29.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/15

(1)

Den Europæiske Union og dens mere end 50 institutioner og agenturer bør fortsat råde over en europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet, således at den er i stand til at opfylde sine mål, gennemføre sine politikker og aktiviteter og udføre sine opgaver efter de højest tænkelige standarder i overensstemmelse med traktaterne for at klare de fremtidige udfordringer både internt og eksternt og tjene unionsborgerne.

(2)

Det er derfor nødvendigt at sikre rammerne for, at der kan tiltrækkes, ansættes og fastholdes et højt kvalificeret og flersproget personale, som er uafhængigt og som opfylder de højeste faglige standarder, på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes borgere, og under behørig hensyntagen til ligevægten mellem kønnene at sikre, at dette personale er i stand til at udføre sine opgaver så effektivt som muligt. I denne henseende er det nødvendigt at overvinde de aktuelle vanskeligheder, som institutionerne har med at ansætte tjenestemænd eller andet personale fra visse medlemsstater.

(3)

I betragtning af størrelsen af den europæiske offentlige tjeneste set i forhold til Unionens mål og befolkning bør en nedskæring af antallet af ansatte i Unionens institutioner og agenturer ikke føre til nogen forringelse af udøvelsen af deres opgaver, pligter og funktioner i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne. I denne henseende er der brug for gennemsigtighed i forbindelse med de enkelte institutioners og agenturers udgifter til deres ansatte i samtlige personalekategorier.

(4)

Den europæiske offentlige tjeneste forventes at leve op til de højeste fagetiske standarder og være uafhængig til enhver tid. Med henblik herpå bør personalevedtægtens afsnit II (4), som fastsætter rammerne for rettigheder og pligter, præciseres yderligere. Der bør kunne iværksættes disciplinære sanktioner over for tjenestemænd eller tidligere tjenestemænd, som ikke overholder disse pligter.

(5)

Den europæiske offentlige tjenestes værdi ligger ligeledes i dens kulturelle og sproglige mangfoldighed, der kun kan sikres, hvis der sikres en passende balance med hensyn til tjenestemændenes nationalitet. Ansættelser og udnævnelser bør sikre, at personalet sammensættes på det bredest mulige geografiske grundlag med statsborgere fra alle Den Europæiske Unions medlemsstater, uden at der dog reserveres stillinger til statsborgere fra bestemte medlemsstater. Med dette formål for øje og for at imødegå eventuelle væsentlige ubalancer mellem nationaliteter blandt tjenestemænd, der ikke har nogen objektiv begrundelse, bør hver institution have mulighed for at vedtage begrundede og hensigtsmæssige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør aldrig resultere i ansættelseskriterier som ikke er meritbaserede. Kommissionen bør rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger fra institutionernes side.

(6)

Med henblik på at fremme ansættelse på det bredest mulige geografiske grundlag bør institutionerne bestræbe sig på at tilbyde flersproget og multikulturel uddannelse for personalets børn. Det er ønskeligt, at Unionens bidrag til finansieringen af Europaskolerne fastsættes af Budgetmyndigheden i henhold til de gældende regler og afholdes over Unionens budget. Når det er nødvendigt af hensyn til institutionernes funktion, bør Kommissionen have mulighed for at anmode de kompetente myndigheder om at genoverveje placeringen af en ny Europaskole.

(7)

I en bredere sammenhæng bør det sikres, at de menneskelige ressourcer forvaltes så effektivt som muligt i en europæisk offentlig tjeneste, der er kendetegnet ved høj kvalitet, kompetence, uafhængighed, loyalitet, upartiskhed og kontinuitet, kulturel og sproglig mangfoldighed og attraktive ansættelsesvilkår.

(8)

Tjenestemænd bør have en prøvetid på ni måneder. Når der træffes beslutning om fastansættelse, bør ansættelsesmyndigheden tage hensyn til udtalelsen om prøvetiden, som afgives i slutningen af denne periode, samt den adfærd, den prøveansatte tjenestemand har udvist med hensyn til sine pligter i henhold til personalevedtægten. Det bør være muligt at afgive udtalelse om en prøveansat tjenestemand på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den prøveansattes arbejdsindsats har været klart utilfredsstillende. I andre tilfælde bør der udelukkende afgives udtalelse ved prøvetidens udløb.

(9)

Med det formål at sikre, at Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes købekraft udvikler sig parallelt med købekraften for de ansatte i medlemsstaternes centralforvaltninger, er det vigtigt at fastholde princippet om en flerårig mekanisme for ajourføring af lønnen, benævnt "metoden", ved at sikre dens anvendelse indtil udgangen af 2023 med en revision i begyndelsen af 2022, samtidig med at der indføres en mekanisme, der kan gøre det muligt at forlænge metoden midlertidigt. Der bør ydermere for at afhjælpe de vanskeligheder, der tidligere har været med anvendelsen af metoden, fastlægges en metode, der giver mulighed for en automatisk årlig ajourføring af løn, pensioner og tillæg, herunder en automatisk kriseklausul. Med dette for øje bør de relevante beløb, som er opført i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union derfor forstås som referencebeløb, der skal undergå en regelmæssig og automatisk ajourføring. De ajourførte beløb bør offentliggøres af Kommissionen i C-udgaven i Den Europæiske Unions Tidende i informationsøjemed. Denne ajourføringsmekanisme bør ligeledes finde anvendelse i alle andre tilfælde, hvor der er bestemmelser om en sådan ajourføring.

(10)

Det er vigtigt at sikre kvaliteten af de statistiske oplysninger, der anvendes til ajourføringen af vederlag og pensioner. I overensstemmelse med princippet om upartiskhed bør de nationale statistiske institutter eller andre relevante myndigheder i medlemsstaterne indsamle data i medlemsstaterne og fremsende dem til Eurostat.

(11)

De mulige fordele, som metodens anvendelse vil have for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, bør opvejes gennem en genindførelse af et "lønfradrag". Som det er tilfældet med metoden, kan anvendelsen af "solidaritetsbidraget" midlertidigt forlænges. Ud fra de nuværende forhold synes det at være rimeligt at forhøje solidaritetsbidraget i sammenligning med størrelsen af det særlige lønfradrag, der blev anvendt i perioden 2004-2012, og fastlægge en mere progressiv sats. Dette er for at tage hensyn til, at den økonomiske og sociale situation i Unionen er særlig vanskelig, og at den påvirker de offentlige finanser overalt i Unionen. Behovet for at konsolidere de offentlige finanser i Unionen, herunder på kort sigt, kræver en hurtig og særlig indsats i solidaritet fra EU-institutionernes personales side. Solidaritetsbidraget bør således gælde for alle tjenestemænd og øvrige ansatte ved Unionen pr. 1. januar 2014.

(12)

I sine konklusioner af 8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme understregede Det Europæiske Råd, at behovet for at konsolidere de offentlige finanser på kort, mellemlang og lang sigt kræver en særlig indsats af enhver offentlig forvaltning og dens personale for at forbedre effektiviteten og produktiviteten og tilpasse sig til de ændrede økonomiske vilkår. Denne opfordring var faktisk en gentagelse af målet i Kommissionens forslag fra 2011 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der gik ud på at sikre omkostningseffektivitet og anerkendte, at de udfordringer, som Den Europæiske Union i øjeblikket står over for, krævede en særlig indsats af alle offentlige forvaltninger og alle ansatte i offentlige forvaltninger, så det bliver muligt at øge effektiviteten og tilpasse sig den ændrede økonomiske og sociale sammenhæng i Europa. Det Europæiske Råd anmodede desuden om, at tilpasningen af vederlag og pensioner for hele personalet i EU-institutionerne ved hjælp af metoden som led i reformen af tjenestemandsvedtægten blev suspenderet i to år, og om at det nye solidaritetsbidrag blev genindført som en del af reformen af metoden.

(13)

I lyset af disse konklusioner og som reaktion på fremtidige budgetbegrænsninger samt for at vise solidaritet fra den europæiske offentlige tjenestes side med de drastiske foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet som et resultat af den hidtil usete finansielle krise og den særlig vanskelige sociale og økonomiske situation i medlemsstaterne og Unionen som helhed, er det nødvendigt at suspendere metoden i to år for alle vederlag, godtgørelser og pensioner for tjenestemænd, og at indføre solidaritetsbidraget til trods for denne suspendering.

(14)

Som følge af de demografiske ændringer og ændringerne i alderssammensætningen i den pågældende population er det nødvendigt at hæve den pensionsberettigende alder, dog kombineret med overgangsforanstaltninger for de tjenestemænd og øvrige ansatte, der allerede er ansat ved Den Europæiske Union. Disse overgangsforanstaltninger er nødvendige af hensyn til overholdelsen af de rettigheder, som de tjenstgørende tjenestemænd allerede har optjent gennem bidrag til den fiktive pensionsfond for Den Europæiske Unions tjenestemænd. Pensionsalderen bør ligeledes gøres mere fleksibel for at gøre det lettere for de ansatte frivilligt at fortsætte med at arbejde, til de fylder 67 år, og, i undtagelsestilfælde og på særlige betingelser, gøre det muligt at arbejde til det fyldte 70. år.

(15)

Med henvisning til at pensionsordningen er i aktuarmæssig balance, og at denne balance skal opretholdes på både kort og lang sigt, bør den del af personalet, der er ansat før den 1. januar 2014, kompenseres for deres pensionsbidrag gennem overgangsforanstaltninger som f.eks. en tilpasset tilvækstrate for de tjenstgørende år, der ligger efter, at den pensionsberettigende alder er nået (Barcelona-incitamentet) og halvering af den reduktion, der finder sted, ved tidlig pensionering mellem 60 år og den vedtægtsmæssige pensionsalder.

(16)

Det er almindelig praksis inden for aktuarområdet at basere sig på historiske observationer over 20-40 år af rentesatser og lønudvikling, når balancen i pensionsordninger skal sikres. De glidende gennemsnit for rentesatser og lønudvikling bør derfor udvides til 30 år med en overgangsperiode på syv år.

(17)

Rådet anmodede Kommissionen om i henhold til artikel 5, stk. 4, bilag I, afdeling A og artikel 45, stk. 1, i personalevedtægten at fremlægge en undersøgelse og passende forslag, med henblik på at skabe en klar forbindelse mellem ansvar og indplacering i lønklasse, og for at sikre større vægt på graden af ansvar ved sammenligning af fortjenester med henblik på forfremmelse.

(18)

Med denne anmodning in mente bør forfremmelse til en højere lønklasse være afhængig af personligt engagement, forbedring af færdigheder og kompetencer og af, at tjenestemanden udfører opgaver af en sådan vigtighed, at forfremmelse til en højere lønklasse er berettiget.

(19)

Karriereforløbet i AD og AST-ansættelsesgrupperne bør omlægges, således at de højeste lønklasser forbeholdes et begrænset antal tjenestemænd, der udøver den højeste grad af ansvar. Administratorer bør derfor kun kunne forfremmes til AD 12, med mindre de udnævnes til en specifik stilling over denne lønklasse, og lønklasserne AD 13 og 14 bør være forbeholdt det personale, hvis funktioner indebærer et betydeligt ansvar. Tilsvarende bør tjenestemænd i lønklasse AST 9 kun kunne forfremmes til lønklasse AST 10 i overensstemmelse med proceduren i personalevedtægtens artikel 4 og artikel 29, stk. 1.

(20)

Ud fra et ønske om at tilpasse karrierestrukturen for det nuværende AST-personale, så den passer endnu bedre til de forskellige ansvarsniveauer, og som et nødvendigt bidrag til en begrænsning af de administrative udgifter bør der indføres en ny ansættelsesgruppe "AST/SC" for sekretærer og kontorpersonale. Løn- og forfremmelsessatserne bør sikre, at der er en rimelig sammenhæng mellem ansvarsniveau og vederlagets størrelse. På denne måde er det muligt at opretholde en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste. Kommissionen bør vurdere og aflægge rapport om omfanget og virkningerne af indførelsen af denne nye ansættelsesgruppe, navnlig med hensyn til kvinders situation, så det kan sikres, at en stabil og omfattende europæisk offentlig tjeneste opretholdes.

(21)

Minimumsancienniteten på to år i lønklassen, før en tjenestemand kan forfremmes til den næste lønklasse, bør bibeholdes for at muliggøre hurtigere forfremmelser af personale, der yder en særlig indsats. Hver institution bør sikre, at den i sin interne personalepolitik gør brug af de muligheder, som personalevedtægten giver for at sikre særligt lovende og højtydende tjenestemænd en passende karriere.

(22)

For at kompensere for personalereduktionerne bør arbejdstidslængden i institutionerne tilpasses praksis i nogle af Den Europæiske Unions medlemsstater. Denne tilpasning bør tage hensyn til den arbejdstidslængde, der er gældende for offentligt ansatte i medlemsstaterne. Ved at indføre et minimumskrav til det antal timer, der skal arbejdes pr. uge, sikres det, at institutionernes personale er i stand til at klare den arbejdsbyrde, der er forbundet med Den Europæiske Unions politiske målsætninger, samtidig med at arbejdsvilkårene standardiseres i institutionerne til fordel for solidariteten på tværs af Unionens offentlige tjeneste.

(23)

Fleksible arbejdstidsordninger er et væsentligt element i en moderne og effektiv offentlig administration, idet de er til fordel for familievenlige arbejdsvilkår og en passende kønsfordeling i institutionerne. Der bør derfor indføjes en udtrykkelig henvisning til disse ordninger i personalevedtægten.

(24)

Bestemmelserne om rejsedage og betaling af årlige rejsepenge til dækning af udgifterne til rejser mellem ansættelses- og hjemstedet bør moderniseres, rationaliseres og sættes i forhold til de ansattes status som bosat i udlandet, så de bliver enklere og lettere at gennemskue. Navnlig bør antallet af årlige rejsedage erstattes af ferie på hjemstedet og begrænses til højst to en halv dag.

(25)

Tilsvarende bør bestemmelserne om godtgørelse af flytteudgifter forenkles, så de bliver lettere at anvende både for administrationen og personalet. Der bør derfor indføres udgiftslofter under hensyntagen til tjenestemandens eller den øvrige ansattes familiesituation og de gennemsnitlige flytteudgifter med tilhørende forsikring.

(26)

For visse medlemmer af personalet er det nødvendigt regelmæssigt at tage på tjenesterejse til andre af institutionens vigtigste arbejdspladser. Der er i de nuværende tjenesterejsebestemmelser ikke taget tilstrækkeligt hensyn til denne situation. Bestemmelserne bør derfor tilpasses, så udgifterne til overnatning godtgøres ved hjælp af standardbeløb.

(27)

Arbejdsvilkårene for personale ansat i tredjelande bør moderniseres og gøres mere omkostningseffektive, så der opnås omkostningsbesparelser. De årlige ferierettigheder bør tilpasses, og der bør indføres mulighed for at tage flere parametre i brug ved fastsættelsen af godtgørelse for levevilkår, uden at det indvirker på det generelle mål om at opnå omkostningsbesparelser. Betingelserne for ydelse af boligtilskud bør revideres for bedre at tage hensyn til de lokale forhold og for at mindske den administrative byrde.

(28)

Der bør gælde mere fleksible rammer for ansættelsen af kontraktansat personale. EU-institutionerne bør derfor have mulighed for at ansætte kontraktansatte i op til seks år med henblik på udførelse af opgaver under tjenestemænds eller midlertidigt ansattes tilsyn. Det store flertal af tjenestemænd vil fortsat blive ansat på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, men herudover bør institutionerne have tilladelse til at afholde interne udvælgelsesprøver, som undtagelsesvis og under særlige betingelser kan være åbne for kontraktansatte.

(29)

Der bør fastsættes overgangsordninger for at gøre det muligt at anvende de nye bestemmelser og foranstaltninger gradvist under overholdelse af de erhvervede rettigheder og berettigede forventninger, der gør sig gældende for det personale, der var ansat før ikrafttrædelsen af disse ændringer af personalevedtægten.

(30)

Ansatte i agenturerne er i lighed med det øvrige personale, som er omfattet af personalevedtægten, omfattet af Unionens pensionsordning. Agenturer, som er fuldt ud selvfinansierede, betaler på nuværende tidspunkt arbejdsgiverbidraget til ordningen. For at sikre budgetmæssig gennemsigtighed og en mere afbalanceret byrdefordeling bør agenturer, som delvis finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget, betale en del af arbejdsgiverbidraget svarende til den andel, som agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget udgør af dets samlede indtægter. Eftersom denne nye bestemmelse kan kræve en justering af de relevante bestemmelser om de gebyrer, som agenturerne opkræver, bør den først finde anvendelse fra 1. januar 2016. Kommissionen bør om fornødent fremsætte forslag om tilpasning af disse bestemmelser.

(31)

Af hensyn til en forenkling og en sammenhængende personalepolitik bør de bestemmelser, som Kommissionen vedtager med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, finde tilsvarende anvendelse for agenturerne. For at sikre, at der om nødvendigt bliver taget hensyn til agenturernes særlige situation, kan agenturerne imidlertid anmode om Kommissionens tilladelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser, som afviger fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget, eller til ikke at anvende Kommissionens bestemmelser overhovedet.

(32)

Der bør udarbejdes et register over samtlige bestemmelser, der vedtages med henblik på personalevedtægtens gennemførelse, som bør forvaltes af Den Europæiske Unions Domstol. Dette register, der skal kunne konsulteres af alle institutioner, agenturer og medlemsstater, vil give større åbenhed og fremme en konsekvent anvendelse af personalevedtægten.

(33)

Med det formål at harmonisere og præcisere reglerne om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser og under henvisning til deres interne og administrative karakter bør de relevante beslutningsbeføjelser overdrages til ansættelsesmyndigheden og myndigheden for indgåelse af kontrakter.

(34)

I betragtning af, at der beskæftiges et stort antal midlertidigt ansatte i agenturerne, og at det er nødvendigt at fastlægge en sammenhængende personalepolitik, bør der oprettes en ny kategori for midlertidigt ansatte og fastsættes særlige bestemmelser for denne kategori.

(35)

Kommissionen bør fortsætte med at overvåge budgetsituationen i forbindelse med den fælles sygesikringsordning og træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvis der er en strukturel ubalance i systemet.

(36)

Det bestemmes i artikel 15 i protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, at visse oplysninger om tjenestemænd og øvrige ansatte skal fremsendes til medlemsstaternes regeringer.

(37)

Af hensyn til gennemførelsen af de målsætninger, der er fastsat i personalevedtægten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig med henblik på visse aspekter af arbejdsvilkårene. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter, sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet —

1)

I artikel 1d foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 1e, stk. 1, affattes således:

"1.   Tjenestemænd i aktiv tjeneste skal have adgang til foranstaltninger af social art, herunder specifikke foranstaltninger til at forene arbejds- og familieliv, der vedtages af institutionerne, og til serviceydelser, der ydes af de sociale velfærdsorganer, der er omtalt i artikel 9. Tidligere tjenestemænd kan få adgang til et begrænset antal foranstaltninger af social art."

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

1.   I den stillingsoversigt, der er vedlagt som bilag til den afdeling i budgettet, der vedrører hver institution, fastsættes antallet af stillinger i hver lønklasse og ansættelsesgruppe.

2.   Denne oversigt skal for hver institutions vedkommende sikre, at antallet af ledige stillinger i alle lønklasser i stillingsoversigten pr. 1. januar hvert år svarer til antallet af tjenestemænd i aktiv tjeneste i den lavere lønklasse pr. 1. januar i det foregående år multipliceret med de satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, for den pågældende lønklasse, jf. dog princippet om meritbaseret forfremmelse som fastsat i artikel 45. Disse satser anvendes på grundlag af et femårs gennemsnit fra 1. januar 2014.

3.   De satser, der er fastsat i bilag I, afdeling B, skal udgøre en del af den rapport, der er omhandlet i artikel 113.

4.   Gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende ansættelsesgruppe AST/SC og overgangsbestemmelserne i artikel 31 i bilag XIII under hensyntagen til udviklingen i behovet for personale til udførelse af sekretær- og kontoropgaver i samtlige institutioner og udviklingen vedrørende faste og midlertidige stillinger i ansættelsesgrupperne AST og AST/SC skal udgøre en del af den i artikel 113 omhandlede rapport."

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 10, stk. 1, andet punktum, ændres "institutionerne" til "institutionernes ansættelsesmyndigheder".

7)

Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

En tjenestemand skal i udøvelse af sin tjeneste og i sin adfærd udelukkende lade sig lede af Unionens interesser. Han må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed, organisation eller person uden for sin institution. Han udfører de opgaver, han har fået tildelt, objektivt og upartisk og under overholdelse af sin forpligtelse til loyalitet over for Unionen.

En tjenestemand må ikke uden ansættelsesmyndighedens samtykke fra en regering eller fra anden side uden for den institution, han tilhører, modtage titler, ordner, æresbevisninger, begunstigelser, belønninger, gaver eller vederlag af nogen art, medmindre de tildeles for tjenester, som enten er udført før udnævnelsen eller under en orlov med henblik på militærtjeneste eller anden national tjeneste og specifikt vedrørende en sådan tjeneste.

Ansættelsesmyndigheden undersøger forud for ansættelsen af en tjenestemand, hvorvidt kandidaten har personlige interesser, som kan bringe vedkommendes uafhængighed i fare, eller om der foreligger nogen anden interessekonflikt. Med henblik herpå informerer kandidaten ved hjælp af en særlig formular ansættelsesmyndigheden om enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt. I sådanne tilfælde tager ansættelsesmyndigheden hensyn hertil i en behørig begrundet udtalelse. Om nødvendigt, træffer ansættelsesmyndigheden de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2.

Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på tjenestemænd, der vender tilbage efter tjenestefrihed af personlige årsager."

8)

Artikel 16 affattes således:

"Artikel 16

En tjenestemand er efter at være udtrådt af tjenesten fortsat bundet af pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til accept af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

En tjenestemand, som inden for to år efter sin udtræden af tjenesten påtænker at udøve erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej skal oplyse sin institution herom ved hjælp af en særlig formular. Hvis denne virksomhed har forbindelse med det arbejde, den pågældende har udført i de tre sidste tjenesteår, og risikerer at være i modstrid med institutionens legitime interesser, kan ansættelsesmyndigheden, alt efter tjenestens interesse, enten forbyde tjenestemanden at udføre denne virksomhed eller stille de betingelser herfor, som den måtte anse for nødvendige. Ansættelsesmyndigheden meddeler sin afgørelse inden for tredive arbejdsdage fra modtagelsen af oplysningen efter høring af Det Paritetiske Udvalg. Er der ikke givet meddelelse inden for denne frist, anses dette for at være en stiltiende accept.

For så vidt angår forhenværende seniormanagere, som defineret i gennemførelsesbestemmelserne, forbyder ansættelsesmyndigheden principielt disse, i en periode på 12 måneder efter udtrædelsen af tjenesten, at udøve lobbyisme over for personale i deres tidligere institution på deres virksomheds, klienters eller arbejdsgivers vegne på områder, som de har haft ansvar for i løbet af de sidste tre tjenesteår.

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5) offentliggør hver institution årligt oplysninger om gennemførelsen af tredje afsnit, herunder en liste over alle de sager, som er blevet vurderet.

9)

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

"1.   Alle rettigheder til skriftligt arbejde eller andet arbejde udført af en tjenestemand under udøvelse af tjenesten tilhører Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Unionens aktiviteter, eller hvor sådanne skriftlige arbejder og andet arbejde vedrører Det Europæiske Atomenergifællesskabs aktiviteter, Atomenergifællesskabet. Unionen eller evt. Det Europæiske Atomenergifællesskab har ret til at gøre krav på ophavsretten til sådanne arbejder."

10)

Artikel 19 affattes således:

"Artikel 19

En tjenestemand kan ikke med nogen begrundelse uden samtykke fra ansættelsesmyndigheden fremlægge sådanne kendsgerninger for retten, som han i medfør af sin stilling er blevet bekendt med. Dette samtykke kan kun nægtes, såfremt Unionens interesser kræver det, og såfremt afslaget ikke kan få strafferetlige følger for tjenestemanden. En tjenestemand er fortsat pålagt denne forpligtelse efter udtrædelse af tjenesten.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på tjenestemænd eller forhenværende tjenestemænd, der afgiver vidneforklaring for Den Europæiske Unions Domstol eller for en institutions disciplinærråd i en sag vedrørende en ansat eller tidligere ansat i Den Europæiske Union."

11)

I artikel 21a tilføjes følgende stykke:

"3.   En tjenestemand, der underretter sine overordnede om tjenstlige ordrer, han anser for at være forbundet med uregelmæssigheder, eller som kunne medføre alvorlige vanskeligheder, må ikke lide nogen skade på grund af dette."

12)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 22c

I overensstemmelse med artikel 24 og artikel 90 indfører hver institution en procedure for behandling af klager indgivet af tjenestemænd over den måde, hvorpå de er blevet behandlet efter eller som følge af deres opfyldelse af deres forpligtelser i medfør af artikel 22a eller artikel 22b. Den pågældende institution sikrer, at sådanne klager behandles fortroligt samt, når det anses for påkrævet som følge af omstændighederne, inden udløbet af de i artikel 90 fastsatte frister.

Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger interne bestemmelser om bl.a.:

13)

I artikel 26a ændres "institutionerne" til "institutionernes ansættelsesmyndigheder".

14)

Artikel 27 affattes således:

"Artikel 27

Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen råder over de bedst kvalificerede tjenestemænd, både med hensyn til kompetence, arbejdsindsats og integritet, og at disse udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgerne i Unionens medlemsstater. Ingen stillinger kan forbeholdes statsborgere fra en bestemt medlemsstat.

Med henvisning til princippet om, at Unionens statsborgere er lige, har institutionerne mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der er blevet konstateret en væsentlig skævhed i tjenestemændenes fordeling på nationalitet, som ikke er objektivt begrundet. Sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger skal være velbegrundede og må aldrig føre til, at der anvendes ansættelseskriterier, som ikke er meritbaserede. Før der træffes sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger, vedtager ansættelsesmyndigheden i den berørte institution almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med artikel 110.

Efter en treårig periode med start den 1. januar 2014 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af stk. 2.

Med henblik på at lette ansættelse på et så bredt geografisk grundlag som muligt, tilstræber institutionerne at understøtte flersproget og multikulturel uddannelse for de ansattes børn."

15)

Artikel 29, stk. 1, affattes således:

"1.   Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:

eller gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser eller på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.

Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.

Samtidig med at princippet om, at det store flertal af tjenestemænd skal ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, fastholdes, kan ansættelsesmyndigheden som en undtagelse fra litra d) og kun i særlige tilfælde beslutte at afholde en intern udvælgelsesprøve i institutionen, som også er åben for kontraktansatte som fastsat i artikel 3a og 3b i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Denne sidstnævnte kategori af ansatte er underlagt begrænsninger med hensyn til denne mulighed som fastsat i artikel 82, stk. 7, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og for så vidt angår de specifikke opgaver, de havde ret til at udføre som kontraktansatte."

16)

Artikel 30 affattes således:

"Artikel 30

Ansættelsesmyndigheden udpeger en udvælgelseskomité til hver udvælgelsesprøve. Komiteen opstiller en liste over egnede ansøgere.

Ansættelsesmyndigheden udvælger fra denne liste den eller de ansøgere, som skal besætte de ledige stillinger.

Disse ansøgere skal have adgang til fyldestgørende oplysninger om relevante ledige stillinger, der offentliggøres af institutionerne og agenturerne."

17)

Artikel 31, stk. 2, første punktum, affattes således:

"Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne SC 1 til SC 2, AST 1 til AST 4 eller AD 5 til AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2."

18)

I artikel 32, stk. 3, ændres "institutionen" til "hver institutions ansættelsesmyndighed".

19)

Artikel 34 affattes således:

"Artikel 34

1.   Alle tjenestemænd har en prøvetid på ni måneder, inden de kan fastansættes. Beslutningen om fastansættelse af en tjenestemand træffes på baggrund af den i stk. 3 nævnte udtalelse samt på baggrund af den viden, som er til rådighed for ansættelsesmyndigheden, vedrørende den prøveansatte tjenestemands adfærd for så vidt angår kapitel II.

Hvis en tjenestemand i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselorlov som omhandlet i artikel 58 eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan ansættelsesmyndigheden forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.   Der kan afgives en udtalelse om den prøveansatte på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den prøveansattes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for otte arbejdsdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne sendes straks af den prøveansatte tjenestemands umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk. Ansættelsesmyndigheden kan træffe beslutning om at afskedige den prøveansatte tjenestemand inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller overføre vedkommende til en anden afdeling i den resterende del af prøvetiden.

3.   Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den prøveansatte tjenestemands evne til at varetage de med hans stilling forbundne opgaver samt om hans tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den pågældende, som kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden i henhold til stk. 1, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den prøveansattes umiddelbart overordnede til ansættelsesmyndigheden, som inden for tre uger indhenter en udtalelse om prøvetidens videre forløb fra Bedømmelsesudvalget, der er sammensat paritetisk.

En prøveansat tjenestemand, hvis arbejdsindsats eller adfærd ikke berettiger vedkommende til at blive fastansat, afskediges.

4.   Medmindre den prøveansatte tjenestemand, der afskediges, har mulighed for straks at få andet arbejde, har han ret til en erstatning svarende til tre måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mere end et år, til to måneders grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindst seks måneder, og til en måneds grundløn, hvis han har gjort tjeneste i mindre end seks måneder.

5.   Stk. 2, 3, og 4 finder ikke anvendelse for prøveansatte tjenestemænd, der tager deres afsked inden prøvetidens udløb."

20)

I artikel 35 tilføjes følgende litra:

21)

I artikel 37, litra b), andet led, erstattes "Unionens institutioner" med "EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder".

22)

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

23)

Artikel 42a affattes således:

"Artikel 42a

Enhver tjenestemand har for hvert barn ret til en forældreorlov af en varighed på højst seks måneder, under hvilken der ikke udbetales grundløn, og som skal tages i de første tolv år efter barnets fødsel eller adoption. Orlovens varighed kan fordobles for enlige forsørgere, der anerkendes som sådanne ifølge de almindelige gennemførelsesbestemmelser, der vedtages af de enkelte institutioners ansættelsesmyndighed, samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutions læge. Orloven kan opdeles i flere perioder, hver af en varighed på mindst en måned.

Under forældreorloven bevarer tjenestemanden sit medlemskab af de sociale sikringsordninger. Han erhverver fortsat pensionsrettigheder og bevarer retten til børnetilskud og uddannelsestillæg for børn, som han har forsørgerpligt over for. Han bevarer ligeledes sin stilling, sin ret til at avancere til højere løntrin og muligheden for at komme i betragtning ved forfremmelse. Orloven kan tages i form af en periode helt uden arbejde eller i form af halvtidsarbejde. Hvis forældreorloven tages i form af halvtidsarbejde, fordobles den maksimale varighed, der er nævnt i stk. 1. Under forældreorloven har en tjenestemand krav på en godtgørelse på 911,73 EUR om måneden eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, men må ikke udføre nogen anden form for lønnet arbejde. Institutionen afholder hele bidraget til de i artikel 72 og 73 fastsatte sociale sikringsordninger, og dette beregnes på grundlag af tjenestemandens grundløn. I tilfælde af en orlov i form af halvtidsarbejde finder denne bestemmelse dog kun anvendelse på forskellen mellem den fulde grundløn og den forholdsvis nedsatte grundløn. For den faktisk udbetalte del af grundlønnen beregnes tjenestemandens bidrag ved anvendelse af de samme procenter som dem, der ville blive anvendt ved fuldtidsarbejde.

Godtgørelsen forhøjes til 1 215,63 EUR om måneden, eller 50 % af dette beløb i tilfælde af halvtidsarbejde, for enlige forsørgere samt for forældre til børn med et handicap eller en alvorlig sygdom, der er anerkendt af institutionens læge, som omhandlet i stk. 1 og i de første tre måneder af forældreorloven, når faderen tager denne under barselsorloven, eller en af forældrene tager den umiddelbart efter barselsorloven, under adoptionsorloven eller umiddelbart efter adoptionsorloven.

Forældreorlov kan forlænges med yderligere seks måneder med en godtgørelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 2. For enlige forsørgere som omhandlet i stk. 1 kan forældreorlov forlænges med yderligere 12 måneder med en ydelse, der begrænses til 50 % af det beløb, der er anført i stk. 3.

Beløbene i denne artikel ajourføres på de samme betingelser som lønnen."

24)

I afsnit III, kapitel 2, tilføjes følgende afdeling:

"Afdeling 7

Orlov i tjenestens interesse

Artikel 42c

En tjenestemand med mindst ti års tjenesteår kan tidligst fem år før sin pensionsberettigende alder efter afgørelse truffet af ansættelsesmyndigheden sendes på orlov i tjenestens interesse som følge af organisatoriske behov i forbindelse med erhvervelse af nye kompetencer i institutionerne.

Det samlede antal tjenestemænd, der hvert år sendes på orlov i tjenestens interesse, må højst udgøre 5 % af tjenestemænd i samtlige institutioner, der året forinden gik på pension. Det således beregnede samlede antal tildeles hver institution i henhold til deres respektive antal tjenestemænd pr. 31. december det foregående år. Resultatet af denne tildeling rundes op til det nærmeste hele tal i hver institution.

En sådan orlov har ikke karakter af en disciplinær foranstaltning.

Orlovens varighed skal i princippet svare til perioden frem til det tidspunkt, hvor tjenestemanden når den pensionsberettigende alder. Imidlertid kan ansættelsesmyndigheden i særlige situationer beslutte at bringe orloven til ophør og lade tjenestemanden genindtræde i tjenesten.

Når en tjenestemand på orlov i tjenestens interesse når den pensionsberettigende alder, pensioneres han automatisk.

For orlov i tjenestens interesse gælder følgende bestemmelser:

Den tjenestemand, der således er sendt på orlov, modtager en godtgørelse, der beregnes i henhold til bestemmelserne i bilag IV.

Efter anmodning fra tjenestemanden er godtgørelsen betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af godtgørelsen. I sådanne tilfælde tages tjenestetiden som tjenestemand på orlov i tjenestens interesse i betragtning ved beregningen af de pensionsgivende tjenesteår i henhold til artikel 2 i bilag VIII.

Godtgørelsen korrigeres ikke med en justeringskoefficient."

25)

Artikel 43 affattes således:

"Artikel 43

For hver tjenestemand udfærdiges der hvert år en udtalelse vedrørende hans kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfærd i henhold til de betingelser, der fastsættes af den enkelte institutions ansættelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 110. Det skal fremgå af denne udtalelse, om tjenestemandens indsats har været tilfredsstillende eller ej. Ansættelsesmyndigheden for den enkelte institution fastsætter bestemmelser, som giver ret til at indgive en klage under bedømmelsesproceduren, og denne ret skal være udnyttet, inden der klages i henhold til artikel 90, stk. 2.

Fra og med lønklasse AST 5 kan udtalelsen også indeholde en tilkendegivelse af, om den pågældende i betragtning af den præsterede indsats har de nødvendige forudsætninger for at kunne varetage en stilling som administrator.

Tjenestemanden gøres bekendt med udtalelsens indhold. Han har ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig."

26)

Artikel 44 affattes således:

"Artikel 44

En tjenestemand med to års anciennitet på et løntrin inden for sin lønklasse stiger automatisk til nærmeste højere løntrin inden for samme lønklasse, medmindre hans indsats i den seneste udtalelse i henhold til artikel 43 er blevet vurderet som utilfredsstillende. En tjenestemand stiger til næste løntrin inden for sin lønklasse efter senest fire år, medmindre proceduren i artikel 51, stk. 1, finder anvendelse.

Når en tjenestemand udnævnes til kontorchef, direktør eller generaldirektør i samme lønklasse, og forudsat at hans indsats har været tilfredsstillende i de første ni måneder i den i artikel 43 nævnte betydning, stiger han med tilbagevirkende kraft et løntrin i denne lønklasse på det tidspunkt, hvor udnævnelsen får virkning. Denne stigning skal medføre en forhøjelse af den månedlige grundløn med samme procent som den, der i hver lønklasse opnås ved stigning fra første til andet løntrin. Hvis forhøjelsen er mindre, eller hvis tjenestemanden allerede befinder sig på sidste løntrin i sin lønklasse, modtager han en forhøjelse af grundlønnen, der sikrer den pågældende stigning mellem første og andet løntrin, indtil den næste forfremmelse får virkning."

27)

I artikel 45 foretages følgende ændringer:

28)

I artikel 45a foretages følgende ændringer:

29)

I artikel 48, stk. 3, ændres "ansættelsesgruppe AST" til "ansættelsesgruppe AST og AST/SC".

30)

I artikel 50, stk. 8, ændres "55" til "58".

31)

Artikel 51 affattes således:

"Artikel 51

1.   Hver institutions ansættelsesmyndighed fastlægger procedurer med henblik på at fastslå, håndtere og afhjælpe tilfælde af utilstrækkelig faglig indsats på en rettidig og hensigtsmæssig måde.

Når ansættelsesmyndigheden i hver institution vedtager interne bestemmelser, skal den respektere følgende bestemmelser:

2.   Tjenestemanden har ret til at blive gjort bekendt med alle de akter, der vedrører ham, samt til at tage genparter af alle sagens akter. Til forberedelse af forsvaret har han en frist på mindst 15, men højst 30 dage fra datoen for modtagelsen af indstillingen. Han kan lade sig bistå af en person efter eget valg. Tjenestemanden kan forelægge sine bemærkninger skriftligt. Tjenestemanden høres af Det Paritetiske Rådgivende Udvalg. Han kan også indkalde vidner.

3.   Institutionen repræsenteres over for Det Paritetiske Rådgivende Udvalg af en tjenestemand, som ansættelsesmyndigheden har bemyndiget hertil. Denne har samme rettigheder som den tjenestemand, hvis sag er til behandling.

4.   På grundlag af indstillingen, jf. stk. 1, litra b), og under hensyn til den pågældende tjenestemands og vidnernes eventuelle skriftlige eller mundtlige udtalelser afgiver Det Paritetiske Rådgivende Udvalg med stemmeflerhed en begrundet udtalelse om den eventuelle foranstaltning, det finder berettiget ud fra de faktiske omstændigheder, der har kunnet konstateres. Det meddeler ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden denne udtalelse senest to måneder efter den dag, hvor sagen blev forelagt for udvalget. Formanden deltager kun i Det Paritetiske Rådgivende Udvalgs afgørelser, når der er tale om procedurespørgsmål eller i tilfælde af stemmelighed.

5.   En tjenestemand, der afskediges på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, har i den i stk. 6 fastlagte periode ret til en månedlig afskedigelsesgodtgørelse svarende til den månedlige grundløn for en tjenestemand på første løntrin i lønklasse AST 1. Tjenestemanden har i samme periode også ret til de familietillæg, der er omhandlet i artikel 67. Husstandstillægget beregnes på grundlag af den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AST 1 i overensstemmelse med artikel 1 i bilag VII.

Denne godtgørelse udbetales ikke, hvis tjenestemanden tager sin afsked efter indledningen af den i stk. 1 og 2 omhandlede procedure, eller hvis han allerede umiddelbart har ret til fuld pensionsudbetaling. Hvis han har erhvervet ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i henhold til en national arbejdsløshedsordning, fradrages denne understøttelse i ovennævnte godtgørelse.

6.   Den periode, i hvilken de i stk. 5 omhandlede udbetalinger foretages, beregnes således:

7.   Tjenestemænd, som degraderes på grund af utilstrækkelig faglig indsats i tjenesten, kan efter en periode på seks år anmode om, at enhver omtale af den pågældende foranstaltning slettes i deres personlige aktmapper.

8.   Tjenestemænd har ret til godtgørelse af de rimelige omkostninger, de har haft i forbindelse med sagens behandling, blandt andet salær til en forsvarer, der ikke er ansat ved institutionen, hvis den i denne artikel omhandlede procedure afsluttes, uden at der træffes afgørelse om afskedigelse eller degradering."

32)

Artikel 52 affattes således:

"Artikel 52

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 50 pensioneres en tjenestemand:

En tjenestemand kan imidlertid efter ansøgning, og forudsat at ansættelsesmyndigheden finder det berettiget i tjenestens interesse, fortsætte med at arbejde, indtil han fylder 67 år, eller undtagelsesvist indtil han fylder 70 år, hvorefter han pensioneres automatisk den sidste dag i den måned, han fylder 67 hhv. 70 år.

Beslutter ansættelsesmyndigheden at give en tjenestemand tilladelse til at forblive i tjenesten efter det fyldte 66. år, gælder denne tilladelse for højst ét år. Tilladelsen kan fornyes efter ansøgning fra tjenestemanden."

33)

I artikel 55 foretages følgende ændringer:

34)

Artikel 55a, stk. 2, affattes således:

"2.   Tilladelse skal gives i følgende tilfælde:

Når der anmodes om tilladelse til deltidsbeskæftigelse for at følge supplerende uddannelse eller i de sidste tre år inden den pensionsberettigende alder, men ikke før en alder af 58 år, kan ansættelsesmyndigheden kun undtagelsesvist afslå anmodningen eller udskyde det tidspunkt, fra hvilket tilladelsen får virkning, hvis der foreligger afgørende tjenstlige grunde til at gøre dette.

Hvis tilladelsen gives for at tage sig af en alvorligt syg eller handicappet ægtefælle, slægtning i op- eller nedadstigende linje, bror eller søster eller for at følge en supplerende uddannelse, må den samlede længde af disse perioder ikke overstige fem år i løbet af tjenestemandens karriere."

35)

Artikel 56, stk. 3, affattes således:

"Det af tjenestemænd i lønklasse SC 1 til SC 6 og lønklasse AST 1 til AST 4 udførte overarbejde giver i henhold til de i bilag VI fastsatte betingelser ret til arbejdstidsudligning eller til et vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet har fundet sted."

36)

Artikel 56a, stk. 2, affattes således:

"Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i henhold til artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene."

37)

Artikel 56b, stk. 2, affattes således:

"Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til denne form for tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene."

38)

Artikel 56c, stk. 2, affattes således:

"Efter høring af Vedtægtsudvalget fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 og 112, hvilke kategorier tjenestemænd der er berettiget til de særlige tillæg, og hvilke betingelser og satser der gælder for ydelse af tillæggene."

39)

I artikel 57, stk. 1, ændres "Unionens institutioner" til "EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder".

40)

Artikel 58 affattes således:

"Artikel 58

Ud over den ferie og orlov, der er omhandlet i artikel 57, har en gravid kvinde mod fremlæggelse af lægeattest ret til en orlov på tyve uger. Orloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et barn med et handicap eller en alvorlig sygdom er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge."

41)

Artikel 61 affattes således:

"Artikel 61

Der udarbejdes efter fælles aftale mellem EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder og efter udtalelse fra vedtægtsudvalget lister over helligdage samt øvrige fridage."

42)

Artikel 63 affattes således:

"Artikel 63

Tjenestemænds vederlag udtrykkes i euro. Det udbetales i det lands valuta, hvor tjenestemanden gør tjeneste, eller i euro.

Vederlag udbetalt i en anden valuta end euro beregnes på grundlag af de vekselkurser, der anvendes ved gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget pr. 1. juli i det pågældende år.

Vekselkurserne ajourføres hvert år med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for den årlige ajourføring af lønningsniveauet, jf. artikel 65."

43)

Artikel 64 affattes således:

"Artikel 64

En tjenestemands vederlag udtrykt i euro justeres efter fradrag af de beløb, der tilbageholdes i henhold til denne vedtægt eller gennemførelsesforordninger til denne, med en koefficient, der er over, under eller lig med 100 %, afhængig af levevilkårene på de forskellige tjenestesteder.

Disse justeringskoefficienter fastlægges eller trækkes tilbage og ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. For så vidt angår ajourføringen, forstås alle koefficienter som referenceværdier. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte koefficienter inden for en frist på to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Der gælder ingen justeringskoefficient for Belgien og Luxembourg på grund af disse tjenestesteders særlige referencerolle som hovedsædet og det oprindelige hjemsted for de fleste af institutionerne."

44)

Artikel 65 affattes således:

"Artikel 65

1.   Vederlaget for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte ajourføres hvert år under hensyntagen til Unionens økonomiske politik og socialpolitik. Der tages særlig hensyn til eventuelle forhøjelser af lønningerne for de offentlige ansatte i medlemsstaterne samt nødvendigheden af nyansættelse. Ajourføringen af vederlagene gennemføres i overensstemmelse med bilag XI. Ajourføringen finder sted inden årets udgang på grundlag af en rapport fra Kommissionen baseret på statistiske oplysninger fra Den Europæiske Unions Statistiske Kontor i overensstemmelse med medlemsstaternes statistiske kontorer; de statistiske oplysninger skal gengive situationen i de enkelte medlemsstater pr. 1. juli. Denne rapport skal indeholde oplysninger vedrørende de budgetmæssige konsekvenser for EU-tjenestemænds vederlag og pensioner. Den sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.

Beløbene i artikel 42a, stk. 2 og 3, artikel 66 og 69, bilag VII, artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 1, og bilag XIII, artikel 8, stk. 2, beløbene i den tidligere artikel 4a i bilag VII, som ajourføres efter artikel 18, stk. 1, i bilag XIII, beløbene i artikel 24, stk. 3, artikel 28a, stk. 3, andet afsnit, artikel 28a, stk. 7, artikel 93 og 94, artikel 96, stk. 3, andet afsnit og artikel 96, stk. 7, artikel 133, 134 og 136 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, beløbene i artikel 1, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76 (6) og koefficienten for de beløb, der fastsættes i artikel 4 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 (7) ajourføres en gang om året i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

2.   I tilfælde af en væsentlig ændring i leveomkostningerne, ajourføres de beløb, der fastsættes i stk. 1, og de koefficienter, der fastsættes i artikel 64, i overensstemmelse med bilag XI. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte beløb og koefficienter senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Beløbene i stk. 1 og koefficienterne i artikel 64 skal forstås som beløb og koefficienter, hvis faktiske værdi på et givet tidspunkt underkastes en ajourføring uden behov for en ny retsakt.

4.   Der vil, uden at dette berører artikel 3, stk. 5 og 6 i bilag XI, ikke blive foretaget en ajourføring, jf. stk. 1 og 2, i 2013 og 2014.

45)

I artikel 66 foretages følgende ændringer:

46)

Artikel 66a affattes således:

"Artikel 66a

1.   Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 og under hensyntagen til anvendelsen, jf. dog artikel 65, stk. 3, af metoden for ajourføring af tjenestemændenes vederlag og pension opkræves der i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2023 et såkaldt "solidaritetsbidrag", som er en midlertidig foranstaltning, der pålægges den løn, som udbetales til Unionens personale i aktiv tjeneste.

2.   Solidaritetsbidraget, som beregnes af det i stk. 3 fastsatte grundlag, er på 6 %. Satsen er dog på 7 % for tjenestemænd tilhørende lønklasse AD 15, løntrin 2, og derover.

4.   Solidaritetsbidraget opkræves hver måned i form af fradrag i lønnen; provenuet føres som indtægt på Den Europæiske Unions almindelige budget."

47)

Artikel 67, stk. 3, affattes således:

"3.   Ansættelsesmyndigheden kan træffe særlig og begrundet bestemmelse om, at børnetilskuddet skal fordobles på grundlag af lægeerklæringer, der godtgør, at det pågældende barn har et handicap eller en længerevarende sygdom, der påfører tjenestemanden betydelige udgifter."

48)

I artikel 72 foretages følgende ændringer:

49)

I artikel 73, stk. 1, ændres "Unionens institutioner" til "EU-institutionernes ansættelsesmyndigheder".

50)

I artikel 76a, andet punktum, ændres "institutionerne" til "institutionernes ansættelsesmyndigheder".

51)

Artikel 77 affattes således:

"Artikel 77

En tjenestemand, der har gjort tjeneste i mindst ti år, er berettiget til pension. Han har dog uden hensyn til tjenestetidens længde ret til denne pension, hvis han er over den pensionsberettigende alder, hvis det ikke har været muligt for ham at genindtræde i en periode, hvor han har været på ventepenge, eller i det tilfælde, hvor han er blevet fritaget fra stillingen i tjenestens interesse.

Den maksimale pension udgør 70 % af den sidste grundløn i den sidste lønklasse, i hvilken tjenestemanden har været indplaceret i mindst et år. For hvert tjenesteår, udregnet på grundlag af artikel 3 i bilag VIII, udbetales 1,80 % af tjenestemandens seneste grundløn.

For tjenestemænd, der har gjort tjeneste hos en person, der udfører et hverv i henhold til traktaten om Den Europæiske Union eller traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hos en valgt formand for en af Unionens institutioner eller organer eller hos en valgt formand for en af Europa-Parlamentets politiske grupper, beregnes pensionsretten for de ved udøvelse af de nævnte funktioner erhvervede pensionsgivende tjenesteår dog efter den grundløn, der sidst er oppebåret i udøvelsen af disse funktioner, såfremt denne grundløn er højere end den, der kommer i betragtning i henhold til bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.

Alderspensionen kan ikke være lavere end 4 % af eksistensminimum pr. tjenesteår.

Retten til pension erhverves ved det fyldte 66. år.

Den pensionsberettigende alder vurderes hvert femte år med start den 1. januar 2014 på grundlag af en rapport, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal navnlig undersøge udviklingen i den pensionsberettigende alder for de offentlige ansatte i medlemsstaterne og udviklingen i levealderen for tjenestemænd i institutionerne.

Kommissionen fremsætter, hvor det er relevant, forslag om ændring af den pensionsberettigende alder i overensstemmelse med konklusionerne i denne rapport under særlig hensyntagen til udviklingen i medlemsstaterne."

52)

Artikel 78 affattes således:

"Artikel 78

I henhold til de i artikel 13-16 i bilag VIII fastsatte betingelser er den tjenestemand, der er ramt af vedvarende invaliditet, som anses for fuldstændig, og medfører, at den pågældende er ude af stand til at gøre tjeneste i en stilling i hans ansættelsesgruppe, berettiget til invaliditetsydelse.

Artikel 52 finder tilsvarende anvendelse på personer, der modtager invaliditetsydelse. Hvis modtageren af en invaliditetsydelse går på pension inden det fyldte 66. år og uden at have opnået den maksimale pensionsret, finder de almindelige regler vedrørende alderspension anvendelse. Alderspensionen fastsættes på grundlag af lønnen for den lønklasse og det løntrin, som tjenestemanden var indplaceret i på tidspunktet for hans overgang til invaliditetsydelse.

Invaliditetsydelsen fastsættes til 70 % af tjenestemandens seneste grundløn. Ydelsen kan dog ikke være mindre end eksistensminimummet.

Invaliditetsydelsen er betinget af, at der indbetales bidrag til pensionsordningen beregnet på grundlag af ydelsen.

Hvis invaliditeten skyldes en ulykke under udøvelsen eller i forbindelse med udøvelsen af tjenesten, en erhvervssygdom eller en opofrende handling i offentlig interesse eller, at tjenestemanden har sat sit liv på spil for at redde menneskeliv, kan invaliditetsydelsen ikke være mindre end 120 % af eksistensminimummet. Endvidere afholdes hele bidraget til pensionsordningen i så fald af institutionen eller organet jf. artikel 1b."

53)

Artikel 80, stk. 6, affattes således:

"De rettigheder, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse, når en tidligere tjenestemand, der oppebærer godtgørelse i henhold til artikel 50 i vedtægten eller artikel 5 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (8) eller i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 2530/72 (9) eller artikel 3 i Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1543/73 (10), afgår ved døden, og ligeledes når en tidligere tjenestemand, der er udtrådt af tjenesten, før han når den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, afgår ved døden.

54)

I artikel 81a foretages følgende ændringer:

55)

Artikel 82, st. 2, affattes således:

"2.   Når vederlagene ajourføres i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1, sker der den samme ajourføring af pensionerne."

56)

Artikel 83, stk. 1, andet afsnit, udgår.

57)

Artikel 83a, stk. 2, 3, 4 og 5, affattes således:

"2.   Agenturer, der ikke modtager tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget, indbetaler de samlede bidrag, der er nødvendige til finansiering af pensionsordningen, til dette budget. Fra 1. januar 2016 betaler agenturer, som delvis finansieres over dette budget, den del af arbejdsgiverbidraget, som svarer til forskellen mellem agenturets indtægter uden tilskuddet fra Den Europæiske Unions almindelige budget og dets samlede indtægter.

3.   Balancen i pensionsordningen sikres ved hjælp af den pensionsberettigende alder og pensionsbidragssatsen. I forbindelse med den aktuarberegning, der hvert femte år foretages i henhold til bilag XII, ajourføres bidragssatsen med henblik på at sikre, at der er balance i ordningen.

4.   Kommissionen fremlægger hvert år en ajourført aktuarmæssig vurdering som omhandlet i stk. 3 i overensstemmelse med bilag XII, artikel 1, stk. 2. Hvis denne beregning viser en afvigelse på mindst 0,25 point mellem den gældende bidragssats og den, der er nødvendig for opretholdelse af den aktuarmæssige balance, ajourføres satsen i overensstemmelse med de nærmere regler, der er fastsat i bilag XII.

5.   Med henblik på stk. 3 og 4 i denne artikel ajourføres referencebidraget som fastlagt i artikel 83, stk. 2. Kommissionen offentliggør til orientering de ajourførte bidragssatser senest to uger efter ajourføringen i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende."

58)

Afsnit VIII udgår.

59)

Artikel 110 affattes således:

"Artikel 110

1.   De almindelige bestemmelser til gennemførelse af denne vedtægt vedtages af ansættelsesmyndigheden i hver institution efter høring af Personaleudvalget og Vedtægtsudvalget.

2.   De gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen vedtager for at sætte denne vedtægt i kraft, herunder de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser, finder tilsvarende anvendelse på agenturerne. Med henblik herpå giver Kommissionen straks agenturerne meddelelse, når den har vedtaget sådanne gennemførelsesbestemmelser.

Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft i agenturerne ni måneder efter, at de er trådt i kraft i Kommissionen, eller ni måneder efter den dato, hvor Kommissionen meddeler agenturerne, at den har vedtaget de pågældende gennemførelsesbestemmelser alt efter hvilket tidspunkt, der er det seneste. Uanset ovenstående kan et agentur også beslutte at lade gennemførelsesbestemmelser træde i kraft på et tidligere tidspunkt.

Som en undtagelse kan et agentur inden den i dette stykkes andet afsnit nævnte nimåneders frist og efter høring af Vedtægtsudvalget forelægge Kommissionen til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget. På samme vilkår kan et agentur anmode Kommissionen om at godkende, at det ikke anvender visse af gennemførelsesbestemmelserne. I sidstnævnte tilfælde kan Kommissionen i stedet for at acceptere eller afvise anmodningen, kræve at agenturet forelægger den til godkendelse gennemførelsesbestemmelser, som er forskellige fra de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser.

Den i andet afsnit nævnte nimånedersfrist suspenderes fra den dato, hvor agenturet anmoder om Kommissionens godkendelse, og indtil den dato, hvor Kommissionen tilkendegiver sin holdning.

Et agentur kan desuden efter at have hørt sit personaleudvalg forelægge Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, som drejer sig om andre emner end de af Kommissionen vedtagne gennemførelsesbestemmelser, til godkendelse.

Med henblik på vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, repræsenteres agenturerne af deres bestyrelse eller et tilsvarende organ som fastsat i EU-retsakten om deres oprettelse.

3.   Agenturerne behandles ikke som institutioner, når institutionerne vedtager bestemmelser efter fælles overenskomst. Kommissionen hører imidlertid agenturerne, inden sådanne bestemmelser vedtages.

4.   Bestemmelser om gennemførelse af denne vedtægt, inkl. de i stk. 1 nævnte almindelige gennemførelsesbestemmelser og bestemmelser vedtaget ved fælles overenskomst mellem institutionernes ansættelsesmyndigheder, bekendtgøres for personalet.

5.   De administrative afdelinger i henholdsvis institutionerne og agenturerne hører regelmæssigt hinanden om anvendelsen af denne vedtægt. Ved sådanne høringer repræsenteres agenturerne af fælles repræsentanter i henhold til bestemmelser, som fastsættes efter aftale mellem agenturerne.

6.   Den Europæiske Unions Domstol fører et register over de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed vedtager med henblik på gennemførelse af denne vedtægt, og de bestemmelser, som agenturerne vedtager, for så vidt de afviger fra de af Kommissionen vedtagne bestemmelser, jf. den i stk. 2 fastsatte procedure, herunder enhver ændring heraf. Institutioner og agenturer har direkte adgang til dette register og fuld ret til at ændre deres egne bestemmelser. Medlemsstaterne har direkte adgang hertil. Kommissionen aflægger endvidere hvert tredje år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de bestemmelser, som hver institutions ansættelsesmyndighed har vedtaget med henblik på gennemførelse af denne vedtægt."

60)

Følgende artikler indsættes:

"Artikel 111

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 112 vedrørende visse aspekter af arbejdsvilkårene, visse aspekter af gennemførelsen af bestemmelserne om vederlag og udgifter og de sociale sikringsordninger.

Artikel 112

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3.   Den i artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten, artikel 13, stk. 3, i bilag VII og artikel 9 i bilag XI hertil og artikel 28a, stk. 11, og artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 56a, 56b og 56c i vedtægten og artikel 13, stk. 3, i bilag VII eller artikel 9 i bilag XI hertil eller artikel 28a, stk. 11, eller artikel 96, stk. 11, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 113

Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne vedtægt."

61)

I bilag I foretages følgende ændringer:

62)

I bilag II foretages følgende ændringer:

63)

I den eneste artikel i bilag IV foretages følgende ændringer:

64)

Bilag IVa ændres således:

65)

Bilag V ændres således:

66)

I bilag VI foretages følgende ændringer:

67)

I bilag VII foretages følgende ændringer:

68)

I bilag VIII foretages følgende ændringer:

69)

I bilag IX foretages følgende ændringer:

70)

I bilag X foretages følgende ændringer:

71)

Bilag XI affattes således:

72)

I bilag XII foretages følgende ændringer:

73)

I bilag XIII foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 1, andet led, udgår.

2)

I artikel 2 tilføjes følgende litra:

3)

Artikel 3 udgår.

4)

Artikel 3b, stk. 1, litra b), nr. i), affattes således:

5)

I artikel 8, stk. 1, ændres "artikel 2, litra a)" til "artikel 2, litra a), eller artikel 2, litra f)".

6)

Artikel 10, stk. 4, udgår.

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

1.   En midlertidigt ansat har en prøvetid på ni måneder.

Hvis den midlertidigt ansatte i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselorlov som omhandlet i artikel 58 i vedtægten eller ulykke forhindres i at udføre sit arbejde i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.   Der kan afgives en udtalelse om en midlertidigt ansat på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den pågældendes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for otte arbejdsdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne videresendes straks af den midlertidigt ansattes umiddelbart overordnede til den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed. På grundlag af udtalelsen kan den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed vælge enten at afskedige den midlertidigt ansatte før prøvetidens udløb med en måneds varsel eller at overflytte vedkommende til en anden afdeling i den resterende del af prøvetiden.

3.   Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den midlertidigt ansattes evne til at varetage de med stillingen forbundne opgaver samt om vedkommendes tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den midlertidigt ansatte, som kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden i henhold til stk. 1, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den midlertidigt ansattes umiddelbart overordnede til den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed.

En midlertidigt ansat, hvis arbejdsindsats eller ikke har vist sig tilfredsstillende til at fortsætte i stillingen, afskediges.

Den endelige beslutning træffes på grundlag af den i dette stykke omhandlede udtalelse samt den viden, som er til rådighed for den i artikel 6, stk. 1, nævnte myndighed, vedrørende den midlertidigt ansattes adfærd for så vidt angår vedtægtens kapitel II.

4.   Den afskedigede midlertidigt ansatte får en godtgørelse svarende til en tredjedel af hans grundløn for hver måned, han har fuldført, af sin prøvetid."

10)

I artikel 15, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende punktum:

"En midlertidigt ansat, der er indplaceret i overensstemmelse med de indplaceringskriterier, som den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed har vedtaget, bevarer sin således opnåede anciennitet i løntrinnet, hvis han ansættes som midlertidigt ansat i samme lønklasse i umiddelbar forlængelse af den foregående periode som midlertidigt ansat."

11)

Artikel 16 affattes således:

"Artikel 16

Artikel 42a, 42b og 55-61 i vedtægten vedrørende ferie, arbejdstider, overarbejde, skifteholdstjeneste, rådighedstjeneste på tjenestestedet eller i hjemmet og helligdage finder tilsvarende anvendelse. Tjenestefrihed, forældreorlov og familieorlov kan ikke vare ud over kontraktperioden. Vedtægtens artikel 41, 42, 45 og 46 finder desuden tilsvarende anvendelse på de midlertidigt ansatte, der er omhandlet i artikel 29 i bilag XIII til personalevedtægten, uanset datoen på deres ansættelseskontrakt.

Sygeorlov med løn i henhold til vedtægtens artikel 59 er dog begrænset til tre måneder eller til varigheden af det af den ansatte udførte arbejde, når denne er længere. Den pågældende orlov kan ikke gå ud over ansættelseskontraktens gyldighedsperiode.

Efter udløbet af disse frister får den ansatte, hvis tjenesteforhold ikke er bragt til ophør, til trods for at han endnu ikke kan genoptage sit arbejde, orlov uden løn.

Hvis den ansatte har pådraget sig en erhvervssygdom eller er kommet til skade under udøvelsen af sit arbejde, modtager han fortsat i hele den periode, han er uarbejdsdygtig, sit fulde vederlag, indtil han får tildelt invalidepension i henhold til artikel 33."

12)

Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

I undtagelsestilfælde, når det er bydende nødvendigt, kan der efter ansøgning gives en midlertidigt ansat tjenestefrihed af personlige årsager uden løn. Vedtægtens artikel 12b finder fortsat anvendelse i perioden med tjenestefrihed af personlige årsager uden løn.

Tilladelsen i henhold til artikel 12b gives ikke til en midlertidigt ansat med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed, uanset om den er indtægtsgivende eller ej, der omfatter lobbyisme over for den pågældendes institution, og som kan medføre, at der opstår eller kan opstå en konflikt med institutionens legitime interesser.

Den i artikel 6, stk. l, omhandlede myndighed fastsætter varigheden af denne tjenestefrihed, der ikke kan udgøre mere end en fjerdedel af den af den ansatte udståede tjenestetid og højst:

Varigheden af den i stk. 1 nævnte tjenestefrihed medregnes ikke i forbindelse med vedtægtens artikel 44, stk. 1.

Under den midlertidigt ansattes tjenestefrihed suspenderes dækningen af de i artikel 28 omhandlede sygdoms- og ulykkesrisici.

Den midlertidigt ansatte, der ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsmæssig beskæftigelse, kan dog, efter anmodning indgivet senest en måned efter at hans tjenestefrihed uden løn er begyndt, fortsat dækkes mod de i artikel 28 nævnte risici, forudsat at han under hele tjenestefriheden indbetaler halvdelen af de i den nævnte artikel fastsatte bidrag. Bidragene beregnes ud fra den midlertidigt ansattes sidst oppebårne grundløn.

Endvidere kan den i artikel 2, litra c) eller d), omhandlede midlertidigt ansatte, der godtgør at han ikke kan erhverve pensionsrettigheder under en anden pensionsordning, efter anmodning fortsat erhverve nye pensionsrettigheder under tjenestefriheden uden løn, forudsat at han indbetaler et bidrag på tre gange den i artikel 41 fastsatte sats. Bidraget beregnes ud fra den grundløn, der svarer til den midlertidigt ansattes lønklasse og -trin.

Kvinder, som har påbegyndt barselsorlov, før deres kontrakt udløber, har ret til barselsorlov med løn."

13)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 28a foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 33, stk. 1, andet afsnit ændres "det fyldte 65. år" til "det fyldte 66. år".

16)

Artikel 34 affattes således:

"Artikel 34

I tilfælde af en ansats død får de ydelsesberettigede pårørende, defineret i kapitel 4 i bilag VIII til vedtægten, en efterladtepension i overensstemmelse med artikel 35-38.

Såfremt en tidligere ansat der har oppebåret invaliditetsydelse, eller en tidligere ansat, som omhandlet i artikel 2, litra a), c), d), e) eller f), der har oppebåret alderspension, eller som er fratrådt tjenesten, inden han nåede den pensionsberettigende alder, og har anmodet om at få udsat udbetalingen af sin alderspension indtil den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor han når den pensionsberettigende alder, afgår ved døden, modtager de ydelsesberettigede pårørende, som defineret i kapitel 4 i bilag VIII til vedtægten, en efterladtepension på de i nævnte bilag fastsatte betingelser.

Såfremt en ansat, en tidligere ansat, der har oppebåret en invaliditetsydelse eller alderspension, eller en tidligere ansat, der er udtrådt af tjenesten, inden han nåede den pensionsberettigende alder, og som har anmodet om, at udbetalingen af hans alderspension udsættes indtil den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken han når den pensionsberettigende alder, har været forsvundet i mere end et år, finder bestemmelserne i kapitel 5 og 6 i bilag VIII til vedtægten om foreløbige pensionsydelser tilsvarende anvendelse på ægtefællen og personer, den forsvundne anses at have forsørgerpligt overfor."

17)

I artikel 36, stk. 1, andet punktum, ændres ordene "artikel 2, litra a), c) eller d)" til "artikel 2, litra a), c), d), e) eller f)".

18)

I artikel 37, stk. 4, ændres "det fyldte 63. år" til "han nåede den pensionsberettigende alder", og "artikel 2, litra a), c) eller d)" ændres til "artikel 2, litra a), c), d), e) eller f)."

19)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

"1.   Ved udtræden af tjenesten er en ansat i henhold til artikel 2 berettiget til alderspension, overførsel af den aktuarmæssige modværdi eller udbetaling af udtrædelsespenge på de betingelser, der er fastsat i afsnit V, kapitel 3, i vedtægten og i bilag VIII til vedtægten. Når den ansatte har krav på alderspension, nedsættes hans ret til pension forholdsmæssigt med de betalinger, der er sket i henhold til artikel 42."

20)

Artikel 42, stk. 1, affattes således:

"Den ansatte kan på betingelser, som skal fastsættes af den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed, anmode denne myndighed om at foretage de indbetalinger, som han måtte være nødsaget til at foretage for at etablere eller opretholde pensionsrettigheder i sit hjemland."

21)

Artikel 47 affattes således:

"Artikel 47

Undtagen ved dødsfald ophører ansættelsesforholdet for en midlertidigt ansat:

22)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 48a

I en given valgperiode kan vedtægtens artikel 50 finde tilsvarende anvendelse på højst fem midlertidigt ansatte seniormanagere i Europa-Parlamentets politiske grupper, som er indplaceret i lønklasse AD 15 eller AD 16, forudsat at de er fyldt 55 år og har været ansat i EU-institutionerne i 20 år og har mindst 2,5 års anciennitet i deres seneste lønklasse."

23)

Artikel 50c, stk. 2, udgår.

24)

I afsnit II tilføjes følgende kapitel:

"KAPITEL 11

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR MIDLERTIDIGT ANSATTE I HENHOLD TIL ARTIKEL 2, LITRA F)

Artikel 51

Artikel 37 med undtagelse af stk. 1, litra b), og artikel 38 i vedtægten finder tilsvarende anvendelse for de i artikel 2, litra f), nævnte midlertidigt ansatte.

Artikel 52

Som undtagelse fra artikel 17, stk. 3, kan de midlertidigt ansatte, som er omfattet af artikel 2, litra f), og som har en tidsubegrænset kontrakt, uafhængig af deres anciennitet bevilges tjenestefrihed uden løn i perioder af højst et år.

Den samlede varighed af denne form for tjenestefrihed må ikke overstige 12 år i løbet af den midlertidigt ansattes samlede karriere.

Der kan ansættes en anden i den stilling, som den midlertidigt ansatte besætter.

Efter udløbet af denne tjenestefrihed skal den midlertidigt ansatte genindtræde i den første stilling i hans lønklasse, der bliver ledig i hans ansættelsesgruppe, såfremt han er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer. Afslår han den tilbudte stilling, har han fortsat på de samme betingelser krav på at genindtræde i den næste ledige stilling svarende til hans lønklasse i hans ansættelsesgruppe; hvis han afslår det andet tilbud, kan institutionen uden varsel afslutte ansættelsesforholdet. Indtil den midlertidigt ansatte i praksis er genindtrådt i tjenesten eller udstationeret, forbliver den ansatte på orlov af personlige årsager uden løn.

Artikel 53

Det i artikel 2, litra f), omhandlede midlertidige personale ansættes på grundlag af en udvælgelsesprocedure, som tilrettelægges af et eller flere agenturer. Efter anmodning fra det eller de berørte agenturer bistår Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor agenturerne i arbejdet med bl.a. at planlægge indholdet af prøverne og at afholde udvælgelsesprocedurerne. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor sikrer, at udvælgelses-procedurerne er gennemskuelige.

I forbindelse med eksterne udvælgelsesprocedurer ansættes der kun midlertidigt personale i henhold til artikel 2, litra f), i lønklasse SC 1-SC 2, AST 1 - AST 4 og AD 5 - AD 8. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan agenturet imidlertid i behørigt begrundede tilfælde tillade, at ansættelse finder sted i lønklasse AD 9, AD 10, AD 11 og undtagelsesvist i lønklasse AD 12, såfremt der er tale om stillinger med et hertil svarende ansvar, og inden for den godkendte stillingsoversigts grænser. Det samlede antal ansættelser i lønklasse AD 9 – AD 12 i et agentur må ikke overstige 20 % af det samlede antal midlertidigt ansatte i ansættelsesgruppe AD beregnet over en femårig periode.

Artikel 54

For så vidt angår midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra f), finder indplacering i den umiddelbart højere lønklasse udelukkende sted ved udvælgelse blandt de medarbejdere, som har mindst to års anciennitet i deres lønklasse, og efter en sammenligning af de pågældende medarbejderes fortjenester og udtalelserne om dem. Vedtægtens artikel 45, stk. 1, sidste punktum, og artikel 45, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. De vejledende multiplikationsfaktorer for ækvivalens mellem gennemsnitlige karriereforløb, som er fastsat i bilag I, afdeling B, til vedtægten, må ikke overskrides.

Hvert enkelt agentur vedtager i henhold til vedtægtens artikel 110 almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 55

I de tilfælde, hvor en medarbejder, der er midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra f), efter internt opslag af en stilling flytter til en ny stilling inden for samme ansættelsesgruppe, kan han ikke indplaceres i en lavere lønklasse eller et lavere løntrin end i den tidligere stilling, dog forudsat at hans lønklasse er omfattet af stillingsopslaget.

Samme betingelser gælder i de tilfælde, hvor en sådan midlertidig ansat indgår en ny kontrakt med et agentur i umiddelbar forlængelse af en tidligere kontrakt om ansættelse som denne form for midlertidigt ansat i et andet agentur.

Artikel 56

Hvert agentur vedtager i overensstemmelse med artikel 110, stk. 2, i vedtægten almindelige gennemførelsesbestemmelser til procedurerne for ansættelse og brug af midlertidigt ansatte i henhold til artikel 2, litra f)."

25)

Afsnit III udgår.

26)

I artikel 79, stk. 2, ændres "Hver institution" til "Den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed".

27)

I artikel 80 foretages følgende ændringer:

28)

I artikel 82 foretages følgende ændringer:

29)

Artikel 84 affattes således:

"Artikel 84

1.   En kontraktansat, hvis kontrakt er på mindst et år, er på prøvetid i de i de første seks måneder af ansættelsesforholdet, hvis han er i ansættelsesgruppe I og i de første ni måneder, hvis han er i en af de øvrige ansættelsesgrupper.

Hvis en kontraktansat i løbet af sin prøvetid som følge af sygdom, barselsorlov som omhandlet i artikel 58 i vedtægten eller ulykke forhindres i at udøve sit hverv i en sammenhængende periode på mindst en måned, kan den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed forlænge prøvetiden med et tilsvarende tidsrum. Prøvetidens samlede længde kan under ingen omstændigheder overstige 15 måneder.

2.   Der kan afgives en udtalelse om den kontraktansatte på et hvilket som helst tidspunkt inden prøvetidens udløb, såfremt den pågældendes arbejdsindsats viser sig klart utilfredsstillende.

Udtalelsen meddeles den pågældende, som inden for otte arbejdsdage kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt. Udtalelsen og bemærkningerne videresendes straks af den kontraktansattes umiddelbart overordnede til den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed. På grundlag af udtalelsen kan den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed træffe beslutning om at afskedige den kontraktansatte inden prøvetidens udløb med en måneds varsel eller at overflytte vedkommende til en anden afdeling i den resterende del af prøvetiden.

3.   Senest en måned inden prøvetidens udløb skal der afgives en udtalelse om den kontraktansattes evne til at varetage de med stillingen forbundne opgaver samt om vedkommendes tjenstlige indsats og adfærd. Udtalelsen meddeles den kontraktansatte, som kan fremsætte sine bemærkninger skriftligt inden for otte arbejdsdage.

Såfremt der i udtalelsen henstilles til afskedigelse eller, i undtagelsestilfælde, til forlængelse af prøvetiden i henhold til stk. 1, sendes udtalelsen og bemærkningerne straks af den kontraktansattes umiddelbart overordnede til den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed.

En kontraktansat, hvis arbejdsindsats eller adfærd ikke berettiger vedkommende til at fortsætte i stillingen, afskediges.

Den endelige beslutning træffes på grundlag af den i stk. 3 omhandlede udtalelse samt den viden, som er til rådighed for den i artikel 6, stk. 1, nævnte myndighed, vedrørende den kontraktansattes adfærd for så vidt angår vedtægtens kapitel II.

4.   En afskediget kontraktansat har ret til en godtgørelse svarende til en tredjedel af vedkommendes grundløn for hver fuldført måned af prøvetiden."

30)

I artikel 85, stk. 3, ændres "EF-traktatens artikel 314" til "artikel 55, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union"

31)

I artikel 86, stk. 1, foretages følgende ændringer:

32)

I artikel 88, stk. 1, litra b), ændres "tre år" til "seks år"

33)

Artikel 91 affattes således:

"Artikel 91

Artikel 16-18 finder tilsvarende anvendelse.

Vedtægtens artikel 55, stk. 4, andet punktum, finder ikke tilsvarende anvendelse på kontraktansatte.

Overarbejde udført af kontraktansatte i ansættelsesgruppe III og IV giver hverken ret til arbejdstidsudligning eller vederlag.

Overarbejde udført af kontraktansatte i ansættelsesgruppe I og II giver på de i vedtægtens bilag VI fastlagte betingelser ret til enten arbejdstidsudligning eller til vederlag, hvis det af tjenstlige grunde ikke er muligt at foretage arbejdstidsudligning inden for de to måneder, der følger efter den måned, hvor overarbejdet blev udført."

34)

I artikel 95 ændres "er fyldt 63 år" til "har nået den pensionsberettigende alder"

35)

I artikel 96 foretages følgende ændringer:

36)

I artikel 101, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, ændres "65. år" til "66. år".

37)

I artikel 103 foretages følgende ændringer

38)

I artikel 106 ændres "inden det fyldte 63. år" til "inden vedkommende nåede den pensionsberettigende alder".

39)

I artikel 120 ændres "hver institution" til "den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed".

40)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 132a

I overensstemmelse med de i artikel 125, stk. 1, omhandlede gennemførelsesbestemmelser og på udtrykkelig anmodning fra det eller de respektive medlemmer, som de bistår, kan akkrediterede parlamentariske assistenter kun én gang få udbetalt enten bosættelsespenge eller bosættelsespenge efter fratræden over det pågældende medlems assistentgodtgørelse, såfremt det er godtgjort, at det var nødvendigt at skifte bopæl. Det konkrete beløb må ikke overstige, hvad der svarer til en måneds grundløn for assistenten."

41)

I artikel 139 foretages følgende ændringer:

42)

I artikel 141 ændres "hver institution" til "den i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndighed".

43)

Følgende artikel tilføjes:

"Artikel 142a

Senest den 31. december 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan disse ansættelsesvilkår for øvrige ansatte fungerer."

44)

I bilaget foretages følgende ændringer: