30.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1222/2013

af 29. november 2013

om godkendelse af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, svin og fjerkræ

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer« i kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Ansøgningen gælder også andre anvendelser af det samme stof, som der er endnu ikke er truffet afgørelse om.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 16. november 2011 (2), at propionsyre, natriumpropionat og ammoniumpropionat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede endvidere, at stofferne forbedrer den aerobe stabilitet i materiale, som det er let at ensilere. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoder vedrørende fodertilsætningsstofferne, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af de pågældende stoffer viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2011; 9(12):2446.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensileringstilsætningsstoffer

1k280

Propionsyre

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Propionsyre ≥ 99,5 %

 

Aktivstoffets karakteristika

 

Propionsyre ≥ 99,5 %

 

C3H6O2 CAS-nr.: 79-09-4

 

Ikke-flygtig rest ≤ 0,01 % efter tørring ved 140 °C til konstant vægt

 

Aldehyder ≤ 0,1 % udtrykt som formaldehyd

 

Fremstillet ved kemisk syntese

 

Analysemetode  (1)

Bestemmelse af propionsyreindhold som den samlede mængde propionsyre i fodertilsætningsstoffer, forblandninger, fuldfoder: ion-exclusion-højtryksvæskekromatografi med detektion ved hjælp af brydningsindeks (HPLC-RI)

Drøvtyggere

1.

Ved den tilladte maksimumsdosis bør tilsætningsstoffet ikke anvendes sammen med andre organiske syrer.

2.

Tilsætningsstoffet skal anvendes i materiale, som det er let at ensilere (2).

3.

Anvendelse samtidig med andre kilder til aktivstoffet må ikke føre til overskridelse af det tilladte maksimumsindhold.

4.

Sikkerhedsforanstaltninger: Der bæres åndedrætsværn, beskyttelsesbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning under håndteringen.

20. december 2023

Svin

30 000

Fjerkræ

10 000

1k281

Natriumpropionat

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Natriumpropionat ≥ 98,5 %

 

Aktivstoffets karakteristika

 

Natriumpropionat ≥ 98,5 %

 

C3H5O2Na

 

CAS-nr.: 137-40-6

 

Tørringstab ≤ 4 % bestemt ved tørring i to timer ved 105 °C

 

Stof uopløseligt i vand ≤ 0,1 %

 

Fremstillet ved kemisk syntese

 

Analysemetode  (1)

Kvantificering af natriumpropionat i fodertilsætningsstoffet:

1)

ion-exclusion-højtryksvæskekromatografi, med påvisning ved hjælp af brydningsindeks (HPLC-RI) — til bestemmelse af det samlede propionatindhold

2)

atomabsorptionsspektrometri, AAS (EN ISO 6869) — til bestemmelse af det samlede natriumindhold.

Bestemmelse af natriumpropionatindhold som den samlede mængde propionsyre i forblandninger, fuldfoder: ion-exclusion-højtryksvæskekromatografi med detektion ved hjælp af brydningsindeks (HPLC-RI)

Drøvtyggere

1.

Ved den tilladte maksimumsdosis bør tilsætningsstoffet ikke anvendes sammen med andre organiske syrer.

2.

Tilsætningsstoffet skal anvendes i materiale, som det er let at ensilere (2).

3.

Anvendelse samtidig med andre kilder til aktivstoffet må ikke føre til overskridelse af det tilladte maksimumsindhold.

4.

Sikkerhedsforanstaltninger: Der bæres åndedrætsværn, beskyttelsesbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning under håndteringen.

20. december 2023

Svin

30 000 (3)

Fjerkræ

10 000 (3)

1k284

Ammoniumpropionat

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af ammoniumpropionat ≥ 19,0 %, propionsyre ≤ 80,0 % og vand ≤ 30 %

 

Aktivstoffets karakteristika

 

Ammoniumpropionat: C3H9O2N

 

CAS-nr.: 17496-08-1

 

Fremstillet ved kemisk syntese

 

Analysemetode  (1)

Kvantificering af ammoniumpropionat i fodertilsætningsstoffet:

1)

ion-exclusion-højtryksvæskekromatografi, med påvisning ved hjælp af brydningsindeks (HPLC-RI) — til bestemmelse af det samlede propionatindhold

2)

titrering med svovlsyre og natriumhydroxid til bestemmelse af ammoniak.

Bestemmelse af ammoniumpropionatindhold som den samlede mængde propionsyre i forblandninger, fuldfoder:

ion-exclusion-højtryksvæskekromatografi med detektion ved hjælp af brydningsindeks (HPLC-RI)

Drøvtyggere

1.

Ved den tilladte maksimumsdosis bør tilsætningsstoffet ikke anvendes sammen med andre organiske syrer.

2.

Tilsætningsstoffet skal anvendes i materiale, som det er let at ensilere (2).

3.

Anvendelse samtidig med andre kilder til aktivstoffet må ikke føre til overskridelse af det tilladte maksimumsindhold.

4.

Sikkerhedsforanstaltninger: Der bæres åndedrætsværn, beskyttelsesbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning under håndteringen.

20. december 2023

Svin

30 000 (3)

Fjerkræ

10 000 (3)


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx

(2)  Foder, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale (f.eks. hele majsplanter, rajgræs, hejre eller sukkerroesnitter). Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1).

(3)  Som propionsyre