27.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 158/227

(1)

I sin meddelelse af 4. april 2011 med titlen »En EU-rumstrategi til gavn for borgerne« understregede Kommissionen, at de fælles kompetencer på rumområdet, der er tillagt Unionen ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), går hånd i hånd med et styrket partnerskab med medlemsstaterne. Kommissionen understregede desuden, at ethvert nyt tiltag skal være baseret på eksisterende ressourcer og på fælles identificering af, hvor der er behov for nye ressourcer.

(2)

I sin resolution af 26. september 2008 med titlen »Fremme af den europæiske rumpolitik« (3) mindede Rådet om, at rumbaserede aktiver er blevet afgørende for vores økonomi, og at deres sikkerhed må garanteres. Det understregede, at det er nødvendigt, at Europa »udvikler en […] europæisk kapacitet med henblik på tilsyn med og overvågning af den europæiske ruminfrastruktur og rumaffald, i første omgang baseret på bestående nationale og europæiske aktiver og udnyttelse af forbindelser, der kan etableres med andre partnernationer, og deres kapaciteter«.

(3)

I sin resolution af 25. november 2010 med titlen »Globale udfordringer: fuld udnyttelse af de europæiske rumsystemer« anerkendte Rådet behovet for en fremtidig europæisk kapacitet med kendskab til situationen i rummet (Space Situational Awareness — »SSA«) som en aktivitet på EU-plan til at udvikle og udnytte de eksisterende nationale og europæiske civile og militære aktiver, og det opfordrede Kommissionen og Rådet til at foreslå en styringsordning og datapolitik, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at bidrage med relevante nationale kapaciteter i overensstemmelse med de gældende sikkerhedskrav og -forskrifter. Det opfordrede endvidere »alle europæiske institutionelle aktører til at undersøge passende foranstaltninger«, der kan bygge på nærmere fastlagte civile og militære brugerkrav, udnytte relevante aktiver i overensstemmelse med de gældende sikkerhedskrav og udnytte udviklingen i Den Europæiske Rumorganisation ESA's forberedelsesprogram for SSA.

(4)

I sine konklusioner af 31. maj 2011 om Kommissionens meddelelse »En EU-rumstrategi til gavn for borgerne« og sin resolution af 6. december 2011 med titlen »Retningslinjer vedrørende merværdien af og fordelene ved rummet for de europæiske borgeres sikkerhed« (4) gentog Rådet »behovet for en effektiv SSA-kapacitet som en aktivitet på europæisk niveau« og opfordrede Unionen til med henblik herpå at »gøre videst mulig brug af de aktiver, kompetencer og færdigheder, der allerede findes eller udvikles i medlemsstaterne, på europæisk plan og i givet fald på internationalt plan«. I anerkendelse af et sådant systems dobbelte anvendelse og under hensyntagen til dets særlige sikkerhedsdimension opfordrede Rådet Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til i tæt samarbejde med ESA og de medlemsstater, der ejer sådanne aktiver og har kapacitet, og i samråd med alle involverede aktører at forelægge forslag til, hvordan man fuldt ud kan udnytte og basere sig på disse aktiver og denne kapacitet med henblik på udvikling af en SSA-kapacitet som en aktivitet på europæisk niveau og i den forbindelse udforme en passende styrings- og datapolitik, der tager hensyn til SSA-dataenes høje følsomhed.

(5)

SSA forstås generelt som en kapacitet, der dækker tre hovedområder: overvågning og sporing i rummet, rumovervågning og -forudsigelse og jordnære objekter. Aktiviteterne på disse områder har til formål at beskytte infrastrukturer i rummet og fra rummet. Denne afgørelse, som dækker SST, bør skabe synergier på tværs af disse områder.

(6)

For at mindske risikoen for kollisioner vil Unionen også søge synergier med initiativer til foranstaltninger til aktiv fjernelse og uskadeliggørelse af rumaffald på linje med det, som er udviklet af ESA.

(7)

Rumaffald er blevet en alvorlig trussel mod rumaktiviteters sikkerhed, tryghed og opretholdelse. Der bør derfor oprettes en SST-støtteramme med henblik på at støtte etablering og drift af tjenester til overvågning og undersøgelse af rumobjekter for at forebygge beskadigelse af rumfartøjer som følge af kollisioner og spredning af rumaffald og med henblik på at give regerings- og civilbeskyttelsestjenester de bedste oplysninger i tilfælde af ukontrolleret genindtrængen i jordens atmosfære af hele rumfartøjer eller rumaffald.

(8)

SST-støtterammen bør bidrage til at sikre, at der på lang sigt findes europæiske og nationale ruminfrastrukturfaciliteter og -tjenester, som er afgørende for trygheden og sikkerheden for økonomierne, samfundene og borgerne i Europa.

(9)

Leveringen af SST-tjenester vil være til fordel for alle offentlige og private operatører af rumbaserede infrastrukturer, herunder Unionen, i betragtning af Unionens ansvar for Unionens rumprogrammer, navnlig de europæiske satellitnavigationsprogrammer, Galileo og Egnos, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 (5), samt Copernicusprogrammet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 (6). Tidlige varsler om ukontrolleret genindtrængen i atmosfæren og forudsigelse af tid og sted for nedslag vil også komme de nationale offentlige myndigheder med ansvar for civilbeskyttelse til gavn. Disse tjenester vil endvidere kunne have interesse for andre brugere, herunder private forsikringsselskaber i forbindelse med vurdering af det potentielle erstatningsansvar som følge af kollision i en satellits levetid. Desuden bør der på lang sigt overvejes en frit tilgængelig og genanvendelig offentlig informationstjeneste om orbitale elementer af rumobjekter, som er i kredsløb omkring jorden.

(10)

SST-tjenesterne bør supplere forskningsaktiviteter i relation til beskyttelse af rumbaseret infrastruktur, der udføres under Horisont 2020, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (7), Unionens flagskibsrumprogrammer, Copernicus og Galileo, initiativet vedrørende den digitale dagsorden, som nævnt i Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa«, andre telekommunikationsinfrastrukturer, som bidrager til virkeliggørelsen af informationssamfundet, sikkerhedsrelaterede initiativer samt ESA's aktiviteter.

(11)

SST-støtterammen bør bidrage til at sikre fredelig anvendelse og udforskning af det ydre rum.

(12)

SST-støtterammen bør tage hensyn til samarbejde med internationale partnere, især Amerikas Forende Stater, internationale organisationer og andre tredjeparter, navnlig for at undgå kollisioner i rummet og forhindre spredning af rumaffald. Den bør desuden supplere eksisterende afbødende foranstaltninger, såsom De Forenede Nationers retningslinjer for nedbringelse af mængden af rumaffald og andre initiativer, for at sikre tryghed, sikkerhed og opretholdelse i forbindelse med aktiviteter i det ydre rum. Den bør endvidere være i overensstemmelse med Unionens forslag om en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum.

(13)

SST-støtterammen bør bestå i netværksdannelse og i anvendelse af nationale SST-aktiver med henblik på levering af SST-tjenester. Når dette er opnået, bør der tilskyndes til udvikling af nye sensorer eller opgradering af eksisterende sensorer, der drives af medlemsstaterne.

(14)

Kommissionen og det SST-konsortium, der er etableret under denne afgørelse, bør i tæt samarbejde med ESA og andre interessenter fortsat være førende inden for tekniske SST-dialoger med strategiske partnere i overensstemmelse med deres respektive kompetence.

(15)

De civil-militære SSA-brugerkrav blev fastlagt i det godkendte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene »European Space Situational Awareness high-level civil-military user requirements«. Leveringen af SST-tjenester bør styres af civile brugerkrav. Rent militære formål bør ikke være omfattet af denne afgørelse. Kommissionen bør sikre en mekanisme til regelmæssig revision og ajourføring af brugerkravene alt efter omstændighederne, som inddrager repræsentanter for brugerfællesskabet. Med henblik på dette bør den fortsætte den nødvendige dialog med relevante aktører, som f.eks. det Europæiske Forsvarsagentur og ESA.

(16)

Driften af SST-tjenester bør være baseret på et partnerskab mellem Unionen og medlemsstaterne og anvende eksisterende såvel som fremtidig national ekspertise og fremtidige nationale aktiver, herunder dem, der udvikles gennem ESA. Medlemsstater bør bevare ejerskab til og kontrol over deres aktiver og bør forblive ansvarlige for disses drift, vedligeholdelse og fornyelse. SST-støtterammen bør ikke yde finansiel støtte til udvikling af nye SST-sensorer. Hvis der opstår et behov for nye sensorer for at opfylde brugerkravene, kan dette alt efter omstændighederne efterkommes enten nationalt eller gennem et europæisk forsknings- og udviklingsprogram. Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme og lette deltagelsen af det størst mulige antal medlemsstater i SST-støtterammen med forbehold af overholdelse af deltagelseskriterierne.

(17)

EU-Satellitcentret (SATCEN), et EU-agentur, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 2001/555/FUSP (8), og som leverer geospatiale billedinformationstjenester og -produkter på forskellige klassificeringsniveauer til civile og militære brugere, vil kunne bidrage til leveringen af SST-tjenester. Centrets ekspertise med hensyn til behandling af klassificerede oplysninger i et sikkert miljø og dets tætte institutionelle forbindelser med medlemsstaterne er et aktiv, som letter håndteringen og leveringen af SST-tjenester. En forudsætning for SATCEN's rolle i SST-støtterammen er en ændring af den fælles aktion, der i øjeblikket ikke hjemler mulighed for at inddrage SATCEN på SST-området. Kommissionen bør, hvor det er relevant, samarbejde med EU-Udenrigstjenesten i betragtning af sidstnævntes rolle som støtte for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at give SATCEN operationelle instrukser.

(18)

Præcise oplysninger om visse rumobjekters karakter, specifikationer og position kan berøre Unionens eller medlemsstaternes samt tredjelandes sikkerhed. Medlemsstaterne bør derfor, eventuelt gennem Rådets Sikkerhedsudvalg (Sikkerhedsudvalget), tage passende hensyn til sikkerhedsovervejelser i forbindelse med oprettelsen og driften af nettet af relevante kapaciteter, herunder SST-sensorer, kapaciteten til behandling og analyse af SST-data og leveringen af SST-tjenester. Det er derfor nødvendigt i denne afgørelse at fastsætte generelle bestemmelser om anvendelse og sikker udveksling af SST-oplysninger mellem medlemsstaterne, modtagerne af SST-tjenester og, hvor det er relevant, SATCEN. Endvidere bør Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne fastlægge de koordineringsmekanismer, der er nødvendige for at behandle spørgsmål i forbindelse med SST-støtterammens sikkerhed.

(19)

De deltagende medlemsstater bør være ansvarlige for forhandling og gennemførelse af bestemmelserne om anvendelse af SST-data og om anvendelse og udveksling af SST-oplysninger. Bestemmelserne om anvendelse af SST-data og anvendelse og udveksling af SST-oplysninger i denne afgørelse og i aftalen mellem de deltagende medlemsstater og, hvor det er relevant, SATCEN bør tage hensyn til de godkendte anbefalinger om SST-datasikkerhed.

(20)

De potentielt følsomme SST-data kræver samarbejde baseret på effektivitet og tillid, herunder til den måde, som SST-dataene behandles og analyseres på. Eventuel anvendelse af open source-software, der giver autoriserede SST-dataleverandører sikker adgang til kildekoden med henblik på driftsændringer og forbedringer, bør bidrage til dette mål.

(21)

Sikkerhedsudvalget har anbefalet, at der oprettes en risikostyringsstruktur for at sikre, at der tages behørigt hensyn til datasikkerhedsspørgsmål ved gennemførelsen af SST-støtterammen. Med henblik herpå bør de relevante risikostyringsstrukturer og -procedurer etableres af de deltagende medlemsstater og, hvor det er relevant, af SATCEN, idet der tages hensyn til Sikkerhedsudvalgets anbefalinger.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(23)

Målene for denne afgørelse, nemlig at støtte aktioner med henblik på etablering og drift af nettet af sensorer, etablering af kapaciteten til at behandle og analysere SST-data og etablering og drift af SST-tjenester, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, da leveringen af sådanne tjenester af et konsortium af deltagende medlemsstater vil gavne Unionen, navnlig i dens rolle som storejer af rumaktiver, men kan på grund af afgørelsens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

Målene for denne afgørelse ligner målene for de europæiske satellitnavigationsprogrammer, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1285/2013 i artikel 1, artikel 3, litra c) og d), og artikel 4, Rådets afgørelse 2013/743/EU (10) i artikel 2, stk. 2, litra b) og c), bilag I, del II, punkt 1.6.2, litra d), og bilag I, del III, punkt 7.5 og 7.8, forordning (EU) nr. 377/2014 i artikel 8, stk. 2, litra b), der tildeler et beløb på op til 26,5 mio. EUR i løbende priser. Den samlede finansielle støtte til gennemførelsen af SST-støtterammens mål, navnlig netværksdannelse mellem eksisterende aktiver, anslås til at være 70 mio. EUR. I betragtning af ligheden mellem målene for denne afgørelse og målene for de nævnte programmer bør det være muligt at få finansieret de aktioner, der fastlægges ved denne afgørelse, af disse programmer i fuld overensstemmelse med deres basisretsakt.

(25)

Det kan kræves, at der vedtages en basisretsakt for SST i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (11) for at sikre et acceptabelt europæisk uafhængighedsniveau i forbindelse med SST-aktiviteterne. En sådan mulighed bør undersøges ved midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme.

(26)

I erkendelse af den følsomme karakter, som kendskabet til SSA har, bør driften af sensorer og behandlingen af data forud for leveringen af SST-tjenester forblive hos de deltagende medlemsstater. De nationale SST-aktiver vil forblive under de medlemsstaters ansvar, som er ansvarlige for deres kontrol og drift —

a)

at vurdere og mindske risiciene for kollisioner i forbindelse med europæiske rumfartøjers kredsløbsoperationer, og at gøre det muligt for operatører af rumfartøjer at planlægge og gennemføre afbødende foranstaltninger mere effektivt

b)

at mindske risiciene i forbindelse med opsendelse af europæiske rumfartøjer

c)

at overvåge ukontrolleret genindtrængen i jordens atmosfære af rumfartøjer eller rumaffald og at levere mere nøjagtige og effektive tidlige varslinger med henblik på at mindske risiciene for europæiske borgeres sikkerhed og afbøde potentiel skade på jordbaseret infrastruktur

d)

at søge at forhindre spredning af rumaffald.

a)

etablering og drift af en sensorfunktion, som består af et net af medlemsstaternes jordbaserede og/eller rumbaserede sensorer, herunder nationale sensorer udviklet gennem ESA, til overvågning og sporing af rumobjekter og oprettelse af en database herfor

b)

etablering og drift af en behandlingsfunktion til behandling og analyse af SST-data på nationalt niveau for at udarbejde SST-oplysninger og -tjenester til overførsel til SST-tjenesteleveringsfunktionen

c)

etablering af en funktion til levering af SST-tjenester som defineret i artikel 5, stk. 1, til de enheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2.

a)

vurdering af risikoen for kollision mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumaffald og generering af kollisionsforebyggende varsler under opsendelsen, den tidlige kredsløbsfase, kredsløb og bortskaffelsesfasen af rumfartøjers missioner

b)

detektering og karakterisering af fragmenteringer, desintegreringer eller kollisioner i kredsløb

c)

risikovurdering af rumobjekters og rumaffalds ukontrollerede genindtrængen i jordens atmosfære og generering af beslægtede oplysninger, herunder et skøn over tidsrammen og sandsynlig position for et eventuelt nedslag.

a)

alle medlemsstater

b)

Rådet

c)

Kommissionen

d)

EU-Udenrigstjenesten

e)

offentlige og private ejere og operatører af rumfartøjer

f)

offentlige myndigheder med ansvar for civilbeskyttelse.

a)

eventuelle skader, der skyldes mangel på eller afbrydelse af SST-tjenester,

b)

forsinket levering af SST-tjenester

c)

unøjagtige oplysninger leveret gennem SST-tjenester, eller

d)

eventuelle aktioner, der iværksættes som reaktion på levering af SST-tjenester.

a)

forvalter SST-støtterammen og sikrer gennemførelsen heraf

b)

træffer de nødvendige foranstaltninger til at identificere, kontrollere, mindske og overvåge risici forbundet med SST-støtterammen

c)

sikrer ajourføring af SST-brugerkravene, hvis det er relevant

d)

definerer de generelle retningslinjer for forvaltningen af SST-støtterammen, navnlig med henblik på at lette etableringen og driften af konsortiet nævnt i artikel 7, stk. 3

e)

letter den bredest mulige deltagelse af medlemsstaterne, når det er relevant, i overensstemmelse med artikel 7.

a)

den vejledende indsats og Unionens forskellige finansieringskilder

b)

deltagelsen i SST-støtterammen og de aktioner, den støtter

c)

udviklingen af netværksdannelsen mellem medlemsstaternes SST-aktiver og af leveringen af SST-tjenester

d)

udvekslingen og anvendelsen af SST-oplysningerne.

a)

ejerskab af eller adgang til:

b)

udarbejdelse af en handlingsplan til gennemførelse af aktionerne i artikel 4, herunder bestemmelser for samarbejde med andre medlemsstater.

a)

uautoriseret videregivelse af data og oplysninger skal forhindres, men samtidig skal der være mulighed for effektive operationer og optimering af anvendelsen af de generede oplysninger

b)

SST-datasikkerheden skal være sikret

c)

SST-oplysninger og -tjenester skal stilles til rådighed for modtagerne af SST-tjenester, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, efter »need-to-know«-princippet i overensstemmelse med de instruktioner og sikkerhedsregler, som ophavsmanden til oplysningerne og ejeren af det pågældende rumobjekt ønsker overholdt.

a)

anvendelsen og udvekslingen af SST-oplysninger under hensyntagen til de godkendte anbefalinger i »Space Situational Awareness data policy — recommendations on security aspects«,

b)

etableringen af en risikostyringsstruktur til sikring af gennemførelsen af bestemmelserne om anvendelse og sikker udveksling af SST-data og SST-oplysninger

c)

samarbejdet med SATCEN for at gennemføre aktionen i artikel 4, stk. 1, litra c).