22.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 313/3


RÅDETS AFGØRELSE

af 15. november 2013

om indgåelse af protokollen om fastsættelse for en periode på to år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien

(2013/672/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 30. november 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1801/2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (1) (»partnerskabsaftalen«).

(2)

Den Europæiske Union har ført forhandlinger med Den Islamiske Republik Mauretanien om en ny protokol (»den nye protokol«), ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører under Mauretaniens højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)

Den nye protokol er undertegnet på grundlag af Rådets afgørelse 2012/827/EU (2),og den finder midlertidig anvendelse fra datoen for undertegnelsen.

(4)

Den nye protokol bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om fastsættelse for en periode på to år af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien (»protokollen«) (3), godkendes hermed på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den i artikel 11 i protokollen omhandlede underretning (4).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2013.

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT L 343 af 8.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 361 af 31.12.2012, s. 43.

(3)  Teksten til protokollen er offentliggjort i EUT L 361 af 31.12.2012, s. 44 sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(4)  Protokollens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.