27.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 176/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system bør der gøres en samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet gennemført. Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende ikkerisikobaseret måletal for at forhindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere likviditetsbuffere. På grundlag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september 2009 til enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009 og blev udformet mere detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS to yderligere meddelelser om udformningen og kalibreringen af disse nye foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet. |
(2) |
Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som formand ("Larosière-gruppen") opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret sæt regler om finansiel regulering. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd på mødet den 18.-19. juni 2009 også behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter og investeringsselskaber i det indre marked. |
(3) |
Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar 2009 ("Larosière-rapporten") bør en medlemsstat kunne vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger, som anses for at være egnede til at sikre finansiel stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for det indre marked og de vedtagne grundlæggende minimumsstandarder respekteres. |
(4) |
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (4) er der ved flere lejligheder blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige retsakter, der er gældende for både kreditinstitutter og investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5). Bestemmelserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil integreres i den dispositive del af direktiv 2013/36/EU og denne forordning. |
(5) |
Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende sammen benævnt "institutter"). Denne forordning bør derfor læses sammen med nævnte direktiv. |
(6) |
Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som institut samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks. bestemmelserne om meddelelse af tilladelse til udøvelse af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsynskontrol i forbindelse med institutter. |
(7) |
Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne forordning har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og bør derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis. |
(8) |
Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler for tilsyn til en vis grad blevet harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder og muligheder for, at medlemsstaterne kan indføre strengere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle mellem de nationale regler, som kan hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne og retten til fri etablering og dermed hindre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. |
(9) |
Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkurrencevilkår inden for Unionen gør et fælles regelsæt for alle markedsaktører til et centralt element i det indre markeds funktion. Med henblik på at undgå markedsforvridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige minimumsforanstaltninger derfor sikre den størst mulige grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangsperioderne i denne forordning vigtige for at sikre en uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at undgå at skabe usikkerhed for markederne. |
(10) |
For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe for gennemførelse af standarder med at overvåge og evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-regelsættet for kapitaldækning, bør Kommissionen løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter offentliggørelsen af hver statusrapport fra BCBS om gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse og national vedtagelse af Basel III-regelsætte i andre store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre landes love eller forskrifter stemmer overens med de internationale minimumsstandarder, med henblik på at identificere forskelle, som kan være problematiske med hensyn til lige konkurrencevilkår. |
(11) |
For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de nationale lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der indføres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne. |
(12) |
Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder umiddelbart. Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der indføres afvigende nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at alle de institutter følger samme regler i hele Unionen, hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabilitet, særlig i stresssituationer. En forordning vil også mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesomkostninger, særlig for institutter, der arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør sig gældende på markederne for fast ejendom, der er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke områder, have mulighed for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier baseret på misligholdelseserfaringerne og den forventede markedsudvikling. |
(13) |
På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så som dynamisk hensættelse, bestemmelser om nationale ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som ikke vedrører behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i henhold til bestemmelserne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af kapitalandele i både den finansielle sektor og den ikke-finansielle sektor med henblik på formål, som ikke vedrører de tilsynsmæssige krav i denne forordning, bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne kunne indføre nationale bestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med denne forordning. |
(14) |
De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som senere blev gennemført i Unionen, var, at der skulle indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen havde til formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt sikrer en solid og ensartet reguleringsordning, der letter det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for regelarbitrage. På det indre marked for finansielle tjenesteydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille sig på en række punkter, hvor en række nationale forhold med at der kan observeres variationer f.eks. med hensyn til banksektorens struktur og størrelse i forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen. |
(15) |
Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en række redskaber til hindring og begrænsning af makroprudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet, men også at disse redskaber anvendes under passende kontrol, således at det indre markeds funktion ikke generes, og tillige at redskaberne anvendes gennemsigtigt og konsistent. |
(16) |
Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når makroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, være mulighed for, at de kompetente eller udpegede myndigheder i den pågældende medlemsstat kan imødegå disse risici ved hjælp af visse specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan imødegås på denne måde. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici ("ESRB") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 24. november 2010 (6) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) ("EBA") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 (7) bør have mulighed for at afgive udtalelse om, hvorvidt betingelserne for sådanne nationale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der bør være en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af nationale foranstaltninger, når der foreligger meget stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ensartede mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlemsstaterne fortsat en ledende rolle i makrotilsyn på grund af deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel stabilitet. Da afgørelsen om at vedtage nationale makroprudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af risici, der i sidste ende kan påvirke den pågældende medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budgetmæssige situation, er det i dette specifikke tilfælde nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale makroprudentielle foranstaltninger overdrages til Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i henhold til artikel 291 i TEUF. |
(17) |
Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at afvise nationale makroprudentielle foranstaltninger, bør Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om de nationale foranstaltninger skal afvises. Der kan efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afholdes en afstemning i overensstemmelse med Rådets forretningsorden (8). Rådet bør i henhold til artikel 296 i TEUF begrunde sin afgørelse for så vidt angår opfyldelsen af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben. Da makroprudentielle og systemiske risici har stor betydning for den pågældende medlemsstats finansielle marked, og der derfor er behov for en hurtig reaktion, er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fastsættes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en grundig gennemgang af Kommissionens forslag om at afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer til den konklusion, at betingelserne i denne forordning for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt, bør det altid angive sin begrundelse herfor klart og entydigt. |
(18) |
Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltninger, som de finder passende, herunder foranstaltninger til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk risiko i en bestemt medlemsstat. |
(19) |
Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller enkeltforanstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på hele banksektoren eller på en eller flere dele af sektoren i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende risikoprofiler i deres forretningsaktiviteter, eller på eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske eller geografiske sektorer i hele banksektoren. |
(20) |
Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder identificerer de samme ændringer i intensiteten af den systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan i de enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede myndigheders opfattelse bedre kan imødegås ved hjælp af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne fremsende en fælles meddelelse til Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA, skal de forelægge relevant dokumentation, herunder en begrundelse for den fælles meddelelse. |
(21) |
Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt forhøjer kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og offentliggørelseskrav. Sådanne bestemmelser bør gælde i et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt inden tre måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at anvende en sådan procedure. Kommissionen bør kun have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, der skyldes markedsudviklingen i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle medlemsstaterne. |
(22) |
En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere, hvorvidt de makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er virkningsfulde, effektive og gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumenter, hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemisk vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU. |
(23) |
Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor Kommissionen endnu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse retningslinjer hverken stride mod EU-lovgivningen eller være til hinder for anvendelsen af den. |
(24) |
Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne om fornødent kan indføre tilsvarende krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den. |
(25) |
De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte institutter. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv 2013/36/EU, da de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. |
(26) |
Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge særlige krav i forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør tilpasses institutters særlige risikoprofil. |
(27) |
Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationale tilsyn og styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner. |
(28) |
I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges EBA ved denne forordning og direktiv 2013/36/EU, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at fornødne menneskelige og finansielle ressourcer stilles til rådighed. |
(29) |
I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke direkte er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for at sikre en effektiv og konsistent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage hensyn til EBA's rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(30) |
Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennemførelse af et likviditetsdækningskrav i henhold til denne forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette den praktiske nedsættelse og drift af enkelte likviditetsundergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling for grænseoverskridende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til på eget initiativ at gribe ind med bindende mægling med henblik på de kompetente myndigheders fælles afgørelser i henhold til denne forordnings artikel 19 og 20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbindelse med en af de regelmæssige rapporter om EBA's drift i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 specifikt undersøge, om EBA skal have denne beføjelse, og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport, der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt. |
(31) |
Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke kan sikre den finansielle stabilitet effektivt, hvis ikke det tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroniveau, mens makrotilsyn ikke giver mening, medmindre det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på mikroniveau. Et tæt samarbejde mellem EBA og ESRB er afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af dets advarsler og henstillinger fuldt effektiv. EBA bør navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger indsamlet af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningspligten i denne forordning. |
(32) |
I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger er den overordnede målsætning med denne forordning at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser, og at afskrække fra uholdbar finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver en gennemgribende reform af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre et holdbart og mangfoldigt bankmiljø i Unionen bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at indføre højere kapitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for den globale økonomi. |
(33) |
Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af institutter. |
(34) |
Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på det indre marked, bør kontrolkravene svare til hinanden i hele Unionen, under hensyntagen til institutternes forskellige risikoprofiler. |
(35) |
Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede kapitalgrundlag i en koncern af institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med denne forordning. |
(36) |
I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette hensigtsmæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige værktøjer til at føre tilsyn med institutter. |
(37) |
For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparing, bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden måde. |
(38) |
Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdingselskaber, som er underlagt kravene i denne forordning på delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante grænser være berettigede som koncernens egentlige kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige kernekapital i et mellemliggende finansielt holdingselskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og den del af samme kapital, som kan henføres til moderselskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder ligeligt, når de opstår. |
(39) |
De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i forhold til den risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber (9) og konsoliderede regnskaber, der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (10) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (11), afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder for institutter efter national ret. |
(40) |
For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalanceførte poster vægtes efter risikograden. |
(41) |
Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalberegning og kapitalkrav ("Basel II-regelsættet"). De bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som er overtaget i denne forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende elementer indeholdt i Basel III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne i Basel II- og Basel III-regelsættene. |
(42) |
Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings og institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør tilskyndes til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer. I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og kreditrisikomålingssystemer. Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og denne forordnings målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I betragtning af det igangværende arbejde med at sikre passende bagstopperordninger for interne modeller bør Kommissionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve Basel I-minimumsgrænsen sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt. |
(43) |
Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer. |
(44) |
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Unionens økonomis genopretning og fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til kapital og finansiering for SMV'er, der er etableret i Unionen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og indføre ny teknologi og nyt udstyr med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alternative finansieringskilder har gjort SMV'er, der er etableret i Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virkninger. Det er derfor vigtigt at mindske den eksisterende finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig kreditstrøm til dem i den nuværende situation. Kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge deres udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter udelukkende udnytte den kapitallettelse, der tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en passende kreditstrøm til SMV'er, der er etableret i Unionen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes samlede eksponeringer mod SMV'er og det samlede kapitalfradrag. |
(45) |
I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige et instituts hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter fuldt og permanent kunne nedskrives eller konverteres fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt. Nødvendig lovgivning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er omfattet af mekanismen til yderligere tabsdækning, bør indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende genopretning og afvikling af institutter. Hvis EU-retten vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og permanent bør kunne nedskrives til nul eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke længere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den 31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og aflægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør medtages i nærværende forordning, og på baggrund af denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag. |
(46) |
Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til institutters forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt institutters forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for detaileksponeringer. Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning anvendes på en måde, der står i forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et instituts forretningsmodel og virksomhed. Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt, reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, med henblik på at garantere, at denne forordning anvendes forholdsmæssigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og fastholder proportionalitetsprincippet. |
(47) |
De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger videregives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive oplysninger, da de betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende videregivelse af disse oplysninger, når en sådan videregivelse anses for at have væsentlig virkning. |
(48) |
Denne forordnings "evolutionære" karakter gør det muligt for institutter at vælge mellem tre metoder for kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at give mindre institutter mulighed for at vælge den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således, at eksponeringsklasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i denne forordning. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser. |
(49) |
Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestemmelser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i standardmetoden, men også i andre metoder. |
(50) |
For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser med forskellig rang. |
(51) |
Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er der behov for ordninger, der har til formål at skærpe og udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af potentielle bobler for at sikre en optimal kapitalallokering på baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer i realøkonomien. |
(52) |
Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for institutter, som skal dækkes via kapitalgrundlaget. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Institutter bør have et passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko. |
(53) |
Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens. |
(54) |
Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser, der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til rådighed. |
(55) |
Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer. |
(56) |
Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre eksponeringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse. |
(57) |
Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i selskaber, som investerer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at opnå dette bør det eksponeringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver. Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller organiserende institutter, at de bibeholder eksponeringen for risikoen i forbindelse med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke struktureres således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der anvendes til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør investorerne først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne. |
(58) |
Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter andre securitiseringer, der er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter, hvormed de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndigheder bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer, der er relevante for analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør desuden undersøge, hvorvidt undgåelse af flere anvendelser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor bibeholdelseskravet omgås, og hvorvidt securitiseringsreglerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder. |
(59) |
Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra securitiseringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen. Endvidere bør kravene om rettidig omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til at skabe større tillid mellem de eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det er derfor ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere rettidig omhu, offentliggøres på behørig vis. |
(60) |
Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit moderselskab eller mod andre datterselskaber af dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institutters eksponeringer af den art bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette er særlig vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der ikke kun vedrører koncernintern administration eller sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente myndigheder bør være særligt opmærksomme på sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet. |
(61) |
I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(62) |
Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (12), bør tages op til revision. |
(63) |
Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vigtigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler, der anvendes i forbindelse med firmaer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision. |
(64) |
Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise rettidig omhu også i forbindelse med de underliggende securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som ikke selv er securitiseringer, der som sidste led ligger til grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om eksponeringer i securitiseringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecuritisering, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en resecuritisering, og hvor "first-loss"-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situation bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuritisering, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele lån), der ikke omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring for hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder mindst én eksponering mod en securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuritisering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve (commercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en resecuritisering, eller gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbrevet, der eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underliggende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuritisering. |
(65) |
Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med handelsbeholdningen bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden for institutters handelsbeholdning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en lavere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes i kapitalgrundlaget. |
(66) |
Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiseringspositioner, der i henhold til denne forordning tildeles en risikovægt på 1 250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i egentlige kernekapitalposter, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen. |
(67) |
Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte. |
(68) |
Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er formålet med oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte institutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav, at institutter videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordning. Samtidig bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger videregives. |
(69) |
Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en kreditrisikoafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den deraf følgende lavere risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes i kapitalen, hvis der er andre muligheder for at bestemme en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med positionen, som ikke tager højde for denne kreditrisikoafdækning. |
(70) |
Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapitalkravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en komponent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes, og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stresstests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises, at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at beregne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse af institutters modellering af securitiseringsrisici til at beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begrænses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i handelsbeholdningen. |
(71) |
Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i overensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyndighed til at beregne et samlet kapitalkrav, hvis en række strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at underlægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overensstemmelse med standardmålemetoden. Der bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer kapitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-værdien i stresssituationer. |
(72) |
I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte konstatere under den finansielle og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapitalgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalposter, der er til rådighed til at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hybridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også nødvendigt at hæve kapitalgrundlaget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagsposter, der er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne med alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synlige reserver. For at tage behørigt hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives under, bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for institutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke hindre institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder eller uden stemmerettigheder end fra aktier med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kriterier for egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksible udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende institut har udstedt. |
(73) |
Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er på små beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til tilbagebetaling. De er baseret på bevægelser af varer og tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de fleste tilfælde hjælper små virksomheder med at opfylde deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk vækst og arbejdspladser. De ind- og udgående pengestrømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisikoen er derfor begrænset. |
(74) |
Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA bør lade ikkestatsstøtteinstrumenter, der er udstedt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kriterierne i forordningen, udgår af listen og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som EBA har ladet udgå af listen, fortsat anerkendes efter EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine beføjelser, navnlig de fastsatte beføjelser i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-retten. Det skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for det første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af nationale myndigheders påståede ukorrekte eller utilstrækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, har Kommissionen for det andet beføjelse til at afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstilling, hvori den kræver, at den kompetente myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-retten. I ekstraordinære tilfælde, hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, har EBA for det tredje beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til individuelle finansieringsinstitutter. Der mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF har beføjelse til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne. |
(75) |
Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente myndigheders evne til at fastholde den forudgående godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter. I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun beregnes i forhold til instituttets hybride kernekapital eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser er tilendebragt. |
(76) |
For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle stabilitet er det nødvendigt at indføre mere detaljerede krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig kapital og de forsigtighedsjusteringer, der er foretaget for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt informeret om institutters solvens. |
(77) |
De kompetente myndigheder skal desuden have kendskab til omfanget, i det mindste i aggregeret form, af genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Disse oplysninger bør sendes til de kompetente myndigheder. For at styrke markedsdisciplinen bør der være mere detaljerede krav om offentliggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret finansiering. |
(78) |
Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der tages hensyn til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre passende kontinuitet i kapitalgrundlaget vil der i overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instrumenter, der er udstedt før denne forordnings anvendelsesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Afhængighed af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden. Denne forordning bør dog, i det omfang statsstøtte viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en ramme til håndtering af sådanne situationer. Denne forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Institutters mulighed for at drage fordel af en sådan behandling bør være underlagt strenge betingelser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst muligt omfang begrænses. Behandlingen af eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i denne forordning, og dem, der ikke gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangsbestemmelser i denne forordning for sidstnævnte tilfælde. |
(79) |
I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011 have et kapitalgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu ikke har overvundet følgerne af den finansielle krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der genindføres en lavere grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning, der vil blive indført gradvis fra denne forordnings anvendelsesdato til 2019. |
(80) |
For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (13) om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelttælling af kapital. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for håndtering af risiko i forskellige sektorer. Denne forordning styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater finder anvendelse på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv 2002/87/EF tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015. |
(81) |
Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang undervurderede modpartskreditrisikoen i forbindelse med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i september 2009 at kræve, at flere OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede G20 om, at de OTC-derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav på grund af den højere risiko, der er forbundet med dem. |
(82) |
Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som led i Basel III-regelsættet væsentlige ændringer i modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i væsentlig grad at øge kapitalgrundlagskravene i tilknytning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at skabe væsentlige incitamenter for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet forventes også at skabe yderligere incitamenter til at styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre den nuværende ordning for behandling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknytning til CCP'er. |
(83) |
Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en højere aktivværdikorrelation ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisikoeksponeringer i forbindelse med OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter. Institutter bør også pålægges at forbedre målingen og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at tage bedre hensyn til "wrong way"-risiko, højt gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for backtesting og stresstest. |
(84) |
Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og tabsdelingsordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille modpartskreditrisiko og bør derfor være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav være positivt, således at det sikres, at institutter følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god risikostyring, og for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er er uden risiko. |
(85) |
En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clearingmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af CCP'en som følge af et clearingmedlems misligholdelse, er større end margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågældende clearingmedlem og eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af denne risiko er tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde større end den, der forbindes med handelseksponeringer. Denne type eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlagskrav. |
(86) |
En CCP's "hypotetiske kapital" bør være en variabel, der er nødvendig for at bestemme kapitalgrundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets bidrag til en CCP's misligholdelsesfond. Den bør ikke anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital, som den kompetente myndighed pålægger en CCP at have. |
(87) |
Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og særlig indførelsen af højere kapitalgrundlagskrav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko, som sådanne kontrakter udgør for det finansielle system, udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og sunde derivatmarkeder. Denne forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (14). |
(88) |
Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser for store eksponeringer senest den 31. december 2015. Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørelse om undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På baggrund af det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring (15) og under hensyntagen til den internationale udvikling og EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen undersøge, hvorvidt disse undtagelser fortsat bør anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvorvidt risiciene i forbindelse med disse eksponeringer imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i denne forordning. |
(89) |
For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser for eksponeringer ikke bringer sammenhængen i de permanente ensartede bestemmelser i denne forordning i fare efter en overgangsperiode, bør de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af ovennævnte undersøgelser, høre EBA om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponeringer. |
(90) |
I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutter til at begrænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende og mere alvorlig. |
(91) |
Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko. |
(92) |
I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes internationale regler med henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede de indførelsen af en gearingsgrad som en supplerende foranstaltning til Basel II-regelsættet. |
(93) |
I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metoden til beregning af gearingsgraden er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1. januar 2017, i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har BCBS til hensigt at foretage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen og kalibreringen af gearingsgraden i første halvdel af 2017 med henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende fornyet gennemgang og kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015. |
(94) |
Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regulering og tilsyn. I overensstemmelse med internationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skulle gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et bindende tal for gearingsgraden i 2018. |
(95) |
Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør der særlig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast ejendom og specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder. På grundlag af de modtagne oplysninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observationsperioden bør EBA i samarbejde med de kompetente myndigheder udarbejde en klassificering af forretningsmodeller og risici. På grundlag af en passende analyse og under hensyntagen til historiske data eller stressscenarier i betragtning, bør det vurderes, hvilke niveauer af gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive forretningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som tærskler eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibreringen af de respektive niveauer af gearingsgrad og på grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen af krav til gearingsgraden bør EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser, i forhold til de identificerede kategorier af institutter. |
(96) |
Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i processen til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen. De kompetente myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af kravene til gearingsgraden overvåge udviklingen i forretningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre en ajourført og passende klassificering af institutter. |
(97) |
Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspolitikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici, bør institutter offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle interessenter. Disse særlige krav bør ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav vedrørende aflønningspolitikker, der gælder horisontalt på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne kunne kræve, at institutter giver mere detaljerede oplysninger om aflønning. |
(98) |
Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen domineres af tre store virksomheder. EBA og ESCB-centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere eller slække på kravene, sørge for, at flere kreditvurderingsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til at åbne markedet for andre virksomheder. |
(99) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (17) bør i alle enkeltheder finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning. |
(100) |
Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide aktiver, som de kan anvende til at dække likviditetsbehov i tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på forhånd er muligt at vide med sikkerhed, hvilke specifikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive udsat for chok, er det hensigtsmæssigt at fremme en diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat af forskellige aktivkategorier. En koncentration af aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet skaber systemiske risici for den finansielle sektor og bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred vifte af kvalitetsaktiver i den indledende observationsperiode, som skal anvendes til udarbejdelse af en definition af likviditetsdækningskrav. Ved fastlæggelsen af en standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste statsobligationer og særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer handlet på gennemsigtige markeder med en løbende omsætning kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles høj likviditet og kreditkvalitet. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-c), uden begrænsning indgår i bufferen. Når institutter anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en plan for at genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen er tilstrækkelig og bliver gennemført. |
(101) |
Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække udgående likviditetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig likviditetsstress bør fastsættes på en standardiseret måde, så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene er ens. Det bør sikres, at en sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters forskellige forretnings- og investeringsmodeller og finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør derfor være omfattet af en observationsperiode. På grundlag af observationerne og støttet af rapporterne fra EBA bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre et detaljeret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering inden for regulering af likviditet bør enhver delegeret retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet indeholde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale regler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra BCBS, under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold. |
(102) |
Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden analysere og vurdere bl.a., om det er hensigtsmæssigt med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau 1, et loft på 75 % for indgående pengestrømme i forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af et likviditetsdækningskrav på 60 % fra 1. januar 2015, der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og rapporteringen om standarddefinitioner af beholdningen af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' definition af likvide højkvalitetsaktiver som grundlag for sin analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold. EBA bør identificere de valutaer, hvor institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov for likvide aktiver, der overstiger de disponible likvide aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år undersøge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA hvert år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser for anvendelse af sådanne undtagelser og undtagelser, der allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er etablerede i Unionen, eller om de gældende betingelser bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin analyse i en årsrapport til Kommissionen. |
(103) |
EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde indføre en sammenhængende indberetningsordning på grundlag af harmoniserede standarder for de likviditetskrav, der bør finde anvendelse i hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde ensartede indberetningsformater og it-løsninger, der tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU. Indtil datoen for anvendelsen af de fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres nationale indberetningskrav. |
(104) |
EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer om principperne for anvendelse af likvide aktiver i en stresssituation |
(105) |
Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndigheder bør dog under strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de involverede kompetente myndigheder kunne dispensere fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle institutter og lade disse institutter være omfattet af et konsolideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet centralt på koncern- eller koncerndelniveau. |
(106) |
Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme mellem to institutter, der tilhører samme koncern og er underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver en bindende foranstaltning, på samme måde kun indrømmes præferencesatser for ind- og udgående pengestrømme i de tilfælde, hvor alle de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrinsbehandling bør defineres snævert og være knyttet til opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser. Særbehandling af en given koncernintern pengestrøm bør opnås på grundlag af en metode med objektive kriterier og parametre, så der kan fastsættes specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og modparten. På grundlag af observationerne og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis det er relevant og som en del af den delegerede retsakt, som den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet, have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne behandling, metoden og de objektive kriterier, som de er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering af disse kriterier. |
(107) |
Obligationer, der udstedes af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland, er af særlig betydning for genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen heraf er på forhånd blevet godkendt af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en støtteforanstaltning, der indføres for at fjerne giftige aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af sådanne obligationer, som Kommissionen og ECB støtter som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret led i omstruktureringen af det irske banksystem. Sådanne obligationerne garanteres af den irske regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. Kommissionen bør indføre specifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskrav i overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt prioriterede NAMA-obligationer som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet. |
(108) |
Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab af særlig betydning for genopretningen af den spanske banksektor og støttes af Kommissionen og ECB som en overgangsforanstaltning, der indgår som en integrerende del af omstruktureringen af det spanske banksystem. Da deres udstedelse er fastlagt i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssektoren, som Kommissionen og de spanske myndigheder undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af aktiver kræver Kommissionens godkendelse som en statsstøtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdiforringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i den udstrækning de garanteres af den spanske regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder Kommissionen bør indføre specifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskravet i overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december 2023 at medtage højt prioriterede obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet. |
(109) |
På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør Kommissionen ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460 desuden overveje, om højt prioriterede obligationer, der udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland eller det spanske porteføljeadministrationsselskab, som er oprettet med samme formål og er af særlig betydning for genopretningen af banker i andre medlemsstater, skal indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de garanteres af den pågældende medlemsstats centralregering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. |
(110) |
EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte metoder til måling af supplerende udgående pengestrømme, overveje en standardmetode, der tager hensyn til historiske data, som en sådan målemetode. |
(111) |
Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som en bindende minimumsstandard, bør institutterne overholde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle finansieringsforpligtelse bør ikke et krav til ratio. Hvis der indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding ratio som en minimumsstandard ved en national bestemmelse, bør institutterne overholde denne minimumsstandard. |
(112) |
Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør institutter også skabe finansieringsstrukturer, der er stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable funding ratio (NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den 1. januar 2018, og at BCBS vil indføre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en overgangsperiode og fortsat vil holde øje med virkningerne af disse standarder på finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst og om nødvendigt gribe ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil være omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på grundlag af den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansiering skal udformes. Med udgangspunkt i denne evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres senest i 2018. |
(113) |
Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters konkurs og systemiske problemer. |
(114) |
For at lette overvågningen af institutternes praksis for selskabsledelse og forbedre markedsdisciplinen bør institutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør godkende og offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse systemer er tilstrækkelige og effektive. |
(115) |
For at tage højde for den forskelligartede karakter af forretningsmodellerne for institutter på det indre marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje vurdering med henblik på at fremme en bred vifte af solide bankstrukturer, som har været og bør fortsætte med at være til gavn for Unionens økonomi. |
(116) |
Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private og virksomheder forudsætter en stabil finansieringsstruktur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbaserede finansielle systemer i mange medlemsstater kan generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der findes på andre internationale markeder. Hertil kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet sig særlige finansieringsstrukturer med henblik på at tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investeringer, herunder decentrale bankstrukturer til formidling af likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der handles på meget likvide markeder og er et eftertragtet langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer bør overvejes nøje. Det er med henblik herpå afgørende, at EBA og ESRB, når de internationale standarder er færdiggjort, på grundlag af de i henhold til denne forordning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i Unionen. |
(117) |
For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der anvendes på definitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapitalgrundlag som fastlagt i denne forordning i en overgangsperiode, bør indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det er af afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de forbedringer, som medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapitalgrundlaget i medlemsstaterne. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden inden for fastsatte nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og de justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres. |
(118) |
For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning, bør de kompetente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i begrænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning. |
(119) |
For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer for og definitioner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke opfylder definitionen af kapitalgrundlaget som fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021. Desuden bør visse instrumenter indskudt af centralregeringer kunne medregnes fuldt ud som kapitalgrundlag i en begrænset periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbindelse med poster, der blev betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF, under visse omstændigheder betragtes som egentlig kernekapital. |
(120) |
For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at forsyne markedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes risikoprofil bør kravene om oplysningspligt indføres gradvis. |
(121) |
For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning. |
(122) |
Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for kreditinstitutter bør være at sikre vitale tjenesteydelser til realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for moralsk hasard. En strukturel adskillelse af detail- og investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan være et afgørende værktøj til at nå dette mål. Ingen bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være til hinder for indførelse af foranstaltninger til gennemførelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør analysere problemet med strukturel adskillelse i Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapportledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag. |
(123) |
Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også kunne vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder afhængigt af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger kunne have en negativ indvirkning ved at fragmentere det indre marked, bør de dog kun godkendes på strenge betingelser, indtil en kommende retsakt, der udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger, træder i kraft. |
(124) |
For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende tekniske tilpasninger af denne forordning med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forordning eller for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitionerne til efterfølgende relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning vedrørende kapitalgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er relevante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over og klassificeringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier vedrørende behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion, securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskellige spørgsmål, der er omfattet af direktiv 2004/39/EF. |
(125) |
Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af kapitalgrundlaget eller risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af visse eksponeringer fra bestemmelser i denne forordning om store eksponeringer, at fastsætte beløb, der er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til den økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydeliggøre kravet om, at investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, at bestemme de kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i relevante enheder, at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(126) |
I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290 i TEUF bør Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser. |
(127) |
Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre harmonisering, ensartede betingelser og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA har højt specialiseret ekspertise, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvaltnings- og indberetningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsformaterne bør stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter. |
(128) |
Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder vedrørende gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter, visse kapitalgrundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supplerende kapitalgrundlagsinstrumenter, minoritetsinteresser, accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sandsynlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konvergens med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed. |
(129) |
Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, såsom en delegeret retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få en kraftig indvirkning på de institutter, der er underkastet tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for, at Europa-Parlamentet og Rådet altid bliver informeret om den relevante udvikling på internationalt plan og Kommissionens aktuelle overvejelser, allerede inden delegerede retsakter offentliggøres. |
(130) |
Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering, fælles afgørelser, rapportering, oplysningspligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom, risikovurdering, metoder for risikovægtning af aktiver, risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af optioner og warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne modeller, gearing og ikkebalanceførte poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. |
(131) |
Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal vedtages i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har forelagt, når det er passende yderligere forlænges med én måned. Desuden bør Kommissionen sigte mod at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parlamentet og Rådet kan foretage en fuld kontrol under hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de reguleringsmæssige tekniske standarder og de nærmere bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forretningsordener, deres arbejdsprogram og sammensætning. |
(132) |
For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede høringer om de udkast til tekniske standarder, der er omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen bør desuden snarest muligt påbegynde udarbejdelsen af de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er omhandlet i denne forordning. |
(133) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (18). |
(134) |
I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge hvilken de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken til fordel eller ulempe for eller diskriminerer mod de forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens anvendelsesområde. |
(135) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse (19). |
(136) |
Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som alle institutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
a) |
kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko |
b) |
krav, som begrænser store eksponeringer |
c) |
efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460 er trådt i kraft: likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko |
d) |
indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing |
e) |
offentliggørelseskrav. |
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 3
Institutters anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) |
"kreditinstitut": en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning |
2) |
"investeringsselskab": en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:
|
3) |
"institut": et kreditinstitut eller et investeringsselskab |
4) |
"lokalt firma": et firma, som handler for egen regning på markederne for finansielle futures eller optioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det ene formål at afdække positionerne på derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som garanteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kontrakter, som et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder |
5) |
"forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (20) |
6) |
"genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF |
7) |
"kollektiv investeringsordning" eller "CIU": et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (21), herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten eller lovgivningen i et tredjeland, som anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen, en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (22) eller en ikke-EU-AIF som defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa) |
8) |
"offentlig enhed": et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn |
9) |
"ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU |
10) |
"den daglige ledelse": den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU] |
11) |
"systemisk risiko": systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU |
12) |
"modelrisiko": modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU |
13) |
"eksponeringsleverende institut": en enhed, der
|
14) |
"organiserende institut": et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter et program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i aktiver eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand |
15) |
"moderselskab":
|
16) |
"datterselskab":
Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab |
17) |
"filial": en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut |
18) |
"accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet |
19) |
"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som er underkastet lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen |
20) |
"finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab |
21) |
"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF |
22) |
"blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut |
23) |
"tredjelandsforsikringsselskab": et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i direktiv 2009/138/EF |
24) |
"tredjelandsgenforsikringsselskab": et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 6), i direktiv 2009/138/EF |
25) |
"anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland": et selskab, der opfylder følgende betingelser:
|
26) |
"finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (23) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF |
27) |
"enhed i den finansielle sektor":
|
28) |
"moderinstitut i en medlemsstat": et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut eller finansieringsinstitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat |
29) |
"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat |
30) |
"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat |
31) |
"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat |
32) |
"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et blandet finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat |
33) |
"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat |
34) |
"central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012 |
35) |
"kapitalinteresse": kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (24) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed |
36) |
"kvalificeret andel": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på driften af den pågældende virksomhed |
37) |
"kontrol": den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. artikel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed |
38) |
"snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:
|
39) |
"gruppe af indbyrdes forbundne kunder":
Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralregeringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indirekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juridiske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på |
40) |
"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat |
41) |
"konsoliderende tilsynsmyndighed": en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen |
42) |
"tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive virksomhed |
43) |
"hjemland": den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse |
44) |
"værtsland": den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser |
45) |
"ESCB-centralbanker": de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB) |
46) |
"centralbanker": ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande |
47) |
"konsolideret situation": den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere andre enheder udgjorde et enkelt institut |
48) |
"konsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation |
49) |
"delkonsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enheder, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab |
50) |
"finansielle instrumenter":
De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats eller et indeks |
51) |
"startkapital": størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt angår investeringsselskaber |
52) |
"operationel risiko": risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici |
53) |
"udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager |
54) |
"sandsynlighed for misligholdelse" eller "PD": sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser |
55) |
"tab givet misligholdelse" eller "LGD": tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen |
56) |
"konverteringsfaktor": forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere |
57) |
"kreditrisikoreduktion": en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller flere af sine eksponeringer |
58) |
"finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens misligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten, indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet |
59) |
"ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser |
60) |
"kontantlignende instrument": et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut, og for hvilket instituttet allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til dets nominelle værdi |
61) |
"securitisering": en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:
|
62) |
"securitiseringsposition": en eksponering mod en securitisering |
63) |
"resecuritisering": en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eksponeringer er opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition |
64) |
"resecuritiseringsposition": eksponering mod en resecuritisering |
65) |
"kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning |
66) |
"securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": et administrationsselskab eller en anden enhed end et institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder |
67) |
"tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter |
68) |
"opgørelse til markedsværdi": værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenommerede mæglere |
69) |
"opgørelse til modelværdi": en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput |
70) |
"uafhængig kurskontrol": en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kontrolleres for nøjagtighed og uafhængighed |
71) |
"justeret kapitalgrundlag": summen af følgende:
|
72) |
"anerkendte børser": en børs, der opfylder alle følgende betingelser:
|
73) |
"skønsmæssige pensionsydelser": forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning |
74) |
"belåningsværdi": en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder |
75) |
"beboelsesejendom": en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelsesejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige |
76) |
"markedsværdi": for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag med forsigtighed og uden at være under tvang |
77) |
"gældende regnskabsregler": de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF |
78) |
"etårig misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som begynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller pulje et år forud for denne dato |
79) |
"spekulativ finansiering af fast ejendom": lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opførelse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med henblik på videresalg med fortjeneste |
80) |
"handelsfinansiering": finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tjenesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år uden automatisk fornyelse |
81) |
"offentligt støttet eksportkredit": lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjenesteydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte finansiering |
82) |
"genkøbsaftale" og "omvendt genkøbsaftale": en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:
|
83) |
"genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt genkøbsaftale |
(84) |
"simpel genkøbsaftale": en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst aktiv i modsætning til en kurv af aktiver |
85) |
"positioner, der besiddes med handelshensigt":
|
86) |
"handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på videresalg |
87) |
"multilateral handelsfacilitet": en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF |
88) |
"kvalificerende central modpart": en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning |
89) |
"misligholdelsesfond": en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning |
90) |
"indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut har indbetalt |
91) |
"handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen |
92) |
"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF |
93) |
"gearing": den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag |
94) |
"risiko for overdreven gearing": risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende aktiver |
95) |
"kreditrisikojustering": størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler |
96) |
"intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem én eller flere positioner i og uden for handelsbeholdningen |
97) |
"referenceforpligtelse": en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante afregningsværdi |
98) |
"eksternt kreditvurderingsinstitut" eller "ECAI": et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (25), eller en centralbank, som udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009 |
99) |
"Udpeget ECAI" betyder et ECAI, der er udpeget af et institut |
100) |
"akkumuleret anden totalindkomst": det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002 |
101) |
"kernekapital": kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF |
102) |
"kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv |
103) |
"hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99 |
104) |
"supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv |
105) |
"resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv |
106) |
"udskudte skatteaktiver": den samme som i de gældende regnskabsregler |
107) |
"udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet": udskudte skatteaktiver, hvis fremtidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden |
108) |
"udskudte skatteforpligtelser": det samme som i de gældende regnskabsregler |
109) |
"aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser |
110) |
"udlodninger": udbetaling af udbytte eller rente under enhver form |
111) |
"finansiel virksomhed": det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF |
112) |
"midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici": det samme som i artikel 38 i direktiv 86/635/EØF |
113) |
"goodwill": det samme som i de gældende regnskabsregler |
114) |
"indirekte besiddelse": enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor |
115) |
"immaterielle aktiver": det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill |
116) |
"andre kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor, og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber |
117) |
"andre reserver": reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gældende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat |
118) |
"kapitalgrundlag": summen af kernekapital og supplerende kapital |
119) |
"kapitalgrundlagsinstrumenter": kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter |
120) |
"minoritetsinteresse": den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet |
121) |
"overskud": det samme som i de gældende regnskabsregler |
122) |
"krydsejerskab": et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af instituttet |
123) |
"overført resultat": fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til de gældende regnskabsregler |
124) |
"overkurs ved emission": det samme som i de gældende regnskabsregler |
125) |
"midlertidige forskelle": det samme som i de gældende regnskabsregler |
126) |
"syntetisk besiddelse": et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor |
127) |
"krydsgarantiordning": en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:
|
128) |
"elementer, der kan udloddes": resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til bestemmelserne i lovgivningen eller instituttets bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller instituttets vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets enkelte regnskaber og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab. |
2. Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kreditorer samme beskyttelse.
3. Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; tilbagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kommer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende varer.
Artikel 5
Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci
Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:
1) "eksponering": en aktivpost eller en ikkebalanceført post
2) "tab": økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet
3) "forventet tab" eller "EL": det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det misligholdte tilgodehavende
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 6
Generelle principper
1. Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del og ottende del på individuelt niveau.
2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.
3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau.
4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestemmelserne i sjette del på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
5. Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1 eller 3, overholder bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau
1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:
a) |
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser. |
b) |
Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige. |
c) |
Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet. |
d) |
Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan. |
2. De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk. 1, fastsatte standarder.
3. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlemsstat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:
a) |
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlemsstat. |
b) |
De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter moderselskabet i en medlemsstat. |
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de andre medlemsstater.
Artikel 8
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau
1. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:
a) |
Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del. |
b) |
Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet. |
c) |
Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder. |
d) |
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter. |
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
3. Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun anvendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:
a) |
deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelserne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen |
b) |
fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsundergruppen skal besidde |
c) |
afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra bestemmelserne i sjette del |
d) |
behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del |
e) |
en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder |
f) |
en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse. |
4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel 113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
5. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.
Artikel 9
Individuel konsolideringsmetode
1. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf. dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
2. Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i medfør af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moderselskabet.
3. Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i dette tredjeland.
Artikel 10
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ
1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende del, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ. |
b) |
Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber. |
c) |
Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse. |
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.
2. Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndigheder undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.
KAPITEL 2
Konsolideringsregler
Artikel 11
Generelt
1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.
2. Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er omfattet af konsolideret tilsyn.
3. Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen og institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i sjette del på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere institutter, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til ottende del på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.
5. Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte institutter opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
Artikel 12
Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab
Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kreditinstituttet.
Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
1. Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af deres konsoliderede situation.
Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolideret niveau.
2. Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolideret niveau.
3. Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau
1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i femte del fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.
2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 405 eller 406 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.
3. De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne forordning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
Artikel 15
Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:
a) |
Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2. |
b) |
Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1. |
c) |
Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og fratrækkes samtidig i den egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen. |
d) |
Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et investeringsselskab i koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret som summen af kapitalposterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51 og artikel 62 for at dække summen af følgende:
|
e) |
Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter. |
Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført systemer til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder i koncernen.
2. De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle holdingselskaber har et mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men ikke mindre end summen af de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet af konsolideringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredjelande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et beregningsmæssigt kapitalgrundlagskrav.
Artikel 16
Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber
Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del på konsolideret niveau.
Artikel 17
Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau
1. Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter de kompetente myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselskabernes finansielle situation, herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag, interne kapital og finansiering.
2. Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fritager selskaberne for kravet om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer de andre passende foranstaltninger til at overvåge risiciene, navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de virksomheder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.
3. Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fra at anvende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15, finder kravene i ottende del anvendelse på individuelt niveau.
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1. De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber eller i givet fald datterselskaber af samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del finder anvendelse på grundlag af et instituts konsoliderede situation.
2. De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttilfælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moderselskabets kapitalandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun tillades, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i betragtning af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar |
b) |
de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende |
c) |
de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart fastlagt og juridisk bindende. |
3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemføres.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.
5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages, og i bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:
a) |
når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og |
b) |
når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser. |
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal foretages konsolideret tilsyn, medtages accessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i artikel 2, nr. 5) i direktiv 2002/87/EF i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel.
Artikel 19
Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde
1. Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb:
a) |
10 mio. EUR |
b) |
1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som besidder kapitalinteressen. |
2. De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen:
a) |
Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger. |
b) |
Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med kreditinstitutter. |
c) |
Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation. |
3. Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier, medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de fastsatte formål.
Artikel 20
Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav
1. De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden
a) |
i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørelse om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være underlagt |
b) |
for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422, stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt. |
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risikomålingssystemet.
2. De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder om:
a) |
den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning |
b) |
den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling. |
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
3. Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
a) |
den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder |
b) |
den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen. |
4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
5. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, selv afgørelse om stk. 1, litra b).
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.
Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen.
Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
6. Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en avanceret målemetode som omhandlet i artikel 312, stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på fælles grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriterierne i artikel 321 og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.
7. De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.
8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 21
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes
1. Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om afgrænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i artikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforholdet til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.
2. Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hensyntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er bindende.
3. En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og femte del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
Artikel 23
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været etableret i Unionen.
Artikel 24
Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster
1. Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.
2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
AFSNIT I
KAPITALGRUNDLAGSPOSTER
KAPITEL 1
Kernekapital
Artikel 25
Kernekapital
Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.
KAPITEL 2
Egentlig kernekapital
Artikel 26
Egentlige kernekapitalposter
1. Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:
a) |
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt |
b) |
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter |
c) |
overført resultat |
d) |
akkumuleret anden totalindkomst |
e) |
andre reserver |
f) |
midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici. |
De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af instituttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder.
2. For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af instituttets regnskaber. |
b) |
Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter er blevet fratrukket overskuddet. |
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende regnskabsregler.
3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter opfylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til udstedelser efter den 31. december 2014 klassificerer institutter kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som kan høre EBA.
For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der af den kompetente myndighed er godkendt som kvalificeret til klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når opfyldelsen af kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal de kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger fra hver kompetent myndighed en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger væsentlige beviser for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29, beslutte at lade kapitalinstrumenter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og kan bekendtgøre dette.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 27
Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i egentlig kernekapital
1. Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:
|
b) |
Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt. |
Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgivning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Egentlige kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan. |
b) |
Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet. |
c) |
Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:
|
d) |
Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet. |
e) |
Instrumenterne er uamortisable. |
f) |
Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:
|
g) |
I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at instrumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter. |
h) |
Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:
|
i) |
Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter. |
j) |
Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation. |
k) |
Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfælde af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft, undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter. |
l) |
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
|
m) |
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation. |
Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2. Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kernekapitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.
Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumentet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
3. Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger, forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle differentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) |
de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter. |
b) |
hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget |
c) |
betydningen af præferenceudlodninger. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 29
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter
1. Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændringer, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.
2. Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:
a) |
Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning er forbudt. |
b) |
Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfrielse. |
c) |
Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side. |
3. Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.
4. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.
Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender instrumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:
a) |
Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de pågældende instrumenter uden stemmeret udgør. |
b) |
Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter. |
5. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 30
Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrørende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:
a) |
Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument. |
b) |
Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassificeret som egentlige kernekapitalposter. |
Artikel 31
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
1. I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstrumenter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014. |
b) |
Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen. |
c) |
Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med de daværende statsstøtteregler. |
d) |
Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller offentligt ejet enhed. |
e) |
Kapitalinstrumenterne kan dække tab. |
f) |
Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenterne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter betaling af alle foranstående fordringer. |
g) |
Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myndighed eller offentligt ejede enhed. |
h) |
Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse sammen med en begrundelse for afgørelsen. |
2. Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den relevante kompetente myndighed betragter EBA de i stk. 1 omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse med denne forordning.
Artikel 32
Securitiserede aktiver
1. Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:
a) |
en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved salg |
b) |
når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne. |
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet "gevinst ved salg" som nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 33
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser
1. Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:
a) |
dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumenter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme |
b) |
gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i instituttets egen kreditsituation |
c) |
gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko i forbindelse med afledte finansielle forpligtelser. |
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner institutterne ikke gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der skyldes deres modparters kreditrisiko.
3. Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapitalgrundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF. |
b) |
Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets egen kreditsituation. |
c) |
Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af instituttets aktiver. |
d) |
Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlånene, til markedsværdi eller nominel værdi. |
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 34
Yderligere værdijusteringer
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres aktiver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige kernekapital.
Artikel 35
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.
Artikel 36
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1. Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:
a) |
tab i det løbende regnskabsår |
b) |
immaterielle aktiver |
c) |
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet |
d) |
for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forventede tab, jf. artikel 158 og 159 |
e) |
instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser |
f) |
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt |
g) |
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag |
h) |
instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder |
i) |
instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder |
j) |
de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapital |
k) |
eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 1 250 %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapitalposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1 250 %:
|
l) |
enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab. |
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 (26), i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:
a) |
egentlige kernekapitalposter |
b) |
hybride kernekapitalposter |
c) |
supplerende kapitalposter. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 37
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:
a) |
Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indregnet i henhold til de gældende regnskabsregler. |
b) |
Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væsentlige investeringer. |
Artikel 38
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skal fratrækkes i henhold til denne artikel.
2. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser. |
b) |
De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skattemyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed. |
4. Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfatte udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes.
5. Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:
a) |
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle, der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1 |
b) |
alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet. |
Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 39
For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:
a) |
instituttets for meget betalte skat i det løbende år |
b) |
instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed. |
2. Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, som skyldes midlertidige forskelle, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation eller insolvens. |
b) |
Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) omhandlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som indgår i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2. |
c) |
Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralregeringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet. |
Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.
Artikel 40
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderligere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.
Artikel 41
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a) |
værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev forringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler |
b) |
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anvende med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3. |
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) |
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som indgår i disse indeks. |
c) |
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
Artikel 43
Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden. |
b) |
Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden. |
c) |
Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonsolidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regnskabsregler. |
Artikel 44
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) |
Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner. |
b) |
Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag. |
Artikel 45
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmelser:
a) |
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks. |
Artikel 46
Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:
a) |
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentlige kernekapitalposter:
|
b) |
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i enheder i den finansielle sektor. |
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes. Institutterne beregner den del af besiddelserne af egentlige kernekapitalinstrumenter, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) |
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1 |
b) |
andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes. |
4. Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) |
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4 |
b) |
beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
|
Artikel 47
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og beregnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.
Artikel 48
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter
1. For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2 omtalte tærskelbeløb:
a) |
udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
|
b) |
hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:
|
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:
a) |
restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel 32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser |
b) |
17,65 %. |
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i litra b) i nærværende stykke:
a) |
de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter; |
b) |
summen af følgende:
|
De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den andel, der er omhandlet i første afsnit.
4. Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 %.
Artikel 49
Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger finder anvendelse
1. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau, når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:
a) |
Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab. |
b) |
Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen. |
c) |
Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse. |
d) |
De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt. |
e) |
Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:
|
Den valgte metode anvendes konsistent over tid.
2. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt og delkonsolideret niveau fratrækker institutter, som er omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som er omfattet af konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på strukturel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning, fastslår, at de pågældende fradrag er nødvendige med henblik på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
3. De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller delkonsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i følgende tilfælde:
a) |
hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:
|
b) |
hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt. |
4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter tilfældet.
5. Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet oplyse om det finansielle konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets kapitalprocent beregnet i overensstemmelse med artikel 6 i og bilag I til nævnte direktiv.
6. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24. november 2010 (27) udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50
Egentlig kernekapital
Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel 32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.
KAPITEL 3
Hybrid kernekapital
Artikel 51
Hybride kernekapitalposter
Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:
a) |
kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt |
b) |
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter. |
Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende kapitalposter.
Artikel 52
Hybride kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instrumenterne er udstedt og betalt. |
b) |
Ingen af følgende har købt instrumenterne:
|
c) |
Købet af instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet. |
d) |
Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens. |
e) |
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringernes rangorden:
|
f) |
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation. |
g) |
Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke noget indfrielsesincitament for instituttet. |
h) |
Hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder en eller flere call options, og optionen udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg. |
i) |
Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt. |
j) |
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne bliver eller kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde, bortset fra i følgende tilfælde:
|
k) |
Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne. |
l) |
Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:
|
m) |
Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning. |
n) |
I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter. |
o) |
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en rekapitalisering af instituttet. |
p) |
Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
|
Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) |
formen og arten af indfrielsesincitamenterne |
b) |
arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning |
c) |
procedurerne og tidspunktet for at:
|
d) |
egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet |
e) |
anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 53
Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regulerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
a) |
et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kernekapitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument |
b) |
et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter |
c) |
en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Instituttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse. |
Artikel 54
Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter
1. Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter:
a) |
En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:
|
b) |
Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hændelser ud over den, der er omhandlet i litra a). |
c) |
Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angive følgende:
|
d) |
Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal nedskrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:
|
2. Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapitalinstrument skal i henhold til de gældende regnskabsregler generere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.
3. Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der anerkendes som hybride kernekapitalposter, er begrænset til minimumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive genereret, hvis hovedstolen af de hybride kernekapitalinstrumenter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.
4. Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:
a) |
den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 % |
b) |
hele instrumentets hovedstol. |
5. Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:
a) |
De underretter omgående de kompetente myndigheder. |
b) |
De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter. |
c) |
De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instrumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i denne artikel. |
6. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig aktiekapital i forbindelse med konverteringen af alle de pågældende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier, hvis en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedelse af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal til enhver tid være i besiddelse af den nødvendige forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse.
7. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter eller kontraktslige ordninger er nogen proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.
Artikel 55
Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:
a) |
Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument. |
b) |
Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som en hybrid kernekapitalpost. |
Artikel 56
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:
a) |
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser |
b) |
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag |
c) |
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder |
d) |
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage |
e) |
de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger instituttets supplerende kapital |
f) |
enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab. |
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) |
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstrumenter i disse indeks. |
c) |
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
Artikel 58
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) |
Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner. |
b) |
Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag. |
Artikel 59
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) |
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks. |
Artikel 60
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) |
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
|
b) |
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor. |
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes. Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til stk. 1, beregnes ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) |
værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1 |
b) |
beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
|
4) Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) |
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4 |
b) |
beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
|
Artikel 61
Hybrid kernekapital
Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 4
Supplerende kapital
Artikel 62
Supplerende kapitalposter
Supplerende kapitalposter omfatter følgende:
a) |
kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt |
b) |
overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter. |
c) |
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2 |
d) |
for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved beregningen i henhold til artikel 158 og 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3. |
Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter.
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optagede og fuldt betalt. |
b) |
Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de efterstillede lån:
|
c) |
Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet. |
d) |
Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, eller fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer de efterstillede lån, er efterstillet alle ikkeefterstillede fordringer. |
e) |
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller de efterstillede lån eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
|
f) |
Instrumenterne eller de efterstillede lån er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens eller de efterstillede låns rangorden. |
g) |
Instrumenterne eller de efterstillede lån har en oprindelig løbetid på mindst fem år. |
h) |
De bestemmelser, der regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, indeholder ikke et incitament til, at instituttet indløser eller i givet fald tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber. |
i) |
Hvis instrumenterne eller de efterstillede lån indeholder en eller flere call options eller optioner for førtidig indfrielse, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens eller debitorens valg. |
j) |
Instrumenterne eller de efterstillede lån kan kun opkræves, indfries ved udløb eller genkøbes eller førtidsindfries, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelses- eller optagelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt. |
k) |
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne eller de efterstillede lån vil blive eller kan blive opkrævet, indfriet, genkøbt eller førtidsindfriet af instituttet på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde. |
l) |
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, giver ikke indehaveren eller i givet fald långiveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation. |
m) |
Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne eller de efterstillede lån vil ikke blive ændret på grundlag af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab. |
n) |
Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, eller hvis de efterstillede lån ikke er modtaget direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
|
Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
a) |
den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode |
b) |
de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid. |
Artikel 65
Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:
a) |
Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument. |
b) |
Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalificeres som supplerende kapitalposter. |
Artikel 66
Fradrag i supplerende kapitalposter
Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:
a) |
et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser |
b) |
direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag |
c) |
den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel i disse enheder |
d) |
instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage. |
Artikel 67
Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) |
Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumenter i disse indeks. |
c) |
Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
Artikel 68
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a) |
Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner. |
b) |
Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag. |
Artikel 69
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) |
De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finansielle sektor i disse indeks. |
Artikel 70
Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig investering i en relevant enhed
1. Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fratrækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) |
det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:
|
b) |
værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i de enheder i den finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor. |
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument, der besiddes. Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende kapitalinstrumenter, der fratrækkes, ved at gange beløbet i litra a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende stykke:
a) |
den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1 |
b) |
beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
|
4. Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) |
de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4 |
b) |
beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
|
Artikel 71
Supplerende kapital
Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel 66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 5
Kapitalgrundlag
Artikel 72
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.
KAPITEL 6
Generelle krav
Artikel 73
Udlodninger på kapitalgrundlagsinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, medmindre instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de anser samtlige følgende betingelser for at være opfyldt:
a) |
Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages. |
b) |
Instrumentets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages. |
c) |
Kvaliteten af kapitalinstrumentet vil ikke på anden måde blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages. |
3. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på instrumentet foretages i en anden form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodningernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moderholdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed. |
b) |
Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a). |
6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter afhænger af.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk.4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 74
Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som lovpligtig kapital
Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
Artikel 75
Fradrag og krav om løbetid for korte positioner
Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), og artikel 69, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til positioner, når følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange position til den modpart, der foretager afdækningen. |
b) |
Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet. |
Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter
1. Ved anvendelsen af artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), og artikel 69, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen. |
b) |
De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance. |
c) |
Den i litra a) omhandlede korte position kvalificeres som en effektiv afdækning i henhold til instituttets interne kontrolprocesser. |
d) |
De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede kontrolprocesser er tilstrækkelige og fortsat er hensigtsmæssige. |
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering for de kapitalinstrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering for kapitalinstrumenterne i litra a) og/eller litra b):
a) |
egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som indgår i indeksene |
b) |
egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene. |
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i stk. 2, litra a) og/eller litra b), alt efter hvad der er relevant.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) |
hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt |
b) |
betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af følgende:
a) |
reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national lovgivning |
b) |
førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt. |
Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlaget
1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller ved udløb indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybrids kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Førend eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet de i artikel 77 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne. |
b) |
Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag efter den nævnte aktion vil overstige de i artikel 92, stk. 1, i denne forordning fastlagte krav og det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6) i direktiv 2013/36/EU med en margen, som den kompetente myndighed måtte anse for nødvendig på grundlag af artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU. |
2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
3. Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 77, litra a), og nægtelse af indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er forbudt i henhold til gældende national lovgivning, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
4. De kompetente myndigheder kan kun give institutter tilladelse til at indfri hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter inden fem år efter udstedelsesdatoen, hvis betingelserne i stk. 1 og i litra a) eller b) i dette stykke er opfyldt:
a) |
Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet, og de to følgende betingelser begge er opfyldt:
|
b) |
Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for de kompetente myndigheder godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse. |
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) |
betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne |
b) |
det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3 |
c) |
proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget
1. Såfremt et institut midlertidig besidder kapitalinstrumenter eller har givet efterstillede lån, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reorganisere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed midlertidig fravige bestemmelserne om fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 80
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget
1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.
2. En underretning indeholder følgende:
a) |
en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel |
b) |
teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer. |
c) |
væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens. |
3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag som følge af:
a) |
relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis |
b) |
ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder |
c) |
væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens. |
4. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den 1. januar 1014 om mulig behandling af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kernekapital uden justering. I sådanne anbefalinger tages der højde for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder og af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.
AFSNIT II
MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLERENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 81
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital
1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalinstrumenter, overkurs ved emission i tilknytning til disse instrumenter, overført resultater, og andre reserver, når følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Datterselskabet antager en af følgende former:
|
b) |
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2. |
c) |
De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2. |
2. Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål (SPE) eller på anden måde af moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 82
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Datterselskabet antager en af følgende former:
|
b) |
Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2. |
c) |
Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2. |
Artikel 83
Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål (SPE)
1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller i givet fald kvalificerende kapitalgrundlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2. |
b) |
Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybride kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt. |
c) |
Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende supplerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt. |
d) |
SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser. |
Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 84
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) |
datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
|
b) |
datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af selskabets samlede egentlige kernekapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver. |
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den konsoliderede egentlige kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) |
dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser |
b) |
det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau |
c) |
det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF |
d) |
mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) omhandlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau. |
Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 31 December 2014 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, kan de kompetente myndigheder give dette blandede finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingelserne i første afsnit.
6. Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.
Artikel 85
Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) |
datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
|
b) |
datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede kernekapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver. |
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i den konsoliderede kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 86
Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette selskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 87
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) |
datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:
|
b) |
selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af alle datterselskabets kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter og overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver. |
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1. Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i det konsoliderede kapitalgrundlag.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 88
Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR
Artikel 89
Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren
1. En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virksomhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
a) |
en enhed i den finansielle sektor |
b) |
en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, og som udøver aktiviteter, som den kompetente myndighed anser for at være en af følgende:
|
2. Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1, litra a) og b) nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3.
3. De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende kapitalandele som omhandlet i stk. 1 og 2:
a) |
Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risikovægte den højeste værdi af følgende med 1 250 %:
|
b) |
De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag. |
De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).
4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retningslinjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
a) |
virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed |
b) |
virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed |
c) |
lignende virksomhed. |
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 90
Alternativer til risikovægten på 1 250 %
Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, med 1 250 %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 91
Undtagelser
1. Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79. |
b) |
Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage. |
c) |
Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning. |
2. Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, medtages ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING
KAPITEL 1
Krav til kapitalgrundlags størrelse
Artikel 92
Kapitalgrundlagskrav
1. Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlagskrav:
a) |
en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 % |
b) |
en kernekapitalprocent på 6 % |
c) |
en samlet kapitalprocent på 8 %. |
2. Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
a) |
Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering. |
b) |
Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering. |
c) |
Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede risikoeksponering. |
3. Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyntagen til de i stk. 4 omhandlede bestemmelser:
a) |
de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i afsnit II og artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretningsaktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringer i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter |
b) |
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, eller i givet fald fjerde del for et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
|
c) |
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV eller i givet fald afsnit V med undtagelse af artikel 379 for så vidt angår følgende:
|
d) |
kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI for så vidt angår kreditværdijusteringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at begrænse risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko |
e) |
kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit III for så vidt angår den operationelle risiko |
f) |
de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne i afsnit II for den modpartsrisiko, der opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende følgende typer transaktioner og aftaler:
|
4. Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af den samlede risikoeksponering som omhandlet i stk. 3:
a) |
De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter. |
b) |
Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5. |
Artikel 93
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)
1. Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt tilladelse.
2. Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi ikke når op på den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlagets værdi for disse institutter ikke falde til under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den 22. december 1989.
3. Godkendte investeringsselskaber og firmaer, der var omfattet af artikel 6 i direktiv 2006/49/EF, og som eksisterede før den 31. december 1995, kan fortsat drive virksomhed, selv om kapitalgrundlagets værdi ikke når op på den krævede startkapital. Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapitalgrundlag må ikke falde til under det højeste referenceniveau som beregnet efter datoen for den i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (28) omhandlede meddelelse. Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnitsniveau beregnet over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette måned for den tilsvarende forudgående periode.
4. Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2 eller 3, af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag være af samme størrelse som den krævede startkapital.
5. Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 eller 3 nævnte kategori, må værdien af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusionerede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6. Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1 opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2-5 ikke anvendelse.
Artikel 94
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1. Institutterne kan erstatte kapitalkravet i artikel 92, stk. 3, litra b), med kapitalkravet beregnet efter samme artikels stk. 3, litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, hvis omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter opfylder følgende to betingelser:
a) |
De udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og 15 mio. EUR. |
b) |
De overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR. |
2. Ved opgørelsen af omfanget af balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, anvender institutter følgende:
a) |
gældsinstrumenter ansættes til deres markedsværdi eller nominelle værdi, aktier til deres markedsværdi og derivater til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter |
b) |
Lange positioners nummeriske værdi og korte positioners nummeriske værdi adderes. |
3. Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b), underretter det straks den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering fastslår og underretter instituttet om, at kravet i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, ophører instituttet med at anvende stk. 1 fra den næste indberetningsdato.
Artikel 95
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservices
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investeringsselskaber, som ikke har tilladelse til at levere de i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investeringsservices og -aktiviteter, den i stk. 2 fastsatte beregning af den samlede risikoeksponering.
2. De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:
a) |
summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4 |
b) |
12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi. |
De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1 og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF.
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 96
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som opretholder en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:
a) |
investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere eller udfører kundeordrer |
b) |
investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:
|
2. For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af følgende:
a) |
artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4 |
b) |
den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5. |
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 97
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
1. I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investeringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af de faste omkostninger for det foregående år.
2. Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den kompetente myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i stk. 1.
3. Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter, skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste omkostninger, medmindre den kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere følgende:
a) |
beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger |
b) |
betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger |
c) |
beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virksomhed i et år. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 98
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau
1. Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som følger:
a) |
Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2. |
b) |
Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, alt efter hvad der er relevant. |
2. Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kreditinstitutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret niveau som følger:
a) |
Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2. |
b) |
Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2. |
KAPITEL 2
Beregnings- og indberetningskrav
Artikel 99
Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata
1. Institutters indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav foretages mindst hvert halve år.
2. Institutter, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002, og andre kreditinstitutter end de i artikel 4 i nævnte forordning omhandlede, som udarbejder deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i nævnte forordning indberetter også regnskabsdata.
3. De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinstitutter, der anvender de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning af kapitalgrundlag i henhold til artikel 23, stk. 2 i nærværende forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nærværende artikels stk. 2.
4. De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata indberettes, i det omfang det er nødvendigt for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og et billede af de systemiske risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede formater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den i stk. 1 omhandlede indberetning.
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Hvis en kompetent myndighed mener, at de regnskabsdata, der stilles krav om i stk. 2, er nødvendige for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for aktiviteter for andre institutter end de, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og som er underlagt et regnskabssystem på grundlag af direktiv 86/635/EØF, og et billede af de systemiske risici, som disse institutter udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, skal den kompetente myndighed høre EBA om muligheden for at udvide kravene til indberetning af regnskabsdata på konsolideret niveau til også at omfatte sådanne institutter, såfremt de ikke allerede foretager indberetninger på dette niveau.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de formater, der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente myndigheder kan udvide kravene til indberetning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på stk. 4, underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder nødvendige at medtage i de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
Artikel 100
Supplerende indberetningskrav
Institutterne indberetter omfanget, i det mindste i aggregeret form, af institutternes genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler til de kompetente myndigheder.
EBA medtager disse oplysninger i de i artikel 99, stk. 5, omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder om indberetning.
Artikel 101
Særlige indberetningskrav
1. Institutterne indberetter hvert halve år følgende data til de kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret for:
a) |
tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2 |
b) |
de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1 |
c) |
eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1 |
d) |
tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2 |
e) |
de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1 |
f) |
eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1. |
2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland. Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarkeder i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret for.
3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme i denne medlemsstat.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) |
ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger |
b) |
ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data. |
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Handelsbeholdning
Artikel 102
Krav vedrørende handelsbeholdningen
1. Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for omsætningsbegrænsninger eller kunne afdækkes.
2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103.
3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 104 og 105.
4. Institutterne kan medtage interne risikoafdækninger ved beregningen af kapitalkravene i relation til positionsrisikoen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i artikel 103-106 er opfyldt.
Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen opfylde samtlige følgende krav:
a) |
Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljerne, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode. |
b) |
Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positioner, der er indgået af en handelsenhed. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
|
c) |
Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den oprindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet. |
Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmelse med kravene i artikel 102 og definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og under hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at disse politikker og procedurer overholdes, og underkaster dem regelmæssig intern revision.
2. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:
a) |
de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er handel og indgår i handelsbeholdningen med henblik på kapitalgrundlagskravet |
b) |
i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt likvidt marked for køb og salg |
c) |
for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
|
d) |
i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde |
e) |
i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt |
f) |
i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af positionen som led i sine handelsaktiviteter |
g) |
i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler. |
Artikel 105
Krav til forsigtig værdiansættelse
1. Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde standarder for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en passende nøjagtighed i forhold til handelsbeholdningspositionernes dynamiske karakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positionerne i handelsbeholdningen.
2. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende elementer:
a) |
dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for værdiansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser, procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer |
b) |
rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og uafhængige af de disponerende enheder. |
Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.
3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen.
4. Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør kapitalkravet for positioner i handelsbeholdningen.
5. Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et institut den mere forsigtige del af købs- og salgsbuddet, medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis institutterne gør brug af denne undtagelse, underretter de hver sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende positioner og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til middelkurs.
6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen.
7. Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:
a) |
Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af virksomhedens risiko/resultater. |
b) |
Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og markedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt. |
c) |
Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer. |
d) |
Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklingsprocessen. |
e) |
Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne. |
f) |
De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne. |
g) |
Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøjagtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater. |
Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de disponerende enheder og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.
8. Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi. Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages mindst én gang om måneden eller oftere, afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er uafhængig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
9. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer.
10. Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente kreditspread, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed, forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt modelrisiko.
11. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle værdiansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institutrelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer justeringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:
a) |
den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for positionen |
b) |
volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud |
c) |
tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætningens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med markedsstress |
d) |
markedskoncentrationer |
e) |
positionernes aldersfordeling |
f) |
i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi |
g) |
virkningerne af andre modelrisici. |
12. Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer fortsat er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i forbindelse med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre, som modellerne anvender.
13. For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og "nth to default"-kreditderivater, skal institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringsparametre i værdiansættelsesmodellen.
14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 106
Intern afdækning
1. En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
a) |
Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene. |
b) |
Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer. |
c) |
Den sker på markedsvilkår. |
d) |
Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer. |
e) |
Den overvåges nøje. |
Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.
2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til afdækkede positioner uden for handelsbeholdningen.
3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, gennem intern risikoafdækning, anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer, medmindre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et tilsvarende kreditderivat, der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller den eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, jf. dog artikel 299, stk. 2, litra h).
AFSNIT II
KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 107
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
1. Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f).
2. For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anvender institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en central modpart behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:
a) |
som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en kvalificerende CCP |
b) |
som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en ikkekvalificerende CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som eksponeringer mod et selskab. |
3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland og eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer mod clearinginstitutter og børser i tredjelande kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimumsvarer til de krav, der anvendes i Unionen.
4. Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.
Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden
1. Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3, men ikke benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i henhold til artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion efter bestemmelserne i kapitel 4 ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra c), omhandlede beregning.
2. Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater og konverteringsfaktorerne i artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til kapitel 3.
Artikel 109
Behandling af securitiserede eksponeringer efter standardmetoden og IRB-metoden
1. Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den eksponeringsklasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til i henhold til artikel 112, beregner det den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition i overensstemmelse med artikel 245, 246 og 251-258. Institutter, der benytter standardmetoden, kan også anvende den interne vurderingsmetode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til artikel 259, stk. 3.
2. Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den eksponeringsklasse, som den securitiserede eksponering ville blive henført til i henhold til artikel 147, beregner det den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 245, 246 og 259-266.
Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-metoden kun anvendes til en del af en securitiserings underliggende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den metode, der er relevant for hovedparten af securitiseringens underliggende securitiserede eksponeringer.
Artikel 110
Behandling af kreditrisikojusteringer
1. Institutter, som benytter standardmetoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 62, litra c).
2. Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 159, artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).
Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer ikke midler til dækning af generelle bankrisici.
3. Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres eksponeringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:
a) |
Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2. |
b) |
Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1. |
c) |
Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden. |
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:
a) |
eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111 |
b) |
eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168 |
c) |
behandling af forventede tab, jf. artikel 159 |
d) |
eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel 246 og 266 |
e) |
konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178. |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Standardmetoden
Artikel 111
Eksponeringsværdi
1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post opført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer:
a) |
100 %, hvis det er en post med fuld risiko |
b) |
50 %, hvis det er en post med middelrisiko |
c) |
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko |
d) |
0 %, hvis det er en post med lav risiko. |
De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, tildeles risikokategorierne i bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse ("Financial Collateral Comprehensive Method") i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering, der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 223-225.
2. Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse med kapitel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre nettingaftaler med henblik på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med kapitel 6. Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlånetransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller kapitel 4.
3. Er en eksponering genstand for en finansieret kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien for denne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 112
Eksponeringsklasser
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) |
eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker |
b) |
eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder |
c) |
eksponeringer mod offentlige enheder |
d) |
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker |
e) |
eksponeringer mod internationale organisationer |
f) |
eksponeringer mod institutter |
g) |
eksponeringer mod selskaber |
h) |
detaileksponeringer |
i) |
eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom |
j) |
eksponeringer ved misligholdelse |
k) |
eksponeringer forbundet med særlig høj risiko |
l) |
eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer |
m) |
poster, der repræsenterer securitiseringspositioner |
n) |
eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering |
o) |
eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er |
p) |
aktieeksponeringer |
q) |
andre poster. |
Artikel 113
Beregning af risikovægtede eksponeringer
1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer anvendes risikovægte for alle eksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af risikovægte baseres på den eksponeringsklasse, som eksponeringen tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.
2. Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den risikovægt, der angives eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.
3. Er en eksponering genstand for kreditrisikoafdækning, kan risikovægten for denne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
4. De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
5. Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen beregning i afdeling 2, tildeles en risikovægt på 100 %.
6. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der består en forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav. |
b) |
Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet. |
c) |
Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet. |
d) |
Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet. |
e) |
Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet. |
Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.
7. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt. De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt. |
b) |
Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine forpligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den. |
c) |
Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1. |
d) |
Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere. |
e) |
Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed. |
f) |
Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen. |
g) |
Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal forhindres. |
h) |
Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende ensartet forretningsprofil. |
i) |
De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d) omhandlede systemer er tilstrækkelige. |
Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en risikovægt på 0 %.
Artikel 114
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker risikovægtes med 100 %, medmindre behandlingen i stk. 2-7 finder anvendelse.
2. Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
0 % |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
3. Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.
4. Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikovægt på 0 %.
5. Indtil den 31. december 2017 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, samme risikovægt som sådanne eksponeringer, der er denomineret og finansieret i medlemsstaternes nationale valuta.
6. For eksponeringer som anført i stk. 5
a) |
skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2 |
b) |
skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2 |
c) |
skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2. |
7. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk. 1 og 2, for eksponeringer mod deres centralregering og centralbank, som er denomineret og finansieret i national valuta, kan institutter risikovægte sådanne eksponeringer på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 115
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
1. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder risikovægtes som eksponeringer mod institutter, medmindre de behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter bestemmelserne i stk. 2 eller 4 eller tildeles en risikovægt som angivet i stk. 5. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.
2. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder behandles som eksponeringer mod centralregeringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.
EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen, som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.
3. Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, som eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse og med henblik på artikel 150, stk. 1, litra a), er det muligt at få tilladelse til at anvende standardmetoden.
4. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder som eksponeringer mod deres centralregeringer, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
5. Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk. 2-4 og er denomineret og finansieret i den regionale myndigheds og de lokale myndigheders valuta, tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 116
Eksponeringer mod offentlige enheder
1. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen tildeles |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.
2. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 120. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse på disse enheder.
3. Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %.
4. Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land, hvor de er etableret, hvis der ifølge de kompetente myndigheder i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne eksponeringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed har stillet en passende sikkerhed.
5. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimumsvarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige enheder i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt på 100 %.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 117
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, behandles efter samme fremgangsmåde som eksponeringer mod institutter. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk. 2 og artikel 121, stk. 3, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.
Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellemamerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes som multilaterale udviklingsbanker.
2. Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:
a) |
Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling |
b) |
Den Internationale Finansieringsinstitution |
c) |
Den Interamerikanske Udviklingsbank |
d) |
Den Asiatiske Udviklingsbank |
e) |
Den Afrikanske Udviklingsbank |
f) |
Europarådets Udviklingsbank |
g) |
Den Nordiske Investeringsbank |
h) |
Den Caraibiske Udviklingsbank |
i) |
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling |
j) |
Den Europæiske Investeringsbank |
k) |
Den Europæiske Investeringsfond |
l) |
Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier |
m) |
Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering |
n) |
Den Islamiske Udviklingsbank. |
3. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 118
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:
a) |
Den Europæiske Union |
b) |
Den Internationale Valutafond |
c) |
Den Internationale Betalingsbank |
d) |
den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet |
e) |
den europæiske stabilitetsmekanisme |
f) |
et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til formål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer. |
Artikel 119
Eksponeringer mod institutter
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.
2. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på tre måneder eller derunder, som er denomineret og finansieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt i kategorien under kategorien for den fordelagtige risikovægt, jf. artikel 114, stk. 4 - 7, der tildeles eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret.
3. Ingen eksponeringer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og er denomineret og finansieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre end 20 %.
4. En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den pågældende medlemsstat, forudsat at:
a) |
reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver (29) eller i overensstemmelse med nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning |
b) |
reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbagebetales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser. |
5. Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.
Artikel 120
Eksponeringer mod kreditvurderede institutter
1. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
50 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
2. Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
20 % |
20 % |
50 % |
50 % |
150 % |
3. Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som følger:
a) |
Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder. |
b) |
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anvendelse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2. |
c) |
Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering. |
Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til tabel 5:
Tabel 5
Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen tildeles |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Eksponeringens risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
2. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er kreditvurderet, risikovægtes med 100 %.
3. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %.
4. Uanset stk. 2 og 3 risikovægtes handelsfinansieringseksponeringer, jf. artikel 162, stk. 3, andet afsnit, litra b), mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med 50 %, og hvis disse handelsfinansieringseksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, har en restløbetid på tre måneder eller mindre, risikovægtes de med 20 %.
Artikel 122
Eksponeringer mod selskaber
1. Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
150 % |
2. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 % eller risikovægten for eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor selskabet er etableret, således at den højeste risikovægt lægges til grund.
Artikel 123
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risikovægt på 75 %:
a) |
Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV). |
b) |
Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til sådanne udlån er væsentlig reduceret. |
c) |
Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, men med undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i), må ikke, så vidt det vides af instituttet, overstige 1 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden. |
Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes til detaileksponeringsklassen.
Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger belåningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usikrede eksponeringer.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer vurderer de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i deres landområde er passende ud fra:
a) |
tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom |
b) |
markedsudviklingen for fast ejendom. |
De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er anført i artikel 125, stk. 2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den finansielle stabilitet.
For eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom fastsætter den kompetente myndighed en risikovægt på mellem 35 og 150 %.
For eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom fastsætter den kompetente myndighed en risikovægt på mellem 50 og 150 %.
Inden for disse intervaller fastsættes den højeste risikovægt på grundlag af tabserfaringerne og under hensyntagen til markedsudviklingen og den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser, at de i artikel 125, stk. 2, og artikel 126, stk. 2, fastsatte risikovægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendomssegmenter ved sådanne eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af deres landområde, fastsætter de kompetente myndigheder en højere risikovægt for eksponeringer i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.
De kompetente myndigheder hører EBA om tilpasningerne af de anvendte risikovægte og kriterier, som skal beregnes i overensstemmelse med de i nærværende stykke nævnte kriterier som præciseret i de reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som de kompetente myndigheder fastsætter for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.
3. Når de kompetente myndigheder fastsætter en højere risikovægt eller strengere kriterier, indrømmes institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende de nye risikovægte.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) |
de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1 |
b) |
de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte, navnlig udtrykket "under hensyntagen til den finansielle stabilitet". |
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom og beboelsesejendomme beliggende i denne medlemsstat.
Artikel 125
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende måde:
a) |
Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 35 %. |
b) |
Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets eksponering helt og fuldt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen. |
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne |
b) |
Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante indkomst ved ydelsen af lånet. |
c) |
Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt. |
d) |
Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 overstiger den del af lånet, som risikovægtes med 35 %, ikke 80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 80 % af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien. |
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) |
Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år. |
b) |
Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år. |
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 opfyldes i et efterfølgende år.
Artikel 126
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom, på følgende måde:
a) |
Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i kontorejendom eller anden erhvervsejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %. |
b) |
Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende kontor- eller andre erhvervsejendomme, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risikovægt på 50 %, såfremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen. |
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne |
b) |
Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. |
c) |
Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt. |
d) |
Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af markedsværdien af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien. |
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) |
Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendom på op til 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom |
b) |
De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom |
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 opfyldes i et efterfølgende år.
Artikel 127
Eksponeringer ved misligholdelse
1. Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til artikel 178, tildeles en risikovægt på:
a) |
150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget |
b) |
100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget. |
2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i restance anvendes samme sikkerhedsstillelse og garanti som for kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.
3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125, risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
4. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 126, risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
Artikel 128
Poster forbundet med særlig stor risiko
1. Institutterne tildeler eksponeringer, herunder eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, som er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %, når det er relevant.
2. Eksponeringer forbundet med særlig høje risici omfatter følgende eksponeringer:
a) |
investeringer i venturekapitalselskaber |
b) |
investeringer i AIF som defineret i artikel 4, stk.1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, undtagen når fondens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der kræves i henhold til artikel 51, stk. 3, i direktiv 2009/65/EF |
c) |
private equity-investeringer |
d) |
spekulativ finansiering af fast ejendom. |
3. Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig høje risici, tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:
a) |
Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance. |
b) |
Det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a). |
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er forbundet med særlig høj risiko og under hvilke omstændigheder.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
1. For at være omfattet af særbehandlingen i stk. 4 og 5 skal obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF (særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer) opfylde kravene i stk. 7 og være sikret ved et af følgende aktiver:
a) |
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen |
b) |
eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel 115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer |
c) |
eksponeringer mod institutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel. Den samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Eksponeringer mod institutter i Unionen med en løbetid på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet, men disse institutter skal mindst kunne kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel. |
d) |
lån med sikkerhed i
|
e) |
boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilbagebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsvarende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kompetente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kreditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren |
f) |
lån med sikkerhed i:
Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 forhøjes til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle andre panthaveres fordringer. |
g) |
lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder. |
Med henblik på litra c), litra d), nr. ii) og litra f), nr. ii) i første afsnit er eksponeringer, som skyldes overførsel og forvaltning af betalinger fra låntagerne eller likvidationsprovenuet i forbindelse med lån sikret ved fast ejendom i privilegerede andele eller gældspapirer, ikke omfattet ved beregning af grænserne i nævnte litra.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis undlade at anvende litra c) i første afsnit og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den nominelle værdi af det udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som omhandlet i nævnte litra.
2. De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgivningen udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.
3. Institutter skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, opfylde kravene i artikel 208 og overholde værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1.
4. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6a
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
10 % |
20 % |
20 % |
50 % |
50 % |
100 % |
5. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privilegerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risikovægtene anvendes:
a) |
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %. |
b) |
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %. |
c) |
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 100 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %. |
d) |
Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 150 %, risikovægtes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %. |
6. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt før den 31. december 2007 er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 3. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehandling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.
7. Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er omfattet af særbehandlingen, forudsat at det institut, der investerer i de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at:
a) |
det modtager mindst følgende oplysninger om porteføljen:
|
b) |
udstederen stiller de i litra a) omhandlede oplysninger til rådighed for instituttet mindst én gang hvert halve år. |
Artikel 130
Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 131
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 7
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
150 % |
150 % |
150 % |
Artikel 132
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er risikovægtes med 100 %, medmindre instituttet anvender kreditrisikovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede metode eller gennemsnitsrisikovægtmetoden i stk. 5, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
2. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 8, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 8
Kreditkvalitetstrin |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Risikovægt |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
150 % |
150 % |
3. Institutterne kan fastsætte risikovægten for en CIU i overensstemmelse med stk. 4 og 5, hvis følgende kriterier er opfyldt:
a) |
CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats tilsyn, eller hvis der er tale om en CIU i et tredjeland:
|
b) |
CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende:
|
c) |
CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst en gang om året, således at det er muligt at vurdere aktiver og passiver samt indtægter og transaktioner i den periode, som beretningen dækker. |
Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
4. Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det i overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende eksponeringer indgå i beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er. Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU, som opfylder kriterierne i stk. 3, kan instituttet medregne den anden CIU's underliggende eksponeringer.
5. Har instituttet ikke kendskab til de underliggende eksponeringer i en CIU, kan det beregne den gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'en i overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, idet det antages, at CIU'en først investerer det maksimale af det, som den har tilladelse til, i de eksponeringsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst investerer i de lavere klasser, indtil den maksimale samlede investeringsgrænse er nået.
Institutterne kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne og indberette en risikovægt for CIU'en i overensstemmelse med metoderne i stk. 4 og 5:
a) |
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut |
b) |
for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a). |
Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 133
Aktieeksponeringer
1. Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
a) |
ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst |
b) |
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a). |
2. Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre de skal fratrækkes i overensstemmelse med bestemmelserne i anden del, med 250 % i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, med 1 250 % i overensstemmelse med artikel 89, stk. 3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i overensstemmelse med artikel 128.
3. Investeringer i aktier og lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter klassificeres som aktieeksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 250 % i henhold til artikel 48, stk. 4, eller behandles som højrisikoposter i overensstemmelse med artikel 128.
Artikel 134
Andre poster
1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.
2. Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i stand til at bestemme modparten i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.
3. Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende kontante poster tildeles en risikovægt på 0 %.
4. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld.
5. I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for de pågældende aktiver og ikke for transaktionernes modparter.
6. Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te misligholdelse i forbindelse med eksponeringerne udløser forfald, hvorved kontrakten bringes til ophør, tildeles de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat at produktet har en ekstern kreditvurdering fra et ECAI. Er produktet ikke vurderet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-eksponeringer op til højst 1 250 %, og ganges med den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede aktivværdi. De n-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen.
7. Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeydelser er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og en eventuel købsoption, hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om anerkendte udbydere af kreditafdækning samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, 214 og 215, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmelserne i kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse i overensstemmelse med artikel 112. Er eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer således: 1/t * 100 % * restværdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.
Artikel 135
Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger
1. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold til dette kapitel, hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.
2. EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1060/2009.
Artikel 136
Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger
1. EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive og konsistente.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:
a) |
EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. |
b) |
EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse. |
c) |
EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko. |
d) |
Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen. |
e) |
Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA, EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen. |
3. EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 137
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
1. Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har tilsluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits"). |
b) |
Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. |
2. Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.
Tabel 9
MEIP |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
Risikovægt |
0 % |
0 % |
20 % |
50 % |
100 % |
100 % |
100 % |
150 % |
Artikel 138
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ikke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilbagekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at presse den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendelsen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:
a) |
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse. |
b) |
Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid. |
c) |
Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet. |
d) |
Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post. |
e) |
Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt. |
f) |
Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tildeles denne risikovægt. |
Artikel 139
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
1. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
2. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:
a) |
hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer |
b) |
hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer. |
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 129.
4. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.
Artikel 140
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
1. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kortfristede aktivposter og ikkebalanceførte poster, som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.
2. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfælde:
a) |
Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurderede usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede. |
b) |
Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %. |
Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af en risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagers part i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.
KAPITEL 3
Den interne ratingbaserede metode
Artikel 142
Definitioner
1. I dette kapitel forstås ved:
1) "ratingsystem": alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype
2) "eksponeringstype": en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat af en bestemt type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens enheder
3) "forretningsenhed": særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske lokaliteter
4) "stor enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansielle sektor, dog ikke de, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra j), der opfylder følgende betingelser:
a) |
dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er højere end eller lig med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse |
b) |
den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. |
5) "ureguleret finansiel enhed": enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle sektor, men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF
6) "låntagerklasse": en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntagerne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD)
7) "facilitetsklasse": en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer fordeles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne LGD-estimater
8) "administrationsselskab": en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende krediteksponeringer.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.
Artikel 143
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
1. Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den kompetente myndighed, at institutter beregner deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (i det følgende benævnt "IRB-metoden").
2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD) og konverteringsfaktorer, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og metode med interne modeller vedrørende aktieeksponeringer og for hver metode til estimering af LGD og de anvendte konverteringsfaktorer.
3. Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:
a) |
væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende |
b) |
væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende. |
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype, som det pågældende ratingsystem er udviklet til.
4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer og metoder med interne modeller for aktieeksponeringer.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode
1. I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets systemer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overholdes:
a) |
instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika, en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger |
b) |
de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i instituttet |
c) |
instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhængig og ikke er under upassende indflydelse |
d) |
instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisikomåling og kreditrisikostyringsproces |
e) |
instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer |
f) |
instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode med interne modeller for aktieeksponeringer i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem eller denne metode med interne modeller for aktieeksponering, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet eller de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer, er egnede til anvendelsesområdet for ratingsystemet eller den metode med interne modeller for aktieeksponering, og har foretaget de nødvendige ændringer i disse ratingsystemer eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som følger af denne vurdering |
g) |
instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risikoparameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 99 |
h) |
instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for et ratingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i denne metode med interne modeller. |
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 145
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
1. Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-eksponeringsklasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overensstemmelse med kravene i afdeling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende IRB-metoden.
2. Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.
3. Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets erfaring tilstrækkelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de yderligere eksponeringer, der er omfattet. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som er væsentligt forskellige fra den eksisterende dækning, så den eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at være tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponeringer, finder kravene i stk. 1 og 2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.
Artikel 146
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed herom og foretager sig et af følgende:
a) |
forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed |
b) |
godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig. |
Artikel 147
Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser
1. Den metode, som instituttet benytter til at fordele eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal være hensigtsmæssig og konsistent over tid.
2. Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) |
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker |
b) |
eksponeringer mod institutter |
c) |
erhvervseksponeringer |
d) |
detaileksponeringer |
e) |
aktieeksponeringer |
f) |
poster, der repræsenterer securitiseringspositioner |
g) |
andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser. |
3. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):
a) |
eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116 |
b) |
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2 |
c) |
eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 118. |
4. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):
a) |
eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4 |
b) |
eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4 |
c) |
eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 117, og |
d) |
eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5. |
5. For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer opfylde følgende kriterier:
a) |
de skal være mod en af følgende:
|
b) |
de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring |
c) |
de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i erhvervseksponeringsklassen |
d) |
de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer. |
Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileksponeringsklassen.
6. Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):
a) |
ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst |
b) |
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumenter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a). |
7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke er fordelt i eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e) og f), fordeles i den erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).
8. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identificere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:
a) |
eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering |
b) |
de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de genererer, og |
c) |
den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne. |
9. Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den eksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g), undtagen hvis denne restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i artikel 166, stk. 4.
10. En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisikoafdækning for en kurv af "nth to default"-kreditderivater fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som eksponeringerne i kurven ville være fordelt i, medmindre de enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige eksponeringsklasser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c).
Artikel 148
Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretningsenheder
1. Institutter og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber skal implementere IRB-metoden for alle eksponeringer, medmindre de af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til permanent at anvende den standardiserede metode i overensstemmelse med artikel 150.
Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen ske trinvist for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forretningsenhed, for forskellige forretningsenheder inden for samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker.
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementeringen ske trinvist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel 154 svarer til.
2. De kompetente myndigheder fastsætter den frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. De kompetente myndigheder fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af institutternes eller et eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implementeres.
3. Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser, de kompetente myndigheder har fastsat. Den kompetente myndighed udformer disse betingelser, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringsklasser eller forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller til brug for egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.
4. Institutter, som først er begyndt at anvende IRB-metoden efter den 1. januar 2013, eller som indtil denne dato er blevet pålagt af de kompetente myndigheder, at de skal kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden, skal fortsat kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden for alle deres eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de kompetente myndigheder meddeler, at de finder det godtgjort, at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.
5. Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til en hvilken som helst eksponeringsklasse, skal anvende IRB-metoden til den aktieeksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), undtagen i det tilfælde, hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for aktieeksponeringer i henhold til artikel 150, og til eksponeringsklassen for aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, som er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g).
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige karakter af og tidsplan for den trinvise implementering af IRB-metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 149
Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder
1. Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) |
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af standardmetoden ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici |
b) |
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed. |
2. Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) |
instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverteringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici |
b) |
instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed. |
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente myndigheder fastlagte betingelser for anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse til delvis anvendelse på permanent basis som omhandlet i artikel 150.
Artikel 150
Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis
1. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab for en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:
a) |
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere |
b) |
den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), hvis antallet af væsentlige låntagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et ratingsystem for disse låntagere |
c) |
eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser eller eksponeringstyper, der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil |
d) |
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder, administrative organer og enheder i den offentlige sektor, forudsat at:
|
e) |
et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF |
f) |
eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7 |
g) |
aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2 herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 % |
h) |
aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssektorer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og som indebærer en eller anden form for statslig kontrol og restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en grænse på 10 % af kapitalgrundlaget |
i) |
de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og som opfylder betingelserne heri |
j) |
statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 215, stk. 2. |
De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra g) og h) i første afsnit nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behandling i andre medlemsstater. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra omhandlede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeksponeringsklassen for et institut som væsentlig, hvis dens samlede værdi, eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra g), i gennemsnit i det foregående år overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag. Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af instituttets kapitalgrundlag.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. EBA udsteder i 2018 retningslinjer for anvendelsen af stk. 1, litra d), hvori den anbefaler grænser i form af en procentdel af de samlede balanceførte og/eller risikovægtede aktiver, der skal beregnes efter standardmetoden.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 151
Behandling efter eksponeringsklasse
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a)-e) og g), beregnes, medmindre de fratrækkes kapitalgrundlaget, i overensstemmelse med underafdeling 2, undtagen når de pågældende eksponeringer fratrækkes i egentlig kernekapital-poster, hybrid kernekapital-poster eller supplerende kapital-poster.
2. De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer beregnes i overensstemmelse med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for sælgeren af erhvervede fordringer i tilfælde af misligholdelsesrisici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne artikel og artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen behandles som en eksponering med sikkerhed i fordringen.
3. Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de relevante parametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD, LGD, løbetid (i det følgende benævnt "M") og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set under et i overensstemmelse med afdeling 4.
4. Institutter beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende alle eksponeringer, der tilhører aktieeksponeringsklassen som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), efter bestemmelserne i artikel 155. Institutter kan anvende de metoder, der er fastsat i artikel 155, stk. 3 og 4, hvis de har fået forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 155, stk. 4, såfremt instituttet opfylder kravene i afdeling 6, underafdeling 4.
5. Risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i henhold til artikel 153, stk. 5.
6. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter anvende deres egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
7. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra d), skal institutter anvende deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
8. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 1472, stk. 2, litra a)-c), skal institutterne anvende LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og konverteringsfaktorerne i artikel 168, stk. 8, litra a)-d), medmindre instituttet har fået tilladelse til at anvende sine egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse med stk. 9.
9. For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-c), skal den kompetente myndighed tillade, at institutter anvender deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
10. De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU’er kriterierne i artikel 32, stk. 3, og er instituttet bekendt med alle eller nogle af CIU'ens underliggende eksponeringer, skal instituttet betragte de underliggende eksponeringer, som om de var direkte eksponeringer i forbindelse med beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i dette kapitel.
Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU, skal den første CIU betragte de underliggende eksponeringer i den anden CIU, som om de var direkte eksponeringer.
2. Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse af de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, for alle eller dele af de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab beregnes i henhold til følgende fremgangsmåder:
a) |
for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), skal institutter anvende den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2 |
b) |
for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal institutter anvende den i kapitel 2 fastlagte standardmetode under forudsætning af følgende:
|
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Når disse eksponeringer sammen med instituttets direkte eksponeringer i denne eksponeringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 150, stk. 2, kan artikel 150, stk. 1, finde anvendelse, såfremt de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil.
3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3, eller er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med dets underliggende eksponeringer, som selv er en eksponering i form af andele i en CIU, skal instituttet betragte de underliggende eksponeringer, som om de var i direkte eksponeringer og beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb og forventede tab i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode i artikel 155, stk. 2.
Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Det skal fordele eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i klassen andre aktieeksponeringer.
4. Som alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter selv beregne eller få følgende tredjeparter til at beregne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede eksponeringsbeløb baseret på CIU'ens underliggende eksponeringer i overensstemmelse med de i stk. 2, litra a) og b), nævnte metoder:
a) |
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut |
b) |
for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a). |
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode, under nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 153
Risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker
1. Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker efter følgende formler:
hvor risikovægten RW defineres som:
i) |
hvis PD = 0, er RW 0 |
ii) |
hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt "ELBE") er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h) |
iii) |
hvis 0 < PD < 1 er hvor
|
2. For alle eksponeringer mod store enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficienten i stk. 1, nr. iii), med 1,25. For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoefficienterne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.
3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan justeres efter følgende formel:
hvor:
PDpp |
= |
PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen. |
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen, låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller låntagers PD.
4. For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under 50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner EUR, hvor 5 mio. EUR ≤ S ≤ 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.
5. For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:
Tabel 1
Restløbetid |
Kategori 1 |
Kategori 2 |
Kategori 3 |
Kategori 4 |
Kategori 5 |
Under 2½ år |
50 % |
70 % |
115 % |
250 % |
0 % |
2½ år eller derover |
70 % |
90 % |
115 % |
250 % |
0 % |
Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og værdipapirporteføljer.
6. For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 184. For erhvervede erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det ville være en urimelig byrde for et institut at benytte risikokvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er fastsat i del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling 6 anvendes.
7. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som "first-loss"-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
8. Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer kontrakten til ophør, hvis et ECAI har foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet, anvendes de risikovægte, der er anført i kapitel 5. Hvis produktet ikke er ratet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den risikoafdækning, der ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5. De n-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen. Positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1 250 %.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risikovægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 154
Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:
hvor risikovægten RW defineres som:
i) |
hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW:; ; hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h) |
ii) |
hvis 0 < PD < 1 hvor
|
2. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod SMV'er som omhandlet i artikel 142, stk. 5, som opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan beregnes i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3.
3. For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
4. For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra a)-e), anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de opfylder følgende betingelser:
a) |
eksponeringerne er mod privatkunder |
b) |
eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyttes straks og uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil |
c) |
en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100 000 EUR |
d) |
anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med deres gennemsnitlige tabsprocenter. |
e) |
behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent med delporteføljens underliggende risikokarakteristika. |
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificerede revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende detailportefølje og udveksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater.
5. Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er anført i artikel 184, samt følgende betingelser:
a) |
instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod fordringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv |
b) |
de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mellemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger til hinanden, opfylder ikke betingelserne |
c) |
det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og |
d) |
porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret. |
6. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver "first-loss"-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse, udvanding eller begge dele, behandles som "first-loss"-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
7. For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet fordringerne, ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detaileksponeringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detaileksponeringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for sådanne eksponeringer.
Artikel 155
Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer
1. Institutterne fastlægger deres risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer med undtagelse af dem, der fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risikovægtes med 250 % i henhold til artikel 48 i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. Et institut kan anvende forskellige metoder på forskellige aktieporteføljer, hvis instituttet selv anvender forskellige metoder til intern risikostyring. Hvis et institut anvender forskellige metoder, skal valget af PD/LGD-metoden eller metoden med interne modeller være konsistent, også over tid og med hensyn til den metode, der anvendes til intern risikostyring af den pågældende aktieeksponering, og regelarbitrage bør ikke lægges til grund.
Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter behandlingen af andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.
2. Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb efter formlen
:
hvor
risikovægt (RW)= 190 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer
risikovægt (RW)= 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier
risikovægt (RW)= 370 % for alle andre aktieeksponeringer.
Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tildeles de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes samme metode som for erhvervseksponeringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.
3. Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster beregnes efter formlerne i artikel 153, stk. 1. Hvis institutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er fastlagt i artikel 178, tildeles risikovægtene en justeringsfaktor på 1,5.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at LGD fastsættes til 90 % for eksponeringen med den part, der yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.
4. Efter metoden med interne modeller opgøres det risikovægtede eksponeringsbeløb som det potentielle tab på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på et ensidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af følgende:
a) |
de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-metoden og |
b) |
det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene ganget med 12,5. |
Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering.
Artikel 156
Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter følgende formel:
undtagen:
a) |
kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld |
b) |
hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således: hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid. |
Artikel 157
Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer
1. Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.
2. Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.
3. Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5.
4. Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden M til 1 år.
5. De kompetente myndigheder fritager et institut for beregning og anerkendelse af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede erhvervs- eller detailfordringer, såfremt instituttet har godtgjort overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for dette institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.
Artikel 158
Behandling efter eksponeringstype
1. Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de samme inputtal for PD, LGD og værdien af hver eksponering som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i overensstemmelse med artikel 151.
2. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
3. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen "andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser", der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra g), er nul.
4. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der er omhandlet i artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne artikel.
5. De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:
Værdi af forventet tab= EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk. 3, fastsættes EL til 0 %.
6. De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2
Restløbetid |
Kategori 1 |
Kategori 2 |
Kategori 3 |
Kategori 4 |
Kategori 5 |
Under 2½ år |
0 % |
0,4 % |
2,8 % |
8 % |
50 % |
2½ år eller derover |
0,4 % |
0,8 % |
2,8 % |
8 % |
50 % |
7. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode, beregnes efter følgende formel:
Der anvendes følgende EL-værdier:
forventet tab (EL)= 0,8 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer
forventet tab (EL)= 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL)= 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
8. De forventede tab og værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes efter følgende formler:
9. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med metoden med interne modeller, er nul.
10. Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter følgende formel:
Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte eksponeringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdien af forventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.
Artikel 160
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering mod et selskab eller et institut fastsættes til mindst 0,03 %.
2. For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende metoder:
a) |
For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det forventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer. |
b) |
For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL. |
c) |
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling. |
3. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der har misligholdt, er 100 %.
4. Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoafdækning i sandsynligheden for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber. |
b) |
Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og skønnes ifølge en intern rating at have en PD svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber. |
5. Institutter, der benytter deres egne LGD-estimater, kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 161, stk. 3, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD.
6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende ufinansieret kreditafdækning i PD i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.
7. Uanset artikel 201, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 4.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.
Artikel 161
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:
a) |
privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 % |
b) |
efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 % |
c) |
institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4 |
d) |
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den behandling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 % |
e) |
for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 45 % |
f) |
for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 % |
g) |
for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 75 %. |
2. Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, anvende LGD-estimatet for erhvervede erhvervsfordringer.
3. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer og eksponeringer modinstitutter, centralregeringer og centralbanker, kan ufinansieret kreditafdækning anerkendes ved at justere PD eller LGD, forudsat at kravene i afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder. Instituttet må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, der medfører, at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
4. Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, fastsættes LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens finansielle situation.
Artikel 162
Løbetid
1. Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte deres egne LGD'er og egne konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker, fastsætter for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer en løbetid (M) på 0,5 år og for alle andre eksponeringer en løbetid på 2,5 år.
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i artikel 143, om instituttet skal anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.
2. Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne LGD'er og konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, institutter eller centralregeringer og centralbanker, beregner løbetiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) i nærværende stykke og med forbehold af bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor M som angivet deri anvendes:
a) |
For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende formel: hvor CFt angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t |
b) |
For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering. |
c) |
For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage. |
d) |
For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion. |
e) |
For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage. |
f) |
For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale resterende periode (målt i år), som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år. |
g) |
Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel: hvor:
; |
h) |
Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M. Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år |
i) |
For institutter, der benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model for specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5, fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1, forudsat at instituttet over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i forbindelse med handlede gældspositioner anvendt i artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem ratingklasser. |
j) |
Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for kreditafdækningen, dog mindst et år. |
3. Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes til mindst én dag for:
a) |
fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II |
b) |
fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner |
c) |
genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer. |
For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntageren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter følgende:
a) |
eksponeringer mod institutter, som er opstået som led i afvikling af valutaforpligtelser |
b) |
selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner i tilknytning til udveksling af varer eller tjenesteydelser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80) |
c) |
eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sædvanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage |
d) |
eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstået ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage. |
4. For eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, som er beliggende i Unionen, og hvis konsoliderede omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institutterne vælge konsistent at fastsætte løbetiden som anført i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2. Institutterne kan erstatte samlede aktiver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en værdi af 1 000 mio. EUR for selskaber, der hovedsaglig ejer eller udlejer ikkespekulationspræget fast ejendom til beboelse.
5. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.
Artikel 163
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering fastsættes til mindst 0,03 %.
2. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller, hvis der tages udgangspunkt i forpligtelsen, for misligholdte eksponeringer fastsættes til 100 %.
3. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.
4. Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af artikel 164, stk. 2, tages i betragtning ved justering af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis betingelserne i artikel 160, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
2. Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, som medfører den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk. 3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens finansielle situation.
4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %.
5. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indikatorer skal de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i stk. 4 i nærværende artikel er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende inden for deres område. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under hensyntagen til den finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennemsnitlig LGD for eksponeringer sikret ved ejendom inden for deres område.
De kompetente myndigheder underretter EBA om de ændringer, som de i overensstemmelse med første afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.
6. EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme beliggende i denne medlemsstat.
Artikel 165
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden
1. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervseksponeringer.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
a) |
0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold |
b) |
0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster |
c) |
0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2 |
d) |
1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155, stk. 2. |
2. Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer. For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) til 90 %.
3. Løbetiden fastsættes til fem år for samtlige eksponeringer.
Artikel 166
Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer
1. Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.
2. Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstemmelse med kapitel 4 eller 6.
3. Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.
4. Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger. Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning i henhold til kapitel 4.
5. For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er beskrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
6. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fastsættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.
7. Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.
8. Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men ikketrukne beløb multipliceret med en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk. 8, anvende følgende konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker:
a) |
For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af instituttet, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kreditværdighed, anvendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 % nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. Uudnyttede kredittilsagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning. |
b) |
For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser anvendes en konverteringsfaktor på 20 % for såvel udstedende som bekræftende institutter. |
c) |
For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingelser, eller som effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, anvendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. |
d) |
For andre eksponeringer, "note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting facilities" (RUF) anvendes en konverteringsfaktor på 75 %. |
e) |
Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne estimater af konverteringsfaktorer, kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne estimater af konverteringsfaktorer for forskellige produkttyper som nævnt i litra a)-d). |
9. Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konverteringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.
10. For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien følgende procentdel af dens værdi:
a) |
100 %, hvis det er en post med fuld risiko |
b) |
50 %, hvis det er en post med middelrisiko |
c) |
20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko |
d) |
0 %, hvis det er en post med lav risiko. |
Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag I.
Artikel 167
Aktieeksponeringer
1. Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kreditrisikojustering.
2. Ikkebalanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den nominelle værdi efter reduktion af den nominelle værdi ved specifikke kreditrisikojusteringer for denne eksponering.
Artikel 168
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kreditrisikojustering.
Artikel 169
Generelle principper
1. Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en låntager eller en transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
2. Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
3. Hvis et institut anvender direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller eksponeringer, kan disse betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinuerlig ratingskala.
Artikel 170
Ratingsystemernes struktur
1. Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker skal opfylde følgende krav:
a) |
Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika. |
b) |
Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt. |
c) |
Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til, hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæggelse af denne misligholdelsesrisiko. |
d) |
Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhensigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den misligholdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd. |
e) |
For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser. |
f) |
Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd. |
2. Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer. Disse institutter skal for disse eksponeringer have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har misligholdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
3. Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:
a) |
Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner. |
b) |
Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer. |
c) |
Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og deres kunders forskellighed. |
4. Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser eller puljer:
a) |
låntagernes risikokarakteristika |
b) |
transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Institutter skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerhedsstillelse |
c) |
overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen. |
Artikel 171
Fordeling i ratingklasser eller puljer
1. Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:
a) |
Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarlige for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ratingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelinger og geografiske områder. |
b) |
Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelingen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde. |
c) |
Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter. |
2. Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i ratingklasser eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for instituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut har, jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer være. Hvis instituttet primært anvender en ekstern rating til sin interne ratingfordeling, skal det sørge for også at inddrage andre relevante oplysninger.
Artikel 172
Fordeling af eksponeringer
1. Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150, stk. 3, skal opfylde følgende kriterier:
a) |
De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen. |
b) |
For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også fordeles i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen. |
c) |
Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialiseret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med artikel 170, stk. 2. |
d) |
Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt. Instituttet skal have en passende politik for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder. |
e) |
Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resultere i forskellige ratingklasser for samme låntager:
|
2. De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detaileksponeringer i en ratingklasse eller en pulje som led i kreditbevillingsproceduren.
3. Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i ratingklasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man kan beslutte at tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medarbejdere der har til opgave at godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere disse tilsidesættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvis rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en vurdering af udviklingen i eksponeringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.
Artikel 173
Ratingprocessens integritet
1. Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for eksponeringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3, skal opfylde følgende integritetskrav:
a) |
Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån. |
b) |
Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gennemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foretage en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen. |
c) |
Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer. |
2. Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året gennemgå ratingen af låntagere og faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating, eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til overtrædelser af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et repræsentativt udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at eksponeringerne stadig befinder sig i den rigtige pulje, og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kompetente myndigheders metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 174
Anvendelse af modeller
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til fordeling af eksponeringer i låntager- eller facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:
a) |
Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalkravene. Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl ("bias"). |
b) |
Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige. |
c) |
De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller eksponeringer. |
d) |
Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og stabilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer. |
e) |
Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrolforanstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres. |
Artikel 175
Dokumentering af ratingsystemer
1. Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer, hyppighed for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.
2. Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste gennemgang. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også dokumenteres.
3. Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
4. Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Dette materiale skal:
a) |
indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer eller puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen |
b) |
sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer "out-of-time"- og "out-of-sample"-funktionstest, til validering af modellen |
c) |
oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt. |
5. Instituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis det har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en tredjepart, og nævnte sælger nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte ratingsystem eller models metodologi eller underliggende data, som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller model, med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.
Artikel 176
Datavedligeholdelse
1. Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. ottende del.
2. Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponering mod institutter samt centralregeringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3, indsamle og opbevare:
a) |
detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere |
b) |
oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings |
c) |
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen |
d) |
oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen |
e) |
oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer |
f) |
oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser |
g) |
data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de enkelte ratingklasser og migrering mellem ratingklasser. |
3. Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab givet misligholdelse med værdierne i artikel 161, stk. 1, og sammenligninger af de faktiske konverteringsfaktorer med værdierne i artikel 166, stk. 8.
4. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal indsamle og opbevare:
a) |
fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer |
b) |
oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget |
c) |
nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer |
d) |
oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer |
e) |
data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med hver misligholdt eksponering |
f) |
data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virkningerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD) |
g) |
data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering. |
5. Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:
a) |
de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer |
b) |
data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer |
c) |
oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer |
d) |
data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år, der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer |