DOMSTOLENS PROCESREGLEMENT

Indhold

INDLEDENDE BESTEMMELSER

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

DOMSTOLENS PROCESREGLEMENT

DOMSTOLEN HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særligt artikel 19,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 253, stk. 6,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særligt artikel 106a, stk. 1,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, særligt artikel 63 og artikel 64, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Med Rådets godkendelse, meddelt den 24. september 2012,

FASTSAT FØLGENDE REGLEMENT:

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

1.   I dette reglement:

2.   I dette reglement forstås ved

a)   »institutioner«: EU-institutionerne, jf. artikel 13, stk. 1, TEU, samt de organer, kontorer og agenturer, som er oprettet ved traktaterne eller ved en retsakt til gennemførelse heraf, og som kan være parter for Domstolen

b)   »EFTA-Tilsynsmyndigheden«: den i EØS-aftalen omhandlede tilsynsmyndighed.

c)   »berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23«: samtlige parter, stater, institutioner, organer, kontorer og agenturer, som i medfør af den anførte artikel kan indgive indlæg eller bemærkninger i en præjudiciel sag.

Artikel 2

Reglementets formål

Dette reglements bestemmelser gennemfører og supplerer, i det omfang, hvori der er behov herfor, de relevante bestemmelser i EU-traktaten, EUF-traktaten og Euratomtraktaten samt i statutten.

FØRSTE AFSNIT

DOMSTOLENS ORGANISATION

Kapitel 1

DOMMERE OG GENERALADVOKATER

Artikel 3

Begyndelsestidspunkt for dommeres og generaladvokaters embedsperiode

En dommers eller en generaladvokats embedsperiode løber fra det tidspunkt, som er fastsat i udnævnelsesdokumentet. Er begyndelsestidspunktet for embedsperioden ikke fastsat i udnævnelsesdokumentet, løber embedsperioden fra datoen for dette dokuments offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Edsaflæggelse

Før dommere og generaladvokater påbegynder deres embedsvirksomhed, aflægger de i det første offentlige retsmøde ved Domstolen, hvori de deltager efter deres udnævnelse, i overensstemmelse med statuttens artikel 2 følgende ed:

Artikel 5

Højtidelig forsikring

Umiddelbart efter at have aflagt ed underskriver dommere og generaladvokater en erklæring, hvorved de afgiver den i statuttens artikel 4, stk. 3, omhandlede højtidelige forsikring.

Artikel 6

Afskedigelse af en dommer eller en generaladvokat

1.   Når Domstolen i medfør af statuttens artikel 6 skal afgøre, om en dommer eller en generaladvokat ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet, anmoder præsidenten den pågældende om at fremsætte sine bemærkninger.

2.   Domstolen træffer afgørelse uden justitssekretærens tilstedeværelse.

Artikel 7

Rang efter anciennitet

1.   Dommeres og generaladvokaters anciennitet beregnes uden forskel på grundlag af tidspunktet for påbegyndelsen af deres embedsvirksomhed.

2.   De, der har samme anciennitet i embedet, har rang efter deres alder.

3.   Dommere og generaladvokater, som genudnævnes, bevarer deres hidtidige rang.

Kapitel 2

DOMSTOLENS PRÆSIDENT OG VICEPRÆSIDENT, OPRETTELSE AF AFDELINGER OG UDPEGELSE AF FØRSTEGENERALADVOKATEN

Artikel 8

Valg af Domstolens præsident og vicepræsident

1.   Dommerne vælger Domstolens præsident af deres midte for en periode af tre år umiddelbart efter den delvise nybesættelse af dommerembederne i henhold til artikel 253, stk. 2, TEUF.

2.   Fratræder præsidenten embedet inden embedsperiodens normale udløb, vælges en afløser for denne for den resterende del af perioden.

3.   Valg efter denne artikel sker ved hemmelig afstemning. Den dommer, der opnår stemmerne fra mere end halvdelen af Domstolens dommere, er valgt. Opnår ingen af dommerne dette flertal, foretages der nye afstemninger, indtil det opnås.

4.   Dommerne vælger derefter af deres midte Domstolens vicepræsident for en periode af tre år efter den fremgangsmåde, der er fastsat i stk. 3. Fratræder vicepræsidenten embedet inden embedsperiodens normale udløb, finder stk. 2 anvendelse.

5.   Det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, hvem der i medfør af denne artikel er valgt som præsident og vicepræsident.

Artikel 9

Præsidentens opgaver

1.   Præsidenten repræsenterer Domstolen.

2.   Præsidenten leder Domstolens virksomhed. Præsidenten leder de almindelige møder med deltagelse af Domstolens medlemmer samt retsmøder og rådslagninger og afstemninger i plenum og i den store afdeling.

3.   Præsidenten påser, at institutionens tjenestegrene fungerer tilfredsstillende.

Artikel 10

Vicepræsidentens opgaver

1.   Vicepræsidenten bistår Domstolens præsident ved udførelsen af dennes opgaver og afløser denne i tilfælde af forfald.

2.   Vicepræsidenten afløser Domstolens præsident på dennes anmodning ved udførelsen af de i artikel 9, stk. 1 og 3, omhandlede opgaver.

3.   Domstolen kan træffe beslutning om, under hvilke betingelser vicepræsidenten afløser Domstolens præsident ved udøvelsen af dennes judicielle opgaver. Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 11

Oprettelse af afdelinger

1.   Domstolen opretter af sin midte afdelinger med fem og med tre dommere, jf. statuttens artikel 16, og træffer bestemmelse om dommernes fordeling mellem afdelingerne.

2.   Domstolen udpeger de afdelinger med fem dommere, som for en periode af et år skal behandle de sager, der er omhandlet i dette reglements artikel 107 samt artikel 193 og 194.

3.   Når en sag i henhold til dette reglements artikel 60 er henvist til et dommerkollegium, dækker betegnelsen »Domstolen« i dette reglement det pågældende kollegium.

4.   I sager, der er henvist til en afdeling med fem eller med tre dommere, udøves præsidentens beføjelser af afdelingsformanden.

5.   Dommernes fordeling mellem afdelingerne og udpegelsen af de afdelinger, der skal behandle de sager, der er omhandlet i dette reglements artikel 107 samt artikel 193og 194, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Valg af afdelingsformænd

1.   Dommerne vælger, umiddelbart efter at have valgt Domstolens præsident og vicepræsident, for en periode af tre år formændene for afdelinger med fem dommere.

2.   Dommerne vælger derefter for en periode af et år formændene for afdelinger med tre dommere.

3.   Bestemmelserne i artikel 8, stk. 2 og 3, finder anvendelse.

4.   Det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, hvem der i medfør af denne artikel er valgt som afdelingsformænd.

Artikel 13

Præsidentens og vicepræsidentens forfald

Har præsidenten og vicepræsidenten forfald, varetages præsidentens opgaver af en af formændene for afdelinger med fem dommere eller, hvis dette ikke er muligt, af en af formændene for afdelinger med tre dommere eller, hvis dette ikke er muligt, af en af de øvrige dommere, i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 7.

Artikel 14

Udpegelse af førstegeneraladvokaten

1.   Domstolen udpeger efter at have hørt generaladvokaterne en førstegeneraladvokat for en periode af et år.

2.   Fratræder førstegeneraladvokaten embedet inden embedsperiodens normale udløb, udpeges en afløser for den resterende del af perioden.

3.   Det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, hvem der i medfør af denne artikel er valgt som førstegeneraladvokat.

Kapitel 3

FORDELING AF SAGER TIL REFERERENDE DOMMERE OG GENERALADVOKATER

Artikel 15

Udpegelse af den refererende dommer

1.   Domstolens præsident udpeger snarest efter, at det dokument, hvorved en sag indbringes for Domstolen, er indleveret, den refererende dommer i sagen.

2.   I de sager, der er omhandlet i artikel 107 samt i artikel 193 og 194, vælges den refererende dommer blandt dommerne i den afdeling, der er udpeget i medfør af artikel 11, stk. 2, på forslag fra formanden for denne afdeling. Hvis afdelingen i medfør af artikel 109 beslutter ikke at undergive sagen hasteproceduren, kan Domstolens præsident omfordele sagen til en refererende dommer, der er tilknyttet en anden afdeling.

3.   Domstolens præsident træffer de nødvendige foranstaltninger, såfremt en refererende dommer har forfald.

Artikel 16

Udpegelse af generaladvokaten

1.   Førstegeneraladvokaten beslutter, hvilken generaladvokat en sag skal fordeles til.

2.   Førstegeneraladvokaten træffer de nødvendige foranstaltninger, såfremt en generaladvokat har forfald.

Kapitel 4

ASSISTERENDE REFERENTER

Artikel 17

Assisterende referenter

1.   Såfremt Domstolen finder det nødvendigt af hensyn til sagernes forberedelse, fremsætter den i henhold til statuttens artikel 13 forslag om udnævnelse af assisterende referenter.

2.   Assisterende referenter har navnlig til opgave:

3.   Under udførelsen af deres hverv er assisterende referenter undergivet Domstolens præsident, en af afdelingsformændene eller en refererende dommer.

4.   Før assisterende referenter påbegynder deres virksomhed, aflægger de den i dette reglements artikel 4 omhandlede ed for Domstolen.

Kapitel 5

JUSTITSKONTORET

Artikel 18

Udnævnelse af justitssekretæren

1.   Domstolen udnævner justitssekretæren.

2.   Såfremt embedet som justitssekretær bliver ledigt, offentliggøres et stillingsopslag i Den Europæiske Unions Tidende. Interesserede opfordres til at indgive en ansøgning inden for en frist på mindst tre uger, med udførlige oplysninger om deres nationalitet, akademiske grader, sprogkundskaber, nuværende og tidligere beskæftigelse samt eventuelle erfaringer fra domstolsarbejde og internationalt arbejde.

3.   Afstemningen, hvori dommerne og generaladvokaterne deltager, finder sted efter den i artikel 8, stk. 3, fastsatte fremgangsmåde

4.   Justitssekretæren udnævnes for en periode af seks år. Der kan ske genudnævnelse. Domstolen kan beslutte at genudnævne den hidtidige justitssekretær uden at anvende den i stk. 2 fastsatte fremgangsmåde.

5.   Justitssekretæren aflægger den ed, som er angivet i artikel 4, og underskriver den i artikel 5 omhandlede erklæring.

6.   Justitssekretæren kan kun afskediges, hvis denne ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller overholder de forpligtelser, der følger med embedet. Domstolen træffer beslutning herom efter at have givet justitssekretæren lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

7.   Fratræder justitssekretæren inden embedsperiodens udløb, udnævner Domstolen en ny justitssekretær for en periode af seks år.

8.   Det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, hvem der i medfør af denne artikel er valgt som justitssekretær.

Artikel 19

Assisterende justitssekretær

Domstolen kan efter den fremgangsmåde, som gælder for justitssekretæren, udnævne en assisterende justitssekretær til at bistå justitssekretæren og til at afløse denne i tilfælde af forfald.

Artikel 20

Justitssekretærens opgaver

1.   På vegne af Domstolens præsident sørger justitssekretæren for modtagelse, videresendelse og opbevaring af alle dokumenter samt for foretagelse af de i dette reglement foreskrevne forkyndelser.

2.   Justitssekretæren bistår Domstolens medlemmer i alle deres embedshandlinger.

3.   Justitssekretæren opbevarer seglet. Justitssekretæren har ansvaret for arkivet og for Domstolens publikationer, herunder samlingen af afgørelser.

4.   Justitssekretæren leder på vegne af Domstolens præsident institutionens tjenestegrene. Justitssekretæren er ansvarlig for personaleledelse og administration samt for udarbejdelse og gennemførelse af budgettet.

Artikel 21

Registrets førelse

1.   Justitskontoret fører på justitssekretærens ansvar et register, hvori alle processkrifter med dertil hørende bilag løbende indføres i den rækkefølge, hvori de indleveres.

2.   Justitssekretæren forsyner de originale eksemplarer og, såfremt parterne anmoder om det, tillige de genparter, de forelægger, med påtegning om indførslen i registret.

3.   Indførslen i registret og de i stk. 2 nævnte påtegninger har retsvirkning som autentisk bevis.

4.   Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for indførslen af det indledende processkrift i registret, parternes navne, de nedlagte påstande samt de fremsatte anbringender og væsentligste argumenter eller, i præjudicielle sager, datoen for indleveringen af anmodningen om præjudiciel afgørelse samt angivelse af den forelæggende ret, parterne i tvisten i hovedsagen og de spørgsmål, der er forelagt Domstolen.

Artikel 22

Adgang til registret, domme og kendelser

1.   Enhver kan gennemse registret på Justitskontoret og få genparter eller udskrifter heraf mod betaling efter de takster, som Domstolen fastsætter efter justitssekretærens indstilling.

2.   Enhver part i en sag kan mod betaling efter Justitskontorets takster få bekræftede genparter af processkrifterne.

3.   Enhver kan desuden mod betaling efter Justitskontorets takster få bekræftede genparter af domme og kendelser.

Kapitel 6

PRAKTISKE FORHOLD VEDRØRENDE DOMSTOLENS VIRKSOMHED

Artikel 23

Stedet for Domstolens møder

Domstolen kan afholde et eller flere nærmere angivne møder et andet sted end der, hvor Domstolen har sæde.

Artikel 24

Domstolens arbejdskalender

1.   Retsåret begynder den 7. oktober i et kalenderår og slutter den 6. oktober det følgende år.

2.   Retsferierne fastsættes af Domstolen.

3.   I retsferierne kan præsidenten i påtrængende tilfælde indkalde dommerne og generaladvokaterne.

4.   Domstolen iagttager de lovbestemte fri- og helligdage på det sted, hvor Domstolen har sæde.

5.   Når der foreligger rimelig grund hertil, kan Domstolen bevilge dommere og generaladvokater tjenestefrihed.

6.   Datoerne for retsferierne og listen over lovbestemte fri- og helligdage offentliggøres årligt i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 25

Domstolens almindelige møder

Beslutninger vedrørende administrative spørgsmål og om, hvorvidt de forslag, som er indeholdt i den foreløbige rapport, jf. artikel 59, skal følges, træffes af Domstolen på et almindeligt møde, hvori alle dommerne og generaladvokaterne deltager med stemmeret. Justitssekretæren er til stede, medmindre Domstolen bestemmer andet.

Artikel 26

Optagelse af protokollat

Såfremt Domstolen holder møde, uden at justitssekretæren er til stede, pålægger den, hvis det skønnes nødvendigt, den dommer, der i henhold til artikel 7 har den laveste anciennitet, at optage et protokollat, som underskrives af præsidenten og den pågældende dommer.

Kapitel 7

DOMMERKOLLEGIERNE

Første afdeling.   Sammensætningen af dommerkollegierne

Artikel 27

Sammensætningen af den store afdeling

1.   Den store afdeling sammensættes for hver enkelt sag af Domstolens præsident og vicepræsident, tre formænd for afdelinger med fem dommere, den refererende dommer og det antal dommere, som er nødvendigt for at nå antallet femten. De sidstnævnte dommere og de tre formænd for afdelinger med fem dommere udpeges på grundlag af de i stk. 3 og 4 omhandlede lister i den heri fastsatte rækkefølge. På hver af disse lister tages ved hver enkelt sag, der henvises til den store afdeling, udgangspunkt i navnet på den dommer, der følger umiddelbart efter den sidste dommer, som på grundlag af den pågældende liste blev udpeget til den foregående sag, der blev henvist til dette dommerkollegium.

2.   Efter valget af Domstolens præsident og vicepræsident samt formændene for afdelinger med fem dommere udarbejdes en liste over formændene for afdelinger med fem dommere og en liste over de øvrige dommere til brug ved fastlæggelsen af sammensætningen af den store afdeling.

3.   Listen over formænd for afdelinger med fem dommere udarbejdes i henhold til den i artikel 7 fastsatte rangfølge.

4.   Listen over de øvrige dommere udarbejdes således, at den skiftevis følger den i artikel 7 fastsatte rangfølge og den omvendte rækkefølge: Den første dommer på denne liste er den første i henhold til den i den nævnte artikel fastsatte rangfølge, den anden dommer på listen er den sidste i henhold til denne rangfølge, den tredje dommer er den anden i henhold til rangfølgen, den fjerde dommer er den næstsidste i henhold til rangfølgen og så fremdeles.

5.   De i stk. 3 og 4 omhandlede lister offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

6.   I sager, som henvises til den store afdeling i begyndelsen af et kalenderår, i hvilket en delvis nybesættelse af dommerembederne finder sted, og indtil denne nybesættelse har fundet sted, kan der udpeges to dommersuppleanter for at supplere dommerkollegiet, så længe det er usikkert, om det i statuttens artikel 17, stk. 3, omhandlede quorum kan opnås. Som dommersuppleanter udpeges de to dommere, som på den i stk. 4 omhandlede liste er anført umiddelbart efter den sidste dommer, der blev udpeget til den store afdeling i den pågældende sag.

7.   Dommersuppleanterne afløser dommere, som i givet fald ikke kan deltage i sagens afgørelse, i den rækkefølge, hvori de er anført på den i stk. 4 omhandlede liste.

Artikel 28

Sammensætningen af afdelinger med fem og med tre dommere

1.   Afdelingerne med fem dommere og med tre dommere sammensættes for hver enkelt sag af afdelingsformanden, den refererende dommer og det antal dommere, som er nødvendigt for at nå antallet på henholdsvis fem og tre dommere. De sidstnævnte dommere udpeges på grundlag af de i stk. 2 og 3 omhandlede lister i henhold til den heri fastsatte rækkefølge. På listerne tages ved hver enkelt sag, der henvises til en afdeling, udgangspunkt i navnet på den dommer, der følger umiddelbart efter den sidste dommer, som på grundlag af listen blev udpeget til den foregående sag, der blev henvist til den pågældende afdeling.

2.   Med henblik på sammensætningen af afdelinger med fem dommere udarbejdes efter valget af formændene for disse afdelinger lister, som omfatter samtlige dommere, der er tilknyttet den pågældende afdeling, med undtagelse af afdelingsformanden. Disse lister udarbejdes på samme måde som den i artikel 27, stk. 4, omhandlede liste.

3.   Med henblik på sammensætningen af afdelinger med tre dommere udarbejdes efter valget af formændene for disse afdelinger lister, som omfatter samtlige dommere, der er tilknyttet den pågældende afdeling, med undtagelse af afdelingsformanden. Disse lister udarbejdes i henhold til den i artikel 7 fastsatte rangfølge.

4.   De i stk. 2 og 3 omhandlede lister offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 29

Sammensætningen af afdelinger i tilfælde af forening eller afgivelse af sager

1.   Finder Domstolen, at flere sager bør pådømmes samlet af det samme dommerkollegium, er sammensætningen af dette kollegium den sammensætning, som er fastlagt for den sag, i hvilken den foreløbige rapport er behandlet først.

2.   Når en afdeling, hvortil en sag er henvist, i medfør af artikel 60, stk. 3, anmoder Domstolen om at henvise sagen til et dommerkollegium med et større antal dommere, omfatter dette dommerkollegium medlemmerne af den afdeling, som har afgivet sagen.

Artikel 30

Afdelingsformandens forfald

1.   Har formanden for en afdeling med fem dommere forfald, varetages afdelingsformandens opgaver af en formand for en afdeling med tre dommere, i givet fald i henhold til den i artikel 7 fastsatte rangfølge, eller, såfremt ingen af formændene for afdelinger med tre dommere indgår i dommerkollegiet, af en af de øvrige dommere i henhold til den i artikel 7 fastsatte rangfølge.

2.   Har formanden for en afdeling med tre dommere forfald, varetages afdelingsformandens opgaver af en dommer i dommerkollegiet i henhold til den i artikel 7 fastsatte rangfølge.

Artikel 31

Medlemmers forfald

1.   Har et medlem af den store afdeling forfald, afløses den pågældende af en anden dommer i henhold til rækkefølgen i den i artikel 27, stk. 4, omhandlede liste.

2.   Har et medlem af en afdeling med fem dommere forfald, afløses den pågældende af en anden dommer fra den samme afdeling i henhold til rækkefølgen i den i artikel 28, stk. 2 omhandlede liste. Kan den dommer, som har forfald, ikke afløses af en dommer fra den samme afdeling, underretter afdelingsformanden Domstolens præsident herom, og denne kan udpege en anden dommer for at supplere afdelingen.

3.   Har et medlem af en afdeling med tre dommere forfald, afløses den pågældende af en anden dommer fra den samme afdeling i henhold til rækkefølgen i den i artikel 28, stk. 3 omhandlede liste. Kan den dommer, som har forfald, ikke afløses af en dommer fra den samme afdeling, underretter afdelingsformanden Domstolens præsident herom, og denne kan udpege en anden dommer for at supplere afdelingen.

Anden afdeling.   Rådslagninger og afstemninger

Artikel 32

Fremgangsmåden ved rådslagninger og afstemninger

1.   Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.

2.   Har mundtlig forhandling fundet sted, deltager kun de dommere, der har været til stede under denne, samt, i givet fald, den assisterende referent i sagen i rådslagningen og afstemningen.

3.   Enhver dommer, der deltager i rådslagningen og afstemningen, udtaler sin mening og begrunder den.

4.   Det resultat, der efter den afsluttende drøftelse vedtages af et flertal af dommerne, er udtryk for Domstolens afgørelse.

Artikel 33

Antallet af dommere, der deltager i rådslagning og afstemning

Er der på grund af forfald et lige antal dommere til stede, deltager den dommer, der i henhold til artikel 7 har den laveste anciennitet, ikke i rådslagningen og afstemningen, medmindre den pågældende er refererende dommer. Er dette tilfældet, deltager den dommer, der er placeret umiddelbart over denne i rangfølgen, ikke i rådslagningen og afstemningen.

Artikel 34

Den store afdelings beslutningsdygtighed

1.   Kan det i statuttens artikel 17, stk. 3, omhandlede quorum ikke opnås i en sag, som er henvist til den store afdeling, udpeger Domstolens præsident en eller flere andre dommere i henhold til rækkefølgen i den i dette reglements artikel 27, stk. 4, omhandlede liste.

2.   Har der været afholdt mundtlig forhandling forud for denne udpegelse, afgiver parterne på ny mundtlige indlæg, og generaladvokaten fremsætter på ny forslag til afgørelse.

Artikel 35

Beslutningsdygtighed for afdelinger med fem og med tre dommere

1.   Kan det i statuttens artikel 17, stk. 2, omhandlede quorum ikke opnås i en sag, som er henvist til en afdeling med fem eller med tre dommere, udpeger Domstolens præsident en eller flere andre dommere i henhold til rækkefølgen i den i dette reglements artikel 28, stk. 2, henholdsvis stk. 3, omhandlede liste. Kan den dommer, som har forfald, ikke afløses af en dommer fra den samme afdeling, underretter afdelingsformanden straks Domstolens præsident herom, og denne udpeger en anden dommer for at supplere afdelingen.

2.   Dette reglements artikel 34, stk. 2, finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på afdelinger med fem og med tre dommere.

Kapitel 8

REGLER OM SPROG

Artikel 36

Processprog

Processprogene er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Artikel 37

Fastlæggelse af processprog

1.   I direkte søgsmål vælger sagsøgeren processproget, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne nedenfor:

2.   Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1, litra b) og c), samt i dette reglements artikel 38, stk. 4 og 5,

3.   I præjudicielle sager er processproget sproget ved den forelæggende ret. Efter behørigt begrundet anmodning fra en af parterne i hovedsagen, og efter at den anden part i hovedsagen og generaladvokaten er blevet hørt, kan det tillades, at et andet af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog anvendes under retsforhandlingernes mundtlige del. Når der gives en sådan tilladelse, gælder den for alle de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

4.   Præsidenten kan træffe beslutning vedrørende ovennævnte anmodninger. Præsidenten kan henvise en anmodning til Domstolen; der skal ske henvisning til Domstolen, såfremt præsidenten agter at imødekomme anmodningen, uden at dette tiltrædes af samtlige parter.

Artikel 38

Processprogets anvendelse

1.   Processproget anvendes navnlig i parternes skriftlige og mundtlige indlæg, herunder de fremlagte eller vedlagte dokumenter og øvrige bilag, samt i Domstolens protokollater og afgørelser.

2.   Ethvert dokument og bilag, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal være vedlagt en oversættelse til processproget.

3.   Hvor der er tale om omfangsrige dokumenter og bilag, kan oversættelsen begrænses til uddrag. Domstolen kan dog til enhver tid af egen drift eller efter anmodning fra en part forlange en mere omfattende eller en fuldstændig oversættelse.

4.   Uanset disse bestemmelser kan medlemsstaterne anvende deres eget officielle sprog, når de deltager i en præjudiciel sag, når de indtræder i en sag, der verserer for Domstolen, eller når de indbringer en sag for Domstolen i medfør af artikel 259 TEUF. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

5.   Domstolen kan tillade, at de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden anvender et andet af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog end processproget, når de deltager i en præjudiciel sag, eller når de indtræder i en sag, der verserer for Domstolen. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

6.   Tredjelande, som deltager i en præjudiciel sag i henhold til statuttens artikel 23, stk. 4, kan få tilladelse til at anvende et andet af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog end processproget. Denne bestemmelse finder anvendelse på såvel skriftlige som mundtlige indlæg. Justitssekretæren foranlediger indlæggene oversat til processproget.

7.   Når vidner eller sagkyndige erklærer, at de ikke kan udtrykke sig tilstrækkelig klart på et af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog, kan Domstolen tillade, at de afgiver forklaring på et andet sprog. Justitssekretæren foranlediger forklaringen oversat til processproget.

8.   Domstolens præsident og vicepræsident samt afdelingsformændene kan ved ledelsen af retsforhandlingerne benytte sig af et andet af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog end processproget; det samme gælder dommerne og generaladvokaterne, når de stiller spørgsmål, og generaladvokaterne, når de fremsætter forslag til afgørelse. Justitssekretæren foranlediger oversættelse til processproget.

Artikel 39

Justitssekretærens ansvar for oversættelser

Justitssekretæren foranlediger efter anmodning fra en af dommerne, generaladvokaten eller en part, at det, som er sagt eller skrevet under sagens behandling ved Domstolen, oversættes til de ønskede sprog blandt dem, der er nævnt i artikel 36.

Artikel 40

Sprogordning for Domstolens publikationer

Domstolens publikationer udfærdiges på de sprog, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning nr. 1.

Artikel 41

Retsgyldige tekster

Tekster affattet på processproget eller i givet fald på et andet sprog, som er tilladt i henhold til artikel 37 eller 38, er retsgyldige.

Artikel 42

Domstolens sprogtjeneste

Domstolen opretter en sprogtjeneste bestående af særligt kvalificerede medarbejdere, som godtgør at have en fyldestgørende juridisk uddannelse og et grundigt kendskab til flere af Unionens officielle sprog.

ANDET AFSNIT

FÆLLES PROCESSUELLE BESTEMMELSER

Kapitel 1

RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER FOR BEFULDMÆGTIGEDE, RÅDGIVERE OG ADVOKATER

Artikel 43

Privilegier, immuniteter og lempelser

1.   Befuldmægtigede, rådgivere og advokater, der møder for Domstolen eller for en retsinstans, over for hvilken Domstolen har fremsat en retsanmodning, kan ikke retsforfølges på grund af deres mundtlige og skriftlige ytringer vedrørende sagen eller sagens parter.

2.   Befuldmægtigede, rådgivere og advokater nyder desuden følgende privilegier og lempelser:

Artikel 44

Partsrepræsentanters legitimation

1.   De privilegier, immuniteter og lempelser, der er nævnt i artikel 43, tilkommer kun partsrepræsentanter og parter i hovedsagen, som forinden dokumenterer deres stilling på følgende måde:

2.   Domstolens justitssekretær udsteder, hvis der er behov herfor, et legitimationsdokument til de pågældende. Et sådant dokument er kun gyldigt i en begrænset periode, der kan forlænges eller forkortes under hensyn til retsforhandlingernes varighed.

Artikel 45

Ophævelse af immuniteten

1.   De i artikel 43 nævnte privilegier, immuniteter og lempelser indrømmes udelukkende af hensyn til sagens gennemførelse.

2.   Domstolen kan ophæve immuniteten, når den finder, at dette ikke strider mod hensynet til sagens gennemførelse.

Artikel 46

Udelukkelse fra retsforhandlingerne

1.   Hvis Domstolen finder, at en befuldmægtigets, en rådgivers eller en advokats optræden over for Domstolen, en dommer, en generaladvokat eller justitssekretæren er uforenelig med Domstolens værdighed eller med retsplejehensyn, eller at en befuldmægtiget, en rådgiver eller en advokat misbruger sine beføjelser, giver Domstolen den pågældende meddelelse herom. Såfremt Domstolen underretter de myndigheder, som den pågældende er undergivet, fremsendes en genpart af skrivelsen til disse myndigheder til den pågældende.

2.   På samme grundlag kan Domstolen, efter at have hørt den pågældende og generaladvokaten, til enhver tid ved begrundet kendelse beslutte at udelukke en befuldmægtiget, en rådgiver eller en advokat fra retsforhandlingerne. Kendelsen kan fuldbyrdes straks.

3.   Udelukkes en befuldmægtiget, en rådgiver eller en advokat fra retsforhandlingerne, udsættes disse indtil udløbet af en af præsidenten fastsat frist, for at den pågældende part kan udpege en anden befuldmægtiget, rådgiver eller advokat.

4.   Afgørelser truffet i medfør af denne artikel kan ophæves.

Artikel 47

Lærere ved højere læreanstalter og hovedsagens parter

1.   Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på lærere ved højere læreanstalter, der har møderet for Domstolen i medfør af statuttens artikel 19.

2.   Bestemmelserne i dette kapitel finder i præjudicielle sager ligeledes anvendelse på hovedsagens parter, såfremt disse i medfør af de nationale processuelle regler, der finder anvendelse, kan optræde som parter i en retssag uden bistand fra en advokat, samt på personer, der i medfør af disse regler har ret til at repræsentere dem.

Kapitel 2

FORKYNDELSER

Artikel 48

Former for forkyndelse

1.   De i dette reglement foreskrevne forkyndelser sker på foranledning af justitssekretæren ved, at en genpart af det dokument, der skal forkyndes, sendes til den af modtageren valgte adresse ved rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller afleveres mod kvittering. Justitssekretæren udfærdiger genparter af det dokument, der skal forkyndes, og bekræfter genparternes rigtighed, medmindre genparterne hidrører fra parterne selv, jf. artikel 57, stk. 2.

2.   Har modtageren indvilliget i, at forkyndelser for den pågældende sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, kan ethvert procesdokument, herunder Domstolens domme og kendelser, forkyndes for denne modtager ved fremsendelse af en genpart af dokumentet på den pågældende måde.

3.   Kan en sådan fremsendelse ikke ske af tekniske grunde eller på grund af dokumentets karakter eller omfang, forkyndes dokumentet for modtageren på dennes adresse i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i stk. 1, når denne ikke har angivet en valgt adresse. Modtageren underrettes herom pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel. Et rekommanderet brev anses i så fald for at være afleveret til modtageren den tiende dag efter indleveringen af brevet til postvæsenet på det sted, hvor Domstolen har sæde, medmindre det ved hjælp af modtagelsesbeviset godtgøres, at brevet er modtaget på et andet tidspunkt, eller modtageren inden for en frist på tre uger fra underretningen pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel meddeler justitssekretæren, at forkyndelsen ikke er nået frem til ham.

4.   Domstolen kan træffe beslutning om, på hvilke betingelser et procesdokument kan forkyndes elektronisk. Denne beslutning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kapitel 3

FRISTER

Artikel 49

Beregning af frister

1.   De procesfrister, som er fastsat i traktaterne, statutten og dette reglement, beregnes på følgende måde.

2.   Ville fristen udløbe på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag, udløber den først ved udgangen af den følgende hverdag.

Artikel 50

Søgsmål til prøvelse af en institutions retsakter

Når fristen for anlæggelse af søgsmål til prøvelse af en institutions retsakter løber fra tidspunktet for offentliggørelsen af retsakten, regnes fristen i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, litra a), fra udløbet af fjortendedagen efter datoen for offentliggørelsen af retsakten i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 51

Afstandsfrist

Procesfristerne forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage.

Artikel 52

Fastsættelse og forlængelse af frister

1.   Frister fastsat af Domstolen i medfør af dette reglement kan forlænges.

2.   Præsidenten og afdelingsformændene kan bemyndige justitssekretæren til at træffe de afgørelser om fastsættelse eller forlængelse af visse frister, som i henhold til dette reglement henhører under deres kompetence.

Kapitel 4

DE FORSKELLIGE SAGSBEHANDLINGSFORMER

Artikel 53

Sagsbehandlingsformer

1.   Retsforhandlingerne for Domstolen omfatter en skriftlig og en mundtlig del, medmindre andet fremgår af særlige bestemmelser i statutten eller dette reglement.

2.   Er det åbenbart, at Domstolen ikke har kompetence til at behandle en sag, eller at en anmodning eller en stævning må afvises, kan Domstolen til enhver tid efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling.

3.   Præsidenten kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal pådømmes forud for andre.

4.   En sag kan undergives en fremskyndet procedure i henhold til bestemmelserne i dette reglement.

5.   En præjudiciel forelæggelse kan undergives en hasteprocedure i henhold til bestemmelserne i dette reglement.

Artikel 54

Forening af sager

1.   Flere sager af samme sagstype, der angår samme genstand og har forbindelse med hinanden, kan til enhver tid forenes med henblik på retsforhandlingernes skriftlige eller mundtlige del eller med henblik på dommen.

2.   Beslutning om forening af sager træffes af Domstolens præsident, efter at den refererende dommer og generaladvokaten er blevet hørt, såfremt de sager, som forenes, allerede er fordelt, og, undtagen i præjudicielle sager, efter at parterne ligeledes er blevet hørt. Præsidenten kan henvise beslutningen om dette spørgsmål til Domstolen.

3.   Forenede sager kan adskilles på ny efter fremgangsmåden i stk. 2.

Artikel 55

Udsættelse af sagen

1.   En sag kan udsættes:

2.   Der kan afsiges kendelse eller træffes beslutning om genoptagelse af sagens behandling efter de samme regler.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede kendelser og beslutninger forkyndes for parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

4.   Udsættelsen har virkning fra den dato, der er angivet i kendelsen eller beslutningen om udsættelse, eller, hvis der ikke er angivet en dato, fra kendelsens eller beslutningens dato.

5.   Så længe udsættelsen varer, udløber ingen af de for parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, gældende procesfrister.

6.   Når det ikke i kendelsen eller beslutningen om udsættelse er fastsat, hvornår udsættelsen udløber, udløber den på den dato, der er angivet i kendelsen eller beslutningen om genoptagelse af sagens behandling, eller, hvis der ikke er angivet en dato, på kendelsens eller beslutningens dato.

7.   Fra den dato, på hvilken sagens behandling genoptages efter udsættelsen, erstattes de afbrudte procesfrister af nye frister, som løber fra datoen for genoptagelsen.

Artikel 56

Udsættelse til senere pådømmelse

Efter at have hørt den refererende dommer, generaladvokaten og parterne kan præsidenten i særlige tilfælde af egen drift eller efter anmodning fra en part beslutte, at en sag skal udsættes til senere pådømmelse.

Kapitel 5

RETSFORHANDLINGERNES SKRIFTLIGE DEL

Artikel 57

Indlevering af processkrifter

1.   Det originale eksemplar af ethvert processkrift skal være egenhændigt underskrevet af partens befuldmægtigede eller advokat eller, for så vidt angår indlæg indgivet i en præjudiciel sag, af parten i hovedsagen eller dennes repræsentant, såfremt de nationale processuelle regler, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, tillader det.

2.   Med processkriftet og de heri nævnte bilag skal indleveres fem genparter til brug for Domstolen og i andre sager end præjudicielle sager en genpart til hver af parterne i sagen. Genparternes rigtighed bekræftes af den part, der indleverer dem.

3.   Institutionerne skal herudover inden for de frister, der er fastsat af Domstolen, fremlægge oversættelser af ethvert processkrift til de andre sprog, der er omfattet af artikel 1 i Rådets forordning nr. 1. Stk. 2 finder anvendelse.

4.   Ethvert processkrift skal være vedlagt de påberåbte dokumenter og øvrige bilag samt en fortegnelse over disse.

5.   Er et dokument eller bilag på grund af sit omfang kun vedlagt processkriftet i uddrag, skal dokumentet eller bilaget i sin helhed eller en fuldstændig genpart indleveres til Justitskontoret.

6.   Ethvert processkrift skal være dateret. Datoen og klokkeslættet for indleveringen af det originale eksemplar af processkriftet til Justitskontoret er eneafgørende for beregningen af procesfristerne.

7.   Uden at dette berører stk. 1-6, gælder ved afgørelsen af, om procesfristerne er overholdt, den dato og det klokkeslæt, hvor en genpart af det underskrevne originaleksemplar af et processkrift, herunder den i stk. 4 omhandlede fortegnelse over de påberåbte dokumenter og øvrige bilag, indgår til Justitskontoret pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over, såfremt det underskrevne originaleksemplar af processkriftet og de i stk. 2 omhandlede bilag og genparter indleveres til Justitskontoret senest ti dage senere.

8.   Uden at dette berører stk. 3-6, kan Domstolen træffe beslutning om, på hvilke betingelser et processkrift, som er fremsendt elektronisk til Justitskontoret, anses for at være originaleksemplaret af dette processkrift. Beslutningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 58

Processkrifters længde

Medmindre andet fremgår af særlige bestemmelser i dette reglement, kan Domstolen træffe beslutning om den maksimale længde af de skriftlige indlæg eller bemærkninger, som indgives til den. Beslutningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kapitel 6

FORELØBIG RAPPORT OG HENVISNING TIL DOMMERKOLLEGIERNE

Artikel 59

Foreløbig rapport

1.   Når retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, fastsætter præsidenten den dato, på hvilken den refererende dommer skal forelægge en foreløbig rapport på Domstolens almindelige møde.

2.   Den foreløbige rapport skal indeholde forslag med hensyn til, om der er behov for særlige foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, bevisoptagelse eller efter omstændighederne anmodninger om uddybende oplysninger til den forelæggende ret, samt hvilket dommerkollegium sagen skal henvises til. Rapporten skal endvidere indeholde den refererende dommers forslag med hensyn til, om den mundtlige forhandling eventuelt skal udelades, samt om generaladvokatens forslag til afgørelse eventuelt skal udelades, jf. statuttens artikel 20, stk. 5.

3.   Domstolen beslutter efter at have hørt generaladvokaten, hvorvidt den refererende dommers forslag skal følges.

Artikel 60

Henvisning til dommerkollegierne

1.   Domstolen henviser enhver sag, som indbringes for den, til afdelingerne med fem eller med tre dommere, for så vidt som det ikke på grund af sagens vanskelighed eller betydning eller særlige omstændigheder er påkrævet, at sagen henvises til den store afdeling. Dette gælder ikke, såfremt en medlemsstat eller en EU-institution, som deltager i sagen, i medfør af statuttens artikel 16, stk. 3, har anmodet om henvisning af sagen til den store afdeling.

2.   Domstolen sættes i plenum, når den behandler sager, der er indbragt for den i henhold til de i statuttens artikel 16, stk. 4, nævnte bestemmelser. Den kan henvise en sag til plenum, når den i overensstemmelse med statuttens artikel 16, stk. 5, finder, at sagen er af særlig vigtighed.

3.   Det dommerkollegium, hvortil en sag er henvist, kan på et hvert trin af sagens behandling anmode Domstolen om at henvise sagen til et dommerkollegium med et større antal dommere.

4.   Såfremt retsforhandlingernes mundtlige del åbnes uden bevisoptagelse, fastsætter formanden for dommerkollegiet datoen for åbningen heraf.

Kapitel 7

FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ SAGENS TILRETTELÆGGELSE OG BEVISOPTAGELSE

Første afdeling.   Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse

Artikel 61

Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der træffes af Domstolen

1.   Ud over de foranstaltninger, der kan træffes i henhold til statuttens artikel 24, kan Domstolen anmode parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, om at besvare nærmere angivne spørgsmål skriftligt inden for en frist, der fastsættes af Domstolen, eller under den mundtlige forhandling. De skriftlige svar fremsendes til de øvrige parter eller berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

2.   Når der afholdes en mundtlig forhandling, anmoder Domstolen, så vidt muligt, deltagerne i denne forhandling om at koncentrere deres mundtlige indlæg om et eller flere nærmere afgrænsede spørgsmål.

Artikel 62

Foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, der træffes af den refererende dommer eller generaladvokaten

1.   Den refererende dommer eller generaladvokaten kan forlange, at parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, inden for en given frist fremlægger enhver oplysning om sagens faktiske omstændigheder, ethvert dokument eller andet, som de finder relevant. De fremlagte oplysninger og dokumenter fremsendes til de øvrige parter eller til de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

2.   Den refererende dommer eller generaladvokaten kan ligeledes stille parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, spørgsmål med henblik på besvarelse i retsmødet.

Anden afdeling.   Bevisoptagelse

Artikel 63

Beslutning om bevisoptagelse

1.   Domstolen beslutter på et almindeligt møde, om der skal foranstaltes bevisoptagelse.

2.   Er sagen allerede henvist til et dommerkollegium, træffes beslutningen af dette.

Artikel 64

Fastlæggelse af bevisoptagelsen

1.   Domstolen angiver ved kendelse, efter at have hørt generaladvokaten, hvilke bevismidler det finder hensigtsmæssige, og hvilke faktiske omstændigheder der skal bevises.

2.   Uden at dette berører statuttens artikel 24 og 25 kan følgende bevismidler anvendes:

3.   Der er adgang til at føre modbevis og til at fremkomme med supplerende beviser.

Artikel 65

Deltagelse i bevisoptagelsen

1.   Såfremt dommerkollegiet ikke selv forestår bevisoptagelsen, overlader kollegiet dette til den refererende dommer.

2.   Generaladvokaten deltager i bevisoptagelsen.

3.   Parterne kan overvære bevisoptagelsen.

Artikel 66

Vidneførsel

1.   Domstolen bestemmer ved kendelse, af egen drift eller efter anmodning fra en af parterne og efter at have hørt generaladvokaten, at bestemte faktiske omstændigheder skal bevises ved vidneførsel.

2.   En parts anmodning om vidneførsel skal indeholde en angivelse af, hvilke faktiske omstændigheder vidnet skal afgive forklaring om, og hvilke forhold der begrunder vidneførslen.

3.   Domstolen træffer afgørelse vedrørende en anmodning som omhandlet i det foregående stykke ved begrundet kendelse. Hvis anmodningen tages til følge, skal kendelsen angive de faktiske omstændigheder, der skal bevises, og hvilke vidner der skal afgive forklaring vedrørende hver enkelt af disse omstændigheder.

4.   Domstolen indkalder vidnerne, i givet fald efter at der er sket indbetaling af det i artikel 73, stk. 1, omhandlede beløb.

Artikel 67

Afgivelse af vidneforklaring

1.   Efter at vidnernes identitet er fastslået, meddeler præsidenten dem, at de skal bekræfte rigtigheden af deres forklaring på den måde, der er angivet i dette reglement.

2.   Vidnerne afgiver forklaring for Domstolen; parterne skal indkaldes hertil. Når forklaringen er afgivet, kan præsidenten efter anmodning fra en af parterne eller af egen drift stille spørgsmål til vidnerne.

3.   Dommerne og generaladvokaten har en tilsvarende adgang til at stille spørgsmål til vidnerne.

4.   Med præsidentens tilladelse kan parternes repræsentanter stille spørgsmål til vidnerne.

Artikel 68

Vidners edsaflæggelse

1.   Vidnet skal efter at have afgivet forklaring aflægge følgende ed:

2.   Domstolen kan efter at have hørt parterne fritage vidnet for at aflægge ed.

Artikel 69

Bøder

1.   Vidner, der er lovligt indkaldt, har pligt til at give møde.

2.   Når et vidne, der er lovligt indkaldt, uden gyldig grund undlader at give møde for Domstolen, kan denne pålægge vidnet en bøde på indtil 5 000 EUR samt ved kendelse bestemme, at der skal foretages en ny indkaldelse for vidnets egen regning.

3.   En tilsvarende bøde kan pålægges et vidne, som uden gyldig grund nægter at afgive forklaring eller aflægge ed.

Artikel 70

Sagkyndige erklæringer

1.   Domstolen kan ved kendelse bestemme, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring. Den kendelse, hvorved den sagkyndige udpeges, skal nøje angive dennes opgave og fastsætte en frist for erklæringens afgivelse.

2.   Efter at erklæringen er afgivet og forkyndt for parterne, kan Domstolen ved kendelse bestemme, at den sagkyndige skal afgive forklaring; parterne skal indkaldes hertil. Præsidenten kan efter anmodning fra en af parterne eller af egen drift stille spørgsmål til den sagkyndige.

3.   Dommerne og generaladvokaten har en tilsvarende adgang til at stille spørgsmål til den sagkyndige.

4.   Med præsidentens tilladelse kan parternes repræsentanter stille spørgsmål til den sagkyndige.

Artikel 71

Sagkyndiges edsaflæggelse

1.   Efter afgivelsen af erklæringen aflægger den sagkyndige følgende ed for Domstolen:

2.   Domstolen kan efter at have hørt parterne fritage den sagkyndige for at aflægge ed.

Artikel 72

Indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig

1.   Hvis en part gør indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig på grund af uegnethed, uværdighed eller af andre grunde, eller hvis et vidne eller en sagkyndig nægter at afgive forklaring eller aflægge ed, afgøres spørgsmålet af Domstolen.

2.   Indsigelse mod et vidne eller en sagkyndig skal fremsættes inden for en frist på to uger efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved vidnet indkaldes, eller den sagkyndige udpeges, ved et dokument, hvori grundene til indsigelsen og beviserne for dennes berettigelse anføres.

Artikel 73

Udgifter til vidneførsel og indhentelse af sagkyndig erklæring

1.   Når Domstolen bestemmer, at der skal ske vidneførsel eller indhentes en sagkyndig erklæring, kan den forlange, at parterne eller en af disse skal indbetale et beløb til dækning af udgifterne i forbindelse med vidneførslen eller indhentelsen af den sagkyndige erklæring.

2.   Vidner og sagkyndige har krav på godtgørelse af deres rejse- og opholdsudgifter. Domstolens kasse kan yde dem forskud til afholdelse af disse udgifter.

3.   Vidner har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og sagkyndige har krav på vederlag for deres arbejde. Disse beløb udbetales af Domstolens kasse til vidnerne og de sagkyndige, når de har opfyldt deres pligter eller udført deres hverv.

Artikel 74

Protokollat fra forberedende retsmøder med henblik på bevisoptagelse

1.   Justitssekretæren optager et protokollat for hvert forberedende retsmøde, der afholdes med henblik på bevisoptagelse. Protokollatet underskrives af præsidenten og af justitssekretæren. Det har retsvirkning som autentisk bevis.

2.   Protokollatet fra forberedende retsmøder, hvor der er afgivet forklaring af vidner eller sagkyndige, underskrives af præsidenten eller den refererende dommer, som har forestået bevisoptagelsen, samt af justitssekretæren. Forinden skal der gives vidnet eller den sagkyndige lejlighed til at gennemlæse protokollatet og underskrive det.

3.   Protokollatet forkyndes for parterne.

Artikel 75

Åbning af retsforhandlingernes mundtlige del efter bevisoptagelse

1.   Medmindre Domstolen beslutter at give parterne en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af retsforhandlingernes mundtlige del efter afslutningen af bevisoptagelsen.

2.   Er der givet en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af retsforhandlingernes mundtlige del efter udløbet af denne frist.

Kapitel 8

RETSFORHANDLINGERNES MUNDTLIGE DEL

Artikel 76

Mundtlig forhandling

1.   Eventuelle begrundede anmodninger om afholdelse af mundtlig forhandling fremsættes inden for en frist på tre uger efter, at det er forkyndt for parterne eller for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet. Denne frist kan forlænges af præsidenten.

2.   Domstolen kan på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte, at der ikke skal afholdes mundtlig forhandling, hvis den på grundlag af de indlæg eller bemærkninger, som er indgivet under retsforhandlingernes skriftlige del, finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at den kan træffe afgørelse.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt der fremsættes en begrundet anmodning om afholdelse af mundtlig forhandling af en af de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, der ikke har deltaget i retsforhandlingernes skriftlige del.

Artikel 77

Fælles mundtlig forhandling

Hvis de fællestræk, der består mellem to eller flere sager af samme sagstype giver grundlag herfor, kan Domstolen beslutte, at der skal afholdes en fælles mundtlig forhandling for disse sager.

Artikel 78

Ledelsen af retsforhandlingerne

Retsforhandlingerne åbnes og ledes af præsidenten, som har ansvaret for ordenens opretholdelse under retsmøderne.

Artikel 79

Dørlukning

1.   Domstolen kan beslutte at lukke dørene, når der foreligger vægtige hensyn til navnlig medlemsstaternes sikkerhed eller beskyttelse af mindreårige børn.

2.   Når det er besluttet, at dørene skal lukkes, må indholdet af retsforhandlingerne ikke offentliggøres.

Artikel 80

Spørgsmål

Medlemmerne af dommerkollegiet og generaladvokaten kan under den mundtlige forhandling stille spørgsmål til parternes befuldmægtigede, rådgivere og advokater og under de i artikel 47, stk. 2, anførte omstændigheder til hovedsagens parter eller deres repræsentanter.

Artikel 81

Afslutning af den mundtlige forhandling

Efter at parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, har afgivet mundtlige indlæg, erklærer præsidenten den mundtlige forhandling for afsluttet.

Artikel 82

Generaladvokatens fremsættelse af forslag til afgørelse

1.   Når der afholdes en mundtlig forhandling, fremsættes generaladvokatens forslag til afgørelse efter dennes afslutning.

2.   Efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse, erklærer præsidenten retsforhandlingernes mundtlige del for afsluttet.

Artikel 83

Åbning eller genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del

Domstolen kan til enhver tid, efter at have hørt generaladvokaten, ved kendelse bestemme, at retsforhandlingernes mundtlige del skal åbnes eller genåbnes, navnlig hvis den finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, eller såfremt en part, efter at denne del af retsforhandlingerne er afsluttet, er fremkommet med nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er af afgørende betydning for Domstolens afgørelse, eller såfremt sagen bør afgøres på grundlag af et argument, som ikke har været drøftet af parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

Artikel 84

Protokollat fra retsmøder

1.   Justitssekretæren optager et protokollat for hvert retsmøde. Protokollatet underskrives af præsidenten og justitssekretæren. Det har retsvirkning som autentisk bevis.

2.   Parterne og de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, kan på Justitskontoret gøre sig bekendt med ethvert protokollat og få en genpart heraf.

Artikel 85

Lydoptagelse fra retsmøder

Præsidenten kan efter behørigt begrundet anmodning tillade en part eller en af de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, som har deltaget i retsforhandlingernes skriftlige eller mundtlige del, i Domstolens lokaler at høre lydoptagelsen fra den mundtlige forhandling på det sprog, den talende anvendte under forhandlingen.

Kapitel 9

DOMME OG KENDELSER

Artikel 86

Datoen for domsafsigelsen

Parterne eller de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, underrettes om datoen for domsafsigelsen.

Artikel 87

Dommes indhold

En dom skal indeholde:

Artikel 88

Dommes afsigelse og forkyndelse

1.   Domme afsiges i et offentligt retsmøde.

2.   Originaleksemplaret af en dom underskrives af præsidenten, de dommere, der har deltaget i rådslagningen og afstemningen, og justitssekretæren, hvorefter det forsegles og opbevares i Justitskontoret. En bekræftet genpart af dommen forkyndes for hver af parterne og i givet fald for den forelæggende ret, for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, og for Retten.

Artikel 89

Kendelsers indhold

1.   En kendelse skal indeholde:

2.   Er det i dette procesreglement fastsat, at en kendelse skal være begrundet, skal den desuden indeholde:

Artikel 90

Kendelsers underskrivelse og forkyndelse

Originaleksemplaret af en kendelse underskrives af præsidenten og justitssekretæren, hvorefter det forsegles og opbevares i Justitskontoret. En bekræftet genpart af dommen forkyndes for hver af parterne og i givet fald for den forelæggende ret, for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, og for Retten.

Artikel 91

Dommes og kendelsers retskraft

1.   En dom har retskraft fra den dag, den er afsagt.

2.   En kendelse har retskraft fra den dag, den er forkyndt.

Artikel 92

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

En meddelelse, der indeholder konklusionerne i domme og kendelser, hvorved sagsbehandlingen ved Domstolen er afsluttet, og datoerne for disse, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

TREDJE AFSNIT

PRÆJUDICIELLE FORELÆGGELSER

Kapitel 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 93

Anvendelsesområde

Sagsbehandlingen er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit:

Artikel 94

Indholdet af anmodninger om præjudiciel afgørelse

En anmodning om præjudiciel afgørelse indeholder ud over de spørgsmål, som forelægges Domstolen til præjudiciel afgørelse:

Artikel 95

Anonymitet

1.   Såfremt den forelæggende ret har truffet beslutning om anonymitet, opretholder Domstolen denne anonymitet inden for rammerne af den sag, der verserer for den.

2.   Domstolen kan desuden, såfremt den finder det nødvendigt, efter anmodning fra den forelæggende ret, efter behørigt begrundet anmodning fra en part i hovedsagen eller af egen drift anonymisere en eller flere personer eller enheder, som er berørt af sagen.

Artikel 96

Deltagelse i præjudicielle sager

1.   I henhold til statuttens artikel 23 kan følgende parter og øvrige berørte afgive indlæg for Domstolen:

2.   Undladelse af at deltage i retsforhandlingernes skriftlige del er ikke til hinder for deltagelse i retsforhandlingernes mundtlige del.

Artikel 97

Hovedsagens parter

1.   Hovedsagens parter er de parter, som af den forelæggende ret betegnes som sådanne i overensstemmelse med nationale processuelle regler.

2.   I tilfælde, hvor den forelæggende ret meddeler Domstolen, at en ny part har fået tilladelse til at indtræde i hovedsagen, mens sagen allerede verserer for Domstolen, indtræder denne part i den præjudicielle sag, som den foreligger på tidspunktet for denne meddelelse. Den nye part modtager alle procesdokumenter, der allerede er forkyndt for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

3.   For så vidt angår repræsentationen af hovedsagens parter og deres personlige fremmøde tager Domstolen i præjudicielle sager hensyn til de processuelle regler, der gælder for den ret, som har forelagt sagen. Er der tvivl om, hvorvidt en person i henhold til national lovgivning kan repræsentere en part i hovedsagen, kan Domstolen indhente oplysninger fra den forelæggende ret om de processuelle regler, der finder anvendelse.

Artikel 98

Oversættelse og forkyndelse af anmodninger om præjudiciel afgørelse

1.   De i dette afsnit omhandlede anmodninger om præjudiciel afgørelse forkyndes for medlemsstaterne i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse til den pågældende medlemsstats officielle sprog. Såfremt det som følge af længden af anmodningen er hensigtsmæssigt, erstattes denne oversættelse af en oversættelse til modtagerstatens officielle sprog af et sammendrag af anmodningen, der skal tjene som grundlag for den pågældende stats stillingtagen. Sammendraget indeholder i uforkortet form det eller de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt. Det omfatter navnlig, forudsat disse oplysninger fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, hovedsagens genstand, de væsentligste argumenter, der anføres af hovedsagens parter, en kortfattet fremstilling af begrundelsen for forelæggelsen samt den retspraksis og de bestemmelser i national ret og EU-retten, der gøres gældende.

2.   I de i statuttens artikel 23, stk. 3, omhandlede tilfælde forkyndes anmodninger om præjudiciel afgørelse for de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse af anmodningen, i givet fald en oversættelse af et sammendrag, til et af de sprog, der er nævnt i artikel 36, efter modtagerens eget valg.

3.   Når et tredjeland har ret til at deltage i en præjudiciel sag i henhold til statuttens artikel 23, stk. 4, forkyndes anmodningen om præjudiciel afgørelse for det pågældende tredjeland i den originale affattelse, der skal være vedlagt en oversættelse af afgørelsen, i givet fald en oversættelse af et sammendrag, til et af de sprog, der er nævnt i dette reglements artikel 36, efter det pågældende tredjelands eget valg.

Artikel 99

Besvarelse ved begrundet kendelse

Såfremt et præjudicielt spørgsmål er identisk med et spørgsmål, Domstolen allerede har afgjort, såfremt besvarelsen af et sådant spørgsmål klart kan udledes af retspraksis, eller såfremt besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl, kan Domstolen til enhver tid på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

Artikel 100

Ophør af Domstolens kompetence i en verserende præjudiciel sag

1.   En præjudiciel sag verserer for Domstolen, så længe den ret, som har indbragt den for Domstolen, ikke har trukket anmodningen om præjudiciel afgørelse tilbage. En tilbagekaldelse af en anmodning kan tages i betragtning, indtil datoen for domsafsigelsen er forkyndt for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

2.   Domstolen kan dog til enhver tid fastslå, at betingelserne for, at den har kompetence i sagen, ikke længere er opfyldt.

Artikel 101

Anmodning om uddybende oplysninger

1.   Uden at dette berører anvendelsen af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller bevisoptagelse i henhold til dette reglement, kan Domstolen efter at have hørt generaladvokaten anmode den forelæggende ret om at fremkomme med uddybende oplysninger inden for en frist, som Domstolen fastsætter.

2.   Den forelæggende rets besvarelse af denne anmodning forkyndes for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23.

Artikel 102

Den præjudicielle sags omkostninger

Det tilkommer den forelæggende ret at træffe afgørelse om den præjudicielle sags omkostninger.

Artikel 103

Berigtigelse af domme og kendelser

1.   Domstolen kan berigtige skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder i domme og kendelser af egen drift eller efter anmodning fra en af de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, såfremt anmodningen fremsættes inden to uger fra dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse.

2.   Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

3.   Originaleksemplaret af den kendelse, hvorved der foretages en berigtigelse, vedlægges originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse. Der gøres en bemærkning om kendelsen i margenen på originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse.

Artikel 104

Fortolkning af præjudicielle afgørelser

1.   Artikel 158 om fortolkning af domme og kendelser finder ikke anvendelse på afgørelser truffet som svar på en anmodning om præjudiciel afgørelse.

2.   Det tilkommer de nationale retter at afgøre, om de anser sig for at være tilstrækkeligt oplyst ved en præjudiciel afgørelse, eller om de anser det for nødvendigt på ny at foretage en præjudiciel forelæggelse for Domstolen.

Kapitel 2

FREMSKYNDET PRÆJUDICIEL PROCEDURE

Artikel 105

Fremskyndet procedure

1.   Domstolens præsident kan efter anmodning fra den forelæggende ret eller i undtagelsestilfælde af egen drift, efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten, beslutte at undergive en sag en fremskyndet procedure, der fraviger bestemmelserne i dette reglement, når sagens karakter kræver, at den behandles hurtigt.

2.   Præsidenten fastsætter i sådanne tilfælde straks tidspunktet for retsmødet, som meddeles de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, i forbindelse med forkyndelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse.

3.   De berørte, jf. stk. 2, kan inden for en af præsidenten fastsat frist, der ikke kan udgøre mindre end 15 dage, indgive skriftlige indlæg eller bemærkninger. Præsidenten kan anmode nævnte berørte om at begrænse deres skriftlige indlæg eller bemærkninger til at angå de væsentligste retsspørgsmål, som anmodningen om præjudiciel afgørelse rejser.

4.   De eventuelle skriftlige indlæg eller bemærkninger fremsendes til samtlige berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, inden retsmødet.

5.   Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Artikel 106

Fremsendelse af processkrifter

1.   De processkrifter, der er omfattet af artikel 106, anses for indleveret ved fremsendelse til Justitskontoret pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen råder over, af en genpart af det underskrevne originaleksemplar og de påberåbte dokumenter og øvrige bilag samt den fortegnelse, der er nævnt i artikel 57, stk. 4. Det originale eksemplar af processkriftet og de førnævnte bilag fremsendes uden ophold til Justitskontoret.

2.   De forkyndelser og meddelelser, der er omhandlet i artikel 106, kan foretages ved fremsendelse af en genpart af dokumentet pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel, som Domstolen og modtageren råder over.

Kapitel 3

PRÆJUDICIEL HASTEPROCEDURE

Artikel 107

Anvendelsesområdet for den præjudicielle hasteprocedure

1.   Domstolen kan efter anmodning fra den forelæggende ret eller i undtagelsestilfælde af egen drift undergive en præjudiciel forelæggelse, hvorved der rejses et eller flere spørgsmål vedrørende de områder, der er omhandlet i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, en hasteprocedure, der fraviger bestemmelserne i dette reglement.

2.   Den forelæggende ret skal redegøre for de retlige og faktiske omstændigheder, der godtgør sagens hastende karakter og begrunder anvendelsen af denne særlige procedure, og angiver, i det omfang dette er muligt, sit forslag til besvarelse af de præjudicielle spørgsmål.

3.   Hvis den forelæggende ret ikke har anmodet om iværksættelse af hasteproceduren, kan Domstolens præsident, hvis anvendelsen af denne procedure ud fra en umiddelbar betragtning synes påkrævet, anmode den i artikel 108 omhandlede afdeling om at undersøge, om der er behov for at undergive forelæggelsen hasteproceduren.

Artikel 108

Beslutning om anvendelse af hasteproceduren

1.   Beslutningen om at undergive en forelæggelse hasteproceduren træffes af den udpegede afdeling på forslag fra den refererende dommer, og efter at generaladvokaten er blevet hørt. Afdelingens sammensætning fastlægges i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, samme dag, som sagen fordeles til den refererende dommer, hvis den forelæggende ret har anmodet om anvendelse af hasteproceduren, eller, hvis spørgsmålet om anvendelsen af denne procedure undersøges efter anmodning fra Domstolens præsident, samme dag, som denne anmodning fremsættes.

2.   Hvis sagen har forbindelse med en verserende sag, der er fordelt til en refererende dommer, som ikke indgår i den udpegede afdeling, kan den udpegede afdeling foreslå Domstolens præsident at fordele sagen til denne refererende dommer. Såfremt sagen omfordeles til denne refererende dommer, varetager den afdeling med fem dommere, som denne indgår i, den udpegede afdelings opgaver i denne sag. Artikel 29, stk. 1, finder anvendelse.

Artikel 109

Hasteprocedurens skriftlige del

1.   Justitssekretæren forkynder straks en anmodning om præjudiciel afgørelse for hovedsagens parter, for den medlemsstat, hvor den forelæggende ret er beliggende, for Europa-Kommissionen samt for den institution, der har vedtaget den retsakt, hvis gyldighed eller fortolkning er omtvistet, når den forelæggende ret har anmodet om anvendelse af hasteproceduren, eller når præsidenten har anmodet den udpegede afdeling om at undersøge behovet for at undergive forelæggelsen denne procedure.

2.   Beslutningen om at undergive eller ikke at undergive den præjudicielle forelæggelse hasteproceduren forkyndes straks for den forelæggende ret samt for de parter, den medlemsstat og de institutioner, der er omfattet af stk. 1. I beslutningen om at undergive forelæggelsen hasteproceduren fastsættes den frist, inden for hvilken førnævnte parter, stat og institutioner kan indgive skriftlige indlæg eller bemærkninger. Det kan i beslutningen præciseres, hvilke retlige spørgsmål disse skriftlige indlæg og bemærkninger bør omhandle, og der kan fastsættes en maksimal længde af disse dokumenter.

3.   Såfremt der i en anmodning om præjudiciel afgørelse redegøres for en administrativ eller retslig procedure, der er forløbet i en anden medlemsstat end den, hvor den forelæggende ret er beliggende, kan Domstolen anmode denne medlemsstat om skriftligt eller under den mundtlige forhandling at fremkomme med alle relevante oplysninger.

4.   Så snart der er sket forkyndelse som omhandlet i stk. 1, gives der desuden meddelelse om anmodningen om præjudiciel afgørelse til de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, og som ikke er adressater for nævnte forkyndelse, og beslutningen om at undergive eller ikke at undergive forelæggelsen hasteproceduren meddeles ligeledes disse berørte, så snart der er sket forkyndelse som omhandlet i stk. 2.

5.   De berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, underrettes så snart som muligt om den forventede dato for retsmødet.

6.   Hvis forelæggelsen ikke undergives hasteproceduren, fortsættes proceduren i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 23 og med de bestemmelser i dette reglement, der finder anvendelse.

Artikel 110

Forkyndelser og meddelelser efter afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del

1.   Når en præjudiciel forelæggelse er undergivet hasteproceduren, forkyndes anmodningen om præjudiciel afgørelse samt de skriftlige indlæg eller bemærkninger, der er indgivet, for de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, og som ikke er nævnt i dette reglements artikel 109, stk. 1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse ledsages af en oversættelse, i givet fald af et sammendrag, i henhold til bestemmelserne i dette reglements artikel 98.

2.   De indgivne indlæg eller bemærkninger forkyndes desuden for de parter og øvrige berørte, som er nævnt i dette reglements artikel 109, stk. 1.

3.   Datoen for retsmødet meddeles de berørte, som er omfattet af statuttens artikel 23, samtidig med de forkyndelser, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Artikel 111

Udeladelse af hasteprocedurens skriftlige del

Den udpegede afdeling kan i yderst hastende tilfælde beslutte at udelade den i artikel 109, stk. 2, omhandlede skriftlige del.

Artikel 112

Afgørelse om sagens realitet

Den udpegede afdeling træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Artikel 113

Dommerkollegium

1.   Den udpegede afdeling kan beslutte, at den sættes af tre dommere. Den sammensættes i så fald af formanden for den udpegede afdeling, den refererende dommer og den første eller i givet fald de to første dommere, der er udpeget på grundlag af den i artikel 28, stk. 2, omhandlede liste, i forbindelse med fastlæggelsen af sammensætningen af den udpegede afdeling i overensstemmelse med artikel 108, stk. 1.

2.   Den udpegede afdeling kan ligeledes anmode Domstolen om at henvise sagen til et dommerkollegium med et større antal dommere. Hasteproceduren fortsættes for det nye dommerkollegium, efter omstændighederne efter genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del.

Artikel 114

Fremsendelse af processkrifter

Processkrifterne fremsendes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 106.

Kapitel 4

RETSHJÆLP

Artikel 115

Ansøgning om retshjælp

1.   Er en part i hovedsagen helt eller delvist ude af stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, kan den pågældende til enhver tid ansøge om retshjælp.

2.   Med ansøgningen skal følge alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for den pågældendes økonomiske situation.

3.   Hvis ansøgeren allerede er blevet bevilget retshjælp for den forelæggende ret, fremlægger den pågældende afgørelsen fra denne ret og præciserer, hvad de allerede bevilgede beløb dækker.

Artikel 116

Afgørelse om retshjælp

1.   Så snart en ansøgning om retshjælp er indgivet, fordeles den af præsidenten til den refererende dommer i den sag, som ansøgningen vedrører.

2.   Afgørelsen af, om der helt eller delvist skal bevilges retshjælp, eller om ansøgningen skal afslås, træffes af den afdeling med tre dommere, som den refererende dommer er tilknyttet, på forslag fra denne og efter at generaladvokaten er blevet hørt. Dommerkollegiet sammensættes i dette tilfælde af formanden for denne afdeling, den refererende dommer og den første eller i givet fald de to første dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 3, omhandlede liste på den dato, hvor den refererende dommer forelægger ansøgningen om retshjælp for afdelingen.

3.   Hvis den refererende dommer ikke indgår i en afdeling med tre dommere, træffes afgørelsen under samme betingelser af den afdeling med fem dommere, som denne er tilknyttet. Dommerkollegiet sammensættes af den refererende dommer samt fire dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 2, omhandlede liste, på den dato, hvor den refererende dommer forelægger ansøgningen om retshjælp for afdelingen.

4.   Dommerkollegiet træffer afgørelse ved kendelse. Såfremt ansøgningen om retshjælp helt eller delvist afslås, skal afslaget begrundes i kendelsen.

Artikel 117

Beløb, der udbetales i medfør af en retshjælpsbevilling

Er der bevilget retshjælp, afholder Domstolens kasse, i givet fald inden for de grænser, som er fastsat af dommerkollegiet, udgifterne til bistand til ansøgeren og repræsentation af denne for Domstolen. Efter anmodning fra ansøgeren eller dennes repræsentant kan der udbetales et forskud til dækning af disse udgifter.

Artikel 118

Tilbagekaldelse af retshjælpsbevillingen

Det dommerkollegium, der har truffet afgørelse vedrørende ansøgningen om retshjælp, kan til enhver tid af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, ændrer sig under sagen.

FJERDE AFSNIT

DIREKTE SØGSMÅL

Kapitel 1

PARTSREPRÆSENTATION

Artikel 119

Pligt til at lade sig repræsentere

1.   Parterne kan kun være repræsenteret ved befuldmægtigede eller advokater.

2.   Befuldmægtigede og advokater skal til Justitskontoret indlevere et officielt dokument eller en fuldmagt udstedt af den part, de repræsenterer.

3.   En advokat, som bistår eller repræsenterer en part, skal desuden til Justitskontoret indlevere dokumentation for, at den pågældende har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen.

4.   Hvis disse dokumenter ikke indleveres, giver justitssekretæren den pågældende part en rimelig frist til at tilvejebringe disse. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, træffer Domstolen efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten beslutning om, hvorvidt undladelsen af at overholde denne formforskrift skal medføre, at stævningen eller indlægget afvises.

Kapitel 2

RETSFORHANDLINGERNES SKRIFTLIGE DEL

Artikel 120

Stævningens indhold

Stævning, der udtages i henhold til statuttens artikel 21, skal indeholde:

Artikel 121

Oplysninger vedrørende forkyndelser

1.   Til brug under sagen skal der i stævningen angives en valgt adresse. I stævningen skal angives navnet på en person, der er bemyndiget til og har indvilliget i at modtage forkyndelser.

2.   Ud over eller i stedet for en angivelse af en valgt adresse, jf. stk. 1, kan det i stævningen angives, at advokaten eller den befuldmægtigede indvilliger i, at forkyndelser for den pågældende sker pr. telefax eller ved ethvert andet teknisk kommunikationsmiddel.

3.   Opfylder stævningen ikke de i stk. 1 eller 2 omhandlede krav, sker alle forkyndelser for den pågældende part under sagen, så længe stævningen ikke er berigtiget, ved rekommanderet brev til partens befuldmægtigede eller advokat. I modsætning til, hvad der gælder efter artikel 48, anses forskriftsmæssig forkyndelse for at være sket ved indleveringen af det rekommanderede brev til postvæsenet på det sted, hvor Domstolen har sæde.

Artikel 122

Bilag til stævningen

1.   Med stævningen skal i givet fald indleveres de dokumenter, som er angivet i statuttens artikel 21, stk. 2.

2.   En stævning, der udtages i henhold til artikel 273 TEUF, skal være vedlagt et eksemplar af den voldgiftsaftale, der er indgået mellem de pågældende medlemsstater.

3.   Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 1 eller 2, giver justitssekretæren sagsøgeren en rimelig frist til at tilvejebringe de ovenfor nævnte dokumenter. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, beslutter Domstolen efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten, om undladelsen af at overholde disse formforskrifter skal medføre, at stævningen afvises.

Artikel 123

Forkyndelse af stævningen

Stævningen forkyndes for sagsøgte. I de i artikel 119, stk. 4, og artikel 122, stk. 3, nævnte tilfælde sker forkyndelsen, så snart forholdet er berigtiget, eller Domstolen har fastslået, at stævningen ikke skal afvises på grund af tilsidesættelse af de i nævnte artikler fastsatte forskrifter.

Artikel 124

Svarskriftets indhold

1.   Inden to måneder efter stævningens forkyndelse skal sagsøgte indgive svarskrift. Dette skal indeholde:

2.   Artikel 121 finder anvendelse på svarskriftet.

3.   I undtagelsestilfælde kan den i stk. 1 nævnte frist efter behørigt begrundet anmodning fra sagsøgte forlænges af præsidenten.

Artikel 125

Fremsendelse af dokumenter

Såfremt Europa-Parlamentet, Rådet eller Europa-Kommissionen ikke er parter i sagen, sender Domstolen dem en genpart af stævningen og svarskriftet, men ikke bilagene til disse dokumenter, således at de kan konstatere, om det i henhold til artikel 277 TEUF gøres gældende, at en af deres retsakter ikke kan finde anvendelse.

Artikel 126

Replik og duplik

1.   Stævningen og svarskriftet kan suppleres med en replik fra sagsøgeren og en duplik fra sagsøgte.

2.   Præsidenten fastsætter fristerne for indlevering af disse processkrifter. Præsidenten kan præcisere, hvilke spørgsmål replikken og duplikken bør omhandle.

Kapitel 3

ANBRINGENDER OG BEVISER

Artikel 127

Nye anbringender

1.   Nye anbringender må ikke fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.

2.   Uden at dette berører afgørelsen af spørgsmålet, om anbringendet kan antages til realitetsbehandling, kan præsidenten på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten give modparten en frist til at svare på dette anbringende.

Artikel 128

Beviser

1.   Parterne kan i forbindelse med replikken og duplikken fremlægge eller anføre yderligere beviser til støtte for deres anbringender. Parterne skal begrunde, hvorfor beviserne først påberåbes på dette tidspunkt.

2.   Parterne kan i undtagelsestilfælde fremlægge eller anføre yderligere beviser efter, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet. Parterne skal begrunde, hvorfor beviserne først påberåbes på dette tidspunkt. Præsidenten kan på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten give modparten en frist til at tage stilling til disse beviser.

Kapitel 4

INTERVENTION

Artikel 129

Formålet med og virkningerne af intervention

1.   Intervention kan kun ske med henblik på helt eller delvist at støtte en af parternes påstande. Intervenienter har ikke de samme processuelle rettigheder som parterne og kan navnlig ikke anmode om afholdelse af et retsmøde.

2.   Intervention er accessorisk i forhold til tvisten mellem sagens oprindelige parter. Den mister sin genstand, såfremt sagen slettes af Domstolens register som følge af, at sagen hæves, eller at parterne indgår forlig, eller såfremt sagen afvises.

3.   Intervenienten indtræder i sagen, som den foreligger på tidspunktet for interventionen.

4.   En anmodning om intervention, der fremsættes efter udløbet af fristen i henhold til artikel 130, men inden Domstolen i medfør af artikel 60, stk. 4, beslutter, at retsforhandlingernes mundtlige del skal åbnes, kan tages i betragtning. Såfremt præsidenten i et sådant tilfælde tillader intervention, kan intervenienten i givet fald fremsætte sine bemærkninger under den mundtlige forhandling, hvis en sådan finder sted.

Artikel 130

Anmodning om intervention

1.   En anmodning om intervention skal fremsættes inden for en frist på seks uger, som løber fra offentliggørelsen af den i dette reglements artikel 21, stk. 4, nævnte meddelelse.

2.   Anmodningen om intervention skal indeholde:

3.   Intervenienten skal være repræsenteret i overensstemmelse med bestemmelserne i statuttens artikel 19.

4.   Dette reglements artikel 119, 121 og artikel 122 finder anvendelse.

Artikel 131

Afgørelse vedrørende en anmodning om intervention

1.   Anmodningen om intervention forkyndes for parterne med henblik på at give disse lejlighed til at fremsætte deres skriftlige eller mundtlige bemærkninger vedrørende anmodningen.

2.   Såfremt anmodningen er fremsat i henhold til statuttens artikel 40, stk. 1 eller 3, gives der tilladelse til intervention ved beslutning truffet af præsidenten, og intervenienten får fremsendt alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, hvis disse ikke har fremsat bemærkninger vedrørende anmodningen om intervention inden 10 dage fra den i stk. 1 omhandlede forkyndelse eller inden for samme frist har redegjort for hemmelige eller fortrolige dokumenter og øvrige bilag, hvis videregivelse til intervenienten vil kunne være til skade for dem.

3.   I øvrige tilfælde træffer præsidenten afgørelse om anmodningen om intervention ved kendelse eller henviser anmodningen til Domstolen.

4.   Såfremt anmodningen om intervention tages til følge, fremsendes alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne, til intervenienten, i givet fald med undtagelse af de hemmelige eller fortrolige dokumenter og øvrige bilag, som i medfør af stk. 3 er udelukket fra denne videregivelse.

Artikel 132

Indgivelse af skriftlige indlæg

1.   Intervenienten kan indgive et interventionsindlæg inden for en frist på en måned fra fremsendelsen af de i artikel 131 nævnte procesdokumenter. Denne frist kan efter behørigt begrundet anmodning fra intervenienten forlænges af præsidenten.

2.   Interventionsindlægget skal indeholde:

3.   Efter indgivelsen af intervenientens indlæg fastsætter præsidenten i givet fald en frist, inden for hvilken parterne kan fremsætte bemærkninger hertil.

Kapitel 5

FREMSKYNDET PROCEDURE

Artikel 133

Beslutning om anvendelse af en fremskyndet procedure

1.   Efter anmodning fra sagsøgeren eller sagsøgte kan Domstolens præsident efter at have hørt modparten, den refererende dommer og generaladvokaten beslutte at undergive en sag en fremskyndet procedure, der fraviger bestemmelserne i dette reglement, når sagens karakter kræver, at den behandles hurtigt.

2.   Anmodningen om, at en sag undergives en fremskyndet procedure, skal fremsættes i et særskilt dokument samtidig med indleveringen af henholdsvis stævningen eller svarskriftet.

3.   I undtagelsestilfælde kan præsidenten tillige træffe en sådan beslutning af egen drift, efter at have hørt parterne, den refererende dommer og generaladvokaten.

Artikel 134

Retsforhandlingernes skriftlige del

1.   Såfremt der anvendes en fremskyndet procedure, kan stævningen og svarskriftet kun suppleres med replik og duplik, hvis præsidenten efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten finder det nødvendigt.

2.   Intervenienter kan kun indgive et skriftligt indlæg, hvis præsidenten efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten finder det nødvendigt.

Artikel 135

Retsforhandlingernes mundtlige del

1.   Så snart svarskriftet er indgivet, eller så snart beslutningen om at undergive sagen en fremskyndet procedure er truffet, såfremt denne beslutning først træffes efter indgivelsen af svarskriftet, fastsætter præsidenten datoen for retsmødet, som straks meddeles parterne. Præsidenten kan udsætte datoen for retsmødet, når der skal foranstaltes bevisoptagelse, eller når det er nødvendigt af hensyn til foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse.

2.   Parterne kan, uden at dette dog berører artikel 127 og 128, supplere deres anbringender og fremlægge eller anføre yderligere beviser under retsforhandlingernes mundtlige del. Parterne skal begrunde, hvorfor disse anbringender og beviser først påberåbes på dette tidspunkt.

Artikel 136

Afgørelse om sagens realitet

Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Kapitel 6

SAGSOMKOSTNINGER

Artikel 137

Afgørelse om sagsomkostninger

Der træffes afgørelse om sagsomkostninger ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.

Artikel 138

Almindelige bestemmelser om fordeling af sagsomkostninger

1.   Det pålægges den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

2.   Er der flere tabende parter, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningernes fordeling.

3.   Hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter, bærer hver part sine egne omkostninger. Domstolen kan dog, hvis dette efter omstændighederne findes begrundet, beslutte, at en part, ud over at bære sine egne omkostninger, skal betale en del af modpartens omkostninger.

Artikel 139

Udgifter påført unødvendigt eller af ond vilje

Domstolen kan pålægge endog en vindende part at erstatte modparten de udgifter, som Domstolen finder er påført modparten unødvendigt eller af ond vilje.

Artikel 140

Intervenienters sagsomkostninger

1.   Medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne omkostninger.

2.   Stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden bærer ligeledes deres egne omkostninger, når de er indtrådt i en sag.

3.   Domstolen kan træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i stk. 1 og 2 nævnte skal bære deres egne omkostninger.

Artikel 141

Afgørelse om sagsomkostninger, hvis sagen hæves

1.   Det pålægges den part, som hæver sagen, at betale sagsomkostningerne, såfremt modparten i sine bemærkninger vedrørende ophævelsen af sagen har nedlagt påstand herom.

2.   Efter anmodning fra den hævende part kan det dog bestemmes, at modparten skal betale sagsomkostningerne, hvis dette findes begrundet som følge af denne parts forhold.

3.   Er der enighed mellem parterne om sagsomkostningernes fordeling, træffes der afgørelse i overensstemmelse hermed.

4.   Er der ikke nedlagt påstand om sagsomkostninger, bærer hver part sine egne omkostninger.

Artikel 142

Afgørelse om sagsomkostninger, hvis der ikke er anledning til at træffe afgørelse

Finder Domstolen, at der ikke er anledning til at træffe afgørelse i sagen, er den frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostninger.

Artikel 143

Udgifter i forbindelse med sagens behandling ved Domstolen

Sagens behandling ved Domstolen er gratis, dog med følgende undtagelser:

Artikel 144

Sagsomkostninger, der kan kræves erstattet

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 145 kan følgende sagsomkostninger kræves erstattet:

Artikel 145

Tvist om, hvilke sagsomkostninger der kan kræves erstattet

1.   Opstår der tvist om, hvilke sagsomkostninger der kan kræves erstattet, træffer den afdeling med tre dommere, som den refererede dommer, der har behandlet sagen, er tilknyttet, efter anmodning fra en part ved kendelse afgørelse herom efter at have hørt modparten og generaladvokaten. Dommerkollegiet sammensættes i så fald af formanden for denne afdeling, den refererende dommer og den første eller i givet fald de to første dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 3, omhandlede liste, på den dato, hvor den refererende dommer forelægger tvisten for afdelingen.

2.   Hvis den refererende dommer ikke indgår i en afdeling med tre dommere, træffes afgørelsen under samme betingelser af den afdeling med fem dommere, som denne dommer er tilknyttet. Dommerkollegiet sammensættes af den refererende dommer samt fire dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 2, omhandlede liste, på den dato, hvor den refererende dommer forelægger tvisten for afdelingen.

3.   Parterne kan til brug ved fuldbyrdelsen forlange en udskrift af kendelsen.

Artikel 146

Fremgangsmåden ved betaling

1.   Udbetalinger fra Domstolens kasse og indbetalinger fra Domstolens debitorer sker i euro.

2.   Når de udgifter, der kan kræves erstattet, er afholdt i en anden valuta end euro, eller de handlinger, der giver anledning hertil, er foretaget i et land, som har en anden valuta end euro, sker omregningen efter Den Europæiske Centralbanks referencekurser for omregning af valutaer på betalingsdagen.

Kapitel 7

INDGÅELSE AF FORLIG, OPHÆVELSE AF SAGER, SAGER, HVOR DER IKKE ER ANLEDNING TIL AT TRÆFFE AFGØRELSE, SAMT FORMALITETSINDSIGELSER OG ANDRE PROCESSUELLE SPØRGSMÅL

Artikel 147

Indgåelse af forlig

1.   Indgår parterne forlig, inden Domstolen har truffet afgørelse, og meddeler de Domstolen, at de frafalder ethvert krav, bestemmer præsidenten ved kendelse, at sagen skal slettes af registret, og træffer afgørelse om sagsomkostninger i overensstemmelse med dette reglements artikel 141, i givet fald under hensyn til parternes forslag herom.

2.   Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på de i artikel 263 TEUF og 265 TEUF omhandlede søgsmål.

Artikel 148

Ophævelse

Meddeler sagsøgeren skriftligt eller under retsmødet Domstolen, at den pågældende hæver sagen, bestemmer præsidenten ved kendelse, at sagen skal slettes af registret, og træffer afgørelse om sagsomkostninger i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 141.

Artikel 149

Sager, hvor der ikke er anledning til at træffe afgørelse

Hvis Domstolen fastslår, at en sag ikke længere har nogen genstand, og at der ikke er anledning til at træffe afgørelse, kan den til enhver tid af egen drift, på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt parterne og generaladvokaten, beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse. Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostninger.

Artikel 150

Ufravigelige procesforudsætninger

Domstolen kan til enhver tid af egen drift, på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt parterne og generaladvokaten, beslutte at afsige begrundet kendelse om, hvorvidt sagen skal afvises, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt.

Artikel 151

Formalitetsindsigelser og andre processuelle spørgsmål

1.   Såfremt en part anmoder Domstolen om at tage stilling til en formalitetsindsigelse eller et andet processuelt spørgsmål uden at indlede behandlingen af sagens realitet, skal anmodningen fremsættes i et særskilt dokument.

2.   Anmodningen skal indeholde en fremstilling af de anbringender og argumenter, hvorpå den støttes, samt påstandene, og den skal være vedlagt de dokumenter og øvrige bilag, der påberåbes til støtte herfor.

3.   Så snart anmodningen er indleveret, fastsætter præsidenten en frist, inden for hvilken modparten skriftligt skal fremsætte sine påstande og anbringender.

4.   Medmindre Domstolen bestemmer andet, forhandles der mundtligt om anmodningen.

5.   Efter at have hørt generaladvokaten træffer Domstolen snarest afgørelse vedrørende anmodningen eller, hvis særlige omstændigheder begrunder det, henskyder den til behandling i forbindelse med sagens realitet.

6.   Tager Domstolen ikke anmodningen til følge, eller henskyder den anmodningen til afgørelse i forbindelse med sagens realitet, fastsætter præsidenten nye frister for fortsættelsen af sagsbehandlingen.

Kapitel 8

UDEBLIVELSESDOMME

Artikel 152

Udeblivelsesdomme

1.   Svarer en sagsøgt, som er lovligt indstævnt, ikke på stævningen i de foreskrevne former og inden for den fastsatte frist, kan sagsøgeren anmode om, at Domstolen afsiger dom efter sagsøgerens påstand.

2.   Anmodningen forkyndes for sagsøgte. Domstolen kan beslutte at åbne den mundtlige del af retsforhandlingerne vedrørende anmodningen.

3.   Før udeblivelsesdom afsiges, undersøger Domstolen efter at have hørt generaladvokaten, om sagen kan antages til realitetsbehandling, om formkravene er opfyldt, samt om sagsøgerens påstande forekommer begrundede. Den kan træffe foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse eller ved kendelse bestemme, at der skal foranstaltes bevisoptagelse.

4.   Udeblivelsesdommen kan fuldbyrdes. Domstolen kan dog udsætte fuldbyrdelsen, indtil den har taget stilling til en anmodning om genoptagelse i henhold til artikel 156, eller gøre fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, hvis størrelse og form fastsættes under hensyn til omstændighederne. Sikkerheden frigives, hvis der ikke fremsættes anmodning om genoptagelse, eller hvis anmodningen ikke tages til følge.

Kapitel 9

ANMODNINGER OG INDSIGELSER VEDRØRENDE KENDELSER OG DOMME

Artikel 153

Det kompetente dommerkollegium

1.   De i dette kapitel omhandlede anmodninger og indsigelser, med undtagelse af anmodninger i medfør af dette reglements artikel 159, fordeles til den refererende dommer i den sag, som anmodningen eller indsigelsen vedrører, og de henvises til det dommerkollegium, der traf afgørelse i denne sag.

2.   Såfremt den refererende dommer har forfald, fordeler Domstolens præsident en anmodning eller indsigelse, der er omhandlet i dette kapitel, til en dommer, der indgik i det dommerkollegium, der traf afgørelse i den sag, som anmodningen eller indsigelsen vedrører.

3.   Hvis det ikke længere er muligt at opnå det i statuttens artikel 17 omhandlede quorum, henviser Domstolen på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten anmodningen eller indsigelsen til et nyt dommerkollegium.

Artikel 154

Berigtigelse

1.   Domstolen kan berigtige skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder af egen drift eller efter anmodning fra en part, såfremt anmodningen fremsættes inden to uger fra dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse. Bestemmelserne om fortolkning af domme og kendelser berøres ikke heraf.

2.   Vedrører anmodningen om berigtigelse konklusionen eller en præmis, som udgør en nødvendig forudsætning for konklusionen, underretter justitssekretæren parterne, som kan fremsætte deres skriftlige bemærkninger inden for en af præsidenten fastsat frist.

3.   Domstolen træffer afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

4.   Originaleksemplaret af den kendelse, hvorved der foretages en berigtigelse, vedlægges originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse. Der gøres en bemærkning om kendelsen i margenen på originaleksemplaret af den berigtigede afgørelse.

Artikel 155

Undladelse af at træffe afgørelse

1.   Har Domstolen undladt at træffe afgørelse om et enkelt punkt i påstandene eller om sagsomkostninger, skal den part, som vil gøre dette gældende, inden en måned efter afgørelsens forkyndelse fremsætte anmodning om, at Domstolen tager spørgsmålet op til behandling.

2.   Anmodningen forkyndes for modparten, og præsidenten giver denne en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

3.   Efter at disse bemærkninger er fremsat, og generaladvokaten er hørt, afgør Domstolen, om anmodningen kan antages til realitetsbehandling, og om den skal tages til følge.

Artikel 156

Anmodning om genoptagelse

1.   Der kan i medfør af statuttens artikel 41 fremsættes anmodning om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom.

2.   Anmodning om genoptagelse fremsættes inden en måned efter dommens forkyndelse. Den fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette reglements artikel 120-122.

3.   Efter forkyndelsen af anmodningen om genoptagelse giver præsidenten modparten en frist til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

4.   Om retsforhandlingernes videre forløb gælder bestemmelserne i dette reglements artikel 59-92.

5.   Domstolen træffer afgørelse ved endelig dom.

6.   Originaleksemplaret af denne dom vedlægges originaleksemplaret af udeblivelsesdommen. Der gøres en bemærkning om dommen i margenen på udeblivelsesdommen.

Artikel 157

Tredjemandsindsigelse

1.   Bestemmelserne i dette reglements artikel 120-122 finder anvendelse på tredjemandsindsigelser, som fremsættes i medfør af statuttens artikel 42. Indsigelsen skal desuden angive:

2.   Indsigelsen rettes mod alle sagens parter.

3.   Indsigelsen skal fremsættes inden to måneder efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

4.   Fuldbyrdelsen af den anfægtede afgørelse kan udsættes efter anmodning fra den tredjemand, der har rejst indsigelse. Bestemmelserne i dette afsnits kapitel 10 finder anvendelse.

5.   Den anfægtede afgørelse ændres i det omfang, hvori tredjemandsindsigelsen tages til følge.

6.   Originaleksemplaret af dommen om tredjemandsindsigelsen vedlægges originaleksemplaret af den anfægtede afgørelse. Der gøres en bemærkning om dommen om tredjemandsindsigelsen i margenen på originaleksemplaret af den anfægtede afgørelse.

Artikel 158

Fortolkning

1.   I medfør af statuttens artikel 43 tilkommer det Domstolen efter anmodning fra en part eller en EU-institution, der godtgør at have en interesse heri, at fortolke en dom eller kendelse, hvis der opstår vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af denne.

2.   En anmodning om fortolkning skal fremsættes inden to år fra datoen for dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse.

3.   En anmodning om fortolkning fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette reglements artikel 120-122. Den skal desuden angive:

4.   Anmodningen rettes mod alle parter i den sag, som den afgørelse, der ønskes fortolket, vedrører.

5.   Domstolen træffer afgørelse efter at have givet parterne lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger og efter at have hørt generaladvokaten.

6.   Originaleksemplaret af den fortolkende afgørelse vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede afgørelse. Der gøres bemærkning om den fortolkende afgørelse i margenen på originaleksemplaret af den fortolkede afgørelse.

Artikel 159

Ekstraordinær genoptagelse

1.   Der kan i overensstemmelse med statuttens artikel 44 kun anmodes om ekstraordinær genoptagelse af en sag, i hvilken Domstolen har truffet afgørelse, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse eller kendelsens forkyndelse var ukendt for Domstolen og for den part, der anmoder om genoptagelse af sagen.

2.   En anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes inden tre måneder fra den dag, hvor den, der fremsætter anmodningen, har fået kendskab til den faktiske omstændighed, hvorpå den støttes, jf. dog tiårsfristen i statuttens artikel 44, stk. 3.

3.   Bestemmelserne i dette reglements artikel 120-122 finder anvendelse på anmodningen om genoptagelse. Anmodningen skal endvidere angive:

4.   Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse rettes mod alle parter i den sag, som den vedrører.

5.   Uden at tage stilling til sagens realitet afgør Domstolen, efter at have hørt generaladvokaten og på grundlag af parternes skriftlige bemærkninger, ved kendelse, om anmodningen om ekstraordinær genoptagelse skal antages til realitetsbehandling.

6.   Antager Domstolen anmodningen til realitetsbehandling, prøver den på ny sagens realitet og træffer afgørelse ved dom i overensstemmelse med bestemmelserne i dette reglement.

7.   Originaleksemplaret af dommen i genoptagelsessagen vedlægges originaleksemplaret af den oprindelige afgørelse. Der gøres en bemærkning om dommen i genoptagelsessagen i margenen på originaleksemplaret af den oprindelige afgørelse.

Kapitel 10

UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN OG ANDRE FORELØBIGE FORHOLDSREGLER

Artikel 160

Anmodning om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler

1.   Anmodninger i henhold til artikel 278 TEUF og 157 TEA om udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, der er udstedt af en institution, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den, der fremsætter anmodningen, har anlagt sag til prøvelse af retsakten ved Domstolen.

2.   En anmodning, der vedrører en af de øvrige foreløbige forholdsregler, som er omhandlet i artikel 279 TEUF, kan kun antages til realitetsbehandling, hvis den hidrører fra en part i en sag, som verserer for Domstolen, og vedrører denne sag.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede anmodninger skal angive sagens genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den foreløbige forholdsregel, anmodningen vedrører, umiddelbart forekommer begrundet.

4.   Anmodningen fremsættes i et særskilt dokument og skal opfylde betingelserne i dette reglements artikel 120-122.

5.   Anmodningen forkyndes for modparten. Præsidenten meddeler denne en kort frist til at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger.

6.   Præsidenten afgør, om der skal foranstaltes bevisoptagelse.

7.   Præsidenten kan tage anmodningen til følge, endog før modparten har fremsat sine bemærkninger. Præsidenten kan senere ændre eller ophæve afgørelsen, også af egen drift.

Artikel 161

Afgørelse vedrørende anmodningen

1.   Præsidenten træffer selv afgørelse eller henviser uden ophold anmodningen til Domstolen.

2.   Har præsidenten forfald, finder artikel 10 og 13 anvendelse.

3.   Henvises anmodningen til Domstolen, træffer denne uden ophold afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

Artikel 162

Kendelse om udsættelse af gennemførelsen eller foreløbige forholdsregler

1.   Afgørelsen vedrørende anmodningen træffes ved en begrundet kendelse, der er endelig. Kendelsen forkyndes straks for parterne.

2.   Fuldbyrdelse af kendelsen kan gøres betinget af, at den part, der har fremsat anmodningen, stiller en sikkerhed, hvis størrelse og art fastsættes under hensyn til omstændighederne.

3.   I kendelsen kan der fastsættes en frist, efter hvis udløb den foreløbige forholdsregel ikke længere finder anvendelse. Er der ikke fastsat nogen frist, ophører forholdsreglens retsvirkninger ved afsigelsen af den dom, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.

4.   Kendelsen er kun foreløbig og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.

Artikel 163

Ændrede forhold

Efter anmodning fra en af parterne kan kendelsen til enhver tid ændres eller ophæves på grund af ændrede forhold.

Artikel 164

Fornyet anmodning

Tages en anmodning om en foreløbig forholdsregel ikke til følge, er den part, der har fremsat den, ikke afskåret fra at fremsætte en ny anmodning støttet på nye faktiske omstændigheder.

Artikel 165

Anmodninger i henhold til artikel 280 TEUF og 299 TEUF samt artikel 164 TEA

1.   Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på anmodninger i henhold til artikel 280 TEUF og 299 TEUF samt artikel 164 TEA om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse af afgørelser truffet af Domstolen eller af retsakter udstedt af Rådet, Europa-Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank.

2.   I den kendelse, hvorved en anmodning tages til følge, fastsættes efter omstændighederne en dato, fra hvilken den foreløbige forholdsregel ikke længere har retsvirkning.

Artikel 166

Anmodninger i henhold til artikel 81 TEA

1.   En anmodning i henhold til artikel 81, stk. 3 og 4, TEA skal indeholde:

2.   Præsidenten træffer afgørelse ved kendelse. Bestemmelserne i dette reglements artikel 162 finder anvendelse.

3.   Har præsidenten forfald, finder dette reglements artikel 10 og 13 anvendelse.

FEMTE AFSNIT

APPEL AF AFGØRELSER TRUFFET AF RETTEN

Kapitel 1

APPELSKRIFTETS FORM OG INDHOLD SAMT PÅSTANDE I APPELSKRIFTET

Artikel 167

Indlevering af appelskrift

1.   Appel iværksættes ved indlevering af et appelskrift til Domstolens eller Rettens Justitskontor.

2.   Rettens Justitskontor fremsender straks sagens akter og i givet fald appelskriftet til Domstolens Justitskontor.

Artikel 168

Appelskriftets indhold

1.   Appelskriftet skal indeholde:

2.   Artikel 119, 121 og artikel 122, stk. 1, finder anvendelse på appellen.

3.   Appelskriftet skal indeholde angivelse af, på hvilken dato den appellerede afgørelse er forkyndt for appellanten.

4.   Såfremt appelskriftet ikke opfylder kravene i stk. 1-3, giver justitssekretæren appellanten en rimelig frist til at berigtige appelskriftet. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, beslutter Domstolen efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten, om undladelsen af at overholde disse formforskrifter skal medføre, at appelskriftet afvises.

Artikel 169

Påstande, anbringender og argumenter i appelskriftet

1.   Påstandene i appelskriftet skal gå ud på, at Rettens afgørelse, således som den fremgår af denne afgørelses konklusion, ophæves helt eller delvist.

2.   De retlige anbringender og argumenter, der gøres gældende, skal angive præcist, hvilke præmisser i Rettens afgørelse der anfægtes.

Artikel 170

Påstande for det tilfælde, at appellen tages til følge

1.   Påstandene i appelskriftet skal gå ud på, at der, såfremt appellen tages til følge, helt eller delvist gives medhold i de i første instans nedlagte påstande, idet nye påstande ikke kan nedlægges. Der må ikke i appelskriftet foretages nogen ændring af sagens genstand, som den forelå for Retten.

2.   Såfremt appellanten nedlægger påstand om hjemvisning af sagen til Retten i tilfælde af, at den appellerede afgørelse ophæves, skal denne redegøre for grundene til, at sagen ikke kan afgøres af Domstolen på det foreliggende grundlag.

Kapitel 2

SVARSKRIFT, REPLIK OG DUPLIK

Artikel 171

Appelskriftets forkyndelse

1.   Appelskriftet forkyndes for de øvrige parter i den pågældende sag for Retten.

2.   I det i artikel 168, stk. 4, nævnte tilfælde sker forkyndelsen, så snart forholdet er berigtiget, eller Domstolen har fastslået, at appelskriftet ikke skal afvises på grund af tilsidesættelse af de i den nævnte artikel fastsatte formforskrifter.

Artikel 172

Parter, der kan indgive svarskrift

Enhver part i den pågældende sag for Retten, som har en interesse i, at appellen tages til følge, eller at den afvises eller forkastes, kan indgive svarskrift inden for en frist på to måneder fra appelskriftets forkyndelse. Fristen kan ikke forlænges.

Artikel 173

Svarskriftets indhold

1.   Svarskriftet skal indeholde:

2.   Artikel 119 og 121 finder anvendelse på svarskriftet.

Artikel 174

Påstande i svarskriftet

Påstandene i svarskriftet skal gå ud på, at appellen helt eller delvist tages til følge, afvises eller forkastes.

Artikel 175

Replik og duplik

1.   Appelskrift og svarskrift kan kun suppleres med replik og duplik, såfremt præsidenten efter behørigt begrundet anmodning fra appellanten, fremsat senest syv dage efter forkyndelsen af svarskriftet, og efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten finder det nødvendigt, navnlig med henblik på at give appellanten mulighed for at tage stilling til formalitetsindsigelser eller nye anbringender eller beviser, som er påberåbt i svarskriftet.

2.   Præsidenten fastsætter fristen for indgivelse af replik og, i forbindelse med forkyndelsen af replikken, fristen for indgivelse af duplik. Præsidenten kan begrænse emnet for disse indlæg og deres sideantal.

Kapitel 3

KONTRAAPPELSKRIFTETS FORM OG INDHOLD SAMT PÅSTANDE I KONTRAAPPELSKRIFTET

Artikel 176

Kontraappel

1.   De parter, der er omfattet af artikel 172, kan iværksætte kontraappel inden for samme frist som den, der er fastsat for indgivelse af svarskrift.

2.   Kontraappel skal iværksættes ved særskilt dokument, som skal være forskelligt fra svarskriftet.

Artikel 177

Kontraappelskriftets indhold

1.   Kontraappelskriftet skal indeholde:

2.   Artikel 119, 121 og artikel 122, stk. 1 og 3, finder anvendelse på kontraappellen.

Artikel 178

Påstande, anbringender og argumenter i kontraappelskriftet

1.   Påstandene i kontraappelskriftet skal gå ud på, at Rettens afgørelse ophæves helt eller delvist.

2.   Påstandene kan ligeledes gå ud på, at en udtrykkelig eller stiltiende afgørelse vedrørende sagens antagelse til realitetsbehandling ved Retten ophæves.

3.   De retlige anbringender og argumenter, der gøres gældende, skal angive præcist, hvilke præmisser i Rettens afgørelse der anfægtes. De skal være forskellige fra de anbringender og argumenter, der gøres gældende i svarskriftet.

Kapitel 4

SVARSKRIFT, REPLIK OG DUPLIK VEDRØRENDE KONTRAAPPEL

Artikel 179

Svarskrift vedrørende kontraappel

Når der iværksættes kontraappel, kan appellanten eller enhver anden part i den pågældende sag for Retten, som har en interesse i, at kontraappellen tages til følge, eller at den afvises eller forkastes, indgive et svarskrift, som er begrænset til at omhandle de anbringender, som er gjort gældende i kontraappelskriftet, inden for en frist på to måneder fra kontraappelskriftets forkyndelse. Fristen kan ikke forlænges.

Artikel 180

Replik og duplik vedrørende kontraappel

1.   Kontraappelskrift og svarskrift vedrørende kontraappellen kan kun suppleres med replik og duplik, såfremt præsidenten efter behørigt begrundet anmodning fra kontraappellanten, fremsat senest syv dage efter forkyndelsen af svarskriftet vedrørende kontraappellen, og efter at have hørt den refererende dommer og generaladvokaten finder det nødvendigt, navnlig med henblik på at give kontraappellanten mulighed for at tage stilling til formalitetsindsigelser eller nye anbringender eller beviser, som er påberåbt i svarskriftet vedrørende kontraappellen.

2.   Præsidenten fastsætter fristen for indgivelse af replik og, i forbindelse med forkyndelsen af replikken, fristen for indgivelse af duplik. Præsidenten kan begrænse emnet for disse indlæg og deres sideantal.

Kapitel 5

APPEL ELLER KONTRAAPPEL, DER AFGØRES VED KENDELSE

Artikel 181

Appel eller kontraappel, der åbenbart skal afvises eller er åbenbart ugrundet

Er det åbenbart, at en appel eller kontraappel helt eller delvist skal afvises, eller er den helt eller delvist åbenbart ugrundet, kan Domstolen når som helst, på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt generaladvokaten, ved begrundet kendelse beslutte helt eller delvist at afvise eller forkaste appellen eller kontraappellen.

Artikel 182

Appel, der åbenbart skal tages til følge

Såfremt Domstolen allerede har afgjort et eller flere retsspørgsmål, som er identiske med dem, der rejses med appellens eller kontraappellens anbringender, og den finder, at det er åbenbart, at appellen eller kontraappellen skal tages til følge, kan den på forslag fra den refererende dommer og efter at have hørt parterne og generaladvokaten beslutte at afsige en begrundet kendelse, hvorved den, under henvisning til den relevante retspraksis, tager appellen eller kontraappellen til følge.

Kapitel 6

FØLGERNE FOR EN KONTRAAPPEL AF, AT APPELLEN SLETTES AF REGISTRET

Artikel 183

Følgerne for en kontraappel af, at appellen hæves eller afvises

Kontraappellen anses for ikke længere at have nogen genstand:

Kapitel 7

SAGSOMKOSTNINGER OG RETSHJÆLP I APPELSAGER

Artikel 184

Afgørelse om sagsomkostninger i appelsager

1.   Med forbehold af nedenstående bestemmelser finder artikel 137-146 med de nødvendige tilpasninger anvendelse på retsforhandlingerne for Domstolen i sager, der angår appel af en afgørelse fra Retten.

2.   Såfremt appellen ikke tages til følge, eller såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, træffer den afgørelse om sagsomkostninger.

3.   Når en appel, der er iværksat af en medlemsstat eller en EU-institution, som ikke indtrådte i sagen for Retten, tages til følge, kan Domstolen fordele sagsomkostningerne mellem parterne eller pålægge den vindende part at erstatte en tabende part de udgifter, der er påført denne ved appellen.

4.   En intervenient i første instans, som ikke selv har iværksat appel, kan kun pålægges at betale sagsomkostninger i appelsagen, hvis den pågældende har deltaget i den skriftlige eller den mundtlige del af retsforhandlingerne for Domstolen. Deltager en intervenient i første instans i appelsagen, kan Domstolen bestemme, at den pågældende skal bære sine egne omkostninger.

Artikel 185

Retshjælp

1.   Er en part helt eller delvist ude af stand til at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen, kan den pågældende til enhver tid ansøge om retshjælp.

2.   Med ansøgningen skal følge alle de oplysninger og bilag, der er nødvendige for at kunne vurdere ansøgerens økonomiske situation, såsom en attest udstedt af en national myndighed som dokumentation for den pågældendes økonomiske situation.

Artikel 186

Forudgående ansøgning om retshjælp

1.   Indgives ansøgningen forud for den appel, ansøgeren har i sinde at iværksætte, skal den i korte træk angive genstanden for appellen.

2.   For denne ansøgning gælder der ikke advokattvang.

3.   Ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp udsættes fristen for iværksættelse af appel for den, der har indgivet ansøgningen, indtil datoen for forkyndelsen af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen.

4.   Så snart ansøgningen er indleveret, fordeler præsidenten den til en refererende dommer, der snarest muligt afgiver indstilling om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes.

Artikel 187

Afgørelse om retshjælp

1.   Den afdeling med tre dommere, som den refererende dommer er tilknyttet, beslutter på forslag fra denne og efter at have hørt generaladvokaten, om der helt eller delvist skal bevilges retshjælp, eller om ansøgningen skal afslås. Dommerkollegiet sammensættes i dette tilfælde af formanden for den udpegede afdeling, den refererende dommer og den første eller i givet fald de to første dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 3, omhandlede liste, på den dato, hvor den refererende dommer forelægger ansøgningen om retshjælp for afdelingen. Dommerkollegiet undersøger i givet fald, om appellen er åbenbart ugrundet.

2.   Hvis den refererende dommer ikke indgår i en afdeling med tre dommere, træffes afgørelsen under samme betingelser af den afdeling med fem dommere, som denne dommer er tilknyttet. Dommerkollegiet sammensættes af den refererende dommer samt fire dommere, der udpeges på grundlag af den i artikel 28, stk. 2, omhandlede liste, på den dato, hvor den refererende dommer forelægger ansøgningen om retshjælp for afdelingen.

3.   Dommerkollegiet træffer afgørelse ved kendelse. Såfremt der helt eller delvist meddeles afslag på retshjælp, skal kendelsen begrundes.

Artikel 188

Beløb, der udbetales i medfør af en retshjælpsbevilling

1.   Er der bevilget retshjælp, afholder Domstolens kasse, i givet fald inden for de grænser, som er fastsat af dommerkollegiet, udgifterne til bistand til ansøgeren og repræsentation af denne for Domstolen. Efter anmodning fra ansøgeren eller dennes repræsentant kan der udbetales et forskud til dækning af disse udgifter.

2.   I afgørelsen om sagsomkostninger kan det bestemmes, at Domstolens kasse skal holdes skadesløs for beløb, som den har lagt ud i medfør af bevillingen af retshjælp.

3.   Disse beløb opkræves ved justitssekretærens foranstaltning hos den part, som er blevet pålagt at betale dem.

Artikel 189

Tilbagekaldelse af retshjælpsbevillingen

Det dommerkollegium, der har truffet afgørelse vedrørende ansøgningen om retshjælp, kan til enhver tid af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde bevillingen, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, ændrer sig under sagen.

Kapitel 8

ANDRE BESTEMMELSER, DER FINDER ANVENDELSE PÅ APPELSAGER

Artikel 190

Andre bestemmelser, der finder anvendelse på appelsager

1.   Artikel 127, 129-136, 147-150, 153-155 og 157-166 finder anvendelse på retsforhandlingerne for Domstolen i sager, der angår appel af afgørelser fra Retten.

2.   Som en undtagelse fra artikel 130, stk. 1, skal anmodning om intervention dog fremsættes inden udløbet af en frist på en måned, som løber fra offentliggørelsen af den i artikel 21, stk. 4, nævnte meddelelse.

3.   Artikel 95 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på retsforhandlingerne for Domstolen i sager, der angår appel af afgørelser fra Retten.

SJETTE AFSNIT

FORNYET PRØVELSE AF AFGØRELSER TRUFFET AF RETTEN

Artikel 191

Afdeling med ansvar for beslutninger om fornyet prøvelse

Der udpeges en afdeling med fem dommere, som for en periode af et år har til opgave på de betingelser, der er fastsat i dette reglements artikel 193 og 194, at træffe beslutning om, hvorvidt der skal foretages fornyet prøvelse af afgørelser truffet af Retten i medfør af statuttens artikel 62.

Artikel 192

Underretning om og fremsendelse af afgørelser, der kan undergives fornyet prøvelse

1.   Så snart datoen for afsigelsen eller underskrivelsen af en afgørelse, der skal træffes i medfør af artikel 256, stk. 2 eller 3, TEUF, er fastsat, underretter Rettens Justitskontor Domstolens Justitskontor herom.

2.   Rettens Justitskontor fremsender umiddelbart efter afsigelsen eller underskrivelsen afgørelsen til Domstolens Justitskontor sammen med sagens akter, som straks stilles til rådighed for førstegeneraladvokaten.

Artikel 193

Fornyet prøvelse af afgørelser truffet i appelsager

1.   Førstegeneraladvokatens forslag om, at en afgørelse fra Retten truffet i medfør af artikel 256, stk. 2, TEUF skal undergives fornyet prøvelse, fremsendes til Domstolens præsident og formanden for afdelingen for fornyet prøvelse, og samtidig underrettes justitssekretæren om fremsendelsen.

2.   Umiddelbart efter at være blevet underrettet om, at der foreligger et forslag om fornyet prøvelse, fremsender justitssekretæren akterne vedrørende sagens behandling ved Retten til medlemmerne af afdelingen for fornyet prøvelse.

3.   Umiddelbart efter modtagelsen af forslaget om fornyet prøvelse udpeger Domstolens præsident den refererende dommer blandt de dommere, der er tilknyttet afdelingen for fornyet prøvelse, på forslag fra formanden for denne afdeling. Dommerkollegiets sammensætning fastlægges i overensstemmelse med dette reglements artikel 28, stk. 2, samme dag, som sagen fordeles til den refererende dommer.

4.   Denne afdeling beslutter på forslag fra den refererende dommer, om Rettens afgørelse skal undergives fornyet prøvelse. I beslutningen om at undergive Rettens afgørelse fornyet prøvelse anføres alene de spørgsmål, som skal gøres til genstand for fornyet prøvelse.

5.   Justitssekretæren underretter straks Retten, parterne i sagen for denne samt de øvrige berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om Domstolens beslutning om at undergive Rettens afgørelse fornyet prøvelse.

6.   Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for beslutningen om at undergive Rettens afgørelse fornyet prøvelse og de spørgsmål, der er genstand for den fornyede prøvelse.

Artikel 194

Fornyet prøvelse af præjudicielle afgørelser

1.   Førstegeneraladvokatens forslag om, at en afgørelse fra Retten truffet i medfør af artikel 256, stk. 3, TEUF skal undergives fornyet prøvelse, fremsendes til Domstolens præsident og formanden for afdelingen for fornyet prøvelse, og samtidig underrettes justitssekretæren om fremsendelsen.

2.   Umiddelbart efter at være blevet underrettet om, at der foreligger et forslag om fornyet prøvelse, fremsender justitssekretæren akterne vedrørende sagens behandling ved Retten til medlemmerne af afdelingen for fornyet prøvelse.

3.   Justitssekretæren underretter ligeledes Retten, den forelæggende ret, hovedsagens parter samt de øvrige berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om, at der foreligger et forslag om fornyet prøvelse.

4.   Umiddelbart efter modtagelsen af forslaget om fornyet prøvelse udpeger Domstolens præsident den refererende dommer blandt de dommere, der er tilknyttet afdelingen for fornyet prøvelse, på forslag fra formanden for denne afdeling. Dommerkollegiets sammensætning fastlægges i overensstemmelse med dette reglements artikel 28, stk. 2, samme dag, som sagen fordeles til den refererende dommer.

5.   Denne afdeling beslutter på forslag fra den refererende dommer, om Rettens afgørelse skal undergives fornyet prøvelse. I beslutningen om at undergive Rettens afgørelse fornyet prøvelse anføres alene de spørgsmål, som skal gøres til genstand for fornyet prøvelse.

6.   Justitssekretæren underretter straks Retten, den forelæggende ret, hovedsagens parter samt de øvrige berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2, om Domstolens beslutning om, hvorvidt Rettens afgørelse skal undergives fornyet prøvelse.

7.   Der offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af datoen for beslutningen om at undergive Rettens afgørelse fornyet prøvelse og de spørgsmål, der er genstand for den fornyede prøvelse.

Artikel 195

Realitetsdom efter beslutning om fornyet prøvelse

1.   En beslutning om at undergive en afgørelse truffet af Retten fornyet prøvelse forkyndes for parterne og de øvrige berørte, der er omfattet af statuttens artikel 62a, stk. 2. Forkyndelsen for medlemsstaterne og de stater, som er parter i EØS-aftalen, bortset fra medlemsstaterne, samt EFTA-Tilsynsmyndigheden ledsages af en oversættelse af Domstolens beslutning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette reglements artikel 98. Domstolens beslutning meddeles desuden Retten og, i givet fald, den forelæggende ret.

2.   Inden for en frist på en måned fra den i stk. 1 omhandlede forkyndelse kan parterne og de øvrige berørte, for hvem Domstolens beslutning er forkyndt, indgive skriftlige indlæg eller bemærkninger vedrørende de spørgsmål, som er genstand for fornyet prøvelse.

3.   Så snart der er truffet beslutning om at undergive en afgørelse truffet af Retten fornyet prøvelse, bestemmer førstegeneraladvokaten, hvilken generaladvokat sagen om fornyet prøvelse skal fordeles til.

4.   Afdelingen for fornyet prøvelse træffer afgørelse om sagens realitet efter at have hørt generaladvokaten.

5.   Afdelingen kan dog anmode Domstolen om at henvise sagen til et dommerkollegium med et større antal dommere.

6.   Når den afgørelse, som er genstand for fornyet prøvelse, er truffet af Retten i medfør af artikel 256, stk. 2, TEUF, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostninger.

SYVENDE AFSNIT

UDTALELSER

Artikel 196

Retsforhandlingernes skriftlige del

1.   I medfør af artikel 218, stk. 11, TEUF kan en medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Europa-Kommissionen fremsætte anmodning om en udtalelse.

2.   En anmodning om en udtalelse kan angå såvel den påtænkte aftales forenelighed med traktaternes bestemmelser som Unionens eller en af dens institutioners kompetence til at indgå aftalen.

3.   Anmodningen forkyndes for medlemsstaterne og for de institutioner, der er nævnt i stk. 1, og præsidenten giver disse en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger.

Artikel 197

Udpegelse af den refererende dommer og generaladvokaten

Så snart anmodningen om en udtalelse er fremsat, udpeger præsidenten den refererende dommer, og førstegeneraladvokaten fordeler sagen til en generaladvokat.

Artikel 198

Mundtlig forhandling

Domstolen kan træffe bestemmelse om, at forhandlingerne for den også omfatter en mundtlig forhandling.

Artikel 199

Frist for afgivelse af udtalelsen

Domstolen afgiver udtalelsen snarest, efter at have hørt generaladvokaten.

Artikel 200

Afgivelse af udtalelsen

Udtalelsen underskrives af præsidenten, de dommere, der har taget del i rådslagningen og afstemningen, samt af justitssekretæren og afgives i et offentligt retsmøde. Den forkyndes for alle medlemsstaterne samt de institutioner, der er nævnt i artikel 196, stk. 1.

OTTENDE AFSNIT

SÆRLIGE PROCEDURER

Artikel 201

Prøvelse af Voldgiftsudvalgets afgørelser

1.   Stævning, der udtages i henhold til artikel 18, stk. 2, TEA, skal indeholde:

2.   Bestemmelserne i dette reglements artikel 119 og 121 finder anvendelse på stævningen.

3.   En bekræftet genpart af den anfægtede afgørelse vedlægges stævningen.

4.   Så snart stævningen er indleveret, anmoder Domstolens justitssekretær Voldgiftsudvalgets Justitskontor om at fremsende sagens akter til Domstolen.

5.   Sagen behandles efter reglerne i dette reglements artikel 123 og 124. Domstolen kan træffe bestemmelse om, at retsforhandlingerne også omfatter en mundtlig forhandling.

6.   Domstolen træffer afgørelse ved dom. Ophæver Domstolen udvalgets afgørelse, hjemviser den efter omstændighederne sagen til udvalget.

Artikel 202

Proceduren i henhold til artikel 103 TEA

1.   En henvendelse i henhold til artikel 103, stk. 3, TEA indleveres i fire bekræftede eksemplarer. Med henvendelsen skal følge udkastet til den pågældende aftale eller overenskomst, de af Europa-Kommissionen over for den pågældende stat fremsatte bemærkninger samt andre bilag til støtte for henvendelsen.

2.   Henvendelsen med bilag forkyndes for Europa-Kommissionen, som har en frist på ti dage fra forkyndelsen til at fremsætte skriftlige bemærkninger. Denne frist kan forlænges af præsidenten, efter at den pågældende stat er blevet hørt.

3.   Efter indleveringen af disse bemærkninger, som forkyndes for den pågældende stat, træffer Domstolen afgørelse snarest muligt, efter at have hørt generaladvokaten og, såfremt de fremsætter anmodning herom, den pågældende stat og Europa-Kommissionen.

Artikel 203

Procedurerne i henhold til artikel 104 TEA og 105 TEA

De i artikel 104, stk. 3, TEA og artikel 105, stk. 2, TEA omhandlede begæringer er omfattet af bestemmelserne i dette reglements afsnit II og IV. De forkyndes tillige for den stat, i hvilken den person eller virksomhed, som begæringen er rettet mod, er hjemmehørende.

Artikel 204

Proceduren i henhold til EØS-aftalens artikel 111, stk. 3

1.   I det i EØS-aftalens artikel 111, stk. 3, nævnte tilfælde indbringes sagen for Domstolen ved en anmodning, der indgives af de kontraherende parter, som er parter i tvisten. Anmodningen forkyndes for de andre kontraherende parter, Europa-Kommissionen, EFTA-Tilsynsmyndigheden og i givet fald for de øvrige berørte, for hvem en anmodning om præjudiciel afgørelse, der rejser samme spørgsmål om fortolkning af EU-lovgivningen, ville blive forkyndt.

2.   Præsidenten giver de kontraherende parter og de øvrige berørte, for hvem anmodningen er forkyndt, en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger.

3.   Anmodningen indgives på et af de i dette reglements artikel 36 nævnte sprog. Artikel 38 finder anvendelse. Bestemmelserne i artikel 98 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

4.   Så snart den i stk. 1 omhandlede anmodning er fremsat, udpeger præsidenten den refererende dommer. Straks efter fordeler førstegeneraladvokaten sagen til en generaladvokat.

5.   Domstolen træffer en begrundet afgørelse efter at have hørt generaladvokaten.

6.   Domstolens afgørelse underskrives af præsidenten, de dommere, der har taget del i rådslagningen og afstemningen, samt af justitssekretæren, hvorefter den forkyndes for de kontraherende parter og de øvrige berørte, jf. stk. 1 og 2.

Artikel 205

Afgørelse af tvister som omhandlet i artikel 35 TEU i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse

1.   I tilfælde af tvister mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 35, stk. 7, TEU i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fortsat er gældende i medfør af protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til traktaterne, indgives anmodning om en afgørelse fra Domstolen af en af tvistens parter. Anmodningen forkyndes for de andre medlemsstater og for Europa-Kommissionen.

2.   I tilfælde af tvister mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen som omhandlet i artikel 35, stk. 7, TEU i den affattelse, der var gældende forud for Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fortsat er gældende i medfør af protokol nr. 36, der er knyttet som bilag til traktaterne, indgives anmodning om en afgørelse fra Domstolen af en af tvistens parter. Anmodningen forkyndes for de andre medlemsstater, for Rådet og for Europa-Kommissionen, hvis den er indgivet af en medlemsstat. Anmodningen forkyndes for medlemsstaterne og for Rådet, hvis den er indgivet af Europa-Kommissionen.

3.   Præsidenten giver de institutioner og medlemsstater, over for hvilke anmodningen forkyndes, en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger.

4.   Så snart den i stk. 1 omhandlede anmodning er fremsat, udpeger præsidenten den refererende dommer. Straks efter fordeler førstegeneraladvokaten sagen til en generaladvokat.

5.   Domstolen kan træffe bestemmelse om, at retsforhandlingerne også omfatter en mundtlig forhandling.

6.   Domstolen træffer afgørelse om tvisten ved dom, efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse.

7.   Fremgangsmåden efter stk. 1-6 finder ligeledes anvendelse, når en aftale indgået mellem medlemsstaterne giver Domstolen kompetence til at træffe afgørelse i en tvist mellem medlemsstater eller mellem medlemsstater og en institution.

Artikel 206

Anmodninger i henhold til artikel 269 TEUF

1.   En anmodning i henhold til artikel 269 TEUF indleveres i fire bekræftede eksemplarer. Med anmodningen skal følge alle relevante dokumenter, herunder i givet fald bemærkninger og henstillinger fremsat i medfør af artikel 7 TEU.

2.   Anmodningen med bilag forkyndes efter omstændighederne for Det Europæiske Råd eller for Rådet, som har en frist på ti dage fra forkyndelsen til at fremsætte skriftlige bemærkninger. Fristen kan ikke forlænges.

3.   Anmodningen med bilag fremsendes ligeledes til medlemsstaterne, bortset fra den omhandlede stat, samt Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

4.   Efter indleveringen af de i stk. 2 nævnte bemærkninger, som forkyndes for den pågældende medlemsstat samt de af stk. 3 omfattede stater og institutioner, træffer Domstolen afgørelse inden for en frist på en måned fra indleveringen af anmodningen, efter at have hørt generaladvokaten. Domstolen kan efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, Det Europæiske Råd eller Rådet eller af egen drift træffe bestemmelse om, at retsforhandlingerne også omfatter en mundtlig forhandling, hvortil samtlige stater og institutioner, som er omfattet af denne artikel, indkaldes.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 207

Tillægsreglement

For så vidt ikke andet følger af artikel 253 TEUF, udfærdiger Domstolen i samråd med de pågældende regeringer et tillægsreglement om den fremgangsmåde, Domstolen skal følge med hensyn til:

Artikel 208

Gennemførelsesbestemmelser

Domstolen kan ved særskilt retsakt vedtage praktiske gennemførelsesbestemmelser til dette reglement.

Artikel 209

Ophævelse

Dette reglement træder i stedet for procesreglement af 19. juni 1991 for De Europæiske Fællesskabers Domstol, som senest ændret den 24. maj 2011 ( Den Europæiske Unions Tidende L 162 af 22.6.2011, s. 17).

Artikel 210

Dette reglements offentliggørelse og ikrafttræden

Dette reglement, som har retsgyldighed på de sprog, der er nævnt i artikel 36, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft den første dag i den anden måned efter offentliggørelsen.

(1)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 27.

(2)  EFT 1952-1958, s. 59.