16.10.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/22

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/98/EU

af 15. oktober 2014

om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (1), særlig artikel 4, artikel 6, stk. 4, artikel 9, stk. 1, og artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bestemmelser om certificering og afsætning af kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale bør tage hensyn til de forskellige produktionscyklusser for de slægter og arter, der er omfattet af dette direktiv.

(2)	Det er nødvendigt, at kerneplanter opfylder meget strenge sundheds- og kvalitetskrav, således at sundheden og kvaliteten sikres for formeringsmateriale og frugtplanter, der hidrører fra kerneplanter.

(3)

Med henblik på at sikre, at kerneplanter kan identificeres og er af den fornødne kvalitet, bør der fastsættes regler vedrørende fastlæggelse og kontrol af de pågældende planters sortsægthed i forhold til den sort, de tilhører. Identifikationen og kvaliteten af kerneplanter bør desuden sikres med regler vedrørende formering af sådanne planter, som kan omfatte fornyelse og masseopformering. Med henblik på at sikre sundheden for kerneplanter er det vigtigt, at der fastsættes regler vedrørende fravær af skadegørere, inspektioner, prøveudtagning og testning i overensstemmelse med de forskellige slægter og arter. Planternes kvalitet bør desuden sikres gennem vedtagelse af regler vedrørende fejl.

(4)	Med henblik på at sikre, at grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, kan identificeres og har den fornødne kvalitet, bør sådanne grundstammer være ægte i forhold til beskrivelsen af deres art.

(5)

Det er nødvendigt, at planter, hvorfra der skal udtages materiale til produktion af basismateriale eller certificeret materiale, bortset fra frugtplanter, er identificeret. Disse planter kaldes »moderplanter«. Moderplanter til produktion af kerneplanter (»kernemoderplanter«) bør skulle opfylde de samme krav som kerneplanter. Kernemoderplanter og kerneplanter bør være identificeret i hele produktionsprocessen. Det officielle ansvarlige organ bør fastslå kernemoderplantens ægthed i forhold til dens sortsbeskrivelse på grundlag af observation af forekomsten af sortens karakteristika. Ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen for kernemoderplanten og for de afledte kerneplanter bør desuden kontrolleres regelmæssigt.

(6)

Hvis der er tale om materiale, der skal certificeres, bør en sorts ægthed i forhold til sortsbeskrivelsen fastslås på grundlag af en officiel beskrivelse af den pågældende sort, som sikrer, at sorten er selvstændig, ensartet og stabil, beskrivelsen, der ledsager en ansøgning om registrering eller sortsbeskyttelse, eller en officielt anerkendt beskrivelse. For sorter med en officielt anerkendt beskrivelse bør det være et krav, at den pågældende sort er registreret i et nationalt register, således at det sikres, at beskrivelsen er passende i forhold til det materiale, der skal certificeres.

(7)

For kerneplanter og basismateriale bør det også være muligt at fastslå ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen på grundlag af en beskrivelse, der ledsager ansøgningen om registrering af en sort i en medlemsstat, og en beskrivelse, der ledsager en ansøgning om registrering af sortsbeskyttelse, forudsat at der i Unionen eller i et tredjeland allerede foreligger en rapport, hvoraf det fremgår, at den pågældende sort er selvstændig, ensartet og stabil. Formålet med at give denne mulighed er at fremskynde de indledende faser af certificeringsprocessen i tilfælde, hvor registreringen af sorten næsten, men ikke helt er afsluttet. Med henblik på at sikre åbenhed og kvalificerede valg for brugerne af de(t) pågældende planter eller materiale bør de(t) dog først kunne afsættes, når sortsregistreringen er afsluttet.

(8)

Det er vigtigt, at der gælder strenge bestemmelser for beskyttelse af kerneplanter mod skadegørerangreb af enhver art. Leverandørerne bør derfor vedligeholde kernemoderplanter og kerneplanter i dertil indrettede faciliteter, som er sikret mod insekter og mod infektion via luftbårne vektorer og andre potentielle kilder. Af samme grund bør kernemoderplanter og kerneplanter dyrkes eller produceres — isoleret fra jordbunden — i potter med vækstmedium uden jord eller steriliseret vækstmedium. Medlemsstaterne bør dog, med henblik på at imødekomme særlige produktionsbehov, kunne ansøge om tilladelse til at producere kernemoderplanter og kerneplanter på mark, forudsat at der træffes passende foranstaltninger til at forhindre infektion med de relevante skadegørere.

(9)

Ved Rådets direktiv 2000/29/EF (2) er der fastsat regler, der har til formål at forhindre indslæbning og spredning i Unionen af visse skadegørere. Reglerne omfatter blandt andet krav til visse slægter og arter, som supplerer certificeringskravene i dette direktiv med hensyn til skadegørere, der er omfattet af direktiv 2000/29/EF. Der bør fastsættes supplerende regler for andre skadegørere. Hvis en skadegører ville kunne have en uacceptabel skadelig indvirkning på sundheden ved eller nytteværdien af kerneplanter af de pågældende slægter eller arter, bør det være et krav, at denne skadegører ikke forekommer. De pågældende skadegørere bør listeopføres. Hvis en skadegører kun kan have en sådan skadelig indvirkning, når den forekommer i et omfang, der overstiger visse niveauer, bør forekomst af den kun være forbudt i mængder, der overstiger disse niveauer. De pågældende skadegørere bør listeopføres særskilt i forhold til skadegørere, der slet ikke må forekomme.

(10)

Kandidat-kernemoderplanter danner udgangspunkt for produktions- og certificeringsprocessen for formeringsmateriale og frugtplanter. De bør af samme grund være underlagt særligt strenge plantesundhedsmæssige krav, så det sikres, at de er frie for de relevante skadegørere. Det bør på baggrund af de respektive planteslægters eller -arters og de relevante skadegøreres biologi og karakteristika være påkrævet at foretage visuelle inspektioner af kandidat-kernemoderplanterne til undersøgelse for forekomst af de i bilag I opførte skadegørere. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt disse skadegørere er til stede, bør hver enkelt kandidat-kernemoderplante underkastes prøveudtagning og test for at sikre nøjagtige resultater. Hver kandidat-kernemoderplante bør testes for de i bilag II opførte skadegørere med henblik på at garantere fravær af de relevante skadegørere. Der bør gælde meget tilsvarende krav for kernemoderplanter produceret ved fornyelse på grund af disse planters betydning for den efterfølgende produktions- og certificeringsproces.

(11)

Det bør på baggrund af de respektive planteslægters eller -arters og de relevante skadegøreres biologi og karakteristika være påkrævet at foretage visuelle inspektioner af kernemoderplanterne eller kerneplanterne til undersøgelse for forekomst af de i bilag I og II opførte skadegørere. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt disse skadegørere er til stede, bør kernemoderplanter og kerneplanter underkastes prøveudtagning og test for at sikre nøjagtige resultater.

(12)

Der bør på baggrund af de respektive planteslægters eller -arters og de relevante skadegøreres biologi og karakteristika fastsættes passende regler vedrørende hyppigheden af visuelle inspektioner, prøveudtagning og testning af moderplanter til basismateriale, basismateriale, certificerede moderplanter og certificeret materiale. Disse regler bør baseres på de officielle ansvarlige organers og frugtplanteproducenternes erfaringer i forbindelse med anvendelsen af nationale certificeringsordninger. Der bør med reglerne tages hensyn til behovene blandt brugerne af en bestemt kategori.

(13)

Forekomst af visse skadegørere, navnlig nematoder, i jorden kan have en uacceptabel skadelig indvirkning på de pågældende planters sundhed og nytteværdi, hvis skadegørerne er værter for virus, der kan angribe de pågældende slægter eller arter. Disse skadegørere bør derfor listeopføres og identificeres særskilt, og forekomst af dem i den pågældende jord bør ikke være tilladt, medmindre det ved testning påvises, at de er frie for de pågældende virus. Det bør ved prøveudtagning og testning påvises, hvorvidt de pågældende skadegørere eller de relevante virus er til stede. Ved fastsættelsen af reglerne vedrørende prøveudtagning og testning bør der tages hensyn til de forskellige kategorier af formeringsmateriale og frugtplanter. Det er dog rimeligt, på visse betingelser, at tillade, at prøveudtagning og testning ikke nødvendigvis foretages, hvis der i mindst fem år ikke er dyrket værtsplanter på produktionsmarken.

(14)

Når der foretages prøveudtagning og testning, bør det ske i overensstemmelse med protokollerne fra Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) eller andre internationalt anerkendte protokoller. Dette er nødvendigt for at sikre, at den prøveudtagning og testning, der foretages i Unionen, er up to date i forhold til den videnskabelige og tekniske udvikling på internationalt plan. I det omfang der ikke foreligger sådanne protokoller, bør prøveudtagning og testning ske i overensstemmelse med relevante protokoller udarbejdet på nationalt plan.

(15)	Kvaliteten og nytteværdien af kernemoderplanter og kerneplanter kan påvirkes af skader, misfarvning, arvæv, udtørring og andre fejl. Det bør derfor foreskrives, at kernemoderplanter og kerneplanter skal være praktisk taget frie for sådanne fejl.

(16)

Med henblik på at garantere, at formeringsmaterialet er af en passende kvalitet, bør der fastsættes regler for vedligeholdelse af det under passende betingelser. Disse betingelser bør afhænge af, hvilken kategori af formeringsmateriale og frugtplanter under certificering der er tale om. I lyset af den seneste udvikling er det vigtigt også at tillade den vedligeholdelsesmetode, der består i nedkøling til ultralave temperaturer — kaldet kryopræservering. Denne teknik anses for at være et nyttigt alternativ til in vitro-dyrkning, fordi formeringsmaterialets egenskaber vil forblive uændrede under opbevaring ved disse temperaturer.

(17)	Basismateriale udgør i produktionsprocessen trinnet efter kerneplanter. Moderplanter til produktion af basismateriale (»moderplanter til basismateriale«) bør derfor enten være avlet ud fra kerneplanter eller være masseopformeret fra andre moderplanter til basismateriale.

(18)

Kravene til basismateriale bør være de samme som kravene til kerneplanter for så vidt angår identifikation, sundhed og kvalitet, idet disse krav er lige så vigtige for basismaterialets sundhed og nytteværdi. Det bør dog være tilladt at producere basismateriale på åbne marker med henblik på at lette en effektiv formering af det til de efterfølgende generationer og kategorier. Kravene til vedligeholdelse af basismateriale bør derfor omfatte muligheden for vedligeholdelse i faciliteter, der er sikret mod insekter, eller på marker, der er isoleret fra potentielle kilder til infektion via luftbårne vektorer, rodkontakt, krydsinfektion via maskiner, poderedskaber og andre potentielle kilder.

(19)

Det bør være tilladt at masseopformere moderplanter til basismateriale, som er avlet ud fra kerneplanter, i flere generationer, så det bliver muligt at opnå det antal moderplanter til basismateriale, der er nødvendigt for at kunne producere basismateriale og certificeret materiale. Forskellige generationer af moderplanter til basismateriale bør holdes adskilt fra hinanden og være identificerbare i hele produktionsprocessen.

(20)	Certificeret materiale og certificerede frugtplanter kan udgøre det næste trin i produktionsprocessen efter kerneplanter eller basismateriale. Moderplanter til produktion af certificeret materiale (»certificerede moderplanter«) bør derfor være avlet ud fra enten kerneplanter eller basismateriale.

(21)

Der bør vedtages minimumskrav, der sikrer en harmoniseret procedure for fastlæggelse og kontrol af ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen for formeringsmateriale og frugtplanter, der skal klassificeres som CAC-materiale. Disse krav bør være mindre strenge end kravene til kerneplanter, basismateriale og certificeret materiale, eftersom brugerne har lavere forventninger til CAC-materiales sundhed og kvalitet, fordi de processer og trin, der indgår i produktionen af dette materiale, er simplere. Leverandører bør dog sikre, at materiale, der skal anvendes til formering, er identificeret. Det bør endvidere sikres, at der anvendes kvalitets- og sundhedsnormer, der er passende for dyrkning af CAC-materiale og lever op til forventningerne hos brugerne af dette formeringsmateriale. I betragtning af, hvilke skadegørere der angriber visse arter af Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf., er det nødvendigt med særlige regler vedrørende visuel inspektion, prøveudtagning og testning for at sikre det fornødne kvalitets- og sundhedsniveau for det pågældende formeringsmateriale eller de pågældende frugtplanter.

(22)

For at det skal være muligt for det officielle ansvarlige organ at gennemføre officielle inspektioner og kontrollere, om formeringsmateriale og frugtplanter opfylder kvalitets- og sundhedsnormerne for officiel certificering i dette direktiv, bør leverandøren skulle operere med en plan for identifikation og overvågning af kritiske punkter i produktionsprocessen for formeringsmateriale og frugtplanter for de relevante slægter eller arter og gemme fortegnelser over denne overvågning. Planen samt fortegnelserne over markinspektioner, prøveudtagning og test bør opbevares, så længe det pågældende formeringsmateriale eller de pågældende frugtplanter er under leverandørens kontrol, og i mindst tre år efter at det pågældende formeringsmateriale eller de pågældende frugtplanter er blevet fjernet eller afsat.Denne periode er nødvendig for at kunne påvise skadegørere på træagtige planter, hvor der kan gå flere år, inden symptomerne viser sig på den inficerede plante.

(23)

Medlemsstaterne bør sikre, at formeringsmateriale og frugtplanter inspiceres officielt under produktionen og afsætningen, for at det kan kontrolleres, at kravene og betingelserne i dette direktiv er opfyldt. Med henblik på at sikre en harmoniseret procedure for gennemførelse af officielle inspektioner bør der fastsættes regler med hensyn til visuel inspektion og, i det omfang det er relevant, prøveudtagning og testning.

(24)

Med henblik på at undgå enhver afbrydelse i handelen bør medlemsstaterne have mulighed for i en overgangsperiode at tillade afsætning på deres eget område af formeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret ud fra kernemoderplanter, moderplanter til basismateriale og certificerede moderplanter eller fra CAC-moderplanter, som allerede fandtes på den dato, fra hvilken dette direktiv finder anvendelse, selv hvis det pågældende materiale eller de pågældende frugtplanter ikke opfylder de nye betingelser.

(25)	Kommissionens direktiv 93/48/EØF (3) og 93/64/EØF (4) bør ophæves.

(26)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

DEFINITIONER OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »moderplante«: en identificeret plante bestemt til formering

2) »kandidat-kernemoderplante«: en moderplante, som leverandøren agter at få accepteret som kernemoderplante

3) »kernemoderplante«: en moderplante bestemt til produktion af kerneplanter

4) »moderplante til basismateriale«: en moderplante bestemt til produktion af basismateriale

5) »certificeret moderplante«: en moderplante bestemt til produktion af certificeret materiale

6) »skadegører«: enhver art, stamme eller biotype af planter, dyr eller patogener, der er skadelig for planter eller planteprodukter, og som er opført i bilag I, II og III

7) »visuel inspektion«: undersøgelse af planter eller plantedele med det blotte øje, lup, stereoskop eller mikroskop

8) »test«: en undersøgelse, bortset fra visuel inspektion

9) »frugtplante«: en plante, der er opformeret fra en moderplante og dyrkes med henblik på frugtproduktion, således at det er muligt at kontrollere moderplantens sortsidentitet

10) »kategori«: kerneplanter, basismateriale, certificeret materiale eller CAC-materiale

11) »masseopformering«: vegetativ produktion af moderplanter med det formål at frembringe et tilstrækkeligt antal moderplanter af samme kategori

12) »fornyelse af en moderplante«: udskiftning af en moderplante med en plante, der er vegetativt produceret ud fra moderplanten

13) »mikroformering«: masseopformering af plantemateriale med det formål at producere et stort antal planter ved dyrkning in vitro af differentierede vegetative knopper eller differentierede vegetative meristemer udtaget af en plante

14) »praktisk taget fri for fejl«: at fejl, der vil kunne forringe formeringsmaterialets eller frugtplanternes kvalitet og nytteværdi, er til stede i et omfang, der svarer til eller er lavere end det niveau, der forventes at være resultatet af god dyrknings- og håndteringspraksis, idet dette omfang er i overensstemmelse med god dyrknings- og håndteringspraksis

15) »praktisk taget fri for skadegørere«: at forekomsten af skadegørere på formeringsmaterialet eller frugtplanterne er tilstrækkeligt lille til, at formeringsmaterialet er sikret en acceptabel kvalitet og nytteværdi

16) »laboratorium«: ethvert anlæg, der anvendes til testning af formeringsmateriale og frugtplanter

17) »kryopræservering«: vedligeholdelse af plantemateriale ved nedkøling til ultralave temperaturer med det formål at opretholde materialets levedygtighed.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1. Medlemsstaterne sikrer, at formeringsmateriale og frugtplanter af de i bilag I til direktiv 2008/90/EF opførte slægter og arter under produktionen og afsætningen er i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 3-27, alt efter hvad der er relevant.

2. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører under produktionen af formeringsmateriale og frugtplanter af de i bilag I til direktiv 2008/90/EF opførte slægter og arter opfylder kravene i artikel 28 og 29.

3. Medlemsstaterne sikrer, at formeringsmateriale og frugtplanter af de i bilag I til direktiv 2008/90/EF opførte slægter og arter under produktionen og afsætningen inspiceres officielt i overensstemmelse med artikel 30.

4. Formeringsmateriale, der opfylder kravene for en bestemt kategori, må ikke blandes med materiale af andre kategorier.

KAPITEL 2

KRAV TIL FORMERINGSMATERIALE OG, I DET OMFANG DET ER RELEVANT, FRUGTPLANTER

AFDELING 1

Krav til kerneplanter

Artikel 3

Krav vedrørende certificering af kerneplanter

1. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter og bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som kerneplante, hvis det er fastslået, at det opfylder følgende krav:

a)	Det er opformeret direkte fra en moderplante i overensstemmelse med artikel 13 eller 14.

b)	Det er ægte i forhold til dets sortsbeskrivelse, hvilket er verificeret i henhold til artikel 7.

c)	Det er vedligeholdt i overensstemmelse med artikel 8.

d)	Det opfylder sundhedskravene i artikel 10.

e)	Hvis Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, har givet dispensation til dyrkning af kernemoderplanter og kerneplanter på mark under ikke-insektsikre betingelser, er jorden i overensstemmelse med artikel 11.

f)	Det er i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende fejl.

2. Moderplanten som omhandlet i stk. 1, litra a), skal enten være blevet accepteret i henhold til artikel 5 eller være blevet frembragt ved masseopformering, jf. artikel 13, eller ved mikroformering, jf. artikel 14.

3. Hvis en kernemoderplante eller kerneplante ikke længere opfylder kravene i artikel 7-12, skal leverandøren fjerne den/dem, så de(n) ikke er i nærheden af andre kernemoderplanter og kerneplanter. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som basismateriale, certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at den/det opfylder kravene i dette direktiv for de pågældende kategorier.

I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene.

Artikel 4

Krav vedrørende certificering af grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, som kerneplanter

1. En grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som kerneplanter, hvis det er fastslået, at den opfylder følgende krav:

a)	Den er opformeret direkte fra en moderplante ved vegetativ eller kønnet formering; i tilfælde af kønnet formering er de bestøvende træer (bestøverne) produceret direkte ud fra en moderplante ved vegetativ formering.

b)	Den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art.

c)	Den er vedligeholdt i overensstemmelse med artikel 8.

d)	Den opfylder sundhedskravene i artikel 10.

e)	Hvis Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, har givet dispensation til dyrkning af kernemoderplanter og kerneplanter på mark under ikke-insektsikre betingelser, er jorden i overensstemmelse med artikel 11.

f)	Den er i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende fejl.

2. Moderplanten som omhandlet i stk. 1, litra a), skal enten være blevet accepteret i henhold til artikel 6 eller være blevet frembragt ved masseopformering, jf. artikel 13, eller ved mikroformering, jf. artikel 14.

3. Hvis en grundstamme, der er en kernemoderplante eller kerneplante, ikke længere opfylder kravene i artikel 8-12, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre kernemoderplanter og kerneplanter. Den fjernede grundstamme kan anvendes som basismateriale, certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at den/det opfylder kravene i dette direktiv for de pågældende kategorier.

I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene.

Artikel 5

Krav vedrørende accept af en kernemoderplante

1. Det officielle ansvarlige organ accepterer en plante som kernemoderplante, hvis den er i overensstemmelse med artikel 7-12, og hvis dens ægthed i forhold til dens sortsbeskrivelse er fastslået i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4.

Denne accept skal ske på grundlag af en officiel inspektion samt de pågældende testresultater, fortegnelser og procedurer, jf. artikel 30.

2. Det officielle ansvarlige organ fastslår kernemoderplantens ægthed i forhold til dens sortsbeskrivelse på grundlag af observation af forekomsten af sortens karakteristika. Observationen baseres på et af følgende elementer:

a)	den officielle beskrivelse for sorter, der er registreret i et eller flere af de nationale registre, og for sorter, der er retligt beskyttet i kraft af sortsbeskyttelse

b)	den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU (5)

c)	den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering af en sortsbeskyttelse

d)	den officielt anerkendte beskrivelse, hvis sorten, der er omfattet af denne beskrivelse, er registreret i et nationalt register.

3. I tilfælde som nævnt i stk. 2, litra b) eller c), accepteres kernemoderplanten kun, hvis der foreligger en rapport, udarbejdet af et officielt ansvarligt organ i Unionen eller i et tredjeland, som dokumenterer, at den pågældende sort er selvstændig, ensartet og stabil. Indtil sorten er registreret, må den pågældende moderplante og det materiale, der produceres ud fra den, dog kun anvendes til produktion af basismateriale eller certificeret materiale og må ikke afsættes som kerneplanter, basismateriale eller certificeret materiale.

4. Hvis ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen kun kan fastslås på grundlag af en frugtplantes karakteristika, skal observationen af forekomsten af sortens karakteristika foretages med frugter fra en frugtplante, der er opformeret fra kernemoderplanten. Disse frugtplanter skal holdes adskilt fra kernemoderplanterne og kerneplanterne.

Frugtplanter skal inspiceres visuelt på de mest hensigtsmæssige tidspunkter af året under hensyntagen til de klimatiske forhold og vækstbetingelserne for planter af de pågældende slægter eller arter.

Artikel 6

Krav vedrørende accept af en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort

Det officielle ansvarlige organ accepterer en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, som en kernemoderplante, hvis den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art og i overensstemmelse med artikel 8-12.

Denne accept skal ske på grundlag af en officiel inspektion samt testresultaterne og de fortegnelser og procedurer, der anvendes af leverandøren, jf. artikel 30.

Artikel 7

Kontrol af ægthed i forhold til sortsbeskrivelsen

Det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren kontrollerer regelmæssigt ægtheden af kernemoderplanter og kerneplanter i forhold til deres sortsbeskrivelse, jf. artikel 5, stk. 2 og 3, alt efter hvad der er relevant for den pågældende sort og den anvendte formeringsmetode.

Ud over den løbende kontrol af kernemoderplanter og kerneplanter kontrollerer det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren efter hver fornyelse de derved fremkomne kernemoderplanter.

Artikel 8

Krav vedrørende vedligeholdelse af kernemoderplanter og kerneplanter

1. Leverandørerne skal vedligeholde kernemoderplanter og kerneplanter i faciliteter, der er specielt indrettet til de pågældende slægter eller arter, og som i hele produktionsprocessen er sikret mod insekter og mod infektion via luftbårne vektorer og andre potentielle kilder.

Kandidat-kernemoderplanter skal opbevares beskyttet mod insekter og fysisk adskilt fra kernemoderplanter i faciliteter som omhandlet i første afsnit, indtil samtlige test vedrørende overholdelse af artikel 9, stk. 1 og 2, er tilendebragt.

2. Kernemoderplanter og kerneplanter skal vedligeholdes på en måde, der sikrer, at de i hele produktionsprocessen er individuelt identificeret.

3. Kernemoderplanter og kerneplanter skal dyrkes eller produceres — isoleret fra jordbunden — i potter med vækstmedium uden jord eller steriliseret vækstmedium. De skal være identificeret med etiketter, der sikrer deres sporbarhed.

4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan der for visse slægter eller arter gives tilladelse til, at en medlemsstat producerer kernemoderplanter og kerneplanter på mark under ikke-insektsikre betingelser. Sådanne planter identificeres ved hjælp af etiketter med henblik på at sikre deres sporbarhed. Nævnte tilladelse gives, under forudsætning af at den pågældende medlemsstat sørger for, at der træffes passende foranstaltninger til at forhindre, at planterne inficeres via luftbårne vektorer, rodkontakt, krydsinfektion via maskiner, poderedskaber og andre potentielle kilder.

5. Kernemoderplanter og kerneplanter kan vedligeholdes ved hjælp af kryopræservering.

6. Kernemoderplanter må kun anvendes i en periode, der beregnes på grundlag af den pågældende sorts stabilitet eller de miljømæssige forhold, de dyrkes under, og alle andre faktorer, der influerer på sortens stabilitet.

Artikel 9

Sundhedskrav til kandidat-kernemoderplanter og kernemoderplanter produceret ved fornyelse

1. En kandidat-kernemoderplante skal være fri for de skadegørere, der er opført i bilag I for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter og marker verificeres, at den pågældende kandidat-kernemoderplante er fri for de skadegørere, der er opført i bilag I for den pågældende slægt eller art.

Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, foretager det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren prøveudtagning og testning af den pågældende kandidat-kernemoderplante.

2. En kandidat-kernemoderplante skal være fri for de skadegørere, der er opført i bilag II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter og marker og ved prøveudtagning og testning verificeres, at den pågældende kandidat-kernemoderplante er fri for de skadegørere, der er opført i bilag II for den pågældende slægt eller art.

Den visuelle inspektion, prøveudtagningen og testningen foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Prøveudtagningen og testningen foretages på den mest hensigtsmæssige tid af året under hensyntagen til de klimatiske forhold og plantens vækstbetingelser samt biologien hos de skadegørere, der er relevante for den pågældende plante. Der skal tillige foretages prøveudtagning og testning på et hvilket som helst tidspunkt af året i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede.

3. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i stk. 1 og 2 anvender medlemsstaterne protokoller fra Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender det officielle ansvarlige organ de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Det officielle ansvarlige organ og, hvis det er relevant, leverandøren indsender prøverne til laboratorier, der er officielt accepteret af det officielle ansvarlige organ.

Testningen af kandidat-kernemoderplanter for virus, viroider, viruslignende sygdomme og fytoplasmaer skal ske ved hjælp af biologisk indeksering på indikatorplanter. Der kan anvendes andre testmetoder, såfremt medlemsstaten på grundlag af videnskabelig dokumentation, der er blevet underkastet peer-review, vurderer, at disse metoder giver lige så pålidelige resultater som biologisk indeksering på indikatorplanter.

4. Uanset stk. 2 er visuel inspektion, prøveudtagning og testning, hvis kandidat-kernemoderplanten er en kimplante, kun påkrævet med hensyn til virus, viroider eller viruslignende sygdomme, der overføres via pollen og er opført i bilag II for den pågældende slægt eller art, forudsat at en officiel inspektion har bekræftet, at den pågældende kimplante er avlet ud fra frø fra en plante, der er fri for symptomer, som fremkaldes af de pågældende virus, viroider og viruslignende sygdomme, og at den pågældende kimplante er blevet vedligeholdt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 og 3.

5. Stk. 1 og 3 finder også anvendelse på en kernemoderplante produceret ved fornyelse.

En kernemoderplante produceret ved fornyelse skal være fri for de virus og viroider, der er opført i bilag II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier og ved prøveudtagning og testning verificeres, at den pågældende kernemoderplante er fri for disse virus og viroider.

Den visuelle inspektion, prøveudtagningen og testningen foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Artikel 10

Sundhedskrav til kernemoderplanter og kerneplanter

1. Kernemoderplanter eller kerneplanter skal være frie for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter er frie for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Den procentuelle andel af kernemoderplanter eller kerneplanter, der er inficeret med de i bilag I, del B, opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

2. Det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en kernemoderplante eller kerneplante som angivet i bilag IV for den pågældende slægt eller art.

3. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i stk. 1 anvender medlemsstaterne EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender det officielle ansvarlige organ de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Det officielle ansvarlige organ og, hvis det er relevant, leverandøren indsender prøverne til laboratorier, der er officielt accepteret af det officielle ansvarlige organ.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kernemoderplanter og kerneplanter under kryopræservering.

Artikel 11

Krav til jorden

1. Kernemoderplanter og kerneplanter må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i bilag III for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere ikke er til stede.

Prøveudtagningen foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Prøveudtagningen og testningen foretages, inden kernemoderplanterne eller kerneplanterne plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere.

Prøveudtagningen og testningen foretages under hensyntagen til de klimatiske forhold og de i bilag III opførte skadegøreres biologi, og forudsat at de pågældende skadegørere er relevante for de pågældende kernemoderplanter eller kerneplanter.

2. Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis der i mindst fem år ikke er dyrket planter, der er værter for de i bilag III for den pågældende slægt eller art opførte skadegørere, i produktionsjorden, og hvis der ikke er tvivl om fraværet af de relevante skadegørere i den pågældende jord.

Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning, hvis det officielle ansvarlige organ på grundlag af en officiel inspektion konkluderer, at jorden er fri for alle de skadegørere, der er opført i bilag III for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art.

3. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i stk. 1 anvender medlemsstaterne EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender medlemsstaterne de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 12

Krav vedrørende fejl, der kan forringe kvaliteten

Det skal ved visuel inspektion verificeres, at kernemoderplanter og kerneplanter er praktisk taget frie for fejl. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren. Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis de(n) påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale.

Artikel 13

Krav vedrørende masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter

1. Leverandøren kan masseopformere eller forny en kernemoderplante, der er accepteret i henhold til artikel 5, stk. 1.

2. Leverandøren kan formere en kernemoderplante med henblik på produktion af kerneplanter.

3. Masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter skal ske i overensstemmelse med de i stk. 4 omhandlede protokoller.

4. Medlemsstaterne anvender protokoller for masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter. Medlemsstaterne anvender EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender medlemsstaterne relevante protokoller udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Protokoller som omhandlet i første afsnit skal være afprøvet på de pågældende slægter eller arter i et tidsrum, der anses for passende for de pågældende slægter eller arter. Tidsrummet anses for passende, når det muliggør validering af planternes fænotype for så vidt angår ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen baseret på observation af frugtsætningen eller grundstammernes vegetative udvikling.

5. Leverandøren må kun forny kernemoderplanten indtil udløbet af den i artikel 8, stk. 6, omhandlede periode.

Artikel 14

Krav vedrørende masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter ved mikroformering

1. Masseopformering, fornyelse og formering af kernemoderplanter ved hjælp af mikroformering med henblik på produktion af andre kernemoderplanter eller kerneplanter skal ske i overensstemmelse med de i stk. 2 omhandlede protokoller.

2. Medlemsstaterne anvender protokoller for mikroformering af kernemoderplanter og kerneplanter, som skal være EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender medlemsstaterne relevante protokoller udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Medlemsstaterne må kun anvende protokoller, der er blevet afprøvet på de pågældende slægter eller arter i et tidsrum, der anses for tilstrækkeligt til at muliggøre validering af planternes fænotype for så vidt angår ægtheden i forhold til sortsbeskrivelsen baseret på observation af frugtsætningen eller grundstammernes vegetative udvikling.

AFDELING 2

Krav til basismateriale

Artikel 15

Krav vedrørende certificering af basismateriale

1. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter til basismateriale og bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som basismateriale, hvis det opfylder kravene i stk. 2, 3 og 4.

2. Formeringsmaterialet skal være opformeret fra en moderplante til basismateriale.

En moderplante til basismateriale skal opfylde et af følgende krav:

a)	Den skal være avlet ud fra kerneplanter, eller

b)	den skal være produceret ud fra en moderplante til basismateriale ved masseopformering, jf. artikel 19.

3. Formeringsmaterialet skal opfylde kravene i artikel 7, artikel 8, stk. 6, og artikel 12.

4. Formeringsmaterialet skal opfylde de supplerende krav vedrørende:

a)	sundhed, jf. artikel 16

b)	jorden, jf. artikel 17

c)	vedligeholdelse af moderplanter til basismateriale og basismateriale, jf. artikel 18, og

d)	særlige betingelser vedrørende formering, jf. artikel 19.

5. En grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som basismateriale, hvis den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art og opfylder kravene i artikel 8, stk. 2 og 6, samt de supplerende krav i artikel 12, 16, 17, 18 og 19.

6. Ved anvendelsen af denne afdeling gælder enhver henvisning i de i stk. 3 og 5 nævnte bestemmelser til kernemoderplanter som en henvisning til moderplanter til basismateriale, og enhver henvisning til kerneplanter gælder som en henvisning til basismateriale.

7. Hvis en moderplante til basismateriale eller basismateriale ikke længere opfylder kravene i artikel 7, artikel 8, stk. 2 og 6, og artikel 12, 16 og 17, skal leverandøren fjerne den/det, så den/det ikke er i nærheden af andre moderplanter til basismateriale og andet basismateriale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at den/det opfylder kravene i dette direktiv for de pågældende kategorier.

I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene.

8. Hvis en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, er en moderplante til basismateriale eller basismateriale, der ikke længere opfylder kravene i artikel 8, stk. 2 og 6, og artikel 12, 16 og 17, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre moderplanter til basismateriale og andet basismateriale. Den fjernede grundstamme kan anvendes som certificeret materiale eller CAC-materiale, forudsat at den opfylder kravene i dette direktiv vedrørende de pågældende kategorier.

I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene.

Artikel 16

Sundhedskrav

1. En moderplante til basismateriale eller basismateriale skal være fri(t) for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den pågældende moderplante til basismateriale eller det pågældende basismateriale er fri(t) for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Den procentuelle andel af moderplanter til basismateriale eller basismateriale, der er inficeret med de i bilag I, del B, opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den pågældende moderplante til basismateriale eller det pågældende basismateriale overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

2. Det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en moderplante til basismateriale eller basismateriale som angivet i bilag IV for den pågældende slægt eller art.

Det officielle ansvarlige organ og, hvis det er relevant, leverandøren indsender prøverne til laboratorier, der er officielt accepteret af det officielle ansvarlige organ.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på moderplanter til basismateriale og basismateriale under kryopræservering.

Artikel 17

Krav til jorden

1. Moderplanter til basismateriale og basismateriale må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i bilag III for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere, som er værter for virus, ikke er til stede.

Prøveudtagningen foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Prøveudtagningen og testningen foretages, inden de pågældende moderplanter til basismateriale eller det pågældende basismateriale plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere.

3. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i stk. 1 anvender medlemsstaterne EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender medlemsstaterne de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 18

Krav vedrørende vedligeholdelse af moderplanter til basismateriale og basismateriale

1. Moderplanter til basismateriale og basismateriale skal vedligeholdes på marker, der er isoleret fra potentielle kilder til infektion via luftbårne vektorer, rodkontakt, krydsinfektion via maskiner, poderedskaber og andre potentielle kilder.

2. Isolationsafstanden for de i stk. 1 omhandlede marker skal afhænge af de regionale forhold, hvilken type formeringsmateriale der er tale om, forekomsten af skadegørere i det pågældende område og de relevante risici som fastlagt af det officielle ansvarlige organ på grundlag af offentlige inspektioner.

Artikel 19

Betingelser vedrørende masseopformering

1. Moderplanter til basismateriale, der er avlet ud fra kerneplanter efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), kan masseopformeres i flere generationer med det formål at frembringe det nødvendige antal moderplanter til basismateriale. Moderplanterne til basismateriale skal masseopformeres i overensstemmelse med artikel 13 eller ved mikroformering, jf. artikel 14. Det maksimale tilladte antal generationer og den maksimale tilladte levetid for moderplanter til basismateriale er angivet i bilag V for de relevante slægter og arter.

2. Hvis flere generationer af moderplanter til basismateriale er tilladt, kan hver enkelt generation, bortset fra den første, hidrøre fra en hvilken som helst tidligere generation.

3. Forskellige generationer af formeringsmateriale skal holdes adskilt fra hinanden.

AFDELING 3

Krav til certificeret materiale

Artikel 20

Certificeret materiale — krav vedrørende certificering

1. Formeringsmateriale, bortset fra moderplanter, og frugtplanter, skal efter anmodning certificeres officielt som certificeret materiale, hvis de(t) opfylder kravene i stk. 2, 3 og 4.

2. Formeringsmaterialet, og frugtplanter, skal være opformeret fra en certificeret moderplante.

En certificeret moderplante skal opfylde et af følgende krav:

a)	Den skal være avlet ud fra kerneplanter.

b)	Den skal være avlet ud fra basismateriale.

3. Formeringsmaterialet, og frugtplanter, skal opfylde kravene i artikel 7, artikel 8, stk. 6, og artikel 12, 21 og 22.

4. Formeringsmaterialet, og frugtplanter, skal opfylde sundhedskravene i artikel 21.

Formeringsmaterialet, og frugtplanter, skal være opformeret fra en certificeret moderplante, for hvilken kravene til jord i artikel 22 er opfyldt.

5. En grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, skal efter anmodning certificeres officielt som certificeret materiale, hvis den er ægte i forhold til beskrivelsen af dens art og opfylder kravene i artikel 8, stk. 6, samt de supplerende krav i artikel 12, 21 og 22.

6. Ved anvendelsen af denne afdeling gælder enhver henvisning i de i stk. 3 og 5 nævnte bestemmelser til kernemoderplanter som en henvisning til certificerede moderplanter, og enhver henvisning til kerneplanter gælder som en henvisning til certificeret materiale.

7. Hvis en certificeret moderplante eller certificeret materiale ikke længere opfylder kravene i artikel 7, artikel 8, stk. 6, og artikel 12, 21 og 22, skal leverandøren fjerne den/det, så den/det ikke er i nærheden af andre certificerede moderplanter og andet certificeret materiale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som CAC-materiale, forudsat at den/det opfylder kravene i afdeling 4.

I stedet for at fjerne den/det pågældende moderplante eller materiale kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at moderplanten eller materialet på ny opfylder kravene.

8. Hvis en grundstamme, der ikke tilhører nogen sort, er en certificeret moderplante eller certificeret materiale, der ikke længere opfylder kravene i artikel 8, stk. 6, og artikel 12, 21 og 22, skal leverandøren fjerne den, så den ikke er i nærheden af andre certificerede moderplanter og andet certificeret materiale. Den fjernede moderplante eller det fjernede materiale kan anvendes som CAC-materiale, forudsat at den/det opfylder kravene i afdeling 4.

I stedet for at fjerne den pågældende grundstamme kan leverandøren træffe passende foranstaltninger til at sikre, at grundstammen på ny opfylder kravene.

Artikel 21

Sundhedskrav

1. En certificeret moderplante eller certificeret materiale skal være fri(t) for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den/det pågældende certificerede moderplante eller certificerede materiale er fri(t) for de skadegørere, der er opført i bilag I, del A, og bilag II for den pågældende slægt eller art. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Den procentuelle andel af certificerede moderplanter eller certificeret materiale, der er inficeret med de i bilag I, del B, opførte skadegørere, må ikke overskride de deri fastsatte toleranceniveauer. Det skal ved visuel inspektion af faciliteter, marker og partier verificeres, at den/det pågældende certificerede moderplante eller certificerede materiale overholder disse niveauer. Den visuelle inspektion foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

2. Det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af en certificeret moderplante eller certificeret materiale som angivet i bilag IV for den pågældende slægt eller art.

Det officielle ansvarlige organ og, hvis det er relevant, leverandøren indsender prøverne til laboratorier, der er officielt accepteret af det officielle ansvarlige organ.

4. Stk. 1 finder ikke anvendelse på certificerede moderplanter og certificeret materiale under kryopræservering.

Artikel 22

Krav til jorden

1. Certificerede moderplanter må kun dyrkes i jord, der er fri for alle skadegørere, som er opført i bilag III for den pågældende slægt eller art, og som er værter for virus, der kan angribe den pågældende slægt eller art. Det skal ved prøveudtagning og testning verificeres, at sådanne skadegørere, som er værter for virus, ikke er til stede.

Prøveudtagningen foretages af det officielle ansvarlige organ og eventuelt leverandøren.

Prøveudtagningen og testningen foretages, inden den certificerede moderplante plantes, og gentages under dyrkningen, hvis der er mistanke om forekomst af de i første afsnit omhandlede skadegørere.

Prøveudtagningen og testningen foretages under hensyntagen til de klimatiske forhold og de i bilag III opførte skadegøreres biologi, og forudsat at de pågældende skadegørere er relevante for de(t) pågældende certificerede moderplanter eller certificerede materiale.

Der skal ikke foretages prøveudtagning og testning af certificerede frugtplanter.

3. I forbindelse med prøveudtagning og testning som omhandlet i stk. 1 anvender medlemsstaterne EPPO-protokoller eller andre internationalt anerkendte protokoller. Hvis der ikke findes sådanne protokoller, anvender medlemsstaterne de relevante protokoller, der er udarbejdet på nationalt plan. I så fald skal medlemsstaten efter anmodning stille disse protokoller til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

AFDELING 4

Krav til CAC-materiale

Artikel 23

Betingelser vedrørende CAC-materiale, bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort

1. CAC-materiale, bortset fra grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, må kun afsættes, hvis det er fastslået, at det opfylder følgende krav:

a)	Det er opformeret fra materiale fra en identificeret kilde, som er registreret af leverandøren.

b)	Det er ægte i forhold til sin sortsbeskrivelse, jf. artikel 25.

c)	Det opfylder sundhedskravene i artikel 26.

d)	Det er i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende fejl.

2. Foranstaltningerne til efterkommelse af stk. 1 gennemføres af leverandøren.

3. Hvis CAC-materiale ikke længere opfylder kravene i stk. 1, træffer leverandøren en af følgende foranstaltninger:

a)	Han fjerner det pågældende materiale, så det ikke er i nærheden af andet CAC-materiale, eller

b)	han træffer passende foranstaltninger til at sikre, at materialet på ny opfylder kravene.

Artikel 24

Betingelser vedrørende CAC-materiale for så vidt angår grundstammer, der ikke tilhører nogen sort

1. For så vidt angår grundstammer, der ikke tilhører nogen sort, skal CAC-materiale opfylde følgende krav:

a)	Det er ægte i forhold til beskrivelsen af dets art.

b)	Det opfylder sundhedskravene i artikel 26.

c)	Det er i overensstemmelse med artikel 27 vedrørende fejl.

2. Foranstaltningerne til efterkommelse af kravene i stk. 1 gennemføres af leverandøren.

3. Hvis CAC-materiale ikke længere opfylder kravene i stk. 1, træffer leverandøren en af følgende foranstaltninger:

a)	Han fjerner det pågældende materiale, så det ikke er i nærheden af andet CAC-materiale, eller

b)	han træffer passende foranstaltninger til at sikre, at materialet på ny opfylder kravene.

Artikel 25

Ægthed i forhold til sortsbeskrivelsen

1. CAC-materiales ægthed i forhold til dets sortsbeskrivelse fastslås på grundlag af observation af forekomsten af sortens karakteristika. Observationen baseres på et af følgende elementer:

a)	den officielle beskrivelse for registrerede sorter, jf. Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU, og for sorter, der er retligt beskyttet i kraft af sortsbeskyttelse, eller

b)	den beskrivelse, der ledsager ansøgningen for sorter, der er genstand for en ansøgning om registrering i en medlemsstat, jf. gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU

c)	den beskrivelse, der ledsager en ansøgning om sortsbeskyttelse

d)	den officielt anerkendte beskrivelse af en sort, jf. artikel 7, stk. 2, litra c), nr. iii), i direktiv 2008/90/EF.

2. CAC-materialets ægthed i forhold til dets sortsbeskrivelse skal kontrolleres løbende ved observation af forekomsten af sortens karakteristika i det pågældende CAC-materiale.

Artikel 26

Sundhedskrav

1. CAC-materiale skal være praktisk taget frit for de skadegørere, der er opført i bilag I og II for den pågældende slægt eller art.

Det skal ved visuel inspektion, foretaget af leverandøren, af faciliteter, marker og partier verificeres, at det pågældende CAC-materiale er praktisk taget frit for de skadegørere, der er opført i bilag I og II for den pågældende slægt eller art.

I tilfælde af tvivl om, hvorvidt de pågældende skadegørere er til stede, skal leverandøren foretage prøveudtagning og testning af det pågældende CAC-materiale.

2. Leverandøren foretager visuel inspektion, prøveudtagning og testning af CAC-materiale som angivet i bilag IV for den pågældende slægt eller art.

3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på CAC-materiale under kryopræservering.

4. Ud over kravene i stk. 1 and 2 skal CAC-materiale af arterne Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf. opfylde samtlige af følgende krav:

a)	Det er produceret ud fra materiale fra en identificeret kilde, og det er ved prøveudtagning og testning verificeret, at den pågældende materialekilde er fri for de skadegørere, der er opført i bilag II for de pågældende arter.

b)	Det er siden begyndelsen af den sidste, afsluttede vækstperiode ved visuel inspektion, prøveudtagning og testning verificeret, at materialet er praktisk taget frit for de skadegørere, der er opført i bilag II for de pågældende arter.

Artikel 27

Krav vedrørende fejl

Det skal ved visuel inspektion verificeres, at CAC-materiale er praktisk taget frit for fejl. Skader, misfarvning, arvæv eller udtørring betragtes som fejl, hvis de(n) påvirker kvaliteten og nytteværdien som formeringsmateriale.

KAPITEL 3

SÆRLIGE KRAV TIL LEVERANDØRER, DER ER BESKÆFTIGET MED PRODUKTION ELLER REPRODUKTION AF FORMERINGSMATERIALE OG FRUGTPLANTER

Artikel 28

Plan for identifikation og overvågning af kritiske punkter i produktionsprocessen

Under produktionen af formeringsmateriale og frugtplanter sikrer medlemsstaterne, at leverandører opererer med en plan for identifikation og overvågning af kritiske punkter i produktionsprocessen for de relevante slægter eller arter. Denne plan skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)	planternes placering og antal

b)	dyrkningstidspunktet

c)	formeringsaktiviteter

d)	emballerings-, opbevarings- og transportaktiviteter.

Artikel 29

Opbevaring af oplysninger om overvågningen med henblik på kontrol

1. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører gemmer fortegnelser med oplysninger om overvågningen af de kritiske punkter, jf. artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/90/EF, og efter anmodning stiller dem til rådighed med henblik på kontrol.

2. Nævnte fortegnelser skal være tilgængelige i mindst tre år efter produktionen af det pågældende materiale.

3. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører gemmer fortegnelser over markinspektioner, prøveudtagning og testning, så længe det pågældende formeringsmateriale eller de pågældende frugtplanter er under leverandørernes kontrol, og i mindst tre år efter at det pågældende formeringsmateriale eller de pågældende frugtplanter er blevet fjernet eller afsat.

KAPITEL 4

OFFICIELLE INSPEKTIONER

Artikel 30

Almindelige krav vedrørende officielle inspektioner

1. Officielle inspektioner skal bestå i visuelle inspektioner og, hvis det er relevant, prøveudtagning og testning.

2. I forbindelse med de officielle inspektioner lægger det officielle ansvarlige organ særlig vægt på:

a)	egnetheden og den faktiske anvendelse af de metoder, som leverandøren anvender til kontrol af de enkelte kritiske punkter i produktionsprocessen

b)	det generelle kompetenceniveau blandt leverandørens personale i forhold til udøvelsen af de aktiviteter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/90/EF.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de officielle ansvarlige organer fører og gemmer fortegnelser over resultaterne af og datoerne for alle markinspektioner og enhver prøveudtagning og testning, som de foretager.

KAPITEL 5

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2016 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2017.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 32

Overgangsbestemmelser

Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2022 tillade afsætning på deres eget område af formeringsmateriale og frugtplanter produceret ud fra kernemoderplanter, moderplanter til basismateriale og certificerede moderplanter eller CAC-materiale, der fandtes inden den 1. januar 2017, og som er blevet officielt certificeret eller opfylder betingelserne for klassificering som CAC-materiale før den 31. december 2022. Sådant formeringsmateriale og sådanne frugtplanter skal, når de(t) afsættes, være identificeret med en henvisning til denne artikel på etiketten og i et dokument.

Artikel 33

Ophævelse

Direktiv 93/48/EØF og 93/64/EØF ophæves.

Artikel 34

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 35

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8.

(2) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(3) Kommissionens direktiv 93/48/EØF af 23. juni 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF (EFT L 250 af 7.10.1993, s. 1).

(4) Kommissionens direktiv 93/64/EØF af 5. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser for overvågning af og kontrol med leverandører og anlæg i henhold til Rådets direktiv 92/34/EØF om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (EFT L 250 af 7.10.1993, s. 33).

(5) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår registrering af leverandører og sorter samt den fælles sortsliste (Se side 16 i denne EUT).

BILAG I

LISTE OVER SKADEGØRERE, SOM DET ER OBLIGATORISK AT UNDERSØGE FOR FOREKOMST AF VED HJÆLP AF VISUEL INSPEKTION OG, UNDER VISSE OMSTÆNDIGHEDER, PRØVEUDTAGNING OG TESTNING

DEL A

Liste over skadegørere, som materiale/planter skal være frit/frie eller praktisk taget frit/frie for, jf. artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 16, stk. 1, artikel 21, stk. 1, og artikel 26, stk. 1

Slægt eller art	Skadegørere
Castanea sativa Mill.	Svampe Mycosphaerella maculiformis Phytophthora cambivora Phytophthora cinnamomi Viruslignende sygdomme Chestnut mosaic virus (ChMV)
Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf.	Insekter Aleurotrixus floccosus Parabemisia myricae Nematoder Pratylenchus vulnus Tylenchus semi-penetrans Svampe Phytophthora citrophtora Phytophthora parasitica
Corylus avellana L.	Mider Phytoptus avellanae Svampe Armillariella mellea Verticillium dahliae Verticillium albo-atrum Bakterier Xanthomonas arboricola pv. corylina Pseudomonas avellanae
Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L.	Insekter Eriosoma lanigerum Psylla spp. Nematoder Meloidogyne hapla Meloidogyne javanica Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Armillariella mellea Chondrostereum purpureum Glomerella cingulata Pezicula alba Pezicula malicorticis Nectria galligena Phytophthora cactorum Roessleria pallida Verticillium dahliae Verticillium albo-atrum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. syringae Virus Andre virus end dem, der er opført i bilag II
Ficus carica L.	Insekter Ceroplastes rusci Nematoder Heterodera fici Meloidogyne arenaria Meloidogyne incognita Meloidogyne javanica Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Armillaria mellea Bakterier Phytomonas fici Viruslignende sygdomme Fig mosaic disease
Juglans regia L.	Insekter Epidiaspis leperii Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Svampe Armillariella mellea Nectria galligena Chondrostereum purpureum Phytophthora cactorum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Xanthomonas arboricola pv. juglandis
Olea europaea L.	Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne incognita Meloidogyne javanica Pratylenchus vulnus Bakterier Pseudomonas savastanoi pv. savastanoi Viruslignende sygdomme Leaf yellowing complex disease 3
Pistacia vera L.	Nematoder Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cryptogea Phytophthora cambivora Rosellinia necatrix Verticillium dahliae
Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. domestica, P. persica og P. salicina	Insekter Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne javanica Meloidogyne incognita Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cactorum Verticillium dahliae Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. morsprunorum Pseudomonas syringae pv. syringae (på P. armeniaca) Pseudomonas viridiflava (på P. armeniaca)
Prunus avium og P. cerasus	Insekter Quadraspidiotus perniciosus Nematoder Meloidogyne arenaria Meloidogyne javanica Meloidogyne incognita Pratylenchus penetrans Pratylenchus vulnus Svampe Phytophthora cactorum Bakterier Agrobacterium tumefaciens Pseudomonas syringae pv. morsprunorum
Ribes L.	Insekter og mider Dasyneura tetensi Ditylenchus dipsaci Pseudaulacaspis pentagona Quadraspidiotus perniciosus Tetranycus urticae Cecidophyopsis ribis Svampe Sphaerotheca mors-uvae Microsphaera grossulariae Diaporthe strumella (Phomopsis ribicola)
Rubus L.	Svampe Peronospora rubi

DEL B

Liste over skadegørere, som materiale/planter skal være frit/frie eller praktisk taget frit/frie for, eller hvis forekomst der er fastsat grænser for i form af toleranceniveauer, jf. artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 16, stk. 1, artikel 21, stk. 1, og artikel 26, stk. 1

Skadegørere — efter slægt og art	Toleranceniveau (%)
Skadegørere — efter slægt og art	Kerneplanter/kernemoderplanter	Basismateriale/moderplanter til basismateriale	Certificeret
Fragaria L.
Insekter og mider
Chaetosiphon fragaefoliae	0	0,5	1
Phytonemus pallidus	0	0	0,1
Nematoder
Aphelenchoides fragariae	0	0	1
Ditylenchus dipsaci	0	0,5	1
Meloidogyne hapla	0	0,5	1
Pratylenchus vulnus	0	1	1
Svampe
Rhizoctonia fragariae	0	0	1
Podosphaera aphanis (Wallroth) Braun & Takamatsu	0	0,5	1
Verticillium albo-atrum	0	0,2	2
Verticillium dahliae	0	0,2	2
Bakterier
Candidatus Phlomobacter fragariae	0	0	1
Virus
Virus, der forårsager jordbærspætning (SMoV)	0	0,1	2
Fytoplasma	0	0	1
Aster yellows phytoplasma	0	0,2	1
Multiplier disease	0	0,1	0,5
Stolbur-patogenet, som forårsager strawberry lethal decline	0	0,2	1
Strawberry green petal-fytoplasmaer	0	0	1
Phytoplasma fragariae	0	0	1
Ribes L.
Nematoder
Aphelenchoides ritzemabosi	0	0,05	0,5
Virus
Aucuba mosaic og blackcurrant yellows i kombination	0	0,05	0,5
Vein clearing of blackcurrant og vein net of blackcurrant, stikkelsbærnervebåndsklorose	0	0,05	0,5
Rubus L.
Insekter
Resseliella theobaldi	0	0	0,5
Bakterier
Agrobacterium spp.	0	0,1	1
Rhodococcus fascians	0	0,1	1
Virus
Æblemosaikvirus (ApMV), Black raspberry necrosis virus (BRNV), virus, der forårsager agurkmosaik (CMV), virus, der forårsager Raspberry leaf mottle (RLMV), virus, der forårsager Raspberry leaf spot (RLSV), Raspberry vein chlorosis virus (RVCV) og Rubus yellow net virus (RYNV)	0	0	0,5
Vaccinium L.
Svampe
Exobasidium vaccinii var. vaccinii	0	0,5	1
Godronia cassandrae (anamorf Topospora myrtilli)	0	0,1	0,5
Bakterier
Agrobacterium tumefaciens	0	0	0,5
Virus	0	0	0,5

BILAG II

Liste over skadegørere, som det er obligatorisk at undersøge for forekomst af ved hjælp af visuel inspektion og, i særlige tilfælde, prøveudtagning og testning, jf. artikel 9, stk. 2 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel 16, stk. 1, artikel 21, stk. 1, og artikel 26, stk. 1 og 4

Slægt eller art	Skadegørere
Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf.	Virus Citrus variegation virus (CVV) Citrus psorosis virus (CPsV) Citrus leaf blotch virus (CLBV) Viruslignende sygdomme Impietratura Cristacortis Viroider Citrus exocortis viroid (CEVd) Hop stunt viroid (HSVd), Cachexia-variant
Corylus avellana L.	Virus Æblemosaikvirus (ApMV) Fytoplasmaer Hazelnut maculatura lineare phytoplasma
Cydonia oblonga Mill. og Pyrus L.	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblerillevedvirus (ASGV) Apple stem-pitting virus (ASPV) Viruslignende sygdomme Splitbark, barknekrose Rough bark Gummived, quince yellow blotch Viroider Pear blister canker viroid (PBCVd)
Fragaria L.	Nematoder Aphelenchoides blastoforus Aphelenchoides fragariae Aphelenchoides ritzemabosi Ditylenchus dipsaci Svampe Phytophthora cactorum Colletotrichum acutatum Virus Virus, der forårsager jordbærspætning (SMoV)
Juglans regia L.	Virus Kirsebærbladrullevirus (CLRV)
Malus Mill.	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Æblerillevedvirus (ASGV) Apple stem-pitting virus (ASPV) Viruslignende sygdomme Gummived, flatlimb (furede grene) Hesteskoar På frugter: chat fruit, bukkelæble (ukendt årsag), bumpy fruit of Ben Davis, rough skin, stjernerevne, russet ring, russet wart Viroider Apple scar skin viroid (ASSVd) Apple dimple fruit viroid (ADFVd)
Olea europaea L.	Svampe Verticillium dahliae Virus Arabismosaikvirus (ArMV) Kirsebærbladrullevirus (CLRV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRV)
Prunus amygdalus Batsch	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV)
Prunus armeniaca L.	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Apricot latent virus (ApLV) Virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV)
Prunus avium og P. cerasus	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Arabismosaikvirus (ArMV) Kirsebærgrønspætningsvirus (CGRMV) Kirsebærbladrullevirus (CLRV) Virus, der forårsager kirsebærrustnekrose (CNRMV) Little cherry virus 1 og 2 (LChV1, LChV2) Cherry mottle leaf virus (ChMLV) Virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Virus, der forårsager hindbærringplet (RpRSV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Tomatsortringvirus (TBRV)
Prunus domestica og P. salicina	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Myrobalanringpletvirus (MLRSV) Virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV)
Prunus persica	Virus Klorotisk æblebladpletvirus (ACLSV) Æblemosaikvirus (ApMV) Apricot latent virus (ApLV) Virus, der forårsager Prunus-dværgsyge (PDV) Prunus necrotic ringspot virus (PNRSV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Viroider Peach latent mosaic viroid (PLMVd)
Ribes L.	Virus Alt efter hvad der er relevant for den pågældende art Arabismosaikvirus (ArMV) Virus, der forårsager solbærribbesvind (BRV) Virus, der forårsager agurkmosaik (CMV) Stikkelsbærnervebåndsklorosevirus (GVBaV) Virus, der forårsager latent jordbærringplet (SLRSV) Virus, der forårsager hindbærringplet (RpRSV)
Rubus L.	Svampe Phytophthora spp., som angriber Rubus Virus Alt efter hvad der er relevant for den pågældende art Æblemosaikvirus (ApMV) Sorthindbærnekrosevirus (BRNV) Virus, der forårsager agurkmosaik (CMV) Raspberry leaf mottle virus (RLMV) Raspberry leaf spot virus (RLSV) Raspberry vein chlorosis virus (RVCV) Rubus yellow net virus (RYNV) Virus, der forårsager hindbærdværgsyge (RBDV) Fytoplasmaer Rubus stunt phytoplasma Viruslignende sygdomme Raspberry yellow spot
Vaccinium L.	Virus Blueberry shoestring virus (BSSV) Blueberry red ringspot virus (BRRV) Blueberry scorch virus (BlScV) Blueberry shock virus (BlShV) Fytoplasmaer Blueberry stunt phytoplasma Blueberry witches' broom phytoplasma Cranberry false blossom phytoplasma Viruslignende sygdomme Blueberry mosaic agent Cranberry ringspot agent

BILAG III

Liste over skadegørere, hvis forekomst i jord er reguleret ved artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 22, stk. 1 og 2

Slægt eller art	Skadegørere
Fragaria L.	Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum
Juglans regia L.	Nematoder Xiphinema diversicaudatum
Olea europaea L.	Nematoder Xiphinema diversicaudatum
Pistacia vera L.	Nematoder Xiphinema index
Prunus avium og P. cerasus	Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum
P. domestica, P. persica og P. salicina	Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Xiphinema diversicaudatum
Ribes L.	Nematoder Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum
Rubus L.	Nematoder Longidorus attenuatus Longidorus elongatus Longidorus macrosoma Xiphinema diversicaudatum

BILAG IV

Krav vedrørende visuel inspektion, prøveudtagning og testning efter slægt/art og kategori, jf. artikel 10, stk. 2, artikel 16, stk. 2, artikel 21, stk. 2, og artikel 26, stk. 2

Castanea sativa Mill.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf.

Kerne-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året.

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, seks år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert sjette år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert sjette år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere.

Certificeret- og CAC-kategorierne

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Corylus avellana L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, 15 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert femtende år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af andre skadegørere end de i bilag II opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert femtende år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med andre skadegørere end de i bilag II opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom de skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Certificeret-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert femtende år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med andre skadegørere end de i bilag II opførte viruslignende sygdomme og viroider, ligesom de skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Certificerede frugtplanter skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

CAC-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Ficus carica L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Fragaria L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året i vækstsæsonen.

For planter og materiale produceret ved mikroformering, som vedligeholdes i under tre måneder, er det kun påkrævet med en enkelt inspektion i dette tidsrum.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter en gang om året, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del B, opførte skadegørere er til stede.

Basis-, certificeret- og CAC-kategorierne

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del B, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Juglans regia L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter en gang om året, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af kernemoderplanter skal hvert år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere.

Certificeret-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere.

Certificerede frugtplanter skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

CAC-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Olea europaea L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, 10 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert tiende år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal udtages prøver af en repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale, således at alle planter testes inden for et interval på 30 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere.

Certificeret-kategorien

Prøveudtagning og testning

For så vidt angår moderplanter, der anvendes til frøproduktion (i det følgende benævnt »frømoderplanter«), skal der udtages prøver af en repræsentativ andel af de pågældende frømoderplanter, således at alle planter testes inden for et interval på 40 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at planterne er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere. For så vidt angår andre moderplanter end frømoderplanter skal der udtages prøver af en repræsentativ andel af de pågældende planter, således at alle planter testes inden for et interval på 30 år, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at planterne er inficeret med de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere.

CAC-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Pistacia vera L.

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. domestica, P. persica og P. salicina

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter en gang om året, underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. Ethvert træ, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV.

For så vidt angår P. persica skal hver enkelt blomstrende kernemoderplante, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, underkastes prøveudtagning og test for PLMVd.

Hver enkelt kernemoderplante skal, 10 år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert tiende år, underkastes prøveudtagning og test for virus, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag II, ligesom den skal testes i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

For så vidt angår P. persica skal en repræsentativ andel af blomstrende moderplanter til basismateriale en gang om året underkastes prøveudtagning og test for PLMVd på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

En repræsentativ andel af ikke-blomstrende moderplanter til basismateriale skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

En repræsentativ andel af moderplanter til basismateriale skal hvert tiende år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag I, del A, og bilag II, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

Certificeret-kategorien

Prøveudtagning og testning

En repræsentativ andel af blomstrende certificerede moderplanter skal hvert år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret. En repræsentativ andel af træer, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

For så vidt angår P. persica skal en repræsentativ andel af blomstrende certificerede moderplanter en gang om året underkastes prøveudtagning og test for PLMVd på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

En repræsentativ andel af ikke-blomstrende certificerede moderplanter skal hvert tredje år underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

En repræsentativ andel af certificerede moderplanter skal hvert femtende år underkastes prøveudtagning og test for skadegørere, bortset fra PDV og PNRSV, af relevans for den pågældende art, jf. bilag I, del A, og bilag II, på grundlag af en vurdering af risikoen for, at de pågældende planter er inficeret.

CAC-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Prunus avium og P. cerasus

Alle kategorier

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Kerne-kategorien

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt blomstrende kernemoderplante skal, et år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter en gang om året, underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV. Ethvert træ, der plantes med bestøvning som specifikt formål, samt, hvis det er relevant, de vigtigste bestøvende træer i det omgivende miljø skal underkastes prøveudtagning og test for PDV og PNRSV.

Basis-kategorien

Prøveudtagning og testning

Certificeret-kategorien

Prøveudtagning og testning

CAC-kategorien

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del A, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Ribes L.

Kerne-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året.

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, fire år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert fjerde år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I opførte skadegørere er til stede.

Basis-, certificeret- og CAC-kategorierne

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Rubus L.

Kerne-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året.

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, to år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert andet år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Visuel inspektion

Planter, der dyrkes på mark eller i potter, skal underkastes visuelle inspektioner to gange om året.

For planter og materiale produceret ved mikroformering, som vedligeholdes i under tre måneder, er det kun påkrævet med en enkelt inspektion i dette tidsrum.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Certificeret- og CAC-kategorierne

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Vaccinium L.

Kerne-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året.

Prøveudtagning og testning

Hver enkelt kernemoderplante skal, fem år efter at den er blevet accepteret som kernemoderplante, og derefter hvert femte år, underkastes prøveudtagning og test for forekomst af de i bilag II opførte skadegørere, ligesom den skal underkastes prøveudtagning og test i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del B, opførte skadegørere er til stede.

Basis-kategorien

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner to gange om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del B, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

Certificeret- og CAC-kategorierne

Visuel inspektion

Der skal foretages visuelle inspektioner en gang om året.

Prøveudtagning og testning

Der skal foretages prøveudtagning og testning i tilfælde af tvivl om, hvorvidt de i bilag I, del B, og bilag II opførte skadegørere er til stede.

BILAG V

Maksimalt tilladt antal generationer i marken under ikke-insektsikre betingelser og maksimal tilladt levetid for moderplanter til basismateriale efter slægt og art, jf. artikel 19, stk. 1

Castanea sativa Mill.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer.

Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Citrus L., Fortunella Swingle og Poncirus Raf.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i én generation.

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer.

Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Corylus avellana L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

Cydonia oblonga Mill., Malus Mill. og Pyrus L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer.

Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Ficus carica L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

Fragaria L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i fem generationer.

Juglans regia L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

Olea europaea L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i én generation.

Prunus amygdalus, P. armeniaca, P. domestica, P. persica og P. salicina

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer.

Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Prunus avium og P. cerasus

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), der er en grundstamme, må højst masseopformeres i tre generationer.

Grundstammer, der er en del af moderplanter til basismateriale, skal være basismateriale af første generation.

Ribes L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i tre generationer. Moderplanter må højst vedligeholdes som moderplanter i seks år.

Rubus L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer. Hver enkelt generation af moderplanter må højst vedligeholdes som moderplanter i fire år.

Vaccinium L.

Basis-kategorien

En moderplante til basismateriale efter betydningen i artikel 15, stk. 2, litra a), må højst masseopformeres i to generationer.