(1)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af godkendelsesorganernes rapporter.

(2)

Ifølge artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (2) tages der for regnskabsåret 2012 hensyn til udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne i perioden fra den 16. oktober 2011 til den 15. oktober 2012.

(3)

I artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (3) fastsættes det, at de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning fastsættes ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, dvs. 2012, fratrækkes de udgifter, der er anerkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter den måned, hvor afgørelsen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2013 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(5)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er anført de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne.

(6)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelse, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(7)

Ifølge artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006 tages eventuelle fristoverskridelser, der finder sted i august, september og oktober, i betragtning ved afgørelsen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i disse måneder af 2012, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De relevante nedsættelser bør derfor fastsættes i nærværende afgørelse.

(8)

Kommissionen har i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2006 allerede reduceret eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter for regnskabsåret 2012. For at undgå en forhastet eller midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende afgørelse, men bør undersøges yderligere i henhold til proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(9)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bærer den pågældende medlemsstat 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, hvis inddrivelsen af disse beløb ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. I henhold til artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning skal medlemsstaterne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne sende en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der er fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette de beløb, der skal inddrives, i forordning (EF) nr. 885/2006. I bilag III til nævnte forordning findes den tabel, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2013. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber dog ikke eventuelle senere overensstemmelsesafgørelser, jf. artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(10)

Medlemsstaten kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte at indstille inddrivelsesproceduren. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis en sådan beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af EU-budgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb betales ikke af de pågældende medlemsstater, men derimod af EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke eventuelle senere overensstemmelsesafgørelser, jf. artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning.

(11)

I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser om afvisning af EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EU-bestemmelserne, som Kommissionen måtte træffe —