29.10.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/63

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1024/2013

af 15. oktober 2013

om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I de sidste årtier har Unionen gjort betydelige fremskridt i retning af at skabe et indre marked for banktjenesteydelser. Derfor besiddes betydelige markedsandele i mange medlemsstater af bankkoncerner, som har hovedsæde i andre medlemsstater, og kreditinstitutter har geografisk diversificeret deres virksomhed, såvel inden for som uden for euroområdet.

(2)

Den nuværende finansielle og økonomiske krise har vist, at den fælles valutas og det indre markeds integritet kan trues af fragmenteringen af finanssektoren. Det er derfor af afgørende betydning, at der gøres en forstærket indsats for at integrere banktilsynet med henblik på at styrke Unionen, genoprette den finansielle stabilitet og lægge grunden til et økonomisk opsving.

(3)

Det er afgørende at bevare og uddybe det indre marked for banktjenesteydelser med henblik på at fremme økonomisk vækst i Unionen og en tilstrækkelig finansiering af realøkonomien. Dette viser sig dog i stigende grad at udgøre en udfordring. Det kan konstateres, at integrationen af bankmarkederne i Unionen er ved at gå i stå.

(4)

Samtidig må tilsynsmyndighederne i tilgift til vedtagelsen af en styrket EU-reguleringsramme, optrappe deres tilsynsmæssige kontrol for at tage hensyn til erfaringerne fra den finansielle krise i de seneste år og være i stand til at føre tilsyn med yderst komplekse og indbyrdes forbundne markeder og institutioner.

(5)

Kompetencen til at føre tilsyn med individuelle kreditinstitutter i Unionen ligger fortsat først og fremmest på nationalt plan. Koordineringen mellem tilsynsmyndighederne er af vital betydning, men som krisen har vist, er koordinering alene ikke tilstrækkeligt, navnlig i forbindelse med en fælles valuta. For at bevare den finansielle stabilitet i Unionen og øge de positive virkninger af markedsintegrationen på væksten og velfærden bør der derfor ske en yderligere integration af tilsynsopgaverne. Dette er særlig vigtigt for at sikre et jævnt og solidt overblik over en hel bankkoncern og dens samlede sundhed og vil reducere risikoen for forskellige fortolkninger og modstridende afgørelser for de enkelte enheder.

(6)

Kreditinstitutters stabilitet er i mange tilfælde stadig nøje knyttet til den medlemsstat, hvor de er etableret. Tvivl om holdbarheden af offentlig gæld, økonomiske vækstperspektiver og kreditinstitutters bæredygtighed har skabt negative markedstendenser, der gensidigt styrker hinanden. Dette kan føre til risici for visse kreditinstitutters bæredygtighed og for stabiliteten af det finansielle system i euroområdet og i Unionen som helhed og kan lægge en tung byrde på allerede belastede offentlige finanser i de berørte medlemsstater.

(7)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet i 2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (1), og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), der er oprettet ved artikel 2 i nævnte forordning, artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (2) (EIOPA) og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3) (ESMA), har forbedret samarbejdet mellem banktilsynsmyndighederne i Unionen betydeligt. EBA yder vigtige bidrag til udarbejdelsen af et fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser i Unionen og har spillet en afgørende rolle i den konsekvente gennemførelse af rekapitaliseringen af større kreditinstitutter i Unionen, som Det Europæiske Råd enedes om i oktober 2011, i overensstemmelse med de retningslinjer og betingelser for statsstøtte, som Kommissionen har vedtaget.

(8)

Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder opfordret til at gøre et europæisk organ direkte ansvarligt for visse tilsynsopgaver i forbindelse med finansielle institutioner, første gang i sine beslutninger af 13. april 2000 om Kommissionens meddelelse: Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan (4) og af 21. november 2002 om reglerne for tilsyn med finansielle institutioner i Den Europæiske Union (5).

(9)

I Det Europæiske Råds konklusioner af 29. juni 2012 opfordres formanden for Det Europæiske Råd til at udarbejde en køreplan for gennemførelsen af en egentlig Økonomisk og Monetær Union. Samme dag pegede eurotopmødet på, at når der er etableret en effektiv fælles tilsynsmekanisme, der omfatter Den Europæiske Centralbank (ECB), for bankerne i euroområdet, vil den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) efter en almindelig afgørelse have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte under overholdelse af passende betingelser, herunder overholdelse af statsstøttereglerne.

(10)

Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde den 19. oktober 2012, at processen hen imod en styrket økonomisk og monetær union bør bygge på Unionens institutionelle og retlige rammer og være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over for de medlemsstater, der har euroen som valuta, og ved respekt for det indre markeds integritet. Den integrerede finansielle ramme vil omfatte en fælles tilsynsmekanisme, som i det omfang det er muligt, vil være åben for alle de medlemsstater, der ønsker at deltage.

(11)

Der bør derfor oprettes en bankunion i Unionen, som bygger på et omfattende og detaljeret fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser for det indre marked som helhed, og som omfatter en fælles tilsynsmekanisme og nye rammer for indskudsgaranti og afvikling. I betragtning af de nære forbindelser og det nære samspil mellem de medlemsstater, der har euroen som valuta, bør bankunionen i det mindste finde anvendelse på alle medlemsstater i euroområdet. Med henblik på at bevare og uddybe det indre marked og i det omfang dette er institutionelt muligt, bør bankunionen også være åben for andre medlemsstaters deltagelse.

(12)

Som et første skridt i retning af en bankunion bør en fælles tilsynsmekanisme sikre, at Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, at det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes på samme måde på kreditinstitutterne i alle berørte medlemsstater, og at de pågældende kreditinstitutter underkastes tilsyn af højeste kvalitet, uafhængigt af andre ikketilsynsmæssige betragtninger. Navnlig bør Den Fælles Tilsynsmekanisme (FTM) være i overensstemmelse med den måde, det indre marked for finansielle tjenesteydelser fungerer på, og med den fri bevægelighed for kapital. En fælles tilsynsmekanisme er grundlaget for de næste skridt i retning af bankunionen. Dette afspejler det princip, at ESM efter en almindelig afgørelse vil have mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte, når der er etableret en effektiv fælles tilsynsmekanisme. Det Europæiske Råd bemærkede i sine konklusioner fra mødet den 13.-14. december 2012, at »i en kontekst, hvor tilsynet med bankerne effektivt flyttes til en fælles tilsynsmekanisme, vil der være behov for en fælles afviklingsmekanisme med de nødvendige beføjelser til at sikre, at enhver bank i de deltagende medlemsstater kan blive afviklet ved hjælp af passende redskaber«, og at »den fælles afviklingsmekanisme bør baseres på bidrag fra den finansielle sektor selv og omfatte passende og effektive bagstopperordninger«.

(13)

Som euroområdets centralbank med omfattende ekspertise inden for makroøkonomiske spørgsmål og spørgsmål om finansiel stabilitet er ECB den rette til at udføre klart definerede tilsynsopgaver med fokus på at beskytte stabiliteten i Unionens finansielle system. Mange medlemsstaters centralbankerne er faktisk allerede ansvarlige for banktilsyn. Specifikke opgaver bør derfor overdrages til ECB i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater.

(14)

ECB og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der ikke er deltagende medlemsstater (»ikkedeltagende medlemsstater«), bør indgå et aftalememorandum, hvori det i store træk beskrives, hvordan de vil samarbejde med hinanden om udførelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til EU-retten for så vidt angår de finansielle institutioner, der er omhandlet i denne forordning. Dette aftalememorandum kan bl.a. præcisere høringen i forbindelse med afgørelser truffet af ECB, som indvirker på datterselskaber eller filialer, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater, og hvis moderselskab er etableret i en deltagende medlemsstat, og samarbejdet i krisesituationer, herunder ordninger for tidlig varsling efter procedurerne i den relevante EU-ret. Memorandummet bør revideres med jævne mellemrum.

(15)

Specifikke tilsynsopgaver, som er afgørende for at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse af Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter bør overdrages til ECB, mens andre opgaver bør forblive hos de nationale myndigheder. ECB's opgaver bør indbefatte foranstaltninger, der træffes af hensyn til den makroprudentielle stabilitet, med forbehold af særlige ordninger, der afspejler de nationale myndigheders rolle.

(16)

Store kreditinstitutters sikkerhed og soliditet er afgørende for at sikre det finansielle systems stabilitet. Nylige erfaringer viser imidlertid, at mindre kreditinstitutter også kan udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet. Derfor bør ECB være i stand til at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med alle kreditinstitutter godkendt i og filialer etableret i de deltagende medlemsstater.

(17)

ECB bør i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til den, og med forbehold af formålet om at sikre kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet, tage behørigt hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter og deres størrelse og forretningsmodeller samt de systemiske fordele ved diversitet i Unionens banksektor.

(18)

Udførelsen af ECB's opgaver bør navnlig bidrage til at sikre, at kreditinstitutterne fuldt ud indregner alle omkostninger forbundet med deres aktiviteter, så de undgår moralsk hasard (moral hazard) og den deraf affødte overdrevne risikotagning. Den bør tage fuldt hensyn til de relevante makroøkonomiske betingelser i medlemsstaterne, navnlig kreditudbuddets stabilitet og fremme af produktive aktiviteter for økonomien generelt.

(19)	Intet i denne forordning bør forstås således, at det ændrer de regnskabsregler, der gælder ifølge andre EU-retsakter og nationale retsakter.

(20)

Forudgående tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut er et vigtigt værktøj i forbindelse med tilsyn for at sikre, at det kun er aktører med et forsvarligt økonomisk grundlag, en organisation, som er i stand til at håndtere de særlige risici ved indlån og kreditgivning, og egnede direktører, der udøver disse aktiviteter. ECB bør derfor have til opgave at meddele tilladelse til kreditinstitutter, der skal etableres i en deltagende medlemsstat og bør være ansvarlig for inddragelse af tilladelser med forbehold af særlige ordninger, der afspejler de nationale myndigheders rolle.

(21)

Ud over de betingelser, der er fastsat i EU-retten, for så vidt angår meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter og begrundelser for inddragelse af sådanne tilladelser kan medlemsstaterne i øjeblikket opstille yderligere betingelser for meddelelse af tilladelse og begrundelser for inddragelse af tilladelser. ECB bør derfor udføre sin opgave med at meddele tilladelse til kreditinstitutter og inddrager tilladelser i tilfælde af manglende overholdelse af national lovgivning efter forslag fra den relevante kompetente nationale myndighed, som vurderer, om de relevante betingelser i den nationale lovgivning er overholdt.

(22)

En vurdering af en ny ejers egnethed forud for køb af en betydelig kapitalandel i et kreditinstitut er et afgørende værktøj til at sikre, at ejere af kreditinstitutter fortsat er egnede og finansielt solide. ECB er som EU-institution godt placeret til at foretage en sådan vurdering, uden at dette medfører unødige restriktioner for det indre marked. ECB bør have til opgave at vurdere erhvervelser og afhændelser af betydelige kapitalandele i kreditinstitutter, bortset fra når det drejer sig om en bankafvikling.

(23)

Overholdelse af EU-regler om kapitalkrav til kreditinstitutter i forbindelse med de risici, der er forbundet med kreditinstitutters virksomhed, om krav til kreditinstitutter om at begrænse størrelsen af eksponeringer over for de enkelte modparter, om at offentliggøre oplysninger om kreditinstitutters finansielle situation, om at råde over tilstrækkelige likvide midler til at modstå situationer med markedsstress og om at begrænse gearing er en forudsætning for kreditinstitutternes prudentielle soliditet. ECB bør have til opgave at sikre overholdelsen af disse regler, herunder navnlig indrømmelse af de godkendelser, tilladelser, undtagelser eller fritagelser, der er forudset med henblik på disse regler.

(24)

Supplerende kapitalbuffere, herunder en kapitalbevaringsbuffer, en kontracyklisk kapitalbuffer til at sikre, at kreditinstitutterne i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder, buffere for globale og andre systemiske institutter og andre foranstaltninger med sigte på at tage højde for systemisk eller makroprudentiel risiko er vigtige tilsynsværktøjer. For at sikre fuld koordinering, hvis de nationale kompetente eller udpegede nationale myndigheder pålægger sådanne foranstaltninger, bør ECB underrettes på behørig vis. Desuden bør det, hvor det er relevant, være muligt for ECB at stille højere krav og anvende strengere foranstaltninger under forudsætning af tæt koordinering med de nationale myndigheder. Denne forordnings bestemmelser om foranstaltninger med sigte på at tage højde for systemisk eller makroprudentiel risiko berører ikke eventuelle koordineringsprocedurer fastsat i andre EU-retsakter. De kompetente eller udpegede nationale myndigheder og ECB handler under iagttagelse af eventuelle koordineringsprocedurer i sådanne retsakter efter at have fulgt de procedurer, der er fastsat i denne forordning.

(25)

Et kreditinstituts sikkerhed og soliditet afhænger også af tildeling af tilstrækkelig intern kapital under hensyntagen til de risici, som det kan blive eksponeret for, og af, om det har egnede former for interne organisationsstrukturer og virksomhedsstyring. ECB bør derfor have til opgave at stille krav til kreditinstitutterne i de deltagende medlemsstater om at have solide styringsordninger, -processer og -mekanismer, herunder strategier og processer til at vurdere og opretholde tilstrækkelig intern kapital. Hvis der konstateres mangler, bør den også have til opgave at indføre egnede foranstaltninger, herunder specifikke yderligere kapitalgrundlagskrav, specifikke oplysningskrav og specifikke likviditetskrav.

(26)

Der kan opstå risici for et kreditinstituts sikkerhed og soliditet både inden for et individuelt kreditinstitut og inden for en bankkoncern eller et finansielt konglomerat. Det er vigtigt med særlige tilsynsordninger til forebyggelse af disse risici, således at kreditinstitutters sikkerhed og soliditet sikres. Ud over tilsyn med individuelle kreditinstitutter bør ECB's opgaver omfatte tilsyn på konsolideret niveau, supplerende tilsyn, tilsyn med finansielle holdingselskaber og tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber, men ikke tilsyn med forsikringsvirksomheder.

(27)

For at opretholde finansiel stabilitet skal forværringen af et instituts finansielle og økonomiske situation afbødes på et tidligt stadium. ECB bør have til opgave at foretage tidlig indgriben som fastsat i den relevante EU-ret. Den bør dog koordinere sin tidlige indgriben med den relevante afviklingsmyndighed. Så længe de nationale myndigheder bevarer kompetencen til at afvikle kreditinstitutter, bør ECB endvidere koordinere sin indsats nøje med de berørte nationale myndigheder for at sikre en fælles forståelse, for så vidt angår deres respektive ansvarsområder i tilfælde af kriser, især i forbindelse med grænseoverskridende krisestyringsgrupper og de kommende afviklingskollegier, der etableres til disse formål.

(28)

Tilsynsopgaver, der ikke overdrages til ECB, bør forblive hos de nationale myndigheder. Disse opgaver bør navnlig omfatte beføjelser til at modtage meddelelser fra kreditinstitutter i forbindelse med etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser, tilsyn med organer, der ikke falder ind under definitionen på kreditinstitutter i EU-retten, men som der føres tilsyn med som kreditinstitutter ifølge national lovgivning, tilsyn med kreditinstitutter fra tredjelande, der opretter en filial eller leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne i Unionen, tilsyn med betalingstjenester, pålæggelse af sanktioner over for kreditinstitutter, daglige undersøgelser af kreditinstitutter, varetagelse af funktionen som kompetent myndighed over for kreditinstitutter i forbindelse med markeder for finansielle instrumenter, forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorvirksomhed samt forbrugerbeskyttelse.

(29)	ECB bør, hvor det er relevant, samarbejde fuldt ud med de nationale myndigheder, der har kompetence med hensyn til at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

(30)

ECB bør udføre de opgaver, som den overdrages, med henblik på at sikre kreditinstitutters sikkerhed og soliditet og stabiliteten af det finansielle system i Unionen og i de enkelte deltagende medlemsstater samt det indre markeds enhed og integritet og dermed også sikre beskyttelsen af indskydere og forbedre det indre markeds funktionsmåde i overensstemmelse med det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser i Unionen. ECB bør navnlig tage behørigt hensyn til principperne om lighed og ikkeforskelsbehandling.

(31)

Overdragelsen af tilsynsopgaver til ECB bør være i overensstemmelse med rammerne for ESFS og dets underliggende mål om at udvikle det fælles regelsæt og øge konvergensen mellem tilsynspraksisser i hele Unionen. Samarbejde mellem banktilsynsmyndighederne og tilsynsmyndighederne for forsikringsselskaber og værdipapirmarkeder er vigtigt med henblik på spørgsmål af fælles interesse og for at sikre korrekt tilsyn med kreditinstitutter, der også opererer i forsikringssektoren og værdipapirsektoren. Det bør derfor kræves, at ECB samarbejder tæt med EBA, ESMA og EIOPA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og de andre myndigheder, der er en del af ESFS. ECB bør udføre sine opgaver i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, uden at dette berører de øvrige ESFS-deltageres kompetencer og opgaver. Det bør også kræves, at den samarbejder med relevante afviklingsmyndigheder og faciliteter, der finansierer direkte eller indirekte offentlig finansiel støtte.

(32)

ECB bør udføre sine opgaver i overensstemmelse med og under overholdelse af den relevante EU-ret, herunder Unionens primære og afledte ret, kommissionsafgørelser inden for statsstøtte, konkurrencereglerne og reglerne om fusionskontrol og det fælles regelsæt, der gælder for alle medlemsstater. EBA overdrages den opgave at udarbejde udkast til tekniske standarder og retningslinjer og henstillinger, der sikrer tilsynskonvergens og konsistens i tilsynsresultaterne i Unionen. ECB bør ikke erstatte EBA i udførelsen af disse opgaver og bør derfor udøve beføjelser til at vedtage forordninger i henhold til artikel 132 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i overensstemmelse med EU-retsakter vedtaget af Kommissionen på grundlag af udkast udarbejdet af EBA og i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(33)

ECB bør om nødvendigt indgå aftalememoranda med de kompetente myndigheder med ansvar for markeder for finansielle instrumenter, hvori det i store træk beskrives, hvordan de vil samarbejde om udførelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til EU-retten vedrørende finansielle institutter, der er omhandlet i denne forordning. Sådanne memoranda bør forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og de kompetente myndigheder i alle medlemsstater.

(34)

Ved udførelsen af sine opgaver og udøvelsen af sine tilsynsbeføjelser bør ECB anvende de materielle regler for tilsyn med kreditinstitutter. Disse regler bør bestå af den relevante EU-ret, navnlig i forordninger, der finder direkte anvendelse, eller i direktiver, såsom dem om kapitalkrav for kreditinstitutter og finansielle konglomerater. Hvis de materielle regler om tilsyn med kreditinstitutter er fastsat i direktiver, bør ECB anvende den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den relevante EU-ret består af forordninger og på områder, hvor disse forordninger på datoen for ikrafttrædelsen af nærværende forordning udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, bør ECB også anvende den nationale lovgivning om udøvelse af sådanne valgmuligheder. Sådanne valgmuligheder bør forstås således, at de ikke omfatter valgmuligheder, der udelukkende er til rådighed for de kompetente eller udpegede myndigheder. Dette berører ikke princippet om EU-rettens forrang. Det følger heraf, at ECB, når den vedtager retningslinjer og henstillinger eller træffer afgørelser, bør tage udgangspunkt i og handle i overensstemmelse med den relevante bindende EU-ret.

(35)

Inden for rammerne af de opgaver, som overdrages til ECB, overdrager national lovgivning kompetente nationale myndigheder visse beføjelser, som i øjeblikket ikke er påkrævet i henhold til EU-retten, herunder beføjelser til tidlig indgriben og forebyggende tiltag. ECB bør kunne pålægge nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater at gøre brug af disse beføjelser for at sikre gennemførelse af et fyldestgørende og effektivt tilsyn inden for FTM.

(36)

For at sikre, at tilsynsregler og –afgørelser overholdes af kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, bør der i tilfælde af manglende overholdelse pålægges sanktioner, der er effektive og forholdsmæssige, og som har afskrækkende virkning. I henhold til artikel 132, stk. 3, i TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (6) er ECB berettiget til at pålægge foretagender bøder eller tvangsbøder i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til dens forordninger og afgørelser. For at sætte ECB i stand til effektivt at udføre sine opgaver i tilknytning til håndhævelse af tilsynsregler, der er fastsat i umiddelbart gældende EU-ret, der gælder umiddelbart, bør ECB derudover have beføjelser til at pålægge kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber bøder for brud på sådanne regler. De nationale myndigheder bør fortsat være i stand til at anvende sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelser, der fremgår af national lovgivning, ved hvilken EU-direktiver gennemføres. Hvis ECB finder det hensigtsmæssigt i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, at der pålægges en sanktion for sådan manglende overholdelse, bør den være i stand til at henvise sagen til de nationale kompetente myndigheder desangående.

(37)

Nationale tilsynsmyndigheder har en betydelig og mangeårig ekspertise i tilsyn med kreditinstitutter inden for deres område og deres økonomiske, organisatoriske og kulturelle særpræg. De har opbygget en stor stab af dedikeret og højt kvalificeret personale til disse opgaver. For at sikre tilsyn af høj kvalitet på EU-niveau bør de kompetente nationale myndigheder derfor være ansvarlige for at bistå ECB i forberedelsen og gennemførelsen af retsakter vedrørende udførelsen af ECB's tilsynsopgaver. Dette bør navnlig indbefatte den løbende daglige vurdering af et kreditinstituts situation og dertil knyttede kontroller på stedet.

(38)

De kriterier, der fastlagt i denne forordning, med henblik på at definere anvendelsesområdet for institutter, der er mindre signifikante, bør anvendes på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater baseret på konsoliderede data. Når ECB udfører de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, i forbindelse med en koncern af kreditinstitutter, som ikke er mindre signifikant på et konsolideret grundlag, bør den udføre disse opgaver på et konsolideret grundlag for så vidt angår koncernen af kreditinstitutter og på individuelt grundlag for så vidt angår de bankdatterselskaber og –filialer i koncernen, der er etableret i de deltagende medlemsstater.

(39)

De kriterier, der er fastlagt i denne forordning og med henblik på at definere anvendelsesområdet for institutter, der er mindre signifikante, bør præciseres i en ramme, der vedtages og offentliggøres af ECB i samråd med de kompetente nationale myndigheder. På dette grundlag bør ECB have ansvaret for at anvende disse kriterier og gennem sine egne beregninger kontrollere, om disse kriterier er opfyldt. ECB's anmodning om oplysninger til udførelse af beregningen bør ikke tvinge institutterne til at anvende regnskabsregler, der afviger fra dem, der gælder for dem i henhold til andre EU-retsakter og nationale retsakter.

(40)	Når et kreditinstitut er blevet anset for signifikant eller mindre signifikant, bør denne vurdering generelt ikke ændres oftere end én gang hver 12. måned, medmindre der er strukturelle ændringer i bankkoncernerne såsom fusioner eller afhændelser.

(41)	Når ECB efter meddelelse fra en kompetent national myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et institut er af stor betydning for den indenlandske økonomi og derfor bør være underlagt tilsyn af ECB, bør ECB tage hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder lige konkurrencevilkår.

(42)

Hvad angår tilsynet med grænseoverskridende kreditinstitutter, der er aktive både inden for og uden for euroområdet, bør ECB samarbejde tæt med de kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater. Som en kompetent myndighed bør ECB være omfattet af de dertil knyttede forpligtelser til at samarbejde og udveksle oplysninger i henhold til EU-retten og bør deltage fuldt ud i tilsynskollegierne. Da en EU-institutions udførelse af tilsynsopgaver desuden medfører klare fordele i retning af finansiel stabilitet og bæredygtig markedsintegration, bør de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, derfor også have mulighed for at deltage i FTM'en. Det er imidlertid en nødvendig forudsætning for en effektiv udførelse af tilsynsopgaver, at tilsynsafgørelser gennemføres fuldt ud og hurtigst muligt. Medlemsstater, der ønsker at deltage i FTM'en, bør derfor forpligte sig til at sikre, at deres kompetente nationale myndigheder overholder og anvender enhver foranstaltning i relation til kreditinstitutter, som ECB kræver. ECB bør kunne etablere et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta. Den bør være forpligtet til at etablere samarbejdet, hvis betingelserne i denne forordning er opfyldt.

(43)

I betragtning af at deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, ikke er repræsenteret i Styrelsesrådet, så længe de ikke har indført euroen i overensstemmelse med TEUF og ikke fuldt ud kan udnytte de andre mekanismer, der er til rådighed for de medlemsstater, der har euroen som valuta, indføres der med denne forordning yderligere beskyttelsesforanstaltninger i beslutningsprocessen. Disse beskyttelsesforanstaltninger, især muligheden for de deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, om at anmode om at det tætte samarbejde afsluttes med umiddelbar virkning, efter at have informeret Styrelsesrådet om begrundede uenighed med tilsynsrådets udkast til afgørelse, bør dog kun anvendes i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde. De bør kun anvendes, så længe disse specifikke omstændigheder gør sig gældende. Beskyttelsesforanstaltningerne skyldes de specifikke omstændigheder, der gør sig gældende for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i henhold til denne forordning, eftersom de ikke er repræsenteret i Styrelsesrådet og ikke fuldt ud kan udnytte de andre mekanismer, der er til rådighed for medlemsstater, der har euroen som valuta. Beskyttelsesforanstaltningerne kan og bør derfor ikke opfattes som en præcedens for andre områder af Unionens politik.

(44)

Intet i denne forordning bør på nogen måde ændre den nuværende ramme for regulering af ændring af datterselskabers eller filialers retlige form og anvendelsen af denne ramme eller forstås eller anvendes som incitament til at foretage en sådan ændring. I denne forbindelse bør det ansvar, der påhviler de kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater, respekteres fuldt ud, således at disse myndigheder fortsat har tilstrækkelige tilsynsredskaber og tilsynsbeføjelser over for kreditinstitutter, der opererer på deres område, til at have kapacitet til at efterkomme dette ansvar og effektivt sikre den finansielle stabilitet og tilgodese den offentlige interesse. For at bistå de kompetente myndigheder i at opfylde deres forpligtelser bør indskyderne og de kompetente myndigheder desuden rettidigt modtage oplysninger om ændring af datterselskabers eller filialers retlige form.

(45)

ECB bør have hensigtsmæssige tilsynsbeføjelser for at kunne udføre sine opgaver. EU-retten om tilsyn med kreditinstitutter indeholder bestemmelser om overdragelse af visse beføjelser til kompetente myndigheder udpeget af medlemsstaterne til disse formål. I det omfang disse beføjelser falder ind under de tilsynsopgaver, der overdrages til ECB, bør ECB for deltagende medlemsstater betragtes som den kompetente myndighed og have de beføjelser, som overdrages til kompetente myndigheder ved EU-retten. Dette indbefatter beføjelser, der overdrages ved disse retsakter til kompetente myndigheder i hjem- og værtsmedlemsstaterne, og beføjelser, der overdrages til udpegede myndigheder.

(46)	ECB bør have tilsynsbeføjelse til at afsætte et bestyrelsesmedlem i overensstemmelse med denne forordning.

(47)

For at kunne varetage sine opgaver på en effektiv måde bør ECB kunne kræve at få alle nødvendige oplysninger og foretage undersøgelser og kontrol på stedet, hvis det er relevant, i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder. ECB og de nationale kompetente myndigheder bør have adgang til de samme oplysninger, uden at kreditinstitutterne pålægges dobbelte indberetningskrav.

(48)

Retten til fortrolighed mellem advokat og klient er et grundlæggende princip i EU-retten, der beskytter fortroligheden af kommunikationer mellem fysiske eller juridiske personer og deres rådgivere i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis.

(49)

Når ECB har behov for at anmode om oplysninger fra en person, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, men som hører til et kreditinstitut, finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab etableret i en deltagende medlemsstat, eller som et sådant kreditinstitut, finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til, og når sådanne anmodninger ikke finder anvendelse og ikke vil kunne håndhæves i den ikkedeltagende medlemsstat, bør ECB koordinere med den kompetente myndighed i den pågældende ikkedeltagende medlemsstat.

(50)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelserne i artikel 34 og 42 i protokol nr. 4 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF (»statutten for ESCB og ECB«). De retsakter, som ECB vedtager i henhold til denne forordning, bør i medfør af nævnte protokol og protokol nr. 15 om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, knyttet til TEU og TEUF, ikke skabe rettigheder eller pålægge forpligtelser i ikkedeltagende medlemsstater, medmindre sådanne retsakter er i overensstemmelse med den relevante EU-ret.

(51)

EU-retten indeholder med henblik på kreditinstitutter, som udøver etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre medlemsstater, og flere enheder i en gruppe, som er etableret i forskellige medlemsstater, bestemmelser om særlige procedurer og fordeling af kompetencer mellem de berørte medlemsstater. Hvis ECB overtager visse tilsynsopgaver for alle deltagende medlemsstater, bør nævnte procedurer og fordeling ikke finde anvendelse på udøvelsen af etableringsretten eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser i andre deltagende medlemsstater.

(52)

ECB bør i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning og anmodning om bistand fra de kompetente nationale myndigheder tage behørigt hensyn til en rimelig balance mellem alle de involverede kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med det ansvar, der er fastsat i gældende EU-ret for solotilsyn og for tilsyn på delkonsolideret grundlag og på konsolideret grundlag.

(53)

Intet i denne forordning bør forstås således, at ECB gives beføjelse til at pålægge fysiske personer eller andre juridiske personer end kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber sanktioner, uden at dette berører ECB's beføjelse til at kræve, at de kompetente nationale myndigheder træffer foranstaltninger til at sikre, at der pålægges passende sanktioner.

(54)

Som fastsat ved traktaterne er ECB en institution i Unionen som helhed. Den bør i sine beslutningsprocedurer overholde EU-reglerne og de generelle principper for retfærdig procedure og gennemsigtighed. Retten for adressater for ECB's afgørelser til at blive hørt bør overholdes fuldt ud, ligesom deres ret til at anmode om en revision af ECB's afgørelser i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning.

(55)

Overdragelsen af tilsynsopgaver indebærer et betydeligt ansvar for ECB for at sikre finansiel stabilitet i Unionen og bruge sine tilsynsbeføjelser på den mest effektive og afbalancerede måde. Enhver overdragelse af tilsynsbeføjelser fra medlemsstatsniveau til EU-niveau bør afbalanceres ved hjælp af passende krav om gennemsigtighed og ansvarlighed. ECB bør derfor stå til ansvar for udførelsen af disse opgaver over for Europa-Parlamentet og Rådet som demokratisk legitimerede institutioner, der repræsenterer Unionens borgere og medlemsstaterne. Dette bør omfatte regelmæssig rapportering og besvarelse af spørgsmål fra Europa-Parlamentet i overensstemmelse med dets forretningsorden og fra Eurogruppen i overensstemmelse med dens procedurer. Alle rapporteringsforpligtelser bør være underlagt de relevante krav om tavshedspligt.

(56)

ECB bør også fremsende de rapporter, som den sender til Europa-Parlamentet og Rådet, til de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater. De nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater bør kunne fremsætte bemærkninger eller spørgsmål til ECB vedrørende udførelsen af dens tilsynsopgaver, som ECB kan besvare. Disse nationale parlamenters interne regler bør tage hensyn til de nærmere enkeltheder i de relevante procedurer og ordninger for fremsættelse af disse bemærkninger og spørgsmål til ECB. Der skal i den sammenhæng lægges særlig vægt på bemærkninger eller spørgsmål vedrørende inddragelse af tilladelser til kreditinstitutter, over for hvilke de nationale myndigheder har truffet de nødvendige foranstaltninger til afvikling af eller til opretholdelse af den finansielle stabilitet i overensstemmelse med proceduren i denne forordning. En deltagende medlemsstats nationale parlament bør også kunne opfordre en repræsentant for tilsynsrådet eller dettes formand til at deltage i en udveksling af synspunkter vedrørende tilsyn med kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat sammen med en repræsentant for den kompetente nationale myndighed. Denne rolle for de nationale parlamenter er passende i betragtning af de potentielle indvirkninger, som tilsynsforanstaltninger kan have på offentlige finanser, kreditinstitutter, disses kunder og ansatte samt markederne i de deltagende medlemsstater. Hvis kompetente nationale myndigheder træffer foranstaltninger i forbindelse med denne forordning, bør ansvarlighedsordninger i henhold til national ret fortsat finde anvendelse.

(57)

Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets ret til at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg til at undersøge påståede overtrædelser eller fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i medfør af artikel 226 i TEUF eller til at udøve sine politiske kontrolfunktioner som fastlagt i traktaterne, herunder Europa-Parlamentets ret til at indtage en holdning eller vedtage en beslutning om spørgsmål, som det finder relevante.

(58)	ECB bør, når den træffer foranstaltninger, overholde principperne for retfærdig procedure og gennemsigtighed.

(59)	Den forordning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, i TEUF, bør fastlægge detaljerede regler om indsigt i dokumenter, som ECB ligger inde med som følge af udførelsen af tilsynsopgaver, i overensstemmelse med TEUF.

(60)	EU-Domstolen skal i medfør af artikel 263 i TEUF prøve lovligheden af retsakter, bl.a. retsakter vedtaget af ECB, bortset fra henstillinger og udtalelser, der skal have retsvirkning over for tredjemand.

(61)

I overensstemmelse med artikel 340 i TEUF bør ECB i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af ECB selv eller af dens ansatte under udøvelsen af deres hverv. Dette bør ske med forbehold af de kompetente nationale myndigheders forpligtelse til at erstatte skader forvoldt af dem selv eller af deres ansatte under udøvelsen af deres hverv i overensstemmelse med national lovgivning.

(62)	Rådets forordning nr. 1, som fastsætter de sprog, der skal anvendes i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (7), finder anvendelse på ECB i medfør af artikel 342 i TEUF.

(63)

Når ECB træffer afgørelse om, hvorvidt de berørte parters ret til aktindsigt skal begrænses, skal den overholde de grundlæggende rettigheder og følge de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig adgangen til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang.

(64)

ECB bør give fysiske og juridiske personer mulighed for at anmode om en revision af afgørelser, som er truffet i medfør af de beføjelser, den overdrages ved denne forordning, og som er rettet til dem, eller som er af direkte og personlig interesse for dem. Revisionen bør vedrøre sådanne afgørelsers proceduremæssige og materielle overensstemmelse med denne forordning, samtidig med at den respekterer ECB's skønsmargen til at beslutte, om det er hensigtsmæssigt at træffe disse afgørelser. Med henblik herpå og for at sikre hurtig sagsbehandling bør ECB nedsætte et administrativt klagenævn, der skal udføre sådan intern revision. I sammensætningen af nævnet bør ECB's Styrelsesråd udpege personer med godt omdømme. I forbindelse med sin afgørelse bør Styrelsesrådet så vidt muligt sikre en passende geografisk og kønsmæssig balance i alle medlemsstaterne. Proceduren, der fastlægger revisionen, bør gøre det muligt for tilsynsrådet at tage sit tidligere udkast til afgørelse op til fornyet overvejelse, hvor det er relevant

(65)

ECB er ansvarlig for at varetage pengepolitiske funktioner med henblik på at fastholde prisstabilitet, jf. artikel 127, stk. 1, i TEUF. Udførelsen af tilsynsopgaver har til formål at beskytte kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet. De bør derfor udøves fuldstændig adskilt for at undgå interessekonflikter og sikre, at den enkelte funktion udøves i overensstemmelse med de fastsatte mål. ECB bør være i stand til at sikre, at Styrelsesrådet arbejder på en fuldstændig differentieret måde med hensyn til de pengepolitiske og de tilsynsmæssige funktioner. En sådan differentiering bør som minimum omfatte strengt adskilte møder og dagsordener.

(66)

Organisatorisk adskillelse af personale bør omfatte alle de tjenestegrene, der er nødvendige af hensyn til en uafhængig pengepolitik, og bør sikre, at udførelsen af de opgaver, der overdrages ved denne forordning, i fuld udstrækning er underlagt demokratisk ansvarlighed og tilsyn som fastsat i denne forordning. Ansatte, som er involveret i udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB i henhold til denne forordning, bør rapportere til formanden for tilsynsrådet.

(67)

ECB bør således nedsætte et tilsynsråd til at forberede afgørelser om tilsynsspørgsmål, hvor der tages hensyn til nationale tilsynsmyndigheders særlige ekspertise. Rådet bør derfor ledes af en formand, have en næstformand og omfatte repræsentanter for ECB og kompetente nationale myndigheder. Udpegelserne til tilsynsrådet i henhold til denne forordning bør overholde principperne om kønsmæssig balance, erfaring og kvalifikationer. Alle medlemmer af tilsynsrådet bør informeres fuldt ud og rettidigt om punkterne på dagsordenen for dets møder for at gøre drøftelserne og beslutningsprocessen mere effektive.

(68)	Tilsynsrådet bør i forbindelse med udførelsen af sine opgaver tage hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder i de deltagende medlemsstater og bør udføre sine opgaver i hele Unionens interesse.

(69)

Under fuld overholdelse af de institutionelle regler og afstemningsreglerne som fastlagt i traktaterne bør tilsynsrådet være et essentielt organ i ECB's udførelse af tilsynsopgaver, som indtil nu altid har ligget hos de kompetente nationale myndigheder. Rådet bør derfor bemyndiges til at vedtage en gennemførelsesafgørelse om udpegelse af formanden og næstformanden for tilsynsrådet. Efter høring af tilsynsrådet bør ECB forelægge Europa-Parlamentet en indstilling til udpegelse af formanden og næstformanden til godkendelse. Efter godkendelsen af denne indstilling bør Rådet vedtage denne gennemførelsesafgørelse. Formanden bør vælges på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, som Europa-Parlamentet og Rådet bør holdes behørigt informeret om.

(70)

For at muliggøre en passende rotation og samtidig sikre formandens fulde uafhængighed bør formandens mandatperiode være på højst fem år og bør ikke kunne fornyes. For at sikre fuld koordinering med EBA's aktiviteter og med Unionens tilsynspolitikker bør tilsynsrådet kunne invitere EBA og Kommissionen som observatører i tilsynsrådet. Formanden for den europæiske afviklingsmyndighed bør, når den er etableret, deltage som observatør i tilsynsrådets møder.

(71)	Tilsynsrådet bør bistås af et styringsudvalg med en mere begrænset sammensætning. Styringsudvalget bør forberede tilsynsrådets møder, udføre sine pligter udelukkende i hele Unionens interesse og samarbejde i fuld åbenhed med tilsynsrådet.

(72)

ECB's Styrelsesråd bør indbyde repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, når Styrelsesrådet overvejer at gøre indsigelse mod et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet, eller når de pågældende kompetente nationale myndigheder underretter Styrelsesrådet om deres begrundede uenighed i et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet, når en sådan afgørelse er rettet til de nationale myndigheder vedrørende kreditinstitutter fra deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta.

(73)	Med henblik på at sikre adskillelse af pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver bør det kræves, at ECB nedsætter et mæglingspanel. Nedsættelsen af panelet og navnlig dets sammensætning bør sikre, at det løser uoverensstemmelser på en afbalanceret måde i hele Unionens interesse.

(74)

ECB's tilsynsråd, styringsudvalg og personale, der udfører tilsynsopgaver, bør være omfattet af hensigtsmæssige bestemmelser om tavshedspligt. Lignende bestemmelser bør finde anvendelse på udveksling af oplysninger med personale i ECB, der ikke deltager i tilsynsaktiviteter. Dette bør ikke hindre ECB i at udveksle oplysninger inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret, herunder med Kommissionen med henblik på de opgaver, der er omhandlet i artikel 107 og 108 i TEUF og i EU-retten om udvidet økonomisk og budgetmæssigt tilsyn.

(75)	Med henblik på at udføre sine tilsynsopgaver effektivt bør ECB udføre de tilsynsopgaver, den overdrages, i fuld uafhængighed navnlig fri fra ubehørig politisk indflydelse og af påvirkning fra erhvervslivet, som ville få konsekvenser for den operationelle uafhængighed.

(76)

Brugen af »afkølingsperioder« i tilsynsmyndigheder udgør et vigtigt led i at sikre, at disse myndigheder fører et effektivt og uafhængigt tilsyn. Med henblik herpå og med forbehold af anvendelsen af strengere nationale regler bør ECB indføre og opretholde omfattende og formelle procedurer, herunder forholdsmæssigt afpassede revisionsperioder, for på forhånd af vurdere og forebygge mulige konflikter med den FTM's/ECB's legitime interesser, hvis et tidligere medlem af tilsynsrådet begynder at arbejde inden for den banksektor, som vedkommende tidligere har ført tilsyn med.

(77)

ECB bør for at kunne udføre sine tilsynsopgaver effektivt disponere over tilstrækkelige ressourcer. Disse ressourcer bør skaffes på en måde, som sikrer ECB's uafhængighed af ubehørig indflydelse fra kompetente nationale myndigheder og markedsdeltagere og adskillelse mellem pengepolitiske og tilsynsmæssige opgaver. Tilsynsomkostningerne bør afholdes af de enheder, som der føres tilsyn med. Derfor bør ECB's udførelse af tilsynsopgaver finansieres af årlige gebyrer, der opkræves af kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater. ECB bør også kunne opkræve gebyrer af filialer, der er etableret i en deltagende medlemsstat af et kreditinstitut, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, for at dække de udgifter, ECB afholder i forbindelse med udførelsen af sine opgaver som værtslandets tilsynsmyndighed for disse filialer. Når der føres tilsyn med et kreditinstitut eller en filial på et konsolideret grundlag, bør gebyret opkræves på det højeste niveau i et kreditinstitut i den pågældende koncern, der er etableret i de deltagende medlemsstater. Beregningen af gebyrerne bør ikke omfatte eventuelle datterselskaber, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater.

(78)

Hvis et kreditinstitut indgår i et tilsyn på konsolideret grundlag, bør gebyret beregnes på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater og pålægges de kreditinstitutter, som er etableret i en deltagende medlemsstat og indgår i tilsynet på konsolideret grundlag, baseret på objektive kriterier i relation til betydningen og risikoprofilen, herunder de risikovægtede aktiver.

(79)

Yderst motiveret, veluddannet og upartisk personale er af afgørende betydning for effektivt tilsyn. For at skabe en fuldt integreret tilsynsmekanisme bør der sikres hensigtsmæssig udveksling og udstationering af personale med og blandt alle kompetente nationale myndigheder og ECB. For at sikre løbende peer-kontrol, især i forbindelse med tilsyn med store banker, bør ECB være i stand til at kræve, at nationale tilsynshold også inddrager personale fra de kompetente myndigheder i andre deltagende medlemsstater, hvilket gør det muligt at etablere tilsynshold med geografisk diversitet og med særlig ekspertise og profil. Udveksling og udstationering af personale burde udvikle en fælles tilsynskultur. ECB bør med jævne mellemrum levere oplysninger om, hvor mange medarbejdere fra de kompetente nationale myndigheder der er udstationeret med henblik på FTM.

(80)

I betragtning af globaliseringen af bankers tjenesteydelser og den øgede betydning af internationale standarder bør ECB varetage sine opgaver i overensstemmelse med internationale standarder og i dialog og tæt samarbejde med tilsynsmyndigheder uden for Unionen uden overlapning af EBA's internationale rolle. Den bør tillægges beføjelse til at udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder og forvaltninger og med internationale organisationer, samtidig med at der sker en koordinering med EBA, og samtidig med at medlemsstaternes og EU-institutionernes nuværende roller og respektive beføjelser respekteres fuldt ud.

(81)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder fuldt ud anvendelse på ECB's behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(82)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10), finder anvendelse på ECB. ECB har vedtaget afgørelse ECB/2004/11 (11) om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank.

(83)

For at sikre, at kreditinstitutter underkastes tilsyn af højeste kvalitet, uafhængigt af andre ikketilsynsmæssige betragtninger, og at der i tide effektivt tages højde for de negative gensidigt forstærkende konsekvenser af de markedsudviklinger, som vedrører kreditinstitutter og medlemsstaterne, bør ECB hurtigst muligt begynde varetagelse af særlige tilsynsopgaver. Overdragelsen af tilsynsopgaver fra nationale tilsynsmyndigheder til ECB kræver imidlertid et vist omfang af forberedelse. Derfor bør der sikres en passende indfasningsperiode.

(84)

Når ECB vedtager de detaljerede operationelle ordninger for gennemførelsen af de opgaver, som overdrages til den ved denne forordning, bør ECB fastsætte overgangsordninger, der sikrer afslutning af igangværende tilsynsprocedurer, herunder en eventuel afgørelse og/eller foranstaltning, der er vedtaget, eller en undersøgelse, der er påbegyndt forud for denne forordnings ikrafttræden.

(85)

Kommissionen har i sin meddelelse af 28. november 2012 om en plan for en udbygget og egentlig ØMU anført, at artikel 127, stk. 6, i EUF-traktaten kunne ændres for at muliggøre anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure og fjerne nogle af de lovgivningsmæssige begrænsninger, den på nuværende tidspunkt fastsætter for udformningen af FTM (der kunne f.eks. fastsættes en umiddelbar og uigenkaldelig »opt-in«-mulighed for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i forhold til FTM, som går ud over modellen for »tæt samarbejde«, tildele medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som deltager i FTM, de samme rettigheder i forbindelse med ECB's beslutningstagning, og man kunne gå endnu længere med hensyn til den interne adskillelse af beslutningstagning om monetær politik og om kontrol). Kommissionen har endvidere anført, at et særligt punkt, der skal adresseres, ville være en styrkelse af den demokratiske ansvarlighed for ECB, i og med at den fører tilsyn med bankerne. Det skal erindres, at det i TEU fastsættes, at forslag til revision af traktaterne kan forelægges af enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen, og at de kan vedrøre alle aspekter af traktaterne.

(86)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, frihed til at drive egen virksomhed samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, og forordningen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(87)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte en effektiv ramme for en EU-institutions udførelse af specifikke tilsynsopgaver over for kreditinstitutter og sikre konsekvent anvendelse af det fælles regelsæt i forbindelse med kreditinstitutter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af bankmarkedets tværeuropæiske struktur og indvirkningen af kreditinstitutters sammenbrud på andre medlemsstater bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning overdrager ECB særlige opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter med henblik på at bidrage til kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet og det finansielle systems stabilitet inden for Unionen og de enkelte medlemsstater, idet der fuldt ud og under stor omhu tages hensyn til det indre markeds enhed og integritet baseret på ligebehandling af kreditinstitutterne med henblik på at undgå regelarbitrage.

De institutter, der er nævnt i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (12), er ikke omfattet af de tilsynsopgaver, der overdrages til ECB i medfør af artikel 4 i denne forordning. Omfanget af ECB's tilsynsopgaver er begrænset til tilsyn med kreditinstitutter i medfør af denne forordning. Denne forordning overdrager ikke ECB andre tilsynsopgaver såsom opgaver vedrørende tilsyn med centrale modparter.

ECB bør i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning og med forbehold af formålet om at sikre kreditinstitutternes sikkerhed og soliditet fuldt ud tage hensyn til de mange forskellige typer, forretningsmodeller og størrelser af kreditinstitutter.

Ingen af ECB's foranstaltninger, forslag eller politikker må direkte eller indirekte diskriminere en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater som et sted for udøvelse af bankvæsen eller levering af finansielle tjenesteydelser i en hvilken som helst valuta.

Denne forordning berører ikke de deltagende medlemsstaters kompetente myndigheders ansvarsområder og dertil knyttede beføjelser med hensyn til at udføre tilsynsopgaver, der ikke overdrages til ECB ved denne forordning.

Denne forordning berører heller ikke de deltagende medlemsstaters kompetente eller udpegede myndigheders ansvarsområder og dertil knyttede beføjelser med hensyn til at anvende makroprudentielle værktøjer, som ikke er omfattet af de relevante EU-retsakter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har euroen som valuta, eller en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og som har etableret et tæt samarbejde i overensstemmelse med artikel 7

2) »kompetent national myndighed«: en hvilken som helst kompetent national myndighed, der er udpeget af deltagende medlemsstater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (13) og direktiv 2013/36/EU

3) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

4) »finansielt holdingselskab«: et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013

5) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (14)

6) »finansielt konglomerat«: et finansielt konglomerat som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2002/87/EF

7) »udpeget national myndighed«: en udpeget myndighed i en deltagende medlemsstat i henhold til den relevante EU-ret

8) »kvalificeret andel«: en kvalificeret andel som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 575/2013

9) »fælles tilsynsmekanisme« (FTM): systemet for finansielt tilsyn bestående af ECB og de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater, som beskrevet i artikel 6 i denne forordning.

KAPITEL II

Samarbejde og opgaver

Artikel 3

Samarbejde

1. ECB samarbejder tæt med EBA, ESMA, EIOPA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) samt de øvrige myndigheder, som indgår i ESFS, hvorved der sikres et passende niveau for regulering og tilsyn i Unionen.

ECB indgår om nødvendigt aftalememoranda med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med ansvar for markeder for finansielle instrumenter. Sådanne memoranda forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og de kompetente myndigheder i alle medlemsstater.

2. Med henblik på denne forordning deltager ECB i EBA's tilsynsråd i henhold til betingelserne i artikel 40 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3. ECB udfører sine opgaver i overensstemmelse med nærværende forordning, uden at dette berører EBA's, ESMA's, EIOPA's og ESRB's kompetencer og opgaver.

4. ECB arbejder tæt sammen med de myndigheder, der har beføjelser til at afvikle kreditinstitutter, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner.

5. Med forbehold af artikel 1, 4 og 6 arbejder ECB tæt sammen med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og ESM, navnlig når en sådan facilitet har tildelt eller forventes at tildele direkte eller indirekte finansiel støtte til et kreditinstitut, der er omfattet af artikel 4.

6. ECB og de kompetente myndigheder i de ikkedeltagende medlemsstater indgår et aftalememorandum, hvori det i store træk beskrives, hvordan de vil samarbejde med hinanden om udførelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til EU-retten for så vidt angår de finansielle institutioner, der er omhandlet i artikel 2. Memorandummet revideres med jævne mellemrum.

Med forbehold af første afsnit indgår ECB et aftalememorandum med den kompetente myndighed i hver ikkedeltagende medlemsstat, som er hjemsted for mindst en global, systemisk vigtig institution som defineret i EU-retten.

Hvert memorandum revideres med jævne mellemrum og offentliggøres med forbehold af passende behandling af fortrolige oplysninger.

Artikel 4

Opgaver, der overdrages til ECB

1. ECB har inden for rammerne af artikel 6 og i overensstemmelse med stk. 3 i denne artikel enekompetence til med henblik på tilsyn at udføre følgende opgaver i forbindelse med alle de kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater:

a)	at meddele kreditinstitutter tilladelse og at inddrage kreditinstitutters tilladelser med forbehold af artikel 14

for kreditinstitutter, der er etableret i en deltagende medlemsstat, og som ønsker at oprette en filial eller at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne i en ikkedeltagende medlemsstat, at udføre de opgaver, som den kompetente myndighed i hjemmedlemsstaten har i henhold til den relevante EU-ret

c)	at vurdere underretninger om erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele i kreditinstitutter, bortset fra når det drejer sig om en bankafvikling og med forbehold af artikel 15

at sikre overholdelse af de i artikel 4, stk. 3, første afsnit, omhandlede retsakter, der pålægger kreditinstitutter tilsynskrav i forbindelse med kapitalgrundlagskrav, securitisering, grænser for store engagementer, likviditet, gearing og rapportering og offentliggørelse af oplysninger om disse forhold

at sikre overholdelse af de i artikel 4, stk. 3, første afsnit, omhandlede retsakter, der pålægger kreditinstitutter krav om at have solide styringsordninger, herunder krav til egnethed og hæderlighed vedrørende de personer, som er ansvarlige for forvaltningen af kreditinstitutter, risikostyringsprocedurer, interne kontrolmekanismer, aflønningspolitik og -praksis og effektive interne kapitalkravsvurderingsprocedurer, herunder interne ratingbaserede modeller

at udføre tilsynskontrol, herunder hvor det er relevant i koordination med EBA stresstests og deres eventuelle offentliggørelse, med henblik på at afgøre, om den styring, de strategier, de processer og de mekanismer, som kreditinstitutterne har indført, og disse institutters kapitalgrundlag sikrer en sund forvaltning og dækning af deres risici, og på grundlag af denne tilsynskontrol at pålægge kreditinstitutterne specifikke yderligere kapitalgrundlagskrav, specifikke krav om offentliggørelse, specifikke likviditetskrav og andre foranstaltninger i de tilfælde, der udtrykkeligt stilles til rådighed for de kompetente myndigheder ved hjælp af den relevante EU-ret

at føre tilsyn på et konsolideret grundlag med kreditinstitutters moderselskaber, der er etableret i en af de deltagende medlemsstater, herunder med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, og at deltage i tilsyn på et konsolideret grundlag, herunder i tilsynskollegier, med forbehold af kompetente nationale myndigheders deltagelse som observatører i disse kollegier i forbindelse med moderselskaber, der ikke er etableret i en af de deltagende medlemsstater

h)	at deltage i supplerende tilsyn med et finansielt konglomerat i tilknytning til de kreditinstitutter, der indgår i det, og fungere som koordinator, når ECB udpeges til koordinator for et finansielt konglomerat i overensstemmelse med kriterierne i den relevante EU-ret

at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med genopretningsplaner og tidlig indgriben, når et kreditinstitut eller en koncern, som ECB er den konsoliderende tilsynsmyndighed for, ikke opfylder eller kan forventes ikke at opfylde de gældende tilsynskrav og udelukkende i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i den relevante EU-ret for kompetente myndigheder, og i forbindelse med de strukturelle ændringer, der kræves gennemført af kreditinstitutterne for at forebygge økonomisk stress eller krak, bortset fra eventuelle afviklingsbeføjelser.

2. For kreditinstitutter, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, som opretter en filial eller leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne i en deltagende medlemsstat, udfører ECB med udgangspunkt i stk. 1 de opgaver, for hvilke de kompetente nationale myndigheder er kompetente i henhold til den relevante EU-ret.

3. Med henblik på at udføre de opgaver, som ECB overdrages ved denne forordning, og med det formål at sikre høje standarder for tilsyn, anvender ECB al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den relevante EU-ret består af forordninger, og hvis disse forordninger i øjeblikket udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, anvender ECB også den nationale lovgivning om udøvelse af disse valgmuligheder

Med henblik herpå vedtager ECB retningslinjer og henstillinger og træffer afgørelser i overensstemmelse med og med forbehold af den relevante EU-ret, navnlig lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige retsakter, herunder dem, der henvises til i artikel 290 og 291 i TEUF. Det skal navnlig ske i overensstemmelse med bindende reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA og vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 10-15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 16 i nævnte forordning og bestemmelserne i nævnte forordning om den europæiske tilsynshåndbog udarbejdet af EBA i henhold til nævnte forordning. ECB kan også vedtage forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at tilrettelægge eller præcisere de nærmere ordninger for udførelsen af de opgaver, der er overdraget til den ved denne forordning.

Inden ECB vedtager en forordning, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser ikke står i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende forordninger eller i forhold til sagens særligt hastende karakter, hvor ECB i givet fald begrunder den hastende karakter.

Hvis det anses for nødvendigt, bidrager ECB i en hvilken som helst deltagende rolle til EBA's udarbejdelse af udkast til lovgivningsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010 eller henleder EBA's opmærksomhed på, at den eventuelt skal forelægge Kommissionen udkast til standarder, der ændrer eksisterende lovgivningsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Artikel 5

Makroprudentielle opgaver og redskaber

1. Når det er hensigtsmæssigt eller anses for påkrævet, og uden at dette berører stk. 2 i denne artikel, stiller de kompetente eller udpegede nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater krav om kapitalbuffere hos kreditinstitutterne på det relevante niveau i henhold til den relevante EU-ret ud over de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i denne forordning, herunder kontracykliske buffersatser, og andre foranstaltninger, der har til formål at tage højde for de systemiske eller makroprudentielle risici, der er omhandlet i forordning(EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, og med forbehold af procedurerne heri, i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i den relevante EU-ret. Ti arbejdsdage inden den berørte myndighed træffer en sådan beslutning, underretter den på behørig vis ECB om sin hensigt. Såfremt ECB gør indsigelse, angiver den skriftligt sine grunde hertil inden for fem arbejdsdage. Den berørte myndighed overvejer på behørig vis ECB's grunde, inden den går videre med beslutningen, hvis det er relevant.

2. ECB kan, hvis det anses for nødvendigt, i stedet for de kompetente eller udpegede nationale myndigheder i den deltagende medlemsstat stille højere krav om kapitalbuffere end dem, der stilles af de kompetente eller udpegede nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater, hos kreditinstitutter på det relevante niveau i henhold til den relevante EU-ret ud over de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra d), i denne forordning, herunder kontracykliske buffersatser, der er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5 i denne artikel, og kan anvende strengere foranstaltninger, der har til formål at tage højde for de systemiske eller makroprudentielle risici på kreditinstitutniveau med forbehold af de procedurer, der er fastsat i (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i den relevante EU-ret.

3. Enhver kompetent eller udpeget national myndighed kan foreslå ECB at handle i overensstemmelse med stk. 2 med henblik på at håndtere det finansielle systems specifikke situation og økonomien i dens medlemsstat.

4. Når ECB har til hensigt at handle i overensstemmelse med stk. 2, skal den samarbejde tæt med de udpegede nationale myndigheder i de berørte medlemsstater. Den skal navnlig tilkendegive sin hensigt over for de berørte kompetente eller udpegede nationale myndigheder, ti arbejdsdage inden den træffer en sådan beslutning. Såfremt en af de berørte myndigheder gør indsigelse, angiver den skriftligt sine grunde hertil inden for fem arbejdsdage. ECB overvejer på behørig vis disse grunde, inden den går videre med beslutningen, hvor det er relevant.

5. ECB tager i forbindelse med udførelsen af de i stk. 2 nævnte opgaver hensyn til det finansielle systems specifikke situation, den økonomiske situation og den økonomiske konjunktur i individuelle medlemsstater eller dele heraf.

Artikel 6

Samarbejde inden for FTM

1. ECB udfører sine opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og de kompetente nationale myndigheder. ECB er ansvarlig for FTM's effektive og konsekvente virkemåde.

2. Både ECB og de kompetente nationale myndigheder er omfattet af en forpligtelse til samarbejde i god tro og til udveksling af oplysninger.

Uden at dette i øvrigt indskrænker ECB's beføjelser til direkte at modtage eller have direkte adgang til oplysninger, som løbende indberettes af kreditinstitutter, giver de kompetente nationale myndigheder navnlig ECB alle de oplysninger, der er nødvendige for ECB's udførelse af de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning.

3. De kompetente nationale myndigheder har, hvis det er relevant, og med forbehold af ECB's ansvar og ansvarlighed med hensyn til de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, det overordnede ansvar for at bistå ECB på de betingelser, der er fastsat inden for den i stk. 7 i denne artikel omhandlede ramme, med udarbejdelsen og gennemførelsen af retsakter i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i artikel 4 vedrørende alle kreditinstitutter, herunder bistand med kontrolaktiviteter. De følger ECB's instrukser med hensyn til udførelsen af de opgaver, der er nævnt i artikel 4.

4. I forbindelse med de opgaver, der er defineret i artikel 4, med undtagelse af stk. 1, litra a) og c), varetager ECB de i stk. 5 i denne artikel fastsatte ansvarsområder og de kompetente nationale myndigheder de i stk. 6 i denne artikel fastsatte ansvarsområder inden for den ramme og med forbehold af de procedurer, der er omhandlet i stk. 7 i denne artikel, med hensyn til tilsynet med følgende kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber eller med i deltagende medlemsstater etablerede filialer af kreditinstitutter, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater:

—

de institutter, selskaber eller filialer, der er mindre signifikante på et konsolideret grundlag, på det højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater eller individuelt i det særlige tilfælde med i deltagende medlemsstater etablerede filialer af kreditinstitutter, der er etableret i ikkedeltagende medlemsstater. Betydningen skal vurderes på grundlag af følgende kriterier:

størrelse

ii)	betydning for Unionens eller en deltagende medlemsstats økonomi

iii)	grænseoverskridende aktiviteters betydning.

For så vidt angår første afsnit skal et kreditinstitut eller finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab ikke anses for værende mindre signifikant, medmindre dette begrundes af særlige omstændigheder, der specifikt angives i metoden, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)	den samlede værdi af instituttets eller selskabets aktiver overstiger 30 mia. EUR

ii)	de samlede aktiver i forhold til BNP i den deltagende medlemsstat, hvor instituttet eller selskabet er etableret, overstiger 20 %, medmindre den samlede værdi af aktiverne er under 5 mia. EUR

iii)

efter meddelelse fra sin kompetente nationale myndighed om, at denne anser et institut for at være af stor betydning for den indenlandske økonomi, træffer ECB en afgørelse, som bekræfter denne betydning, efter at ECB har foretaget en omfattende vurdering af det pågældende institut, herunder af balancen.

ECB kan også på eget initiativ anse et institut for at være af stor betydning, hvis det har etableret bankdatterselskaber i mere end én deltagende medlemsstat, og dets grænseoverskridende aktiver eller passiver udgør en betydelig del af dets samlede aktiver eller passiver med forbehold af de betingelser, der er fastsat i metoden.

De institutter, selskaber eller filialer, for hvilke der er blevet anmodet om eller modtaget direkte offentlig finansiel støtte fra EFSF eller ESM, anses ikke som værende mindre signifikante.

Uanset de foregående afsnit udfører ECB de opgaver, som overdrages til den ved denne forordning, vedrørende de tre mest signifikante kreditinstitutter i hver af de deltagende medlemsstater, medmindre dette begrundes af særlige omstændigheder.

5. Med hensyn til de i stk. 4 omhandlede kreditinstitutter og inden for den ramme, der er defineret i stk. 7, gælder følgende:

ECB udsteder forordninger, retningslinjer eller generelle instrukser til de kompetente nationale myndigheder, i henhold til hvilke de opgaver, der er defineret i artikel 4, med undtagelse af stk. 1, litra a) og c), udføres, og tilsynsafgørelser træffes af de kompetente nationale myndigheder

Sådanne instrukser kan henvise til de specifikke beføjelser i artikel 16, stk. 2, for grupper eller kategorier af kreditinstitutter med henblik på at sikre konsekvens i tilsynsresultaterne i FTM

når det er nødvendigt for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder, kan ECB til enhver tid på eget initiativ efter høring af de kompetente nationale myndigheder eller efter anmodning fra en kompetent national myndighed beslutte selv at udøve alle relevante beføjelser direkte for så vidt angår et eller flere af de kreditinstitutter, der er omhandlet i stk. 4, herunder i tilfælde, hvor der er anmodet om eller indirekte modtaget finansiel støtte fra EFSF eller ESM

c)	ECB fører kontrol med systemets funktion på grundlag af de i denne artikel fastsatte ansvarsområder og procedurer, især stk. 7, litra c),

d)	ECB kan til enhver tid gøre brug af sine beføjelser i medfør af artikel 10-13

e)	ECB kan ligeledes på ad hoc-grundlag eller kontinuerligt anmode de kompetente nationale myndigheder om oplysninger vedrørende gennemførelsen af de opgaver, som de varetager i henhold til denne artikel.

6. Med forbehold af stk. 5 i denne artikel skal de kompetente nationale myndigheder udføre og være ansvarlige for de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), d)-g) og i), og træffe alle relevante tilsynsafgørelser med hensyn til de kreditinstitutter, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, i denne artikel inden for den ramme og med forbehold af de procedurer, der er omhandlet i stk. 7 i denne artikel.

Uden at dette berører artikel 10-13, bevarer de kompetente og udpegede nationale myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning beføjelser til at indhente oplysninger fra kreditinstitutter, holdingselskaber, blandede holdingselskaber og virksomheder, der indgår i et kreditinstituts konsoliderede finansielle situation, og foretage inspektionsbesøg i de pågældende kreditinstitutter, holdingselskaber, blandede holdingselskaber og virksomheder. De kompetente nationale myndigheder orienterer i overensstemmelse med den i stk. 7 i denne artikel fastsatte ramme ECB om de foranstaltninger, der er truffet i medfør af dette stykke, og koordinerer nøje disse foranstaltninger med ECB.

De kompetente nationale myndigheder aflægger med regelmæssige mellemrum beretning til ECB om udførelsen af aktiviteter i henhold til denne artikel.

7. ECB skal i samråd med de kompetente nationale myndigheder og på grundlag af et forslag fra tilsynsrådet vedtage og offentliggøre en ramme for tilrettelæggelsen af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af denne artikel. Rammen skal indeholde mindst følgende oplysninger:

den specifikke metode for vurdering af de i stk. 4, første, andet og tredje afsnit, omhandlede kriterier og de kriterier, i henhold til hvilke stk. 4, fjerde afsnit, ophører med at finde anvendelse på et specifikt kreditinstitut, og de deraf følgende ordninger med henblik på gennemførelse af stk. 5 og 6. Disse ordninger og metoden til vurdering af de i stk. 4, første, andet og tredje afsnit, omhandlede kriterier revideres for at afspejle eventuelle relevante ændringer og sikrer, at hvis et kreditinstitut er blevet anset for signifikant eller mindre signifikant, ændres denne vurdering kun i tilfælde af betydelige og ikkekortvarige ændringer i omstændighederne, navnlig de omstændigheder vedrørende kreditinstituttets situation, der er relevante for vurderingen

definitionen af procedurerne, herunder tidsfristerne, og muligheden for at udarbejde udkast til afgørelser, der sendes til ECB til overvejelse, for forbindelserne mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder vedrørende tilsynet med kreditinstitutter, der i overensstemmelse med stk. 4 ikke anses for mindre signifikante

definitionen af procedurerne, herunder tidsfristerne, for forbindelserne mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder vedrørende tilsynet med de kreditinstitutter, der i overensstemmelse med stk. 4 anses for mindre signifikante. Disse procedurer pålægger navnlig de kompetente nationale myndigheder afhængigt af de i rammen definerede tilfælde:

i)	at underrette ECB om enhver væsentlig tilsynsprocedure

ii)	at foretage en yderligere vurdering af særlige aspekter af proceduren på ECB's anmodning

iii)	at fremsende væsentlige udkast til tilsynsafgørelse til ECB, som ECB måtte ønske at udtrykke sin mening om.

8. Når ECB bistås af kompetente eller udpegede nationale myndigheder med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, overholder ECB og de kompetente nationale myndigheder de bestemmelser, der er fastsat i de relevante EU-retsakter, med hensyn til fordelingen af ansvarsområder og samarbejdet mellem kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater.

Artikel 7

Tæt samarbejde med de kompetente myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta

1. Inden for rammerne af denne artikel udfører ECB sine opgaver på de områder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5 i forbindelse med kreditinstitutter, som er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, når der er etableret et tæt samarbejde mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med denne artikel.

ECB kan med henblik herpå udstede instrukser til den kompetente nationale myndighed eller den kompetente udpegede myndighed i den deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta.

2. Tæt samarbejde mellem ECB og den kompetente nationale myndighed i en deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, etableres ved en afgørelse vedtaget af ECB, hvis følgende betingelser er opfyldt:

den berørte medlemsstat meddeler de øvrige medlemsstater, Kommissionen, ECB og EBA anmodningen om at indlede et tæt samarbejde med ECB i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som er omhandlet i artikel 4 og 5, for så vidt angår alle de kreditinstitutter, der er etableret i den berørte medlemsstat, i overensstemmelse med artikel 6

i meddelelsen forpligter den pågældende medlemsstat sig til:

—	at sikre, at dens kompetente eller udpegede nationale myndighed retter sig efter alle retningslinjer eller anmodninger fra ECB, og

—	at tilvejebringe alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat, som ECB måtte kræve med henblik på at foretage en omfattende vurdering af disse kreditinstitutter

c)	den berørte medlemsstat har vedtaget relevant national lovgivning med henblik på at sikre, at dens kompetente nationale myndighed er forpligtet til at vedtage enhver form for foranstaltning i forbindelse med kreditinstitutter, som ECB måtte anmode om, jf. stk. 4.

3. Den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Afgørelsen finder anvendelse 14 dage efter offentliggørelsen.

4. Hvis ECB er af den opfattelse, at den kompetente nationale myndighed i en berørt medlemsstat bør vedtage en foranstaltning i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, giver den instrukser til den pågældende myndighed og angiver en relevant tidsramme.

Tidsrammen skal være på mindst 48 timer, medmindre tidligere vedtagelse er absolut nødvendig for at hindre uoprettelig skade. Den kompetente nationale myndighed i den pågældende medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5. ECB kan beslutte at udstede en advarsel til den pågældende medlemsstat om, at det tætte samarbejde vil blive suspenderet eller afsluttet, såfremt der ikke træffes afgørende korrigerende foranstaltninger i følgende tilfælde:

a)	hvis de betingelser, der er fastsat i stk. 2, litra a)-c), efter ECB's opfattelse ikke længere er opfyldt af den pågældende medlemsstat, eller

b)	hvis den kompetente nationale myndighed i en medlemsstat efter ECB's opfattelse ikke handler i overensstemmelse med den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

Såfremt sådanne korrigerende foranstaltninger ikke er blevet iværksat inden for 15 dage efter udstedelsen af en sådan advarsel, kan ECB suspendere eller afslutte det tætte samarbejde med den pågældende medlemsstat.

Afgørelsen om at suspendere eller afslutte det tætte samarbejde meddeles den berørte medlemsstat og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. I afgørelsen præciseres, fra hvilken dato den finder anvendelse, under behørig hensyntagen til tilsynets effektivitet og kreditinstitutternes legitime interesser.

6. Medlemsstaten kan anmode ECB om at afslutte det tætte samarbejde på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af tre år fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af den af ECB vedtagne afgørelse om etablering af det tætte samarbejde. I anmodningen redegøres der for grundene til afslutningen, herunder, hvis det er relevant, potentielle betydelige negative følger med hensyn til medlemsstaternes finanspolitiske ansvar. I så fald vedtager ECB omgående en afgørelse om afslutning af det tætte samarbejde og præciserer, fra hvilken dato den finder anvendelse inden for en frist på højst tre måneder, under behørig hensyntagen til tilsynets effektivitet og kreditinstitutternes legitime interesser. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

7. Hvis en deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, i overensstemmelse med artikel 26, stk. 8, meddeler ECB sin begrundede uenighed i en indsigelse fra Styrelsesrådet mod et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet, afgiver Styrelsesrådet inden for en periode på 30 dage udtalelse om medlemsstatens begrundede uenighed og bekræfter sin indsigelse eller trækker den tilbage med angivelse af årsagerne hertil.

Hvis Styrelsesrådet bekræfter sin indsigelse, kan den deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, meddele ECB, at den ikke vil være bundet af den potentielle afgørelse i forbindelse med tilsynsrådets mulige ændrede udkast til afgørelse.

ECB overvejer herefter muligheden for at suspendere eller afslutte det tætte samarbejde med den pågældende medlemsstat under behørigt hensyn til et effektivt tilsyn og træffer afgørelse herom.

ECB tager navnlig hensyn til følgende overvejelser:

a)	hvorvidt en sådan manglende suspension eller afslutning vil kunne skade den fælles tilsynsmekanismes integritet eller have betydelige negative følger med hensyn til medlemsstaternes finanspolitiske ansvar

b)	hvorvidt en sådan suspension eller afslutning vil kunne have betydelige negative følger med hensyn til det finanspolitiske ansvar i den medlemsstat, som har givet underretning om sin begrundede uenighed i overensstemmelse med artikel 26, stk. 8,

hvorvidt den finder det godtgjort, at den berørte kompetente nationale myndighed har truffet foranstaltninger, som efter ECB's opfattelse:

—	sikrer, at kreditinstitutterne i den medlemsstat, der i medfør af foregående afsnit gav underretning om sin begrundede uenighed, ikke behandles gunstigere end kreditinstitutterne i de andre deltagende medlemsstater, og

—	er lige så virkningsfulde som Styrelsesrådets afgørelse i henhold til andet afsnit i dette stykke med hensyn til at opnå de mål, der er omhandlet i artikel 1, og sikrer overholdelse af den relevante EU-ret.

ECB medtager disse overvejelser i sin afgørelse og meddeler dem til den pågældende medlemsstat.

8. Hvis en deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er uenig i et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet, underretter den senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af udkastet til afgørelse Styrelsesrådet om sin begrundede uenighed. Styrelsesrådet træffer herefter afgørelse om spørgsmålet i løbet af senest fem arbejdsdage under fuld hensyntagen til denne begrundelse, og det forklarer skriftligt den pågældende medlemsstat sin afgørelse. Den pågældende medlemsstat kan anmode ECB om at afslutte det tætte samarbejde med umiddelbar virkning og vil ikke være bundet af den efterfølgende afgørelse.

9. En medlemsstat, der har afsluttet et tæt samarbejde med ECB, kan ikke indgå et nyt tæt samarbejde inden udløbet af tre år fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af den af ECB vedtagne afgørelse om afslutning af det tætte samarbejde.

Artikel 8

Internationale forbindelser

ECB kan, uden at dette berører medlemsstaternes og, bortset fra ECB's, EU-institutionernes og -organernes, herunder EBA's, respektive kompetenceområder, i forbindelse med de opgaver, som overdrages til ECB ved denne forordning, udvikle kontakter og indgå aftaler om administrative ordninger med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande, forudsat at der sker en hensigtsmæssig koordinering med EBA. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater.

KAPITEL III

ECB's beføjelser

Artikel 9

Tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser

1. Udelukkende med det formål at udføre de opgaver, som overdrages til ECB ved artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 2, betragtes ECB, hvor det er relevant, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i de deltagende medlemsstater som fastsat i den relevante EU-ret.

Udelukkende med samme formål har ECB alle de beføjelser og forpligtelser, som er fastsat i denne forordning. Den har ligeledes alle de beføjelser og forpligtelser, som de kompetente og udpegede myndigheder har i medfør af den relevante EU-ret, medmindre andet er fastsat i denne forordning. Navnlig har ECB de beføjelser, der er opregnet i afdeling 1 og 2 i dette kapitel.

I det omfang det er nødvendigt for at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kan ECB ved hjælp af instrukser pålægge de pågældende nationale myndigheder at gøre brug af deres beføjelser i henhold til og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i national lovgivning, såfremt denne forordning ikke tillægger ECB sådanne beføjelser. De pågældende nationale myndigheder informerer ECB fuldt ud om udøvelsen af disse beføjelser.

2. ECB udøver de i stk. 1 i denne artikel omhandlede beføjelser i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit. I forbindelse med udøvelsen af deres respektive tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser arbejder ECB og de kompetente nationale myndigheder tæt sammen.

3. Uanset stk. 1 i denne artikel udøver ECB sine beføjelser i overensstemmelse med artikel 7 med hensyn til de kreditinstitutter, der er etableret i deltagende medlemsstater, som ikke har euroen som valuta.

Afdeling 1

Undersøgelsesbeføjelser

Artikel 10

Anmodning om oplysninger

1. ECB kan, med forbehold af artikel 9, kræve, at følgende juridiske eller fysiske personer udleverer alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, herunder oplysninger, der skal afgives med regelmæssige mellemrum og i særlige formater til tilsynsformål og dertil knyttede statistiske formål, uden at dette i øvrigt indskrænker de i artikel 9, stk. 1, nævnte beføjelser og med forbehold af de betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret:

a)	kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater

b)	finansielle holdingselskaber, der er etableret i de deltagende medlemsstater

c)	blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i de deltagende medlemsstater

d)	blandede holdingselskaber, der er etableret i de deltagende medlemsstater

e)	personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i litra a)-d)

f)	tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i litra a)-d), har outsourcet funktioner eller aktiviteter til.

2. De personer, der er omhandlet i stk. 1, stiller de ønskede oplysninger til rådighed. Bestemmelser om tavshedspligt fritager ikke disse personer fra forpligtelsen til at levere disse oplysninger. Levering af oplysningerne skal ikke betragtes som brud på tavshedspligten.

3. Hvis ECB indhenter oplysninger direkte fra de juridiske eller fysiske personer i stk. 1, stiller den disse oplysninger til rådighed for de berørte kompetente nationale myndigheder.

Artikel 11

Generelle undersøgelser

1. ECB kan med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, og med forbehold af andre betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret, foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, og som er etableret eller beliggende i en deltagende medlemsstat.

ECB har med henblik herpå ret til at:

a)	kræve udlevering af dokumenter

b)	undersøge bøger og forretningspapirer tilhørende de i artikel 10, stk. 1, omhandlede personer og tage kopier eller uddrag af sådanne bøger og forretningspapirer

c)	indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i artikel 10, stk. 1, omhandlede personer eller deres repræsentanter eller personale

d)	udspørge enhver anden person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand.

2. De personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, er genstand for undersøgelser, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af ECB.

Hvis en person lægger hindringer i vejen for undersøgelsen, tilbyder den kompetente nationale myndighed i den deltagende medlemsstat, hvori de pågældende lokaler er beliggende, under iagttagelse af national lovgivning den nødvendige bistand, herunder i de tilfælde, der er nævnt i artikel 12 og 13, og letter adgangen for ECB til de forretningslokaler, der tilhører de i artikel 10, stk. 1, omhandlede juridiske personer, således at ovennævnte rettigheder kan udøves.

Artikel 12

Kontrol på stedet

1. Med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, og med forbehold af andre betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret, kan ECB i overensstemmelse med artikel 13 og med forbehold af forudgående meddelelse til den berørte kompetente nationale myndighed foretage alle nødvendige kontroller på stedet af de forretningslokaler, der tilhører de i artikel 10, stk. 1, omhandlede juridiske personer, og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet på konsolideret grundlag, hvis ECB er den konsoliderende tilsynsmyndighed i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra g). ECB kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage kontroller på stedet uden forudgående varsel til de berørte juridiske personer.

2. Embedsmænd fra ECB og andre personer bemyndiget af ECB til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ECB, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 11, stk. 1.

3. De juridiske personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, er genstand for kontrol på stedet på baggrund af en afgørelse truffet af ECB.

4. Embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, bistår under overvågning af og i koordinering med ECB aktivt embedsmændene fra ECB og andre personer, der er bemyndiget af ECB. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende deltagende medlemsstats kompetente nationale myndighed har også ret til at deltage i kontroller på stedet.

5. Fastslår embedsmænd fra ECB og andre ledsagende personer, der er bemyndiget eller udpeget af ECB, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente nationale myndighed i den pågældende deltagende medlemsstat dem den nødvendige bistand i overensstemmelse med national lovgivning. I det for kontrollen nødvendige omfang omfatter denne bistand også forsegling af alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer. Hvis den berørte kompetente nationale myndighed ikke har denne beføjelse, anvender den sine beføjelser til at anmode andre nationale myndigheder om den nødvendige bistand.

Artikel 13

Dommerkendelse

1. Kræver en kontrol på stedet som omhandlet i artikel 12, stk. 1 og 2, eller den i artikel 12, stk. 5, omhandlede bistand i henhold til national lovgivning en dommerkendelse, anmodes der om en sådan kendelse.

2. Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ECB's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ECB om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ECB's mistanke om, at en overtrædelse af de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, har fundet sted, samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og karakteren af deltagelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ECB's sagsakter. Lovligheden af ECB's afgørelse kan kun indklages for EU-Domstolen.

Afdeling 2

Særlige tilsynsbeføjelser

Artikel 14

Tilladelse

1. Ansøgninger om tilladelse til at påbegynde virksomhed som kreditinstitut, der påtænkes etableret i en deltagende medlemsstat, forelægges de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet påtænkes etableret i overensstemmelse med kravene i den relevante nationale lovgivning.

2. Hvis ansøgeren opfylder alle de betingelser for at få tilladelse, der er fastsat i den pågældende medlemsstats relevante nationale lovgivning, træffer den kompetente nationale myndighed inden for den frist, der er fastsat i den relevante nationale lovgivning, et udkast til afgørelse om at foreslå ECB at meddele tilladelsen. Udkastet til afgørelse meddeles ECB og ansøgeren om tilladelse. I andre tilfælde afviser den kompetente nationale myndighed ansøgningen om tilladelse.

3. Udkastet til afgørelse anses for vedtaget af ECB, medmindre ECB gør indsigelse inden for en periode på højst ti arbejdsdage, der kan forlænges én gang for en tilsvarende periode i behørigt begrundede tilfælde. ECB gør kun indsigelse mod udkastet til afgørelse, såfremt betingelserne for tilladelse i den relevante EU-ret ikke er opfyldt. Den angiver skriftligt grundene til afvisningen.

4. Den afgørelse, der træffes i overensstemmelse med stk. 2 og 3, meddeles af den kompetente nationale myndighed til ansøgeren om tilladelse.

5. Med forbehold af stk. 6 kan ECB på eget initiativ inddrage tilladelsen i de tilfælde, der er fastsat i den relevante EU-ret, efter høringer med den kompetente nationale myndighed i den deltagende medlemsstat, hvor kreditinstituttet er etableret, eller på forslag fra en sådan kompetent national myndighed. Disse høringer sikrer navnlig, at ECB inden beslutningen om inddragelse giver de nationale myndigheder tilstrækkelig tid til at træffe afgørelse om de nødvendige afhjælpende tiltag, herunder mulige afviklingsforanstaltninger, og tager dem i betragtning.

Hvis den kompetente nationale myndighed, som har foreslået tilladelsen i henhold til stk. 1, er af den opfattelse, at tilladelsen skal inddrages i henhold til relevant national lovgivning, fremsender denne et forslag til ECB herom. ECB træffer i så fald afgørelse om den foreslåede inddragelse, idet den fuldt ud tager hensyn til den begrundelse for inddragelse, som den kompetente nationale myndighed har forelagt.

6. Så længe de nationale myndigheder fortsat har beføjelse til at afvikle kreditinstitutter, underretter de, hvis de skønner, at en inddragelse af tilladelsen vil skade en hensigtsmæssig gennemførelse af eller de nødvendige foranstaltninger til afvikling af eller til opretholdelse af den finansielle stabilitet, på behørig vis ECB om deres indsigelse og redegør udførligt for den skade, som en inddragelse ville forvolde. I sådanne tilfælde afstår ECB fra at gennemføre inddragelsen i en periode, der aftales med de nationale myndigheder. ECB kan forlænge denne periode, hvis den skønner, at der er gjort tilstrækkelige fremskridt. Hvis ECB i en begrundet afgørelse imidlertid fastslår, at de nationale myndigheder ikke har gennemført de hensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige til opretholdelse af den finansielle stabilitet, inddrages tilladelsen øjeblikkeligt.

Artikel 15

Vurdering af erhvervelser af kvalificerede andele

1. Med forbehold af undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra c), indsendes enhver anmeldelse om erhvervelse af en kvalificeret andel i et kreditinstitut, der er etableret i en deltagende medlemsstat, eller alle relaterede oplysninger til de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet er etableret i overensstemmelse med kravene i den relevante nationale lovgivning på grundlag af de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit.

2. Den kompetente nationale myndighed vurderer den foreslåede erhvervelse og fremsender mindst ti arbejdsdage før udløbet af den relevante vurderingsperiode, der er fastsat i den relevante EU-ret, anmeldelsen til ECB med et forslag til afgørelse om at modsætte sig eller ikke at modsætte sig erhvervelsen på grundlag af kriterierne i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, og bistår ECB i overensstemmelse med artikel 6.

3. ECB beslutter, om den skal modsætte sig erhvervelsen på grundlag af de vurderingskriterier, der er fastsat i den relevante EU-ret, og i overensstemmelse med den procedure og de vurderingsperioder, der er fastsat heri.

Artikel 16

Tilsynsbeføjelser

1. Med henblik på at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og uden at det berører de andre beføjelser, som er overdraget til ECB, har ECB i henhold til stk. 2 i denne artikel beføjelse til at stille krav om, at alle kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber i de deltagende medlemsstater på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at behandle relevante problemer i følgende tilfælde:

a)	kreditinstituttet opfylder ikke kravene i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit,

b)	ECB har dokumentation for, at kreditinstituttet sandsynligvis vil overtræde kravene i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, inden for de næste 12 måneder

det kan inden for rammerne af en tilsynskontrol i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra f), konstateres, at de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som kreditinstituttet har iværksat, og det kapitalgrundlag og den likviditet, som den besidder, ikke sikrer en sund styring og dækning af dets risici.

2. Med henblik på artikel 9, stk. 1, har ECB navnlig følgende beføjelser:

a)	at stille krav om, at institutterne har et kapitalgrundlag, der er større end kapitalkravene i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forbindelse med de risikoelementer og risici, der ikke er omfattet af de relevante EU-retsakter

b)	at stille krav om, at ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne styrkes

at stille krav om, at institutterne forelægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, og fastsætter en frist for gennemførelsen heraf, herunder forbedringer af den pågældende plan med hensyn til anvendelsesområde og frist

d)	at stille krav om, at institutterne anvender en specifik nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene

e)	at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller at stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts soliditet

f)	at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produkter og systemer reduceres

g)	at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindkomsten, når denne form for aflønning er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag

h)	at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget

i)	at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger til aktionærer, selskabsdeltagere eller til indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke udgør misligholdelse fra instituttets side

j)	at indføre supplerende eller hyppigere rapporteringskrav, herunder rapportering om kapital- og likviditetspositioner

k)	at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsninger af løbetidsmismatch mellem aktiver og passiver

l)	at stille yderligere oplysningskrav

m)	til enhver tid at afsætte medlemmer af ledelesesorganet for kreditinstitutter, der ikke opfylder kravene i de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit.

Artikel 17

Værtsmyndighedernes beføjelser og samarbejde om tilsyn på konsolideret grundlag

1. I forholdet mellem de deltagende medlemsstater finder de procedurer, der er fastsat i den relevante EU-ret for kreditinstitutter, der ønsker at oprette en filial eller at gennemføre den frie udveksling af tjenesteydelser ved at udøve deres aktiviteter på en anden medlemsstats område, og de dermed forbundne beføjelser i hjem- og værtsmedlemsstaterne kun anvendelse i forbindelse med de opgaver, som ikke overdrages til ECB ved artikel 4.

2. Bestemmelserne i den relevante EU-ret vedrørende samarbejdet mellem de kompetente myndigheder fra forskellige medlemsstater med henblik på at føre tilsyn på et konsolideret grundlag finder ikke anvendelse, i det omfang ECB er den eneste deltagende kompetente myndighed.

3. ECB tager under udførelsen af sine opgaver som fastsat i artikel 4 og 5 hensyn til en rimelig balance mellem alle de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med artikel 6, stk. 8, og tager i sine forbindelser med ikkedeltagende medlemsstater hensyn til balancen mellem hjem- og værtsmedlemsstaterne som fastlagt i den relevante EU-ret.

Artikel 18

Administrative sanktioner

1. Hvis kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber med eller uden forsæt ikke overholder et krav i relevante umiddelbart gældende EU-retsakter, i relation til hvilke de kompetente myndigheder i henhold til den relevante EU-ret får stillet administrative bøder til rådighed, kan ECB med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, pålægge administrative bøder på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår som defineret i den relevante EU-ret eller andre bøder i henhold til den relevante EU-ret.

2. Er den juridiske person et datterselskab af et moderselskab, er den i stk. 1 omhandlede relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår.

3. De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion, og ved valget af passende sanktion skal ECB handle i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2.

4. ECB anvender denne artikel i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i denne forordning, herunder om nødvendigt de procedurer, der er indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

5. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 i denne artikel, kan ECB, hvis det er nødvendigt, for at den kan udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kræve, at de kompetente nationale myndigheder indleder procedurer med henblik på at træffe foranstaltninger til at sikre, at passende sanktioner anvendes i overensstemmelse med de retsakter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, og enhver form for relevant national lovgivning, der overdrager specifikke beføjelser, som i øjeblikket ikke er påkrævet i henhold til EU-retten. De sanktioner, der anvendes af de kompetente nationale myndigheder, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Første afsnit i dette stykke finder navnlig anvendelse på bøder, der skal pålægges kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber for overtrædelse af national lovgivning til gennemførelse af relevante direktiver, og på administrative sanktioner eller foranstaltninger, der skal pålægges medlemmer af bestyrelsen for et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab eller andre personer, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for et kreditinstituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs overtrædelser.

6. ECB offentliggør sanktioner som omhandlet i stk.1, uanset om de er blevet appelleret eller ej, i de tilfælde og i henhold til de betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret.

7. ECB kan uanset stk. 1-6 i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, ved overtrædelse af ECB-forordninger eller –afgørelser pålægge sanktioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98.

KAPITEL IV

Organisatoriske principper

Artikel 19

Uafhængighed

1. ECB og de kompetente nationale myndigheder, der handler inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme, handler uafhængigt, når de udfører de opgaver, som de overdrages ved denne forordning. Tilsynsrådets og styringsudvalgets medlemmer handler uafhængigt og objektivt og udelukkende i hele Unionens interesse og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, medlemsstaternes regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.

2. EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer samt medlemsstaternes regeringer og alle andre organer respekterer denne uafhængighed.

3. Når tilsynsrådet har undersøgt behovet for en adfærdskodeks, kan Styrelsesrådet udarbejde og offentliggøre en adfærdskodeks for ECB's personale og ledelse, der er involveret i banktilsyn, vedrørende navnlig interessekonflikter.

Artikel 20

Ansvarlighed og rapportering

1. ECB er ansvarlig over for Europa-Parlamentet og Rådet for gennemførelsen af denne forordning, jf. dette kapitel.

2. ECB forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Eurogruppen en rapport om udførelsen af de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, herunder oplysninger om den forventede udvikling i de i artikel 30 omhandlede tilsynsgebyrers struktur og størrelse.

3. Formanden for ECB's tilsynsråd forelægger denne rapport offentligt for Europa-Parlamentet og for Eurogruppen i tilstedeværelse af repræsentanter fra enhver deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta.

4. Formanden for ECB's tilsynsråd kan efter anmodning fra Eurogruppen høres af Eurogruppen om udførelsen af tilsynsopgaverne i tilstedeværelse af repræsentanter fra enhver deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta.

5. Formanden for ECB's tilsynsråd deltager efter anmodning fra Europa-Parlamentet i en høring om udførelsen af dets tilsynsopgaver i Europa-Parlamentets kompetente udvalg.

6. ECB besvarer mundtligt eller skriftligt de spørgsmål, som Europa-Parlamentet eller Eurogruppen stiller den i overensstemmelse med dets eller dens egne procedurer og i tilstedeværelse af repræsentanter fra enhver deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta.

7. Når Den Europæiske Revisionsret i henhold til artikel 27.2 i statutten for ESCB og ECB, efterprøver, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende, tager den ligeledes hensyn til de tilsynsopgaver, som overdrages til ECB i henhold til denne forordning.

8. Formanden for ECB's tilsynsråd fører efter anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden og næstformændene for Europa-Parlamentets kompetente udvalg om dets tilsynsopgaver, hvis sådanne drøftelser er nødvendige for udøvelsen af Europa-Parlamentets beføjelser i henhold til TEUF. Der indgås en aftale mellem Europa-Parlamentet og ECB om de nærmere ordninger for tilrettelæggelsen af sådanne drøftelser med henblik på at sikre fuld fortrolighed i overensstemmelse med de fortrolighedsforpligtelser, der er pålagt ECB som kompetent myndighed i henhold til den relevante EU-ret.

9. ECB samarbejder loyalt i forbindelse med Europa-Parlamentets undersøgelser i overensstemmelse med TEUF. ECB og Europa-Parlamentet indgår passende ordninger om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB i henhold til denne forordning. Disse ordninger omfatter bl.a. adgang til oplysninger, samarbejde i forbindelse med undersøgelser og oplysninger om proceduren for udvælgelse af formanden for tilsynsrådet.

Artikel 21

De nationale parlamenter

1. Når ECB forelægger den i artikel 20, stk. 2, omhandlede rapport, fremsender den samtidig denne rapport direkte til de deltagende medlemsstaters nationale parlamenter.

De nationale parlamenter kan fremsætte deres begrundede bemærkninger til den pågældende rapport til ECB.

2. De deltagende medlemsstaters nationale parlamenter kan gennem deres egne procedurer anmode ECB om skriftligt at besvare deres eventuelle bemærkninger eller spørgsmål til ECB vedrørende ECB's opgaver i henhold til denne forordning.

3. En deltagende medlemsstats nationale parlament kan opfordre formanden for eller et medlem af tilsynsrådet til at deltage i en udveksling af synspunkter vedrørende tilsyn med kreditinstitutterne i den pågældende medlemsstat sammen med en repræsentant for den kompetente nationale myndighed.

4. Denne forordning berører ikke de kompetente nationale myndigheders ansvar over for de nationale parlamenter i henhold til national lovgivning, for så vidt angår varetagelsen af de opgaver, som ikke overdrages til ECB i henhold til denne forordning, og af de aktiviteter, som de udfører i overensstemmelse med artikel 6.

Artikel 22

Retfærdig procedure for vedtagelse af tilsynsafgørelser

1. Inden der træffes tilsynsafgørelser i overensstemmelse med artikel 4 og afdeling 2 i kapitel III, giver ECB de personer, der er genstand for proceduren, mulighed for at blive hørt. ECB lægger kun de klagepunkter til grund for sine afgørelser, som de deltagende parter har haft lejlighed til at udtale sig om.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning for at forhindre væsentlig skade på det finansielle system. I så fald kan ECB træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer lejlighed til at blive hørt, snarest muligt efter at den har truffet sin afgørelse.

2. De berørte personers ret til forsvar respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til indsigt i ECB's sagsakter med forbehold af andre personers legitime interesse i beskyttelsen af deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger.

ECB's afgørelser skal begrundes.

Artikel 23

Indberetning af overtrædelser

ECB sikrer, at der etableres effektive mekanismer til indberetning af overtrædelser af de i artikel 4, stk. 3, omhandlede retsakter, begået af kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber eller kompetente myndigheder i de deltagende medlemsstater, herunder særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgning herpå. Sådanne procedurer skal være i overensstemmelse med den relevante EU-ret og sikre, at følgende principper overholdes: passende beskyttelse for personer, der indberetter overtrædelser, beskyttelse af personoplysninger og passende beskyttelse af den anklagede.

Artikel 24

Administrativt klagenævn

1. ECB opretter et administrativt klagenævn, der udfører intern administrativ revision af afgørelser truffet af ECB under udøvelsen af de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne forordning, efter en anmodning om revision indgivet i overensstemmelse med stk. 5. Den interne administrative revision vedrører en sådan afgørelses proceduremæssige og materielle overensstemmelse med denne forordning.

2. Det administrative klagenævn sammensættes af fem personer med godt omdømme fra medlemsstaterne med dokumenteret relevant viden og professionel erfaring, herunder på tilsynsområdet, på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen eller andre finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke aktuelt personale ved ECB eller aktuelt personale ved de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, som er involveret i de opgaver, som ECB udfører i henhold til de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne forordning. Det administrative klagenævn skal have tilstrækkelige ressourcer og ekspertise til at vurdere udøvelsen af ECB's beføjelser i henhold til denne forordning. Medlemmerne af det administrative klagenævn samt to suppleanter udnævnes af ECB for en mandatperiode på fem år, som kan forlænges én gang efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. De er ikke bundet af nogen form for instrukser.

3. Det administrative klagenævn træffer afgørelse med et flertal på mindst tre ud af de fem medlemmer.

4. Medlemmerne af det administrative klagenævn handler uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn. I dette øjemed skal de afgive en offentlig loyalitetserklæring og en offentlig interesseerklæring, hvoraf det fremgår, om der foreligger eller ikke foreligger direkte eller indirekte interesser, som kan anses for at skade deres uafhængighed.

5. Enhver fysisk eller juridisk person kan i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, anmode om revision af en afgørelse truffet af ECB i henhold til denne forordning, som er rettet til den pågældende eller berører vedkommende umiddelbart og individuelt. En anmodning om revision af en afgørelse truffet af Styrelsesrådet som omhandlet i stk. 7 antages ikke til behandling.

6. Enhver anmodning om revision samt en begrundelse herfor fremsendes skriftligt til ECB inden en måned efter datoen for meddelelse af afgørelsen til den person, der fremsætter anmodningen, eller i mangel heraf senest en måned efter den dato, hvor den pågældende har fået kendskab til den.

7. Efter at have afgjort om anmodningen om revision kan antages til behandling, afgiver det administrative klagenævn en udtalelse inden for en frist, som står i forhold til sagens hastende karakter, dog senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, og henviser den til tilsynsrådet med henblik på udarbejdelse af et nyt udkast til afgørelse. Tilsynsrådet tager hensyn til det administrative klagenævns udtalelse og forelægger straks et nyt udkast til afgørelse for Styrelsesrådet. Det nye udkast til afgørelse ophæver den oprindelige afgørelse, erstatter den med en afgørelse med samme indhold eller erstatter den med en ændret afgørelse. Det nye udkast til afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet gør indsigelse inden for en periode på højst ti arbejdsdage.

8. En anmodning om revision indgivet i henhold til stk. 5 har ikke opsættende virkning. Styrelsesrådet kan dog efter forslag fra det administrative klagenævn, hvis det finder det berettiget, suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse.

9. Det administrative klagenævns udtalelse, tilsynsrådets nye udkast til afgørelse og den afgørelse, som Styrelsesrådet træffer i medfør af denne artikel, begrundes og meddeles parterne.

10. ECB vedtager en afgørelse om fastsættelse af det administrative klagenævns forretningsorden.

11. Denne artikel berører ikke retten til at indbringe klager for EU-Domstolen i overensstemmelse med traktaterne.

Artikel 25

Uafhængighed af pengepolitisk funktion

1. ECB forfølger kun de mål, der er fastsat i denne forordning, når den udfører de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning.

2. ECB udfører de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, med forbehold af og uafhængigt af sine pengepolitiske opgaver og andre opgaver. De opgaver, som overdrages til ECB ved denne forordning, må ikke gribe ind i eller bestemmes af ECB's pengepolitiske opgaver. De opgaver, som overdrages til ECB ved denne forordning, må heller ikke gribe ind i ECB's opgaver i forbindelse med ESRB eller andre opgaver. ECB rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den har overholdt denne bestemmelse. De opgaver, som overdrages til ECB ved denne forordning, ændrer ikke ved den løbende overvågning af ECB's pengepolitiske modparters solvens.

De ansatte, der er involveret i udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB i henhold til denne forordning, adskilles organisatorisk fra og underlægges særskilte rapporteringslinjer i forhold til de ansatte, der er involveret i udførelsen af andre opgaver, som overdrages til ECB.

3. I forbindelse med stk. 1 og 2 vedtager og offentliggør ECB de nødvendige interne regler, herunder regler vedrørende tavshedspligt og udveksling af oplysninger mellem de to funktionsområder.

4. ECB sikrer, at Styrelsesrådet arbejder fuldstændig differentieret med hensyn til pengepolitiske og tilsynsmæssige funktioner. En sådan differentiering omfatter strengt adskilte møder og dagsordener.

5. Med henblik på at sikre adskillelse af pengepolitiske opgaver og tilsynsopgaver nedsætter ECB et mæglingspanel. Dette panel løser uoverensstemmelser mellem de kompetente myndigheder i de pågældende deltagende medlemsstater i forbindelse med en indsigelse fra Styrelsesrådet mod et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet. Panelet består af et medlem fra hver deltagende medlemsstat, som vælges af hver medlemsstat blandt medlemmerne af Styrelsesrådet og tilsynsrådet, og træffer afgørelse med simpelt flertal, idet hvert medlem har én stemme. ECB vedtager og offentliggør en forordning om nedsættelse af et sådant mæglingspanel og dets forretningsorden.

Artikel 26

Tilsynsråd

1. Planlægning og udførelse af de tilsynsopgaver, som overdrages til ECB, foretages fuldt ud af et internt organ bestående af en formand og en næstformand, der er udpeget i henhold til stk. 3, og fire repræsentanter for ECB, der er udpeget i henhold til stk. 5, og en repræsentant for den kompetente nationale myndighed i hver deltagende medlemsstat (»tilsynsrådet«). Alle medlemmer af tilsynsrådet handler i hele Unionens interesse.

Hvis den kompetente myndighed ikke er en centralbank, kan medlemmet af det i dette stykke omhandlede tilsynsråd beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for medlemsstatens centralbank. Med henblik på afstemningsproceduren i stk. 6 betragtes repræsentanterne for en given medlemsstats myndigheder tilsammen som ét medlem.

2. Udpegelserne til tilsynsrådet i henhold til denne forordning skal overholde principperne om kønsmæssig balance, erfaring og kvalifikationer.

3. Efter høring af tilsynsrådet forelægger ECB Europa-Parlamentet en indstilling til udpegelse af formanden og næstformanden til godkendelse. Efter godkendelsen af denne indstilling vedtager Rådet en gennemførelsesafgørelse om udnævnelse af formanden og næstformanden for tilsynsrådet. Formanden udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure, som Europa-Parlamentet og Rådet holdes behørigt orienteret om, blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, som har erfaring inden for bankvæsen og finansielle anliggender, og som ikke er medlemmer af Styrelsesrådet. Næstformanden for tilsynsrådet vælges blandt medlemmerne af ECB's direktion. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og tager ikke hensyn til stemmeafgivelsen fra de medlemmer af Rådet, der ikke er deltagende medlemsstater.

Den udpegede formand er en ekspert ansat på fuld tid og må ikke varetage et hverv ved en kompetent national myndighed. Embedsperioden er på fem år og kan ikke fornyes.

4. Hvis formanden for tilsynsrådet ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv eller har begået alvorligt embedsmisbrug, kan Rådet på forslag af ECB, som er godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en gennemførelsesafgørelse for at fratage formanden embedet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og tager ikke hensyn til stemmeafgivelsen fra de medlemmer af Rådet, der ikke er deltagende medlemsstater.

Ved afskedigelse af næstformanden for tilsynsrådet som medlem af direktionen i overensstemmelse med statutten for ESCB og ECB kan Rådet på forslag af ECB, som er godkendt af Parlamentet, vedtage en gennemførelsesafgørelse for at fratage næstformanden embedet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og tager ikke hensyn til stemmeafgivelsen fra de medlemmer af Rådet, der ikke er deltagende medlemsstater.

Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet meddele ECB, at de finder, at betingelserne for at fratage formanden eller næstformanden for tilsynsrådet embedet er opfyldt, hvilket ECB skal reagere på.

5. De fire repræsentanter for ECB, der er udpeget af Styrelsesrådet, udfører ikke opgaver i direkte tilknytning til ECB's pengepolitiske funktioner. Samtlige repræsentanter for ECB har stemmeret.

6. Tilsynsrådets afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert medlem har én stemme. I tilfælde af stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

7. Uanset stk. 6 i denne artikel træffer tilsynsrådet afgørelse om vedtagelse af forordninger i henhold til artikel 4, stk. 3, med kvalificeret flertal af dets medlemmer, jf. artikel 16, stk. 4, i TEU og artikel 3 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet til TEU og TEUF, for medlemmer, der repræsenterer de deltagende medlemsstaters myndigheder. Hver af de fire repræsentanter for ECB, der udpeges af Styrelsesrådet, har en stemme, der er lig med de øvrige medlemmers medianstemme.

8. Uanset artikel 6 udfører tilsynsrådet alt det forberedende arbejde vedrørende de tilsynsopgaver, som overdrages til ECB, og forelægger ECB's Styrelsesråd færdige udkast til afgørelser, som sidstnævnte skal vedtage efter en procedure, der skal fastlægges af ECB. Udkastene til afgørelser fremsendes samtidigt til de berørte medlemsstaters kompetente nationale myndigheder. Et udkast til afgørelse anses for vedtaget, medmindre Styrelsesrådet gør indsigelse inden for en periode, der fastsættes som led i ovennævnte procedure, men som ikke er længere end maksimalt ti arbejdsdage. Hvis en deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er uenig i et udkast til afgørelse fra tilsynsrådet, finder proceduren i artikel 7, stk. 8, imidlertid anvendelse. I krisesituationer må perioden ikke være længere end 48 timer. Hvis Styrelsesrådet gør indsigelse mod et udkast til en afgørelse, skal det begrunde denne indsigelse skriftligt, navnlig med henvisning til pengepolitiske hensyn. Hvis en afgørelse ændres som følge af en indsigelse fra Styrelsesrådet, kan en deltagende medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, underrette ECB om sin begrundede uenighed i indsigelsen, hvorefter den i artikel 7, stk. 7, fastsatte procedure finder anvendelse.

9. Et sekretariat støtter tilsynsrådet i dets aktiviteter på fuld tid, herunder forberedelsen af møder.

10. Tilsynsrådet, som træffer afgørelse ved afstemning i henhold til reglen i stk. 6, nedsætter et styringsudvalg blandt sine medlemmer med en mere begrænset sammensætning, som støtter det i sine aktiviteter, herunder forbereder møderne.

Tilsynsrådets styringsudvalg har ingen beslutningsmæssige beføjelser. Styringsudvalget ledes af formanden eller undtagelsesvis, i tilfælde af formandens fravær, af næstformanden for tilsynsrådet. Sammensætningen af styringsudvalget skal sikre en rimelig balance og rotation mellem de kompetente nationale myndigheder. Det skal bestå af højst ti medlemmer inklusive formanden, næstformanden og én yderligere repræsentant fra ECB. Styringsudvalget udfører sine forberedende opgaver i hele Unionens interesse og arbejder i fuld åbenhed med tilsynsrådet.

11. En repræsentant for Kommissionen kan efter invitation deltage som observatør i tilsynsrådets møder. Observatører har ikke adgang til fortrolige oplysninger vedrørende individuelle institutter.

12. Styrelsesrådet vedtager interne bestemmelser, der i detaljer fastlægger dets forhold til tilsynsrådet. Tilsynsrådet vedtager også sin forretningsorden, idet der træffes afgørelse ved afstemning i henhold til reglen i stk. 6. Begge regelsæt offentliggøres. Tilsynsrådets forretningsorden skal sikre ligebehandling af alle deltagende medlemsstater.

Artikel 27

Tavshedspligt og udveksling af oplysninger

1. Medlemmerne af tilsynsrådet, ECB's ansatte og de ansatte, der er udstationeret fra deltagende medlemsstater, og som udfører tilsynsopgaver, er, selv efter at deres opgaver er afsluttet, omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i artikel 37 i statutten for ESCB og ECB og i de relevante EU-retsakter.

ECB sikrer, at enkeltpersoner, der leverer en tjenesteydelse, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis, som har med udførelsen af tilsynsopgaver at gøre, er omfattet af tilsvarende bestemmelser om tavshedspligt.

2. ECB bemyndiges i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat i den relevante EU-ret, til at udveksle oplysninger med nationale eller EU-myndigheder og -organer i tilfælde, hvor den relevante EU-ret giver kompetente nationale myndigheder lov til at videregive oplysninger til disse enheder, eller hvor medlemsstaterne i henhold til den relevante EU-ret kan foranledige en sådan videregivelse.

Artikel 28

Ressourcer

ECB er ansvarlig for at afsætte de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til udøvelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning.

Artikel 29

Budget og årsregnskab

1. ECB's udgifter til at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, opføres særskilt i ECB's budget.

2. ECB rapporterer som led i den rapport, der er omhandlet i artikel 20, detaljeret om budgettet for sine tilsynsopgaver. Årsregnskabet for ECB, der udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 26.2 i statutten for ESCB og ECB, angiver indtægter og udgifter i forbindelse med tilsynsopgaverne.

3. I overensstemmelse med artikel 27.1 i statutten for ESCB og ECB revideres tilsynssektionen af årsregnskabet.

Artikel 30

Tilsynsgebyrer

1. ECB opkræver et årligt tilsynsgebyr af kreditinstitutter, der er etableret i de deltagende medlemsstater, og filialer, som et kreditinstitut, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat, har etableret i en deltagende medlemsstat. Gebyret dækker de udgifter, som ECB afholder i forbindelse med de opgaver, som overdrages til den i henhold til artikel 4 og 6 i denne forordning. Gebyrerne må ikke overstige de udgifter, der er forbundet med disse opgaver.

2. Det gebyr, der opkræves af et kreditinstitut eller en filial, beregnes i overensstemmelse med de af ECB fastsatte og på forhånd offentliggjorte nærmere ordninger.

Før fastsættelse af de nærmere ordninger gennemfører ECB åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed og offentliggør resultaterne af begge.

3. Gebyrerne beregnes på højeste konsolideringsniveau i de deltagende medlemsstater og baseres på objektive kriterier i relation til det berørte kreditinstituts betydning og risikoprofil, herunder dets risikovægtede aktiver.

Beregningsgrundlaget for det årlige tilsynsgebyr for et givet kalenderår skal være udgifterne vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og filialer for det pågældende år. ECB kan med hensyn til det årlige tilsynsgebyr kræve forskudsbetaling, der baseres på et rimeligt skøn. ECB tager kontakt til den kompetente nationale myndighed, før den træffer afgørelse om gebyrernes endelige størrelse for at sikre, at tilsynet er omkostningseffektivt og rimeligt for alle berørte kreditinstitutter og filialer. ECB meddeler kreditinstitutterne og filialerne beregningsgrundlaget for det årlige tilsynsgebyr.

4. ECB aflægger rapport i overensstemmelse med artikel 20.

5. Denne artikel berører ikke de kompetente nationale myndigheders ret til at opkræve gebyrer i henhold til national lovgivning og, i det omfang tilsynsopgaverne ikke er overdraget til ECB eller i forbindelse med omkostningerne for at samarbejde med og bistå ECB og handle efter dennes instrukser, i overensstemmelse med den relevante EU-ret og med forbehold af gennemførelsesordningerne for denne forordning, herunder artikel 6 og 12.

Artikel 31

Personale og udveksling af personale

1. ECB fastlægger, sammen med alle de kompetente nationale myndigheder ordninger med henblik på at sikre hensigtsmæssig udveksling og udstationering af personale med og blandt de kompetente nationale myndigheder.

2. ECB kan, når det er relevant, kræve, at de kompetente nationale myndigheders tilsynshold, der iværksætter tilsynsforanstaltninger over for et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er etableret i en af de deltagende medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning, også inddrager personale fra de kompetente nationale myndigheder i andre deltagende medlemsstater.

3. ECB indfører og opretholder omfattende og formelle procedurer, herunder etiske procedurer og forholdsmæssigt afpassede perioder, for på forhånd at vurdere og forebygge mulige interessekonflikter som følge af efterfølgende beskæftigelse inden for to år af medlemmer af tilsynsrådet og ECB-ansatte, der er involveret i tilsynsaktiviteter, og fastsætter bestemmelser om passende videregivelse af oplysninger med forbehold af gældende databeskyttelsesregler.

Disse procedurer berører ikke anvendelsen af strengere nationale regler. For så vidt angår de medlemmer af tilsynsrådet, der er repræsentanter for kompetente nationale myndigheder, udarbejdes og gennemføres disse procedurer i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder med forbehold af gældende national lovgivning.

For så vidt angår ECB-ansatte, der er involveret i tilsynsaktiviteter, fastsættes det i disse procedurer, for hvilke kategorier af stillinger der skal foretages en sådan vurdering, ligesom der fastsættes perioder, som står i forhold til de pågældende ansattes funktioner i tilsynsaktiviteter under deres beskæftigelse ved ECB.

4. Det fastsættes i de procedurer, der er omhandlet i stk. 3, at ECB vurderer, om der er indsigelser imod, at medlemmer af tilsynsrådet tager lønnet arbejde i institutioner i den private sektor, som ECB har et tilsynsmæssigt ansvar for, efter at deres mandatperiode er ophørt.

De procedurer, der er omhandlet i stk. 3, gælder som hovedregel i to år, efter at mandatperioden for medlemmerne af tilsynsrådet er ophørt, og kan efter behørig begrundelse tilpasses i forhold til de funktioner, de har udført under deres mandatperiode, og mandatperiodens varighed.

5. ECB's årsregnskab i henhold til artikel 20 skal indeholde detaljerede oplysninger, herunder statistiske data for anvendelsen af de procedurer, de er omhandlet i stk. 3 og 4 i denne artikel.

KAPITEL V

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 32

Evaluering

Senest den 31. december 2015 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning med særlig vægt på overvågning af den potentielle påvirkning af det indre markeds korrekte funktion. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:

FTM's funktion i ESFS og virkningen af ECB's tilsynsaktiviteter på hele Unionens interesser og på sammenhængen og integriteten i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder den mulige påvirkning af strukturerne i de nationale banksystemer i Unionen, og for så vidt angår effektiviteten af samarbejdet og ordningerne for udveksling af oplysninger mellem den fælles tilsynsmekanisme og ikkedeltagende medlemsstaters kompetente myndigheder

b)	ansvarsfordelingen mellem ECB og de kompetente nationale myndigheder inden for FTM, effektiviteten af de af ECB vedtagne praktiske ordninger for tilrettelæggelsen og FTM's indvirkning på de resterende tilsynskollegiers funktion

c)	effektiviteten af ECB's tilsyns- og sanktionsbeføjelser og hensigtsmæssigheden af at tillægge ECB yderligere sanktionsbeføjelser, herunder i forhold til andre personer end kreditinstitutter, finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber

d)	hensigtsmæssigheden af ordningerne for henholdsvis makroprudentielle opgaver og redskaber i henhold til artikel 5 og for tildeling og inddragelse af tilladelser i henhold til artikel 14

e)	effektiviteten af uafhængigheds- og ansvarlighedsordninger

f)	samspillet mellem ECB og EBA

g)	hensigtsmæssigheden af styrelsesordninger, herunder sammensætningen af og afstemningsreglerne i tilsynsrådet og dets forbindelse til Styrelsesrådet samt samarbejdet i tilsynsrådet mellem medlemsstater, der har euroen som valuta, og de andre deltagende medlemsstater i FTM

h)	samspillet mellem ECB og de kompetente myndigheder i ikkedeltagende medlemsstater og indvirkningen af FTM på disse medlemsstater

i)	effektiviteten af mekanismen for klager over afgørelser truffet af ECB

j)	FTM's omkostningseffektivitet

k)	den eventuelle indvirkning af anvendelsen af artikel 7, stk. 6, 7 og 8, på FTM's funktion og integritet

effektiviteten af adskillelsen inden for ECB af dens tilsynsfunktioner og dens pengepolitiske funktioner samt af adskillelsen af de økonomiske ressourcer, der afsættes til tilsynsopgaverne, fra ECB's budget, idet der tages hensyn til eventuelle ændringer af de relevante retlige bestemmelser, herunder den primære ret

m)	de finanspolitiske virkninger, som tilsynsafgørelser, der er truffet af FTM, har på de deltagende medlemsstater, og virkningen af eventuelle udviklinger i relation til afviklingsfinansieringsordninger

mulighederne for yderligere udvikling af FTM, idet der tages hensyn til eventuelle ændringer af de relevante bestemmelser, herunder den primære ret, og til, om begrundelsen for denne forordnings institutionelle bestemmelser ikke længere er til stede, herunder muligheden af at skabe fuld overensstemmelse mellem rettigheder og forpligtelser for medlemsstaterne, der har euroen som valuta, og andre deltagende medlemsstater.

Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen kommer med ledsagende forslag, hvor det er relevant.

Artikel 33

Overgangsbestemmelser

1. ECB offentliggør inden den 4. maj 2014 den ramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 7.

2. ECB påtager sig de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, den 4. november 2014, med forbehold af de gennemførelsesordninger og -foranstaltninger, der er fastsat i dette stykke.

Efter den 3. november 2013 offentliggør ECB ved forordninger og afgørelser de detaljerede operationelle ordninger for gennemførelsen af de opgaver, som overdrages til den ved denne forordning.

Fra den 3. november 2013 sender ECB hvert kvartal en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, hvor langt man er nået med den operationelle gennemførelse af denne forordning.

Hvis det på grundlag af de i tredje afsnit omhandlede rapporter og efter drøftelse af rapporterne i Europa-Parlamentet og Rådet konstateres, at ECB ikke vil være parat til fuldt ud at påtage sig sine opgaver den 4. november 2014, kan ECB vedtage en afgørelse om fastsættelse af en dato, der ligger senere end den, der er nævnt i første afsnit i dette stykke, for at sikre kontinuitet under overgangen fra nationalt tilsyn til FTM og baseret på, at der er tilstrækkeligt personale, og indførelse af passende rapporteringsprocedurer og ordninger for samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i henhold til artikel 6.

3. Uanset stk. 2, og uden at det berører udøvelsen af de undersøgelsesbeføjelser, som ECB har i henhold til denne forordning, kan ECB fra den 3. november 2013 begynde at udføre de opgaver, der overdrages til den ved denne forordning, med undtagelse af vedtagelse af tilsynsafgørelser, vedrørende et kreditinstitut, finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab efter en afgørelse, der er rettet til de pågældende enheder og til de pågældende kompetente nationale myndigheder.

Uanset stk. 2 kan ECB, hvis ESM enstemmigt anmoder den om at overtage det direkte tilsyn med et kreditinstitut, finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab som en betingelse for dets direkte rekapitalisering, efter en afgørelse, der er rettet til de pågældende enheder og til de pågældende kompetente nationale myndigheder, straks begynde at udføre de opgaver, der overdrages til den ved denne forordning, vedrørende det pågældende kreditinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.

4. Fra den 3. november 2013 kan ECB med henblik på varetagelsen af sine opgaver kræve, at de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater og de personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, udleverer alle relevante oplysninger, så ECB kan foretage en omfattende vurdering, herunder af balancen af kreditinstitutterne i den deltagende medlemsstat. ECB foretager i det mindste en sådan vurdering af de kreditinstitutter, der ikke er omfattet af artikel 6, stk. 4. Kreditinstituttet og den kompetente myndighed skal udlevere de ønskede oplysninger.

5. De kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse af deltagende medlemsstater den 3. november 2013 eller i givet fald på de datoer, som er omhandlet i stk. 2 og 3 i denne artikel, anses for at have tilladelse, jf. artikel 13, og kan fortsætte deres virksomhed. De nationale kompetente myndigheder meddeler før datoen for anvendelsen af denne forordning eller i givet fald før de datoer, som er omhandlet i stk. 2 og 3 i denne artikel, ECB disse kreditinstitutters identitet sammen med en rapport om de berørte institutters tilsynshistorik og risikoprofil samt yderligere oplysninger, som ECB har anmodet om. Oplysningerne skal afgives i det format, som ECB har anmodet om.

6. Uanset artikel 26, stk. 7, anvendes der både afstemning med kvalificeret flertal og med simpelt flertal indtil den 31. december 2015, i forbindelse med vedtagelse af de forordninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3.

Artikel 34

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på femtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(4) EFT C 40 af 7.2.2001, s. 453.

(5) EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 394.

(6) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(7) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

(8) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(9) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(10) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(11) Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EUT L 230 af 30.6.2004, s. 56).

(12) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

(13) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(14) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.