter om medborgerskabsspørgsmål, begivenheder på EU-plan, initiativer til at øge opmærksomheden omkring og tilskynde til refleksion over skelsættende øjeblikke i Europas historie, initiativer, der skal gøre europæiske borgere, især unge, bekendte med Unionens historie og funktionsmåden for Unionens institutioner og debatter om europæiske politiske problemstillinger med henblik på at styrke alle aspekter af samfundslivet.

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme og Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live, således at man kan lægge fortiden bag sig og opbygge fremtiden, og fremhæver værdien af Unionens rolle med hensyn til at lette, dele og fremme den fælles erindring om disse forbrydelser. Der bør derfor også tages hensyn til relevansen af historiske, kulturelle og interkulturelle aspekter og til den eksisterende sammenhæng mellem historiebevidsthed og europæisk identitet.

(10)

En horisontal dimension i programmet bør sikre, at resultaterne nyttiggøres og overføres, således at der skabes en bedre påvirkning og langsigtet bæredygtighed. Til dette formål bør aktiviteterne være koblet op på Unionens politiske dagsorden og kommunikeres på passende vis.

(11)

Opmærksomheden bør i særlig grad rettes mod en afbalanceret integration og deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer fra alle medlemsstater i tværnationale projekter og aktiviteter under hensyntagen til Unionens flersprogede karakter og nødvendigheden af at inkludere underrepræsenterede grupper.

(12)

De tiltrædende lande, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, på den ene side, og de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, på den anden side, anerkendes som potentielle deltagere i Unionens programmer i overensstemmelse med de aftaler, som er indgået med dem. Desuden er de oversøiske lande og territorier i henhold til Rådets afgørelse 2001/822/EF (5) berettigede til at deltage i programmet.

(13)

Målene om at skabe et velforankret og bæredygtigt demokrati og udvikle et velfungerede civilsamfund bør være fælles for både programmet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (6). Unionen tilbyder de lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, en privilegeret forbindelse, der bygger på et gensidigt engagement i fælles værdier og principper.

(14)

Ressourcer tildelt kommunikationsaktioner i henhold til denne forordning kan også omfatte institutionel formidling af Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til denne forordnings generelle mål.

(15)

Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende kontrol med og uafhængig evaluering af programmet med det formål at bane vejen for de ændringer, der er nødvendige, hvis foranstaltningerne skal gennemføres korrekt.

(16)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (8).

(17)

Støtte til projekter med stor påvirkning uanset projekternes størrelse bør prioriteres, navnlig projekter, som er knyttet direkte til Unionens politikker, med det formål at deltage i udformningen af Unionens politiske dagsorden. Endvidere bør gennemførelsen af programmet ifølge princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning yderligere forenkles gennem anvendelse af faste beløb, enhedstakster eller enhedsomkostninger.

(18)

For at sikre kontinuitet i den finansieringsstøtte, som programmet skal dække, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(19)

Målene for denne forordning, nemlig at medvirke til borgernes forståelse af Unionen, dens historie og mangfoldighed, styrke europæisk medborgerskab og forbedre forholdene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den tværnationale og multilaterale dimension af programmet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

Der anføres i denne forordning for programmets samlede varighed et finansielt referencegrundlag for programmet, som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (9), uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets budgetmæssige beføjelser som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(21)

Der bør i denne forordning fastsættes overgangsforanstaltninger med henblik på at overvåge aktioner, som indledtes inden den 31. december 2013 i henhold til afgørelse nr. 1904/2006/EF.

(22)

For at sikre, at der opstilles ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser inden for programmets anvendelsesområde og mål. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10) —

a)

at medvirke til borgernes forståelse for Unionen, dens historie og mangfoldighed

b)

at fremme europæisk medborgerskab og forbedre vilkårene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan.

a)

øget opmærksomhed på historiebevidsthed, Unionens fælles historie og værdier samt Unionens mål, som er at fremme fred, Unionens værdier og befolkningernes velfærd, ved at tilskynde til debat, refleksion og udvikling af netværk

b)

fremme af borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af Unionens politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for samfundsmæssigt og interkulturelt engagement og frivilligt arbejde på EU-plan.

a)

»Europæisk historiebevidsthed«

b)

»Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab«.

a)

Gensidig læring og samarbejdsaktiviteter såsom

b)

Strukturel støtte til organisationer såsom

c)

Analytiske aktiviteter på EU-plan såsom

d)

Bevidstgørelses- og formidlingsaktiviteter, som er udviklet med henblik på at bruge og yderligere nyttiggøre resultaterne af de støttede initiativer og fremhæve god praksis, såsom

a)

medlemsstaterne

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er oprettet i medfør af de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende

c)

EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, jf. nævnte aftales bestemmelser.

a)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse senest den 31. december 2017

b)

en meddelelse om fortsættelsen af programmet senest den 31. december 2018

c)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 1. juli 2023.