24.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/44

(1)

Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) var et jordovervågningsinitiativ koordineret af Unionen og gennemført i partnerskab med medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). GMES's oprindelse går tilbage til maj 1998, hvor institutioner, der var involveret i udviklingen af aktiviteter i rummet i Europa, fremsatte en fælles erklæring, det såkaldte »Bavenomanifest«. Manifestet slog til lyd for et langsigtet engagement i udviklingen af rumbaserede miljøovervågningstjenester, der gør brug af europæiske færdigheder og teknologier, og yderligere udvikling heraf. I 2005 traf Unionen det strategiske valg sammen med ESA at udvikle en uafhængig europæisk jordobservationskapacitet til levering af tjenester på miljø- og sikkerhedsområdet.

(2)

På grundlag af dette initiativ blev det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 (3), der fastsatte reglerne for implementering af dets første operationelle aktiviteter.

(3)

Det program, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 911/2010, bør fortsætte inden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, som er fastlagt i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4), men akronymet »GMES« bør erstattes med navnet »Copernicus« for at lette kommunikationen med den brede offentlighed. Kommissionen har registreret varemærket, således at det kan anvendes af EU-institutionerne, og andre interesserede brugere, især udbydere af kernetjenester, kan få tilladelse til at anvende det.

(4)

Copernicusprogrammet (Copernicus) er baseret på et partnerskab mellem Unionen, ESA og medlemsstaterne. Det bør derfor bygge på de eksisterende europæiske og nationale kapaciteter og supplere dem med nye aktiver, der udvikles i fællesskab. For at gennemføre denne tilgang bør Kommissionen bestræbe sig på at opretholde en dialog med ESA og de medlemsstater, der ejer relevante rum- og in situ-aktiver.

(5)

For at kunne nå sine mål bør Copernicus sikre en uafhængig EU-kapacitet for rumbaserede observationer og levere operationelle tjenester på områderne miljø, civilbeskyttelse og civilsikkerhed, idet nationale mandater vedrørende officielle advarsler respekteres fuldt ud. Det bør også gøre brug af de tilgængelige bidragende missions- og in situ-data, der primært leveres af medlemsstaterne. Copernicus bør så vidt muligt udnytte medlemsstaternes kapacitet vedrørende rumbaserede observationer og tjenester. Copernicus bør også udnytte kapaciteten i kommercielle initiativer i Europa og dermed bidrage til udviklingen af en levedygtig kommerciel rumfartssektor i Europa. Derudover bør systemer til optimering af datatransmissionen fremmes for yderligere at øge kapaciteten som svar på det voksende brugerbehov for data i næsten realtid.

(6)

Med henblik på at fremme og lette både lokale myndigheders og små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) anvendelse af jordobservationsteknologier bør særlige netværk til distribution af Copernicusdata, herunder nationale og regionale organer, fremmes.

(7)

Målet for Copernicus bør være at tilvejebringe nøjagtige og pålidelige informationer inden for miljø og sikkerhed, der er skræddersyet til brugernes behov og støtter andre EU-politikker, navnlig vedrørende det indre marked, transport, miljø, energi, civilbeskyttelse og civilsikkerhed, samarbejde med tredjelande og humanitær bistand.

(8)

Copernicus bør betragtes som et europæisk bidrag til opbygningen af det globale system af jordobservationssystemer (GEOSS), der er udviklet inden for rammerne af Gruppen for Jordobservation (GEO).

(9)

Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med andre relevante EU-instrumenter og -foranstaltninger, navnlig miljø- og klimaændringsforanstaltninger, og instrumenter inden for sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, konkurrenceevne og innovation, samhørighed, forskning, transport, konkurrence og internationalt samarbejde samt programmet vedrørende de europæiske satellitnavigationssystemer (Galileo og EGNOS). Copernicusdata bør være i overensstemmelse med medlemsstaternes geografiske referencedata samt med gennemførelsesbestemmelserne og de tekniske retningslinjer for infrastrukturen for geografisk information i Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (5). Copernicus bør også supplere det fælles miljøinformationssystem (SEIS), som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 1. februar 2008 med titlen: Udvikling af et fælles miljøinformationssystem (SEIS); og EU-aktiviteter på beredskabsområdet. Copernicus bør gennemføres i overensstemmelse med målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF (6) om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, navnlig gennemsigtighed, at skabe betingelser, der fremmer udviklingen af tjenesteydelser og at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. Copernicusdata og Copernicusinformationer bør være gratis og frit tilgængelige for at støtte den digitale dagsorden for Europa, som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen: En digital dagsorden for Europa.

(10)

Copernicus er et program, der skal gennemføres som led i Europa 2020- strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (»Europa 2020-strategien«). Det bør fremme en bred vifte af EU-politikker og bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien, navnlig ved at udvikle en effektiv rumpolitik for at udvikle værktøjer, der skal tackle nogle af de vigtigste globale udfordringer og nå målene vedrørende klimaændringer og bæredygtighed på energiområdet. Copernicus bør også støtte gennemførelsen af den europæiske rumpolitik og støtte væksten på de europæiske markeder for rumbaserede data og tjenester.

(11)

Copernicus bør desuden drage fordel af resultaterne fra Horisont 2020, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7), navnlig gennem sine aktiviteter inden for forskning og innovation med henblik på fremtidige jordobservationsteknologier og -applikationer ved anvendelse af telemåling, luftbårne teknologier, in situ-teknologier og data til imødegåelse af de store samfundsmæssige udfordringer. Kommissionen bør sikre passende synergi, gennemsigtighed og klarhed med hensyn til de forskellige aspekter af Copernicus.

(12)

Copernicusrumkomponentens udvikling bør baseres på en analyse af valgmuligheder, der tilgodeser brugernes skiftende behov, herunder indkøb fra nationale/offentlige missioner og kommercielle leverandører i Europa, fastlæggelse af nye særlige missioner, internationale aftaler, som sikrer adgang til ikke-europæiske missioner, og markedet for jordobservation i Europa.

(13)

Det beløb, der maksimalt tildeles af Unionen til gennemførelse af Copernicusaktiviteterne, bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af Copernicus være i stand til at omfordele midler fra én kategori til en anden.

(14)

Levering af operationelle tjenester afhænger af en velfungerende og sikker Copernicusrumkomponent, som altid står til rådighed. Den voksende risiko for sammenstød med andre satellitter og med rumaffald er en alvorlig trussel mod Copernicusrumkomponenten. Copernicusaktiviteterne bør derfor omfatte beskyttelse af Copernicusrumkomponenten og dens drift, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et proportionalt bidrag til udgifterne i forbindelse med tjenester, som kan yde sådan beskyttelse, finansieres over budgettet, som er tildelt Copernicus, så vidt muligt med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det i denne forordning fastsatte maksimumsbeløb på 26,5 mio. EUR i løbende priser. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af data og tjenester og ikke til erhvervelse af infrastruktur.

(15)

For at forbedre gennemførelsen af Copernicus og den langsigtede planlægning heraf bør Kommissionen vedtage et årligt arbejdsprogram, herunder en gennemførelsesplan for de foranstaltninger, som kræves for at nå målene i Copernicus. Denne gennemførelsesplan bør være fremadskuende og beskrive de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Copernicus, under hensyn til udviklingen i brugernes behov og den teknologiske udvikling.

(16)

Gennemførelsen af Copernicustjenestekomponenten bør baseres på tekniske specifikationer i betragtning af Copernicus' kompleksitet og de ressourcer, som det er tildelt. Dette vil også fremme offentlighedens anvendelse af tjenesterne, da brugerne vil kunne forudse tjenesternes tilgængelighed og udvikling, og samarbejdet med medlemsstater og andre parter. Kommissionen bør derfor vedtage og om nødvendigt ajourføre tekniske specifikationer for alle Copernicustjenester, som omhandler aspekter som f.eks. anvendelsesområde, arkitektur, tekniske tjenesteporteføljer, vejledende fordeling og planlægning af omkostninger, ydeevne, rum- og in situ-dataadgangsbehov, udvikling, standarder samt arkivering og formidling af data.

(17)

Gennemførelsen af Copernicusrumkomponenten bør baseres på tekniske specifikationer i betragtning af Copernicus' kompleksitet og de ressourcer, som det er tildelt. Kommissionen bør derfor vedtage og om nødvendigt ajourføre tekniske specifikationer, som detaljeret beskriver de aktiviteter, der skal støttes i Copernicusrumkomponenten, og en vejledende omkostningsfordeling og -planlægning heraf. Eftersom Copernicus bør bygge på investeringer foretaget af Unionen, ESA og medlemsstaterne i forbindelse med global miljø- og sikkerhedsovervågning, bør aktiviteterne i Copernicusrumkomponenten i nødvendigt omfang tage hensyn til elementerne i ESA's langsigtede scenario, som er et dokument udarbejdet og ajourført af ESA, som udstikker en overordnet ramme for Copernicusrumkomponenten.

(18)

Copernicus bør være brugerdrevet og kræver derfor en vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af tjenestekravene.

(19)

Copernicus' internationale dimension er af særlig relevans i forbindelse med udvekslingen af data og informationer og adgangen til observationsinfrastruktur. En sådan udveksling er mere omkostningseffektivt end dataindkøbsordninger, og det styrker Copernicus' globale dimension.

(20)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og rammeaftalerne med kandidatlande og potentielle kandidater indeholder bestemmelser om disse landes deltagelse i EU-programmer. Der bør åbnes mulighed for deltagelse af andre tredjelande og internationale organisationer gennem indgåelse af internationale aftaler herom.

(21)

Medlemsstater, tredjelande og internationale organisationer bør kunne bidrage til programmerne på grundlag af passende aftaler.

(22)

Kommissionen bør have det overordnede ansvar for Copernicus. Den bør fastlægge prioriteterne og sikre den overordnede koordinering og overvågning af Copernicus. Dette bør også omfatte særlige bestræbelser på at øge den offentlige bevidsthed om betydningen af rumprogrammer for europæiske borgere. Kommissionen fremsender rettidigt alle relevante oplysninger om Copernicus til Europa-Parlamentet og Rådet.

(23)

I forbindelse med gennemførelsen af Copernicus bør Kommissionen, hvor det er relevant, drage nytte af de europæiske mellemstatslige organisationer, som den allerede har etableret partnerskaber med, navnlig ESA, med henblik på den tekniske koordinering af Copernicusrumkomponenten, definition af arkitekturen, udvikling og indkøb af rumaktiver, dataadgang og gennemførelse af særlige missioner. Kommissionen bør herudover drage nytte af Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) med henblik på gennemførelse af særlige missioner i overensstemmelse med sin ekspertise og sit mandat.

(24)

Af hensyn til partnerskabsdimensionen i Copernicus og for at undgå overlapning af teknisk ekspertise bør gennemførelsen af Copernicus delegeres til enheder med den relevante tekniske og faglige kapacitet. Sådanne enheder bør tilskyndes til at åbne udførelsen af disse opgaver for passende konkurrence i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) (»finansforordningen«).

(25)

Copernicus bør omfatte en servicekomponent, der sikrer levering af informationer om atmosfæreovervågning, havmiljøovervågning, landovervågning, klimaændring, beredskabsstyring og sikkerhed. Copernicus bør navnlig levere informationer om atmosfæriske tilstande på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau, informationer om oceanernes tilstand, herunder ved at oprette en særlig europæisk gruppering for havovervågning, informationer til støtte for landovervågning for at støtte gennemførelsen af lokale, nationale og europæiske politikker, informationer til støtte for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, geodata til støtte for beredskabsstyring, herunder gennem forebyggende aktiviteter, og civilsikkerhed, herunder støtte til Unionens optræden udadtil. Kommissionen bør fastlægge passende aftalemæssige arrangementer, der fremmer bæredygtig levering af tjenester.

(26)

Ved gennemførelsen af tjenestekomponenten i Copernicus kan Kommissionen, i tilfælde hvor det er behørigt begrundet i foranstaltningens særlige karakter og den specifikke ekspertise, drage nytte af kompetente enheder, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex), Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), EU-Satellitcentret (SATCEN), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), andre relevante europæiske agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer eller ethvert andet relevant organ, der kunne være berettiget til en delegation i overensstemmelse med finansforordningen. Ved valget af enhed bør der tages behørigt hensyn til omkostningseffektiviteten ved overdragelse af de pågældende opgaver og indvirkningen på enhedens ledelsesstruktur samt dets finansielle og menneskelige ressourcer.

(27)

Det Fælles Forskningscenter (JRC) i Kommissionen har spillet en aktiv rolle i GMES-initiativet og i gennemførelsen af de første GMES-aktiviteter i henhold til forordning (EU) nr. 911/2010. Kommissionen bør fortsat drage nytte af JRC's videnskabelige og tekniske støtte i forbindelse med gennemførelsen af Copernicus.

(28)

Offentlige udbud iværksat af de enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af Copernicus, bør være i overensstemmelse med Unionens bestemmelser eller tilsvarende internationale standarder, jf. dog finansforordningen om offentlige kontrakter. Særlige nødvendige tilpasninger til disse regler samt ordninger om forlængelse af eksisterende kontrakter bør defineres i de tilsvarende delegationsaftaler. De bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele forsyningskæden og et afbalanceret tilbud af muligheder for deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og SMV'er. Eventuel misbrug af en dominerende stilling og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at begrænse programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med Copernicus, dets omkostninger og tidsplanen bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til jordobservation, i overensstemmelse med internationale aftaler, som Unionen er part i.

(29)

Risikoen for, at en kontrakt ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør begrænses mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og pålidelighed i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til Copernicus' strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringer i den offentlige sektor og af virksomheders erfaringer og kompetencer, samtidig med at det sikres, at reglerne om konkurrencebaserede udbud ikke overtrædes.

(30)

For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller et arbejde, der er genstand for udbud, herunder de operationelle omkostninger på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, i forbindelse med indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes nyttige livscyklus udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(31)

Den ordregivende myndighed bør kunne genskabe lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har intern viden om aktiviteter med tilknytning til udbuddet. Det bør være muligt at tildele en kontrakt i form af en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller endda foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske usikkerheder, som kendetegner Copernicus, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(32)

For at holde Copernicus på et maksimumsbeløb ved så vidt muligt at reducere tekniske og planlægningsmæssige risici og dermed forbundne udgifter og sikre vedvarende forsyningssikkerhed bør Copernicus gøre maksimalt brug af tidligere offentlige finansielle investeringer og infrastrukturinvesteringer og den industrielle erfaring og kompetence, der er opnået gennem sådanne investeringer i GMES. Dette bør især gælde de løbende rum- og jordsegmentkomponenter, der udvikles af ESA og dens deltagende stater i forbindelse med det valgte GMES-rumkomponentprogram med finansiel deltagelse af Unionen. I sidstnævnte tilfælde bør den ordregivende myndighed behørigt overveje anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse eller tilsvarende.

(33)

For at nå målene for Copernicus på bæredygtig vis er det nødvendigt at koordinere de forskellige Copernicuspartneres aktiviteter og udvikle, indføre og drive en tjeneste- og observationskapacitet, der opfylder brugernes krav. I den forbindelse bør et udvalg (Copernicusudvalget) bistå Kommissionen med at sikre koordineringen af bidrag til Copernicus fra Unionen, medlemsstaterne og mellemstatslige organisationer samt koordinering med den private sektor, således at den eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og mangler, som skal afhjælpes på EU-plan, bliver identificeret. Udvalget bør også bistå Kommissionen med at overvåge, at der sker en sammenhængende gennemførelse af Copernicus. Eftersom god offentlig styring kræver ensartet forvaltning af Copernicus, en hurtigere beslutningsproces og lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for enheder, der har fået overdraget budgetgennemførelsesopgaver, kunne deltage som observatører i arbejdet i Copernicusudvalget. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande og internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i Copernicusudvalgets arbejde med forbehold af sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i aftalen. Sådanne repræsentanter bør ikke have ret til at deltage i Copernicusudvalgets afstemninger.

(34)

Det arbejde, der udføres af de enheder, som Kommissionen har delegeret gennemførelsesopgaver til, bør også måles i forhold til resultatindikatorer. Dette vil give Europa-Parlamentet og Rådet en indikation af fremskridtene med hensyn til Copernicusaktiviteterne og gennemførelsen af Copernicus.

(35)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1159/2013 (9) har etableret registrerings- og -licensbetingelser for GMES-brugere og fastsat kriterier for begrænsning af adgang til specialiserede GMES-data og informationer fra GMES-tjenesterne.

(36)

De data og informationer, der produceres i forbindelse med Copernicus, bør stilles til rådighed på et fuldstændigt, åbent og gratis grundlag, med forbehold af passende betingelser og begrænsninger, for at fremme anvendelse og deling heraf og for at styrke europæiske markeder for jordobservation, navnlig i downstreamsektoren, og dermed skabe vækst og beskæftigelse.

(37)

Kommissionen bør arbejde sammen med dataleverandører for at aftale licensbetingelser for tredjepartsdata med henblik på at lette anvendelse heraf i Copernicus i overensstemmelse med denne forordning og de gældende tredjepartsrettigheder.

(38)

Der bør tages hensyn til de adgangsrettigheder til Copernicus Sentinel-data, som er indrømmet i GMES-rumkomponentprogrammet som godkendt af ESA's programudvalg for rumobservation den 24. september 2013.

(39)

Eftersom Copernicus er et civilt program under civil kontrol, bør erhvervelse af data og produktion af information, herunder billeder i høj opløsning, som ikke udgør en risiko for eller trussel mod Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, prioriteres. Da det imidlertid kan vise sig nødvendigt at beskytte visse Copernicusdata og Copernicusinformationer for at sikre sikker udveksling af sådanne informationer inden for rammerne af denne forordning, bør alle deltagere i Copernicus sikre en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der er indført ved de sikkerhedsforskrifter, som er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (10) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter, som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2013/488/EU (11).

(40)

Da visse Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder billeder i høj opløsning, kan påvirke Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed, bør Rådet i behørigt begrundede tilfælde bemyndiges til at vedtage foranstaltninger til at håndtere risici og trusler i forbindelse med Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhed.

(41)

Unionen bør være ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet i Copernicus. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere. Det bør være underforstået, at bestemmelserne om ejendomsret til immaterielle aktiver som fastlagt i denne forordning ikke omfatter immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Sådan EU-ejendomsret bør ikke udelukke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Unionen bør navnlig kunne overføre ejendomsretten eller licensere de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under Copernicus, af hensyn til downstreambrugeres omfattende anvendelse af Copernicustjenester.

(42)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger gennem hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med finansforordningen.

(43)

Eftersom Copernicus er et komplekst program, bør Kommissionen bistås af uafhængige eksperter fra en bred kreds af interessenter, herunder navnlig eksperter i sikkerhedsspørgsmål, der er udpeget af medlemsstaterne, repræsentanter for relevante nationale enheder med ansvar for rummet og Copernicusbrugere, for at forsyne Kommissionen med den nødvendige tekniske og videnskabelige ekspertise såvel som tværfaglige og tværsektorielle perspektiver under hensyn til de relevante eksisterende initiativer i Unionen og på nationale og regionale planer.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning for så vidt angår vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, de tekniske specifikationer for tjeneste- og rumkomponenterne, sikkerhedsaspekter og foranstaltningerne til fremme af konvergens i medlemsstaterne i forbindelse med anvendelsen af Copernicusdata og Copernicusinformationer samt deres adgang til teknologi og udvikling inden for jordobservation bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(45)

Eftersom Copernicus er brugerdrevet, kræver det vedvarende og effektiv inddragelse af brugerne, navnlig hvad angår definitionen og valideringen af tjenestekravene. For at øge brugerværdien bør bidrag fra brugerne aktivt søges indhentet gennem regelmæssige høringer af slutbrugerne i den offentlige og i den private sektor. Med henblik herpå bør der nedsættes en arbejdsgruppe (»brugerforummet«), der skal bistå Copernicusudvalget med at finde frem til brugernes krav, verificere, om tjenesterne opfylder kravene, og koordinere brugerne i den offentlige sektor.

(46)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår de datakrav, der er nødvendige for udviklingen af de operationelle tjenester, betingelserne og procedurerne for adgang til, registrering og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, de specifikke tekniske kriterier, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdataene og Copernicusinformationerne og kriterierne for begrænsning af erhvervelse eller formidling af Copernicusdata og Copernicusinformationer på grund af modstridende rettigheder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(47)

De aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, bør overvåges og evalueres for at muliggøre justeringer og ny udvikling. Nærmere bestemt bør evalueringen vurdere Copernicusdata- og Copernicusinformationspolitikkens virkninger for interessenterne og downstreambrugerne samt indflydelsen på erhvervslivet såvel som på nationale og private investeringer i jordobservationsinfrastrukturer. Evalueringen bør også omfatte muligheden for fremover at involvere relevante europæiske agenturer som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur. For at maksimere resultaterne og udnytte den viden og ekspertise, der er opnået i gennemførelsesfaserne af Copernicus, bør der undersøges nye organisationsmodeller for fremtidig planlægning, som sikrer langsigtet økonomisk engagement.

(48)

Målet for denne forordning, nemlig oprettelsen af Copernicus, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det også omfatter paneuropæisk kapacitet og er afhængigt af en koordineret levering af tjenester i alle medlemsstaterne, som skal koordineres på EU-plan, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(49)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (13).

(50)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings finansieringsperiode til den, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014.

(51)

Det er også nødvendigt at ophæve forordning (EU) nr. 911/2010 for at skabe en passende ramme for styring og finansiering og for at sikre et fuldt operationelt Copernicus. Enhver foranstaltning, der er vedtaget på baggrund af forordning (EU) nr. 911/2010, bør forblive gyldig for at sikre dets kontinuitet —

a)

en tjenestekomponent, der sikrer levering af informationer på følgende områder: atmosfæreovervågning, havmiljøovervågning, klimaændring, landovervågning, beredskabsstyring og sikkerhed

b)

en rumkomponent, der sikrer bæredygtige rumbårne observationer inden for de i litra a) omhandlede tjenesteområder

c)

en in situ-komponent, der sikrer koordineret adgang til observationer via luftbårne, søbårne og jordbaserede anlæg for de i litra a) omhandlede tjenesteområder.

a)

Copernicuskernebrugere: EU-institutioner og -organer samt europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, der er ansvarlige for definition, gennemførelse, håndhævelse eller overvågning af en offentlig tjeneste eller politik på de områder, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, litra a)

b)

forskningsbrugere: universiteter og andre forsknings- og uddannelsesorganisationer

c)

kommercielle og private brugere

d)

velgørende organisationer, ikke-statslige organisationer og internationale organisationer.

a)

overvågning af jorden for at støtte beskyttelsen af miljøet og indsatsen for civilbeskyttelse og civilsikkerhed

b)

maksimering af de socioøkonomiske fordele og således understøttelse af Europa 2020-strategien og dens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at fremme anvendelsen af jordobservation i applikationer og tjenester

c)

fremme af udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk rum- og tjenesteindustri og maksimering af mulighederne for, at europæiske virksomheder kan udvikle og levere innovative jordobservationssystemer og -tjenester

d)

sikring af selvstændig adgang til miljøviden og nøgleteknologier for jordobservations- og geoinformationstjenester, og dermed sætte Europa i stand til at opnå uafhængig beslutningstagning og handling

e)

støtte af og bidrag til europæiske politikker og fremme af globale initiativer som f.eks. GEOSS.

a)

levering af nøjagtige og pålidelige data og informationer til Copernicusbrugere, der leveres på lang sigt og på et bæredygtigt grundlag, og som muliggør ydelse af de tjenester, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, og som opfylder de krav, der stilles af Copernicuskernebrugerne

b)

levering af bæredygtig og pålidelig adgang til rumbårne data og informationer fra en selvstændig europæisk jordobservationskapacitet med ensartede tekniske specifikationer, og som bygger på eksisterende europæiske og nationale aktiver og kapaciteter, og supplering heraf, når det er nødvendigt

c)

levering af bæredygtig og pålidelig adgang til in situ-data, især på grundlag af eksisterende kapaciteter, der opereres på europæisk og nationalt niveau, og globale observationssystemer og -netværk.

a)

Copernicusdata og Copernicusinformationer, som stilles til rådighed i overensstemmelse med de respektive tjenesteleverancekrav til miljøet, civilbeskyttelsen og civilsikkerheden

b)

øget efterspørgsel efter Copernicusdata og Copernicusinformationer målt på fremgangen i antallet af brugere, på mængden af hentede data og værdiforøgede informationer, på øgede antal downstreamtjenester og på udvidelsen af distributionen i medlemsstaterne og Unionen

c)

anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer af EU-institutioner og -organer, internationale organisationer samt europæiske, nationale, regionale eller lokale myndigheder, herunder graden af ibrugtagning og brugertilfredshed og fordelene for de europæiske samfund

d)

markedsindtrængning, herunder udvidelse af de eksisterende markeder og skabelse af nye markeder samt de europæiske downstreamoperatørers konkurrencedygtighed

e)

vedvarende tilgængelighed af Copernicusdata til støtte for Copernicustjenester.

a)

atmosfæreovervågningstjenesten, som skal levere informationer om luftkvaliteten på europæisk plan og den kemiske sammensætning af atmosfæren på globalt plan. Den leverer navnlig informationer til luftkvalitetsovervågningssystemer drevet på lokalt og nationalt plan og bidrager til overvågningen af den atmosfæriske sammensætning af klimavariabler, herunder, hvor det er muligt, samspillet med skovdækket.

b)

havovervågningstjenesten, som skal levere informationer om tilstande og dynamik i de fysiske havøkosystemer for såvel verdenshavenes som for de europæiske regionale havområders vedkommende, til støtte for søfartssikkerhed, bidrag til overvågning af affaldsstrømme, havmiljø-, kyst- og polarområder og af havressourcer samt vejrprognoser og klimaovervågning

c)

landovervågningstjenesten, som skal levere informationer om arealanvendelse og arealdækning, kryosfæren, klimaændringer og bio- og geofysiske variabler, herunder deres dynamik, til støtte for global til lokal miljøovervågning af biodiversitet, jord, indvand og kystvand, skove, plantevækst og naturressourcer samt generel gennemførelse af miljø-, landbrugs-, udviklings-, energi-, byplanlægnings-, infrastruktur- og transportpolitikker

d)

klimaændringstjenesten, som skal levere informationer med henblik på at øge videnbasen til støtte for tilpasnings- og modvirkningspolitikker. Den skal især bidrage til levering af vitale klimavariabler, klimaanalyser, prognoser og indikatorer på tidsmæssige og rumlige skalaer, som er relevante for tilpasnings- og modvirkningsstrategier for Unionens forskellige sektor- og samfundsmæssigt begunstigede områder

e)

beredskabsstyringstjenesten, som skal levere informationer til nødberedskabet til forskellige typer katastrofer, herunder meteorologiske risici, geofysiske risici, tilsigtede og utilsigtede menneskeskabte katastrofer og andre humanitære katastrofer samt forebyggelses-, beredskabs-, indsats- og genopretningsaktiviteter

f)

sikkerhedstjenesten, som skal levere informationer til støtte for Europas civile sikkerhedsudfordringer ved at forbedre kapaciteterne inden for kriseforebyggelse, -beredskab og -reaktion, især med hensyn til grænse- og havovervågning, men også til støtte for Unionens optræden udadtil, med forbehold af samarbejdsarrangementer, som eventuelt indgås af Kommissionen og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks forskellige organer, navnlig Den Europæiske Unions Satellitcenter.

a)

udviklingsaktiviteter, der har til formål at forbedre kvaliteten og ydeevnen af tjenesterne, herunder udvikling og tilpasning heraf, at undgå eller begrænse de operationelle risici og at udnytte synergien med beslægtede aktiviteter, såsom under Horisont 2020

b)

støtteaktiviteter, der består af foranstaltninger til at fremme anvendelse og udbredelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer hos:

a)

levering af rumbårne observationer, herunder:

b)

aktiviteter for at imødekomme udviklingen i brugernes behov, herunder:

c)

beskyttelse af satellitter mod risikoen for sammenstød idet der tages hensyn til Unionens støtteramme for overvågning og sporing i rummet

d)

sikker nedtagelse af udtjente satellitter.

a)

levering af in situ-data til de operationelle tjenester, herunder in situ-data fra tredjeparter på internationalt plan, på grundlag af de eksisterende kapaciteter

b)

koordinering og harmonisering af indsamlingen og leveringen af in situ-data

c)

teknisk bistand til Kommissionen vedrørende tjenestekrav til in situ-observationsdata

d)

samarbejde med in situ-operatører til fremme af sammenhængen i udviklingsaktiviteter knyttet til in situ-observationsinfrastrukturer og -netværk

e)

identificering af mangler i in situ-observationerne, som ikke kan bedres inden for eksisterende infrastruktur og netværk, herunder på globalt plan, og afhjælpning af disse mangler under overholdelse af nærhedsprincippet.

a)

for de aktiviteter, der er nævnt i artikel 5 og 7, 897,415 mio. EUR

b)

for de aktiviteter, der er nævnt i artikel 6, 3 394,065 mio. EUR, herunder et maksimalt beløb på 26,5 mio. EUR for de i artikel 6, stk. 2, litra c), omhandlede aktiviteter.

a)

de tekniske specifikationer for servicekomponenten i Copernicus, jf. artikel 5, stk. 1, for så vidt angår dens gennemførelse

b)

de tekniske specifikationer for Copernicusrumkomponenten, jf. artikel 6, for så vidt angår dens gennemførelse og udvikling på grundlag af brugerkrav.

a)

varetagelse af den tekniske koordinering af Copernicusrumkomponenten

b)

definition af den overordnede systemarkitektur for Copernicusrumkomponenten og udviklingen heraf på baggrund af brugerkrav, der koordineres af Kommissionen

c)

forvaltning af de tildelte midler

d)

sikring af overvågnings- og kontrolprocedurer

e)

udvikling af nye særlige missioner

f)

sikring af tilbagevendende særlige missioner

g)

varetagelse af de særlige missioner, undtagen dem, der drives af EUMETSAT i henhold til stk. 2 i denne artikel

h)

koordinering af en ordning for adgang til bidragende missionsdata fra Copernicustjenester

i)

sikring af adgangsrettigheder og forhandling af betingelser for brug af kommercielle satellitdata, som Copernicustjenesterne i artikel 5, stk. 1, behøver.

a)

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

b)

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)

c)

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA)

d)

EU-Satellitcentret (SATCEN)

e)

Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF)

f)

andre relevante europæiske agenturer, grupperinger eller konsortier af nationale organer.

a)

fremme den bredeste og mest åbne deltagelse i hele Unionen af alle økonomiske operatører, navnlig nytilkomne og SMV'er, herunder ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentreprise

b)

undgå eventuelt misbrug af dominerende stilling og afhængighed af en enkelt leverandør

c)

drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes

d)

anvende flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med Copernicus, dets omkostninger og tidsplanen

e)

når det er hensigtsmæssigt, tage hensyn til de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesteydelsen eller arbejdet, der er genstand for udbuddet.

a)

kan medføre betydelige fordele for denne økonomiske operatør for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling, eller

b)

påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

a)

kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed, eller

b)

de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

a)

kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået efter regning op til et prisloft

b)

i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås efter regning, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion efter regning

c)

prisloftet

d)

kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det samlede anslåede budget, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den avance, der er nævnt i det udbud, der skal evalueres

e)

den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på de faktiske udgifter

f)

de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)

de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)

for kontrakter, der delvist er indgået efter regning, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering.

a)

reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af udgifter til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi vil kunne anses for at være støtteberettiget

b)

er anført i det samlede anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)

er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)

er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)

kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)

opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)

ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)

er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og produktivitet.

a)

den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til tekniske vanskeligheder

b)

den konverterer kontrakter, der delvist indgås efter regning, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået efter regning, til endelige fastpriskontrakter

c)

den vedtager overvågnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)

den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakter, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er oplyst af kontrahenten eller underleverandøren under gennemførelsen af kontrakten, er støtteberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til kontrakten

e)

den kontrollerer, at kontrahenten og underleverandørerne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag, der giver et retvisende billede af regnskaberne

f)

den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

a)

kontraktens genstand forbliver uændret

b)

den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)

der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

a)

fremme anvendelse og deling af Copernicusdata og Copernicusinformationer

b)

styrke markederne for europæisk jordobservation (navnlig i downstreamsektoren) for at skabe vækst og beskæftigelse

c)

bidrage til et bæredygtigt og kontinuerligt udbud af Copernicusdata og Copernicusinformationer

d)

støtte de europæiske forsker-, teknologi- og innovationssamfund.

a)

licensbetingelser for tredjepartsdata og -informationer

b)

formater, karakteristika og formidlingskanaler

c)

Unionens eller dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser og eksterne forbindelser

d)

risiko for forstyrrelser af sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde af det system, der producerer Copernicusdata og Copernicusinformationer

e)

sikring af pålidelig adgang til Copernicusdata og Copernicusinformation for europæiske brugere.

a)

betingelserne og procedurerne for så vidt angår adgang til, registrering og anvendelse af Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder formidlingskanaler

b)

de specifikke tekniske kriterier, som er nødvendige for at undgå forstyrrelser i Copernicusdata og Copernicusinformationer, herunder prioriteret adgang

c)

kriterierne og procedurerne for begrænsning af erhvervelsen eller formidlingen af Copernicusdata og Copernicusinformationer på grund af modstridende rettigheder.

a)

de tekniske specifikationer for overførsel og brug af særlige missionsdata, der fremsendes til modtagestationer eller via særlige forbindelser med stor båndbredde, der ikke indgår i Copernicus

b)

de tekniske specifikationer for arkivering af Copernicusdata og Copernicusinformationer.

a)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er kontraherende parter i EØS-aftalen, i overensstemmelse med betingelserne fastlagt i EØS-aftalen

b)

kandidatlande samt potentielle kandidater i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler eller protokoller til associeringsaftaler om de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer

c)

Det Schweiziske Forbund, andre tredjelande, som ikke er nævnt i litra a) og b), og internationale organisationer i henhold til aftaler, som Unionen har indgået med sådanne tredjelande eller internationale organisationer i medfør af artikel 218 i TEUF, og indeholdende betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.