27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 725/2013

af 26. juli 2013

om godkendelse af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til drøvtyggere, katte og hunde (indehaver af godkendelsen er BASF SE)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Artikel 10 i nævnte forordning bestemmer, at tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2), skal underkastes en ny vurdering.

(2)

Ammoniumchlorid blev i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF godkendt uden tidsbegrænsning som fodertilsætningsstof til katte og hunde og med tidsbegrænsning til alle selskabsdyr undtagen katte og hunde ved Kommissionens direktiv 86/525/EØF (3). Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om en ny vurdering af ammoniumchlorid som fodertilsætningsstof til katte og hunde og om en ny anvendelse til drøvtyggere i henhold til forordningens artikel 7 med en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 24. maj 2012 (4), at ammoniumchlorid under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten bekræftede, at ammoniumchlorid er et kraftigt urinforsurende middel, som ved tilsætning til foder til drøvtyggere, katte og hunde sænker urinens pH-værdi. Den mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har desuden gennemgået den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af ammoniumchlorid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette tilsætningsstof godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte ammoniumchlorid, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Det i bilaget opførte tilsætningsstof til katte og hunde og foder, der indeholder tilsætningsstoffet, som produceres og mærkes før 16. august 2015 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før 16. august 2013, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(3)  EFT L 310 af 5.11.1986, s. 19.

(4)  EFSA Journal 2012;10(6):2738.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (reduktion af urins pH-værdi)

4d8

BASF SE

Ammoniumchlorid

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Ammoniumchlorid ≥ 99,0 %

(i fast form)

 

Aktivstoffets karakteristika

 

Ammoniumchlorid ≥ 99,0 %

 

NH4Cl CAS-nr.: 12125-02-9

 

Natriumchlorid ≤ 0,5 %

 

Fremstillet ved kemisk syntese

 

Analysemetode  (1)

Kvantificering af ammoniumchlorid i fodertilsætningsstoffet: titrering med natriumhydroxid (Den Europæiske Farmakopé, monografi 0007) eller titrering med sølvnitrat (JECFA, monografi om ammoniumchlorid).

Drøvtyggere

10 000 i en periode på højst tre måneder

5 000 i en periode på over tre måneder

1.

Tilsætningsstoffet skal anvendes i foder som forblanding.

2.

Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller, handsker og beskyttelsesbeklædning skal bæres under håndteringen.

3.

Ved blanding af ammoniumchlorid fra forskellige kilder må det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder til drøvtyggere ikke overskrides.

16. august 2023

Katte og hunde

5 000


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx.