16.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1149/2011

af 21. oktober 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at opretholde et højt, ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa er det nødvendigt at ændre de eksisterende krav og procedurer i relation til vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, navnlig for at ajourføre krav til træning, eksamination, viden og erfaring med henblik på udstedelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater og tilpasse disse krav til forskellige luftfartøjskategoriers kompleksitet.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelserne (3) fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)

Det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelig tid til, at det personale, der kan komme i betragtning til det nye luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat B3, som indføres ved nærværende forordning, samt uddannelsesorganisationer, vedligeholdelsesorganisationer og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tilpasse sig de nye forskriftsmæssige rammer.

(5)

Da lette luftfartøjer er mindre komplekse, kan det være hensigtsmæssigt at definere et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det personale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af disse luftfartøjer. Agenturet bør gives mulighed for at arbejde videre med dette emne, og medlemsstaterne bør gives mulighed for fortsat at benytte de nationale certifikater.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 5 tilføjes følgende stykker:

»3.   Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat i overensstemmelse med bilag III (del-66) i en given kategori/underkategori, skal anses for at have de beføjelser, som er beskrevet i dette bilags punkt 66.A.20, litra a), svarende til denne kategori/underkategori. Kravene til grundlæggende viden svarende til disse nye beføjelser skal anses for at være opfyldt med henblik på at forlænge et sådant certifikat til en ny kategori/underkategori.

4.   Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat, som omfatter luftfartøjer, for hvilke der ikke stilles krav om en individuel typerettighed, må fortsat udøve dennes beføjelser frem til den første fornyelse, hvorefter certifikatet skal konverteres efter proceduren i 66.B.125 i bilag III (del-66) til de rettigheder, som er defineret i punkt 66.A.45 i dette bilag.

5.   Konverteringsrapporter og rapporter om godskrivning af prøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, anses for at være i overensstemmelse med denne forordning.

6.   Indtil denne forordning specificerer krav til certificeringspersonale:

i)

for andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere

ii)

for komponenter

gælder de relevante medlemsstaters krav fortsat, undtagen for vedligeholdelsesorganisationer uden for Den Europæiske Unions område, for hvilke kravene skal godkendes af agenturet.«

2)

I artikel 6 tilføjes følgende stykker:

»3.   Grunduddannelseskurser, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, må påbegyndes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse. Grundlæggende teoriprøver, der udføres som led i disse kurser, må opfylde de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning.

4.   Grundlæggende teoriprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, og som afholdes af den kompetente myndighed eller en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), uden at være en del af grunduddannelseskurset, må afholdes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.

5.   Typeuddannelseskurser og typeprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, skal påbegyndes og afsluttes senest ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.«

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 3 indsættes som litra h) og i):

»h)

for vedligeholdelse af ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder, som ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport

i)

indtil den 28. september 2012 kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii)

indtil den 28. september 2014 kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

—

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

—

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).

i)

for vedligeholdelse af ELA1-flyvemaskiner, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, indtil den 28. september 2015

i)

kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii)

kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

—

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

—

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).«

ii)

Stk. 7, litra e), udgår.

iii)

Følgende indsættes som stk. 8 og 9:

»8.   Angående fristerne i punkt 66.A.25, 66.A.30 og tillæg III til bilag III (del-66) vedrørende grundlæggende teoriprøver, teoretisk typeuddannelse og eksamination, praktisk uddannelse og bedømmelse, typeprøver og uddannelse på arbejdspladsen, der er afsluttet forud for anvendelsen af denne forordning, skal datoen, hvorfra denne forordning finder anvendelse, regnes som starttidspunkt.

9.   Agenturet forelægger Kommissionen en udtalelse med forslag til et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det certificeringspersonale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af ELA1-flyvemaskiner og andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere.«

4)

Som artikel 8 indsættes:

»Artikel 8

Agenturets foranstaltninger

1.   Agenturet skal udvikle acceptable måder til at udvise overensstemmelse (i det følgende benævnt »AMC«), som kompetente myndigheder, organisationer og personale kan bruge for at påvise overensstemmelse med bestemmelserne i bilagene til denne forordning.

2.   AMC, som agenturet udsteder, må hverken indføre nye krav eller lempe kravene i bilagene til denne forordning.

3.   Uden at dette berører artikel 54 og 55 i forordning (EF) nr. 216/2008, gælder det, at når de af agenturet udstedte acceptable måder til at udvise overensstemmelse anvendes, skal de tilhørende krav i bilagene til denne forordning anses for at være opfyldt uden yderligere dokumentation.«

5)

Bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) og bilag IV (del-147) ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning finder anvendelse den første dag i den niende måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, bortset fra artikel 1, nr. 3), i), der finder anvendelse dagen efter offentliggørelsen.

Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) eller bilag IV (del-147) forud for denne forordnings anvendelse, bevarer deres gyldighed, indtil de ændres, inddrages eller tilbagekaldes.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2)  EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.

(3)  EASA's udtalelse nr. 05/2008 om »Tidsbegrænsning for dokumentation for opfyldelse af kravene til viden og erfaring«, udtalelse nr. 04/2009 om »Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater for ikke-komplekse luftfartøjer« og udtalelse nr. 05/2009 om »Rettigheder for B1- og B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater« og »Type- og grupperettigheder« og »Typerettighedsuddannelse«.

BILAG

1.

I bilag I (del-M) til forordning (EF) nr. 2042/2003 udgår punkt M.B.103.

2.

I bilag II (del-145) til forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Indholdsfortegnelsen affattes således:

»INDHOLDSFORTEGNELSE

145.1   Generelt

SEKTION A —   TEKNISKE KRAV

145.A.10

 Anvendelsesområde

145.A.15

 Ansøgning

145.A.20

 Betingelser for godkendelse

145.A.25

 Krav til faciliteter

145.A.30

 Krav til personale

145.A.35

 Certificeringspersonale og hjælpepersonale

145.A.40

 Udstyr, værktøj og materialer

145.A.42

 Accept af komponenter

145.A.45

 Vedligeholdelsesdata

145.A.47

 Produktionsplanlægning

145.A.50

 Certificering af vedligeholdelse

145.A.55

 Vedligeholdelsesdokumentation

145.A.60

 Hændelsesrapportering

145.A.65

 Sikkerheds- og kvalitetsstrategier, vedligeholdelsesprocedurer og kvalitetssystem

145.A.70

 Vedligeholdelsesorganisationens redegørelse

145.A.75

 Organisationens rettigheder

145.A.80

 Begrænsninger for organisationen

145.A.85

 Ændringer af organisationen

145.A.90

 Fortsat gyldighed

145.A.95

 Undersøgelsesresultater

SEKTION B —   PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

145.B.1

 Anvendelsesområde

145.B.10

 Den kompetente myndighed

145.B.15

 Organisationer med faciliteter i flere medlemsstater

145.B.20

 Første godkendelse

145.B.25

 Udstedelse af godkendelse

145.B.30

 Forlængelse af en godkendelse

145.B.35

 Ændringer

145.B.40

 Ændringer af vedligeholdelsesorganisationens redegørelse (MOE)

145.B.45

 Tilbagekaldelse, inddragelse og begrænsning af godkendelsen

145.B.50

 Undersøgelsesresultater

145.B.55

 Opbevaring af dokumentation

145.B.60

 Dispensationer

Tillæg I —

 Autoriseret frigivelsesbevis — EASA-formular 1

Tillæg II —

 Klasse- og rettighedssystemet i vedligeholdelsesorganisationsgodkendelser i henhold til bilag I (del-M), subpart F, og i bilag II (del-145)

Tillæg III —

 Godkendelse af en vedligeholdelsesorganisation som omhandlet i bilag II (del–145)

Tillæg IV —

 Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2«.

2)

I 145.A.30 foretages følgende ændringer:

i)

I punkt f) erstattes »kvalificeret i del-66-kategori B1« af »kvalificeret i kategori B1 eller B3 i overensstemmelse med bilag III (del-66)«.

ii)

Punkt g) affattes således:

»g)

Enhver organisation, der vedligeholder luftfartøjer, skal, medmindre andet er angivet i punkt j), i tilfælde af luftfartøjslinjevedligeholdelse have relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3, når det er relevant, i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35.

Endvidere kan disse organisationer også anvende behørigt opgavetrænet certificeringspersonale, der har de i 66.A.20(a)(1) og 66.A.20(a)(3)(ii) beskrevne rettigheder og er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 til at udføre planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring. Tilstedeværelsen af dette certificeringspersonale må ikke erstatte behovet for certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne.«

iii)

I punkt h), nr. 1), erstattes udtrykket »kvalificeret i kategori B1 og B2« af »kvalificeret i kategori B1 eller B2 alt efter omstændighederne«.

iv)

Punkt h), nr. 2), affattes således:

»2.

i tilfælde af grundlæggende vedligeholdelse af luftfartøjer ud over store luftfartøjer have enten

i)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i enten kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 eller

ii)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori C, og assisteres af hjælpepersonale som angivet i 145.A.35(a)(i).«

v)

I punkt j) erstattes udtrykket »Uanset punkt (g) og (h)« med »Uanset punkt (g) og (h) i forbindelse med forpligtelsen til at opfylde bilag III (del-66)«.

3)

I 145.A.35 foretages følgende ændringer:

i)

Overskriften erstattes af »145.A.35 Certificeringspersonale og hjælpepersonale«

ii)

Punkt a) affattes således:

»a)

Ud over de relevante krav i 145.A.30 (g) og (h) skal organisationen sikre, at certificeringspersonalet og hjælpepersonalet er i besiddelse af tilstrækkelig forståelse af de relevante luftfartøjer og/eller komponenter, der skal vedligeholdes, og af de tilknyttede organisationsprocedurer. For certificeringspersonalets vedkommende skal dette være fuldført før udstedelsen eller genudstedelsen af certificeringsautorisationen.

i)

Ved »hjælpepersonale« forstås: personale med et del-66 luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori B1, B2 og/eller B3 med de relevante luftfartøjsrettigheder, der arbejder med grundlæggende vedligeholdelse uden nødvendigvis at have certificeringsrettigheder.

ii)

Ved »relevante luftfartøjer og/eller komponenter« forstås: de luftfartøjer eller komponenter, der er anført i den pågældende certificeringsautorisation.

iii)

Ved »certificeringsautorisation« forstås: den autorisation, der er udstedt til certificeringspersonalet af organisationen, og som angiver det forhold, at de må underskrive certifikater om frigivelse til tjeneste inden for de begrænsninger, der er angivet i denne autorisation på vegne af den godkendte organisation.«

iii)

Punkt b) affattes således:

»b)

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 145.A.30(j) og 66.A.20(a)3(ii), må organisationen kun udstede en certificeringsautorisation til certificeringspersonale, der vedrører de grundlæggende kategorier eller underkategorier og enhver typeklassificering, der fremgår af licensen til luftfartøjsvedligeholdelse som krævet ved bilag III (del-66), forudsat at licensen forbliver gyldig gennem hele godkendelsens gyldighedsperiode, og at certificeringspersonalet forbliver i overensstemmelse med bilag III (del-66).«

iv)

Punkt c) affattes således:

»c)

Organisationen skal sikre, at alt certificeringspersonale og hjælpepersonale opnår mindst seks måneders faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring i enhver uafbrudt toårsperiode.

Ved »opnår faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring« forstås i dette punkt: at personen har arbejdet i et luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelsesmiljø og har udøvet enten certificeringsautorisationens rettigheder og/eller reelt har udført vedligeholdelse på som minimum nogle af de luftfartøjstypesystemer eller luftfartøjsgruppesystemer, der er angivet i den pågældende certificeringsautorisation.«

v)

I punkt d), e), j) og m) erstattes »kategori B1- og B2-hjælpepersonalet« af »hjælpepersonalet« og »kategori B1- og B2-hjælpepersonale« af »hjælpepersonale«.

vi)

Følgende punkter indsættes:

»n)

Indehaveren af et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype efter tilfredsstillende fuldførelse af den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning, der skal varetages af en organisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145) eller bilag IV (del-147). Uddannelsen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering, der foretages af organisationen.

o)

Indehaveren af et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve de certificeringsrettigheder, der er beskrevet i 66.A.20(a)(3)(ii) i bilag III (del-66) efter tilfredsstillende fuldførelse af i) den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning og ii) seks måneders dokumenteret praktisk erfaring, der skal dække alle punkter i den autorisation, der udstedes. Opgavetræningen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering. Opgavetræningen og prøven/vurderingen skal udføres af den vedligeholdelsesorganisation, der udsteder certificeringspersonaleautorisationen. Den praktiske erfaring skal også erhverves i en sådan vedligeholdelsesorganisation.«

4)

I 145.A.70(a)6, erstattes »B1- og B2-hjælpepersonale« af »hjælpepersonale«.

5)

145.B.17 udgår.

6)

Tillæg IV til del-145 affattes således:

»Tillæg IV

Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2

1.   Certificeringspersonale, som opfylder alle følgende betingelser, anses for at imødekomme hensigten med 145.A.30(j)(1) og (2):

a)

Personen skal være i besiddelse af en licens eller en certificeringspersonaleautorisation, der er udstedt i henhold til nationale bestemmelser i fuld overensstemmelse med ICAO's bilag 1.

b)

Personens arbejdsomfang må ikke overstige omfanget af det arbejde, der er defineret i det mest restriktive af henholdsvis det nationale certifikat eller certificeringspersonaleautorisationen.

c)

Vedkommende skal godtgøre at have modtaget uddannelse i menneskelige faktorer og luftfartslovgivning som omhandlet i modul 9 og 10 i tillæg I til bilag III (del-66).

d)

Personen skal kunne dokumentere 5 års vedligeholdelseserfaring med linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og 8 år med basevedligeholdelsescertificeringspersonale. De personer, hvis autoriserede opgaver ikke er mere omfangsrige end dem, som del-66-kategori-A-certificeringspersonale udfører, skal dog kun dokumentere 3 års vedligeholdelseserfaring.

e)

Linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori B1, B2 eller B3-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b). Personer, hvis arbejdsomfang ikke går videre end omfanget for kategori-A-certificeringspersonale, må dog modtage opgavetræning i stedet for den komplette typeuddannelse.

f)

Basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori C-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b), bortset fra at uddannelsen og prøven for den første luftfartøjstype skal være på kategori B1, B2 eller B3-niveau i tillæg III.

2.   Beskyttede rettigheder

a)

Personale, der har rettigheder før ikrafttrædelsen af de relevante krav i bilag III (del-66), kan fortsat udøve disse uden at skulle opfylde punkt 1, punkt c) til f).

b)

Efter denne dato skal certificeringspersonale, som ønsker at udvide omfanget af deres autorisation til at omfatte yderligere rettigheder, opfylde punkt 1.

c)

Uanset underpunkt 2(b) ovenfor kræves der ikke overensstemmelse med punkt 1(c) og 1(d) i tilfælde af yderligere typeuddannelse.«

3.

Bilag III (del-66) til forordning (EF) nr. 2042/2003 affattes således:

»

BILAG III

(Del-66)

INDHOLDSFORTEGNELSE

66.1.   Kompetent myndighed

SEKTION A —   TEKNISKE KRAV

SUBPART A —   LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.A.1

 Anvendelsesområde

66.A.3

 Certifikatkategorier

66.A.5

 Luftfartøjsgrupper

66.A.10

 Ansøgning

66.A.15

 Berettigelse

66.A.20

 Rettigheder

66.A.25

 Krav til grundlæggende viden

66.A.30

 Grundlæggende krav til erfaring

66.A.40

 Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets fortsatte gyldighed

66.A.45

 Påtegning med luftfartøjsrettigheder

66.A.50

 Begrænsninger

66.A.55

 Kvalifikationsbevis

66.A.70

 Konverteringsbestemmelser

SEKTION B —   PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A —   GENERELT

66.B.1

 Anvendelsesområde

66.B.10

 Den kompetente myndighed

66.B.20

 Opbevaring af dokumentation

66.B.25

 Gensidig udveksling af oplysninger

66.B.30

 Dispensationer

SUBPART B —   UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.B.100

 Procedure for den kompetente myndigheds udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

66.B.105

 Procedure for udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat gennem den del-145-godkendte vedligeholdelsesorganisation

66.B.110

 Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori

66.B.115

 Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en luftfartøjsrettighed, eller for fjernelse af begrænsninger

66.B.120

 Procedure for fornyelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikats gyldighed

66.B.125

 Procedure for konvertering af certifikater og herunder grupperettigheder

66.B.130

 Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse

SUBPART C —   PRØVER

66.B.200

 Prøver afholdt af den kompetente myndighed

SUBPART D —   KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER

66.B.300

 Generelt

66.B.305

 Konverteringsrapport for nationale kvalifikationer

66.B.310

 Konverteringsrapport for godkendte vedligeholdelsesorganisationsautorisationer

SUBPART E —   GODSKRIVNING AF PRØVER

66.B.400

 Generelt

66.B.405

 Prøvegodskrivningsrapport

66.B.410

 Prøvegodskrivningens gyldighed

SUBPART F —   LØBENDE KONTROL

66.B.500

 Tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater

TILLÆG

Tillæg I —

 Krav til grundlæggende viden

Tillæg II —

 Standard for grundlæggende prøver

Tillæg III —

 Luftfartøjstypeuddannelse og prøvestandard. Uddannelse på arbejdspladsen

Tillæg IV —

 Krav til erfaring for forlængelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tillæg V —

 EASA-formular 19 — Ansøgningsformular

Tillæg VI —

 EASA-formular 26 — Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag II (del-66)

66.1   Den kompetente myndighed

a)

I dette bilag (del-66) forstås ved kompetent myndighed:

1.

den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, og til hvem en person først indgiver sin ansøgning om udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, eller

2.

den myndighed, der er udpeget af en anden medlemsstat, hvis dette er en anden, hvis dette er aftalt med den i punkt 1 nævnte myndighed. I dette tilfælde tilbagekaldes det i punkt 1 omhandlede certifikat, den i punkt 66.B.20 nævnte dokumentation skal overføres, og der skal udstedes et nyt certifikat på grundlag af denne dokumentation.

b)

Agenturet får til opgave at definere:

1.

listen over luftfartøjstyper og

2.

hvilke skrog/motorkombinationer er omfattet af hver luftfartøjstyperettighed.

SEKTION A

TEKNISKE KRAV

SUBPART A

LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.A.1   Anvendelsesområde

I denne sektion defineres luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, og kravene vedrørende dets anvendelse, udstedelse og gyldighedsforlængelse fastsættes.

66.A.3   Certifikatkategorier

a)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater omfatter følgende kategorier:

—

Kategori A

—

Kategori B1

—

Kategori B2

—

Kategori B3

—

Kategori C

b)

Kategori A og B1 er inddelt i underkategorier i forhold til kombinationer af flyvemaskiner, helikoptere og turbine- og stempelmotorer. Disse underkategorier er:

—

A1 og B1.1 Flyvemaskiner med turbinemotor

—

A2 og B1.2 Flyvemaskiner med stempelmotor

—

A3 og B1.3 Helikoptere med turbinemotor

—

A4 og B1.4 Helikoptere med stempelmotor

c)

Kategori B3 finder anvendelse på ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder.

66.A.5   Luftfartøjsgrupper

Med henblik på rettigheder på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater klassificeres luftfartøjer i følgende grupper:

1.

Gruppe 1: komplekse motordrevne luftfartøjer og flermotorede helikoptere, flyvemaskiner med en maksimal certificeret operationel højde, som overstiger FL290, flyvemaskiner udstyret med fly-by-wire-systemer og andre luftfartøjer, for hvilke en luftfartøjstyperettighed er påkrævet ifølge agenturets definitioner.

2.

Gruppe 2: luftfartøjer ud over dem i gruppe 1, som tilhører følgende undergrupper:

—

undergruppe 2a: enmotorede flyvemaskiner med turbopropmotor

—

undergruppe 2b: enmotorede helikoptere med turbinemotor

—

undergruppe 2c: enmotorede helikoptere med stempelmotor

3.

Gruppe 3: flyvemaskiner med stempelmotorer ud over dem i gruppe 1.

66.A.10   Ansøgning

a)

En ansøgning om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af et sådant certifikat skal indgives på en EASA-formular 19 (se tillæg V) på en måde, der er fastlagt af den kompetente myndighed.

b)

En ansøgning om ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal indgives til den kompetente myndighed for den medlemsstat, der har udstedt luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

c)

Ud over de dokumenter, der kræves i henhold til 66.A.10(a), 66.A.10(b) og 66.B.105, hvor det er relevant, skal ansøgeren om yderligere grundlæggende kategorier eller underkategorier på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat indgive sit nuværende originale luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed sammen med EASA-formular 19.

d)

Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.100 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal ansøgningen sendes til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1.

e)

Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.105 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal den vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145), sende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet sammen med EASA-formular 19 til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1, for at få medlemsstatens stempel og underskrift på ændringen eller genudstedelsen af certifikatet alt efter omstændighederne.

f)

Hver ansøgning skal underbygges med dokumentation for opfyldelse af de på ansøgningstidspunktet gældende krav til teoretisk viden, praktisk uddannelse og erfaring.

66.A.15   Berettigelse

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være fyldt mindst 18 år.

66.A.20   Rettigheder

a)

Følgende rettigheder finder anvendelse:

1.

Et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren tilladelse til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Certificeringsrettighederne skal være begrænset til det arbejde, som indehaveren af certifikatet personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, der udstedte certificeringsautorisationen.

2.

Et kategori B1-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B1-hjælpepersonale for:

—

vedligeholdelse udført på luftfartøjsstruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

—

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

Kategori B1 indeholder den relevante A-underkategori.

3.

Et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til:

i)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B2-hjælpepersonale for:

—

vedligeholdelse udført på flyelektroniske og elektriske systemer og

—

elektriske og flyelektroniske opgaver på motorinstallationer og mekaniske systemer, som blot kræver enkle prøver for at vise deres funktionsdygtighed, og

ii)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Denne certificeringsrettighed er begrænset til arbejde, som certifikatindehaveren personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, som udstedte certificeringsautorisationen, og til de rettigheder, der allerede er påtegnet B2-certifikatet.

Kategori B2-certifikatet omfatter ikke en A-underkategori.

4.

Et kategori B3-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B3-hjælpepersonale for:

—

vedligeholdelse udført på flyvemaskinestruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

—

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

5.

Et kategori C-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter grundlæggende vedligeholdelse på luftfartøjer. Rettighederne gælder for luftfartøjet i sin helhed.

b)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må ikke udøve sine rettigheder, medmindre:

1.

det er i overensstemmelse med de gældende krav i bilag I (del-M) og bilag II (del-145) og

2.

indehaveren i den forudgående toårsperiode enten har opnået seks måneders vedligeholdelseserfaring i overensstemmelse med de rettigheder, som luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet giver, eller har opfyldt betingelsen for udstedelse af de pågældende rettigheder og

3.

vedkommende har de relevante kompetencer til at certificere vedligeholdelse på det pågældende luftfartøj og

4.

vedkommende kan læse, skrive og kommunikere på et forståeligt niveau på det eller de sprog, hvorpå den tekniske dokumentation og de procedurer, der er nødvendige til støtte for udstedelsen af certifikatet om frigivelse til tjeneste, er skrevet.

66.A.25   Krav til grundlæggende viden

a)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat skal ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg I til bilag III (del-66). Prøven skal afholdes af enten en uddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller den kompetente myndighed.

b)

Uddannelseskurserne eller -prøverne skal bestås inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. Skulle dette ikke være tilfældet, kan prøvegodskrivning opnås i overensstemmelse med punkt c).

c)

Ansøgeren kan ansøge den kompetente myndighed om fuld eller delvis prøvegodskrivning for så vidt angår kravene til grundlæggende viden for:

1.

grundlæggende teoriprøver, der ikke opfylder det i punkt b) beskrevne krav, og

2.

andre tekniske kvalifikationer, som efter den kompetente myndigheds vurdering svarer til videnstandarden i bilag III (del-66).

Der godskrives i overensstemmelse med subpart E i sektion B i dette bilag (del-66).

d)

Godskrivninger udløber ti år efter, at den kompetente myndighed gav dem til ansøgeren. Efter udløbsdatoen kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger.

66.A.30   Grundlæggende krav til erfaring

a)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have:

1.

for kategori A, underkategori B1.2 og B1.4 samt kategori B3:

i)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, der af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

et års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

2.

for kategori B2 og underkategori B1.1 og B1.3:

i)

fem års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, som af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

3.

for kategori C vedrørende store luftfartøjer:

i)

tre års erfaring med udøvelse af kategori B1.1-, B1.3- eller B2-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge, eller

ii)

fem års erfaring med udøvelse af kategori B1.2- eller B1.4-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge

4.

for kategori C vedrørende andre luftfartøjer end store luftfartøjer: tre års erfaring med udøvelse af kategori B1- eller B2-rettigheder på andre luftfartøjer end store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35(a) eller en kombination af begge

5.

for kategori C opnået ved en akademisk eksamen: for en ansøger med en akademisk eksamen inden for en teknisk disciplin fra et universitet eller en anden højere uddannelsesinstitution, der anerkendes af den kompetente myndighed, tre års erhvervserfaring i et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer inden for et repræsentativt udvalg af opgaver, der direkte vedrører vedligeholdelse af luftfartøjer, herunder seks måneders overværelse af grundlæggende vedligeholdelsesopgaver.

b)

En ansøger til en udvidelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal opfylde mindstekravet til erfaring i vedligeholdelse af civile luftfartøjer, der er relevant for den yderligere certifikatkategori eller -underkategori, der er ansøgt om, som defineret i tillæg IV til dette bilag (del-66).

c)

Erfaringen skal være praktisk og omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter for luftfartøjer.

d)

Mindst et år af den krævede erfaring skal være nylig vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i den kategori/underkategori, hvortil der søges om det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. For efterfølgende kategori- og underkategoriudvidelser på et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må den krævede yderligere vedligeholdelseserfaring gerne være på mindre end et år, men skal være på mindst tre måneder. Den krævede erfaring skal afhænge af forskellen mellem den nuværende certifikatkategori og -underkategori, og den, der er ansøgt om. Den yderligere erfaring skal være typisk for den nye certifikatkategori/underkategori, der ansøges om.

e)

Uanset punkt a) skal luftfartøjsvedligeholdelseserfaring, der er opnået uden for et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer, godkendes, når den pågældende vedligeholdelse svarer til det, som er krævet i dette bilag (del-66), som er fastsat af den kompetente myndighed. Der vil imidlertid blive krævet yderligere erfaring med civil luftfartøjsvedligeholdelse for at sikre en passende forståelse for vedligeholdelsesmiljøet for civile luftfartøjer.

f)

Erfaringen skal være opnået inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat.

66.A.40   Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets fortsatte gyldighed

a)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt fem år efter dets seneste udstedelse eller ændring, medmindre indehaveren indgiver sit luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed, der udstedte det, med henblik på at verificere, at certifikatet indeholder de samme oplysninger som dem, der er registreret på den kompetente myndigheds genpart i henhold til 66.B.120.

b)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal udfylde de relevante dele af EASA-formular 19 (se tillæg V) og indgive det med sit eget eksemplar af certifikatet til den kompetente myndighed, der udstedte det oprindelige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, medmindre indehaveren arbejder i en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), og som i sin redegørelse har en procedure, hvorved denne organisation kan indgive den nødvendige dokumentation på vegne af indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

c)

Certificeringsrettigheder, der er baseret på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, bliver ugyldige, så snart luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt.

d)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet er kun gyldigt: i) hvis det er udstedt og/eller ændret af den kompetente myndighed, og ii) når indehaveren har underskrevet dokumentet.

66.A.45   Påtegning med luftfartøjsrettigheder

a)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have sit certifikat påtegnet med de relevante luftfartøjsrettigheder for at være berettiget til at udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype.

—

For kategori B1, B2 eller C er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

1.

Den relevante luftfartøjstyperettighed for gruppe 1-luftfartøjer.

2.

Den relevante luftfartøjstyperettighed, producentundergrupperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 2-luftfartøjer.

3.

Den relevante luftfartøjstyperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 3-luftfartøjer.

—

Den relevante rettighed for kategori B3 er »ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder«.

—

Ingen rettigheder er påkrævet for kategori A under forudsætning af, at kravene i 145.A.35 i bilag II (Part-145) er overholdt.

b)

Luftfartøjstyperettigheder påtegnes på betingelse af tilfredsstillende fuldførelse af en relevant luftfartøjstypeuddannelse for den relevante kategori B1, B2 eller C.

c)

Foruden kravet i punkt b) skal ansøgeren på tilfredsstillende vis fuldføre den tilsvarende oplæring på arbejdspladsen som beskrevet i tillæg III til bilag III (del-66) med henblik på påtegning af den første typerettighed i en given kategori/underkategori.

d)

Som en undtagelse fra punkt b) og c) gælder det for gruppe 2- og 3-luftfartøjer, at luftfartøjstyperettigheder også kan udstedes efter:

—

en tilfredsstillende fuldførelse af den relevante luftfartøjstypeprøve for kategori B1, B2 eller C, der er beskrevet i tillæg III til dette bilag (del-66), og

—

påvise praktisk erfaring med luftfartøjstypen for kategori B1 og B2. Den praktiske luftfartøjstypeerfaring skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for denne certifikatkategori.

I forbindelse med en kategori-C-rettighed for en person, der er kvalificeret ved at have opnået en akademisk eksamen som anført i 66.A.30(a)(5), skal den første relevante luftfartøjstypeprøve være på kategori B1- eller B2-niveau.

e)

For gruppe 2-luftfartøjer:

1.

Påtegningen af producentundergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst to luftfartøjstyper fra samme producent, som sammen er repræsentative for den relevante producentundergruppe.

2.

Påtegningen af komplette undergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst tre luftfartøjstyper fra forskellige producenter, som sammen er repræsentative for den relevante undergruppe.

3.

Påtegningen af producentundergruppe- og komplette undergrupperettigheder for kategori B2-certifikatindehavere forudsætter påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for den pågældende luftfartøjsundergruppe.

f)

For gruppe 3-luftfartøjer:

1.

forudsætter påtegning af en komplet gruppe 3-rettighed for kategori B1-, B2- og C-certifikatindehavere påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for gruppe 3

2.

for kategori B1 gælder det, at medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den tildelte gruppe 3-rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

—

rykregulerede flyvemaskiner

—

flyvemaskiner med metalstruktur

—

flyvemaskiner med sammensat struktur

—

flyvemaskiner med træstruktur

—

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof.

g)

For B3-certifikatet:

1.

forudsætter påtegningen af rettigheden »ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder« påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien.

2.

Medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den i punkt 1 nævnte rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

—

flyvemaskiner med træstruktur

—

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof

—

flyvemaskiner med metalstruktur

—

flyvemaskiner med sammensat struktur.

66.A.50   Begrænsninger

a)

Begrænsninger, som er opført på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, er undtagelser fra certificeringsrettighederne og gælder for luftfartøjet i sin helhed.

b)

Begrænsninger, jf. 66.A.45, fjernes, når:

1.

den nødvendige erfaring er påvist, eller

2.

efter en tilfredsstillende praktisk bedømmelse udført af den kompetente myndighed.

c)

Begrænsninger, jf. 66.A.70, fjernes efter en tilfredsstillende fuldførelse af prøver i disse moduler/emner, der er defineret i den gældende konverteringsrapport som nævnt i 66.B.300.

66.A.55   Kvalifikationsbevis

Personale, der udøver certificeringsrettigheder, og hjælpepersonale skal fremvise deres certifikat som bevis for kvalifikationer inden for en frist på 24 timer, hvis en bemyndiget person anmoder herom.

66.A.70   Konverteringsbestemmelser

a)

Indehaveren af en certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D.

b)

En person, der gennemgår en kvalificeringsproces for certificeringspersonale, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), kan fortsætte kvalificeringen. Indehaveren af en kvalifikation som certificeringspersonale, der er opnået efter en sådan proces, skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D.

c)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal i givet fald indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at afspejle forskelle mellem i) omfanget af den certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og ii) kravene til grundlæggende viden og standard for grundlæggende prøver, som fastsættes i tillæg I og II til dette bilag (del-66).

d)

Uanset bestemmelserne i punkt c) gælder det for luftfartøjer, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, bortset fra store luftfartøjer, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at sikre, at de certificeringspersonalerettigheder, der er gyldige i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og rettighederne i det konverterede del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat forbliver de samme.

SEKTION B

PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A

GENERELT

66.B.1   Anvendelsesområde

Denne sektion fastlægger procedurer og herunder de administrative krav, som skal følges af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af sektion A i dette bilag (del-66).

66.B.10   Den kompetente myndighed

a)   Generelt

Medlemsstaten skal udpege en kompetent myndighed, der tildeles ansvaret for at udstede, forlænge, ændre, inddrage eller tilbagekalde luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater.

Denne kompetente myndighed skal oprette en passende organisationsstruktur, så der sikres overensstemmelse med dette bilag (del-66).

b)   Ressourcer

Den kompetente myndighed skal være behørigt bemandet til at sikre, at kravene i dette bilag (del-66) kan overholdes.

c)   Procedurer

Den kompetente myndighed skal udarbejde og indføre dokumenterede procedurer, som nøje beskriver, hvordan der opnås overensstemmelse med dette bilag (del-66). Disse procedurer skal gennemgås og ændres for at sikre fortsat overensstemmelse.

66.B.20   Opbevaring af dokumentation

a)

Den kompetente myndighed skal oprette et system til opbevaring af dokumentation, som på hensigtsmæssig måde gør det muligt at spore, hvor i processen de enkelte luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater befinder sig med hensyn til udstedelse, opretholdelse, ændring, inddragelse eller tilbagekaldelse.

b)

Denne dokumentation skal for hvert certifikat omfatte:

1.

ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af dette certifikat, herunder al støttedokumentation

2.

en kopi af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, herunder eventuelle ændringer

3.

kopier af al relevant korrespondance

4.

nærmere oplysninger om eventuelle dispensationer og håndhævelsesforanstaltninger

5.

enhver rapport fra andre kompetente myndigheder, der vedrører indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

6.

dokumentation fra prøver, der er afholdt af den kompetente myndighed

7.

den gældende konverteringsrapport, der er anvendt til konverteringen

8.

den gældende godskrivningsrapport, der er anvendt til godskrivningen.

c)

Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 1 til 5, skal opbevares i mindst 5 år efter certifikatets udløb.

d)

Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 6, 7 og 8, skal opbevares i en ubegrænset periode.

66.B.25   Gensidig udveksling af oplysninger

a)

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning skal de kompetente myndigheder deltage i gensidig udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 216/2008.

b)

I tilfælde af en potentiel sikkerhedstrussel, der omfatter adskillige medlemsstater, skal de berørte kompetente myndigheder bistå hinanden med at udføre de nødvendige tilsynsopgaver, uden at medlemsstaternes kompetence derved forringes.

66.B.30   Dispensationer

Alle dispensationer, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008, skal registreres og opbevares af den kompetente myndighed.

SUBPART B

UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

I denne subpart fastlægges de procedurer, den kompetente myndighed skal følge, når den udsteder, ændrer eller forlænger et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat.

66.B.100   Procedure for den kompetente myndigheds udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

a)

Ved modtagelsen af EASA-formular 19 og al støttedokumentation skal den kompetente myndighed kontrollere, at EASA-formular 19 er fuldstændig, og sikre, at den angivne erfaring opfylder kravene i dette bilag (del-66).

b)

Den kompetente myndighed skal kontrollere en ansøgers prøvestatus og/eller bekræfte gyldigheden af enhver godskrivning for at sikre, at alle krævede moduler i tillæg I er opfyldt som krævet i dette bilag (del-66).

c)

Når den kompetente myndighed har bekræftet ansøgerens identitet og fødselsdato og finder det godtgjort, at ansøgeren opfylder de standarder for viden og erfaring, der kræves i dette bilag (del-66), skal den kompetente myndighed udstede det relevante luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til ansøgeren. En genpart skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser.

d)

I tilfælde, hvor luftfartøjstyper eller -grupper påtegnes på tidspunktet for udstedelse af det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed verificere overholdelsen af 66.B.115.

66.B.105   Procedure for udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat via en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145)

a)

En vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145) og autoriseret til at udføre denne aktivitet af den kompetente myndighed, kan i) udfærdige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet på vegne af den kompetente myndighed eller ii) fremsætte henstillinger til den kompetente myndighed med hensyn til ansøgningen fra en enkeltperson om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, således at den kompetente myndighed kan udfærdige og udstede et sådant certifikat.

b)

De i punkt a) nævnte vedligeholdelsesorganisationer skal sikre overensstemmelse med 66.B.100, punkt a) og b).

c)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet kan under alle omstændigheder kun udstedes til ansøgeren af den kompetente myndighed.

66.B.110   Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori

a)

Efter afslutningen af de procedurer, som er angivet i 66.B.100 eller 66.B.105, skal den kompetente myndighed påtegne den yderligere grundlæggende kategori eller underkategori på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet ved stempel og underskrift eller genudstede certifikatet.

b)

Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

66.B.115   Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en luftfartøjsrettighed, eller for fjernelse af begrænsninger

a)

Ved modtagelse af en tilfredsstillende EASA-formular 19 og enhver støttedokumentation, der påviser overensstemmelse med kravene til den gældende rettighed sammen med det ledsagende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed enten:

1.

påtegne ansøgernes luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med luftfartøjsrettigheden eller

2.

genudstede det samme certifikat med luftfartøjsrettigheden eller

3.

fjerne de gældende begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50.

Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

b)

I tilfælde, hvor den komplette typeuddannelse ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at typeuddannelseskravene er opfyldt, før typerettigheden udstedes.

c)

I tilfælde af, at oplæring på arbejdspladsen ikke påkrævet, påtegnes luftfartøjstyperettigheden ud fra et beviset for anerkendelse, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147).

d)

I tilfælde af, at luftfartøjstypeuddannelse ikke dækkes af et enkelt kursus, skal den kompetente myndighed før typerettighedspåtegningen finde det godtgjort, at kursernes indhold og længde fuldt ud opfylder alle punkter i certifikatkategorien, og at grænsefladeområderne er blevet dækket.

e)

I tilfælde af tillægskurser skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at i) ansøgerens tidligere kvalifikationer, suppleret af ii) enten et kursus, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), eller et kursus, som er direkte godkendt af den kompetente myndighed, er acceptabelt med henblik på typerettighedspåtegning.

f)

Overholdelse af de praktiske elementer skal påvises i) ved fremlæggelse af detaljerede fortegnelser over praktisk uddannelse eller en logbog fra en vedligeholdelsesorganisation, der er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), eller ii) med et uddannelsesbevis for det praktiske uddannelseselement, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147).

g)

Luftfartøjstypepåtegningen skal bruge de luftfartøjstyperettigheder, agenturet har angivet.

66.B.120   Procedure for fornyelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikats gyldighed

a)

Den kompetente myndighed skal sammenligne indehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med den kompetente myndigheds rapporter og kontrollere det for enhver forestående foranstaltning i form af tilbagekaldelse, inddragelse eller ændring i henhold til 66.B.500. Hvis dokumenterne er identiske, og der ingen foranstaltninger skal træffes i henhold til 66.B.500, skal indehaverens eksemplar fornyes for fem år, og arkivdokumentet påtegnes tilsvarende.

b)

Hvis den kompetente myndigheds rapport er forskellig fra certifikatindehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat:

1.

skal den kompetente myndighed undersøge årsagerne til disse forskelle. Den kompetente myndighed kan vælge ikke at forny luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

2.

skal den kompetente myndighed underrette både certifikatindehaveren og enhver kendt vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med subpart F i bilag I (del-M) eller bilag II (del-145), der er berørt heraf, herom

3.

træffer den kompetente myndighed i givet fald foranstaltninger i henhold til 66.B.500 for at tilbagekalde, inddrage eller ændre det pågældende certifikat.

66.B.125   Procedure for konvertering af certifikater og herunder grupperettigheder

a)

Individuelle luftfartøjstyperettigheder, der allerede er påtegnet det i artikel 5, punkt 4, omhandlede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, forbliver på certifikatet og må ikke konverteres til nye rettigheder, medmindre certifikatindehaveren til fulde opfylder påtegningskravene i 66.A.45 i dette bilag (del-66) for de relevante gruppe-/undergrupperettigheder.

b)

Konverteringen foretages i henhold til følgende konverteringstabel:

1.

for kategori B1 eller C:

—

helikopter med stempelmotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor i gruppe 1

—

helikopter med stempelmotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor fra den producent i gruppe 1

—

helikopter med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2b« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor i gruppe 1

—

helikopter med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2b« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor fra den producent i gruppe 1

—

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

—

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2a« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

—

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2a« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner fra den producent, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

—

flermotoret flyvemaskine med turbinemotorer, komplet gruppe: konvertering til luftfartøjstyperettighederne for de flermotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system

2.

for kategori B2:

—

flyvemaskine: konvertering til »komplet undergruppe 2a« og »komplet gruppe 3« samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

—

helikopter: konvertering til »komplet undergruppe 2b og 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

3.

for kategori C:

—

flyvemaskine: konvertering til »komplet undergruppe 2a« og »komplet gruppe 3« samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

—

helikopter: konvertering til »komplet undergruppe 2b og 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1.

c)

Hvis certifikatet var underlagt begrænsninger efter konverteringsprocessen, jf. 66.A.70, forbliver disse begrænsninger på certifikatet, medmindre de fjernes i overensstemmelse med de betingelser, der er defineret i konverteringsrapporten, jf. 66.B.300.

66.B.130   Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse

Den kompetente myndighed må godkende luftfartøjstypeuddannelse, som ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), i medfør af punkt 1 i tillæg III til dette bilag (del-66). Den kompetente myndighed skal i så fald have en procedure for at sikre, at luftfartøjstypeuddannelsen er i overensstemmelse med tillæg III til dette bilag (del-66).

SUBPART C

PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer, der skal følges i forbindelse med prøver, som afholdes af den kompetente myndighed.

66.B.200   Prøver afholdt af den kompetente myndighed

a)

Alle prøvens spørgsmål skal opbevares sikkert forud for prøven for at sikre, at kandidaterne ikke er bekendt med, hvilke spørgsmål der vil udgøre grundlaget for prøven.

b)

Den kompetente myndighed skal udpege:

1.

personer, som kontrollerer de spørgsmål, der benyttes ved hver prøve

2.

eksaminatorer, der skal være til stede under alle prøver for at sikre prøvens integritet.

c)

Grundlæggende prøver skal følge den standard, der er anført i tillæg I og II til dette bilag (del-66).

d)

Typeuddannelsesprøver og typeprøver skal følge den standard, som er angivet i tillæg III til dette bilag (del-66).

e)

Der skal udarbejdes nye spørgsmål mindst hver sjette måned, og allerede brugte spørgsmål skal kasseres eller tages ud af brug. En fortegnelse over anvendte spørgsmål skal opbevares som reference.

f)

Alle prøvens papirer skal udleveres til kandidaten ved prøvens start og skal returneres til eksaminatoren når den tid, prøven er afsat til at vare, er gået. Prøvepapirerne må ikke fjernes fra prøverummet under prøven.

g)

Bortset fra de specifikke dokumenter, der er nødvendige til typeprøver, er det kun prøvepapirerne, der må være tilgængelige for kandidaten under prøven.

h)

Prøvekandidaterne skal sidde adskilt, så de ikke kan læse hinandens prøvepapirer. De må ikke tale med andre end eksaminatoren.

i)

Kandidater, der tages i at snyde, skal udelukkes fra at tage enhver yderligere prøve inden for 12 måneder at regne fra den dato, de blev taget i at snyde.

SUBPART D

KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER

I denne subpart fastlægges procedurer med henblik på konvertering af certificeringspersonales kvalifikationer som omhandlet i 66.A.70 til luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater.

66.B.300   Generelt

a)

Den kompetente myndighed må alene konvertere kvalifikationer, der i) er opnået i den medlemsstat, hvor myndigheden har kompetence, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler, og ii) er gyldige, før de gældende krav i dette bilag (del-66) træder i kraft.

b)

Den kompetente myndighed må kun foretage konverteringen i overensstemmelse med en konverteringsrapport, som er opstillet i medfør af 66.B.305 eller 66.B.310 alt efter omstændighederne.

c)

Konverteringsrapporter skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66).

d)

Konverteringsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.305   Konverteringsrapport for nationale kvalifikationer

a)

Konverteringsrapporter for nationalt certificeringspersonales kvalifikationer skal beskrive omfanget af de enkelte kvalifikationstyper, herunder i givet fald det tilhørende nationale certifikat samt de tilhørende rettigheder, og de skal indeholde en genpart af de relevante nationale bestemmelser, hvori de defineres.

b)

Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af kvalifikation, der er nævnt i punkt a):

1.

til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2.

hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3.

betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

66.B.310   Konverteringsrapport for godkendte vedligeholdelsesorganisationsautorisationer

a)

For hver enkelt berørt godkendt vedligeholdelsesorganisation skal rapporten beskrive omfanget af hver autorisationstype, der udstedes af vedligeholdelsesorganisationen, og indeholde en genpart af den relevante godkendte vedligeholdelsesorganisations procedurer med henblik på kvalifikationen og autorisationen af certificeringspersonale, som konverteringsprocessen bygger på.

b)

Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af autorisation, der er nævnt i punkt a):

1.

til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2.

hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3.

betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

SUBPART E

GODSKRIVNING AF PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer for godskrivning af prøver som omhandlet i 66.A.25(c).

66.B.400   Generelt

a)

Den kompetente myndighed må kun foretage godskrivning på baggrund af en godskrivningsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med 66.B.405.

b)

Godskrivningsrapporten skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66).

c)

Godskrivningsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal dateres og opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.405   Prøvegodskrivningsrapport

a)

Godskrivningsrapporten skal indeholde en sammenligning mellem:

i)

moduler, undermoduler, emner og videnniveauer, der er indeholdt i tillæg I til dette bilag (del-66), alt efter omstændighederne og

ii)

pensum for de pågældende tekniske kvalifikationer, som er relevante for den særlige kategori, der ansøges om.

Denne sammenligning skal angive, om overensstemmelsen er godtgjort, og indeholde begrundelser for hver angivelse.

b)

Godskrivning af andre prøver end prøver vedrørende den grundlæggende viden, der afholdes i vedligeholdelsesuddannelsesorganisationer, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), kan kun tildeles af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken kvalifikationen er opnået, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler.

c)

Godskrivning kan ikke foretages, medmindre der for hvert modul og undermodul foreligger en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvor i den tekniske kvalifikation den tilsvarende standard kan findes.

d)

Den kompetente myndighed skal regelmæssigt kontrollere, om i) den nationale kvalifikationsstandard eller ii) tillæg I til dette bilag (del-66) er ændret, og vurdere, om der som følge deraf er behov for at ændre rapporten. Sådanne ændringer skal dokumenteres, dateres og registreres.

66.B.410   Prøvegodskrivningens gyldighed

a)

Den kompetente myndighed skal skriftligt underrette ansøgeren om eventuelle godskrivninger med henvisning til den anvendte godskrivningsrapport.

b)

Godskrivninger udløber ti år efter, at de er givet.

c)

Efter at godskrivningerne er udløbet, kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger. Den kompetente myndighed skal forlænge godskrivningernes gyldighed i en ekstra tiårsperiode uden yderligere efterprøvning, hvis de i tillæg I til dette bilag (del-66) definerede krav til grundlæggende viden ikke er ændret.

SUBPART F

LØBENDE KONTROL

I denne subpart beskrives procedurerne for den løbende kontrol med luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet og navnlig tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

66.B.500   Tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater

Den kompetente myndighed skal inddrage, begrænse eller tilbagekalde et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, hvis den har påvist et sikkerhedsproblem, eller hvis den har tydelige beviser for, at personen har udført eller har været involveret i en eller flere af følgende aktiviteter:

1.

opnåelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat og/eller certificeringsrettigheder ved hjælp af forfalskning af dokumentation

2.

undladelse af at gennemføre den krævede vedligeholdelse kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, der krævede vedligeholdelsen

3.

undladelse af at gennemføre vedligeholdelse, der ifølge egen inspektion var krævet, kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, som vedligeholdelsen skulle udføres for

4.

mangelfuld vedligeholdelse

5.

forfalskning af vedligeholdelsesrapporten

6.

udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste vel vidende, at den vedligeholdelse, der er specificeret på certifikatet, ikke er blevet udført, eller uden at verificere, at den pågældende vedligeholdelse er blevet udført

7.

udførelse af vedligeholdelse eller udstedelse af certifikater om frigivelse til tjeneste under påvirkning af alkohol eller narkotika

8.

udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste, selv om der ikke er overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145) eller bilag III (del-66).

Tillæg I

Krav til grundlæggende viden

1.   Videnniveauer — luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, kategori A, B1, B2, B3 og C

Grundlæggende viden for kategori A, B1, B2 og B3 er angivet ved hjælp af videnniveauer (1, 2 eller 3) for hvert enkelt af de pågældende områder. Ansøgere til kategori C skal overholde videnniveauet for enten kategori B1 eller B2.

Indikatorerne for videnniveauerne er defineret på 3 niveauer som følger:

—

NIVEAU 1: Fortrolighed med emnets grundlæggende dele

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør være fortrolig med emnets grundlæggende dele.

b)

Ansøgeren bør kunne give en simpel beskrivelse af hele emnet ved anvendelse af almindelig sprogbrug og eksempler.

c)

Ansøgeren bør være i stand til at anvende typiske termer.

—

NIVEAU 2: Generel viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at anvende denne viden

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør kunne forstå emnets teoretiske grundlag.

b)

Ansøgeren bør kunne give en generel beskrivelse af hele emnet med typiske eksempler, hvor det er relevant.

c)

Ansøgeren bør kunne anvende matematiske formler sammen med fysiske love, der beskriver emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse og forstå skitser, tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis ved anvendelse af detaljerede procedurer.

—

NIVEAU 3: Detaljeret viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at kombinere og anvende de forskellige videnelementer på en logisk og kompleks måde

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør kende teorierne om emnet og samspillet med andre emner.

b)

Ansøgeren bør kunne give en detaljeret beskrivelse af emnet ved anvendelse af grundlæggende teori og specifikke eksempler.

c)

Ansøgeren bør kunne forstå og anvende de matematiske formler, der vedrører emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse, forstå og udarbejde skitser, enkle tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis efter fabrikantens instruktioner.

f)

Ansøgeren bør kunne fortolke resultater fra forskellige kilder og målinger og udføre afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant.

2.   Moduler

Kvalifikationerne for grundlæggende emner for hver enkelt kategori eller underkategori til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være i overensstemmelse med følgende skema, hvor relevante emner er markeret med et »X«:

Emne-moduler

A- eller B1-flyvemaskine med:

A- eller B1-helikopter med:

B2

B3

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Flyelektronik

Ikke trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder

1

X

X

X

X

X

X

2

X

X

X

X

X

X

3

X

X

X

X

X

X

4

X

X

X

X

X

X

5

X

X

X

X

X

X

6

X

X

X

X

X

X

7A

X

X

X

X

X

 

7B

 

 

 

 

 

X

8

X

X

X

X

X

X

9A

X

X

X

X

X

 

9B

 

 

 

 

 

X

10

X

X

X

X

X

X

11A

X

 

 

 

 

 

11B

 

X

 

 

 

 

11C

 

 

 

 

 

X

12

 

 

X

X

 

 

13

 

 

 

 

X

 

14

 

 

 

 

X

 

15

X

 

X

 

 

 

16

 

X

 

X

 

X

17A

X

X

 

 

 

 

17B

 

 

 

 

 

X

MODUL 1:   MATEMATIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

1.1

 Aritmetik

1

2

2

2

Aritmetiske termer og symboler, metoder til multiplikation, division, brøk- og decimalregning, regning med faktorer og multipla, vægt, mål og omregningsfaktorer, forholdstal og proportioner, gennemsnit og procentregning, areal og volumen, kvadrater, tredjepotenser, kvadrat- og kubikrødder

 

 

 

 

1.2   Algebra

a)

Evaluering af simple algebraiske udtryk, addition, subtraktion, multiplikation og division, anvendelse af parenteser, simple algebraiske brøker

1

2

2

2

b)

Lineære ligninger og løsninger af disse

Eksponent og potens, negative og brøkeksponenter

Binære og andre talsystemer, hvor det er relevant

Ligninger med flere ubekendte og andengradsligninger med en ubekendt

Logaritmer

—

1

1

1

1.3   Geometri

a)

Simple geometriske konstruktioner

—

1

1

1

b)

Grafisk fremstilling. Arten og anvendelsen af grafer. Grafer over ligninger/funktioner

2

2

2

2

c)

Simpel trigonometri, trigonometriske sammenhænge, anvendelse af tabeller samt rektangulære og polære koordinater

—

2

2

2

MODUL 2:   FYSIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

2.1

 Stof

1

1

1

1

Stoffers beskaffenhed: de kemiske grundstoffer, atomers opbygning, molekyler

 

 

 

 

Kemiske forbindelser

 

 

 

 

Tilstande: faste, flydende og gasformige

 

 

 

 

Ændringer mellem tilstande

 

 

 

 

2.2   Mekanik

2.2.1

 Statik

1

2

1

1

Kraft, momenter og kraftpar, afbildning af vektorer

 

 

 

 

Tyngdepunkt

 

 

 

 

Dele af teorierne om materialespænding, belastning og elasticitet: trækspænding, komprimering, forskydningskraft og vridning

 

 

 

 

Egenskaber for faste, flydende og gasformige stoffer

 

 

 

 

Tryk og opdrift i væsker (barometre)

 

 

 

 

2.2.2

 Bevægelseslære (kinetik)

1

2

1

1

Lineær bevægelse: jævn bevægelse i en lige linje, bevægelse under konstant acceleration (bevægelse under tyngdekraft)

 

 

 

 

Roterende bevægelse: jævn cirkulær bevægelse (centrifugal-/centripetalkræfter)

 

 

 

 

Periodisk bevægelse: pendulerende bevægelse

 

 

 

 

Simpel vibrationsteori, harmoniske svingninger og medsvingninger

 

 

 

 

Hastighedsforhold, vægtstangsforhold og effektivitet

 

 

 

 

2.2.3   Dynamik

a)

Masse

Kraft, inerti, arbejde, energi (potentiel, kinetisk og samlet energi), varme, effektivitet

1

2

1

1

b)

Bevægelsesmasse, bevarelse af bevægelsesmasse

Impuls

Gyroskopiske principper

Friktion: egenskaber og effekt, friktionskoefficienten (rullemodstand)

1

2

2

1

2.2.4   Fluiddynamik

a)

Massefylde og densitet

2

2

2

2

b)

Viskositet, væskemodstand, virkning af strømlinethed

Virkning af væskers sammentrykkelighed

Statisk, dynamisk og samlet tryk: Bernoullis teorem, venturi

1

2

1

1

2.3   Termodynamik

a)

Temperatur: termometre og temperaturskalaer: Celsius, Fahrenheit og Kelvin. Varmedefinition

2

2

2

2

b)

Varmekapacitet, varmefylde

Varmeoverførsel: konvektion, stråling og ledning

Rumudvidelseskoefficient

Termodynamikkens første og anden lov

Gas: Gassens tilstandsligning, varmefylde ved konstant volumen og konstant tryk, kraft af gas, der udvider sig

Isotermisk, adiabatisk udvidelse og kompression, motortakter, konstant volumen og konstant tryk, køleanlæg og varmepumper

Latent smelte- og fordampningsvarme, termisk energi, forbrændingsvarme

—

2

2

1

2.4

 Optik (lys)

—

2

2

—

Lysets beskaffenhed, lysets hastighed

 

 

 

 

Lov om refleksion og brydning: refleksioner i plane overflader, refleksioner i sfæriske spejle, brydning, linser

 

 

 

 

Fiberoptik (lysledere)

 

 

 

 

2.5

 Bølgebevægelse og lyd

—

2

2

—

Bølgebevægelse: mekaniske bølger, sinusbølgebevægelser, interferensfænomener, standbølger

 

 

 

 

Lyd: lydens hastighed, frembringelse af lyd, intensitet, pitch og kvalitet, Doppler-effekt

 

 

 

 

MODUL 3:   GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ELEKTRICITET

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

3.1

 Elektronteori

1

1

1

1

Struktur og fordeling af elektriske ladninger i: atomer, molekyler, ioner, forbindelser

 

 

 

 

Molekylestruktur for ledere, halvledere og isolatorer

 

 

 

 

3.2

 Statisk elektricitet og ledere

1

2

2

1

Statisk elektricitet og fordeling af elektrostatiske ladninger

 

 

 

 

Elektrostatiske love om tiltrækning og frastødning

 

 

 

 

Ladningsenheder, Coulombs lov

 

 

 

 

Ledning af elektricitet i faste stoffer, væsker, gasser og i vakuum

 

 

 

 

3.3

 Electricitetsterminologi

1

2

2

1

Følgende termer, deres enheder og faktorer, der kan påvirke dem: potentialforskel, elektromotorisk kraft, spænding, strøm, modstand, ledeevne, ladning, konventionel strøm, elektronstrøm

 

 

 

 

3.4

 Elproduktion

1

1

1

1

Produktion af elektricitet efter følgende metoder: lys, varme, friktion, tryk, kemisk reaktion, magnetisme og bevægelse

 

 

 

 

3.5

 Jævnstrømskilder til elektricitet

1

2

2

2

Konstruktion og grundlæggende kemisk reaktion af: primærelementer, sekundærelementer, blysyreelementer, nikkel/cadmiumelementer, andre alkalielementer

 

 

 

 

Serie- og parallelforbundne elementer

 

 

 

 

Indre modstand og virkning heraf på et batteri

 

 

 

 

Termoelementers konstruktion, materialer og funktion

 

 

 

 

Fotocellers funktion

 

 

 

 

3.6

 Jævnstrømskredsløb (DC)

—

2

2

1

Ohms lov, Kirchoffs love om strøm og spændingsbevarelse

 

 

 

 

Beregninger ved hjælp af ovennævnte love for at finde modstand, spænding og strøm

 

 

 

 

Betydningen af en forsynings interne modstand

 

 

 

 

3.7   Modstand/modstandsenhed

a)

Modstand og faktorer, der kan påvirke den

Specifik modstand

Farvekoder for modstande samt deres værdier, tolerancer, foretrukne værdier og wattnormering

Serie- og parallelforbundne modstande

Beregning af samlet modstand ved serie- eller parallelforbindelse eller kombinationer af disse

Potentiometres og modstandes funktion og anvendelse

Wheatstonebroens funktion

—

2

2

1

b)

Ledningsevne ved positive og negative temperaturkoefficienter

Faste modstande, stabilitet, tolerancer og begrænsninger, konstruktionsmetoder

Variable modstande, termistorer, spændingsafhængige modstande

Konstruktion af potentiometere og modstande

Konstruktion af en Wheatstonebro

—

1

1

—

3.8

 Kraft

—

2

2

1

Kraft, arbejde og energi (kinetisk og potentiel)

 

 

 

 

Effektspredning i en modstand

 

 

 

 

Effektformel

 

 

 

 

Beregninger af kraft, arbejde og energi

 

 

 

 

3.9

 Elektrisk kapacitet/kondensator

—

2

2

1

Kondensatorens anvendelse og funktion

 

 

 

 

Faktorer, der kan påvirke pladers elektriske kapacitetsområde, afstanden mellem dem, antallet af plader, dielektrikum, dielektricitetskonstant, driftsspænding, nominel spænding

 

 

 

 

Kondensatortyper, konstruktion og funktion

 

 

 

 

Farvekoder for kondensatorer

 

 

 

 

Beregninger af elektrisk kapacitet og spænding i serielle og parallelle kredsløb

 

 

 

 

Eksponentiel ladning og afladning af en kondensator, tidskonstanter

 

 

 

 

Afprøvning af kondensatorer

 

 

 

 

3.10   Magnetisme

a)

Magnetismeteori

Magnetens egenskaber

En magnets opførsel i jordens magnetfelt

Magnetisering og afmagnetisering

Magnetisk afskærmning

Forskellige typer af magnetisk materiale

Elektromagnetens konstruktion og funktionsprincipper

Gribereglen til at bestemme: magnetfelt om den strømførende leder

—

2

2

1

b)

Magnetomotiv kraft, feltstyrke, magnetisk fluxtæthed, permeabilitet, hysteresekredsløb, remanens, koercivkraft reluktans, mætningspunkt og foucaultstrøm

Forholdsregler for pleje og opbevaring af magneter

—

2

2

1

3.11

 Induktans/induktionsspole

—

2

2

1

Faradays lov

 

 

 

 

Spændingsinduktion i en leder, der bevæges i et magnetfelt

 

 

 

 

Induktionsprincipper

 

 

 

 

Virkningen af følgende på mængden af den inducerede spænding: magnetfeltets styrke, ændringshastighed, antal vindinger for lederen

 

 

 

 

Gensidig induktion

 

 

 

 

Effekten af ændringshastigheden for primærstrømmen og gensidig induktion på den inducerede spænding

 

 

 

 

Faktorer, der påvirker den gensidige induktans: Antal vindinger i spolen, spolens fysiske størrelse og porøsitet, placering af spoler i forhold til hinanden

 

 

 

 

Lenzs lov og regler for bestemmelse af polaritet

 

 

 

 

Modelektromotorisk kraft, selvinduktion

 

 

 

 

Mætningspunkt

 

 

 

 

Principielle anvendelser for induktorer

 

 

 

 

3.12

 Jævnstrømsmotor- og generatorteori

—

2

2

1

Generel motor- og generatorteori

 

 

 

 

Konstruktion og formål med de enkelte dele i en jævnstrømsgenerator

 

 

 

 

Jævnstrømsgeneratorers funktion og faktorer, der påvirker output og strømretning

 

 

 

 

Jævnstrømsmotorers funktion samt faktorer, der påvirker deres udgangseffekt, drejningsmoment, hastighed og rotationsretning

 

 

 

 

Seriemotorer, shuntmotorer og kompoundmotorer

 

 

 

 

Startgeneratorens konstruktion

 

 

 

 

3.13

 Vekselstrømsteori (AC) Sinusbølge:

1

2

2

1

Sinusbølge: fase, periode, frekvens, cyklus

 

 

 

 

Øjeblikkelig værdi, gennemsnitlig værdi, effektivværdi, spidsværdi, peak to peak-strømværdier og beregninger af disse værdier i forhold til spænding, strøm og effekt

 

 

 

 

Trekants- og firkantssignaler

 

 

 

 

Enkelt-/trefaseprincipper

 

 

 

 

3.14

 Resistive (R), kapacitive (C) og induktive (L) kredsløb

—

2

2

1

Faseforhold mellem spænding og strøm i L-, C- og R-kredsløb, parallelle, serie og serieparallelle

 

 

 

 

Effektforbrug i L-, C- og R-kredsløb

 

 

 

 

Beregning af impedans, fasevinkel, effektfaktor og strøm

 

 

 

 

Beregning af sand, tilsyneladende og reaktiv effekt

 

 

 

 

3.15

 Transformere

—

2

2

1

Transformerens konstruktionsprincipper og funktion

 

 

 

 

Transformertab og hvordan dette overvindes

 

 

 

 

Transformerens funktion ved belastning og i tomgang

 

 

 

 

Strømoverførsel, effektivitet, markering af polaritet

 

 

 

 

Beregning af spænding og strøm for linje og fase

 

 

 

 

Beregning af effekt i et 3-fasesystem

 

 

 

 

Primær- og sekundærstrøm, spænding, omsætningsforhold, effekt, effektivitet

 

 

 

 

Automatiske transformere

 

 

 

 

3.16

 Filtre

—

1

1

—

Funktion, anvendelse og brug af følgende filtre: lavpas, højpas, båndpas, båndstop

 

 

 

 

3.17

 Vekselstrømsgeneratorer

—

2

2

1

Drejning af kredsløb i et magnetfelt og den resulterende kurveform

 

 

 

 

Funktion og konstruktion af vekselstrømsgeneratorer af typen roterende anker eller drejefelt

 

 

 

 

Generatorer med en, to eller tre faser

 

 

 

 

Fordele ved og anvendelsesmuligheder for trefasede stjerne- og deltakoblinger

 

 

 

 

Generatorer med permanent magnet

 

 

 

 

3.18

 Vekselstrømsmotorer (AC)

—

2

2

1

Konstruktion, funktionsprincipper og specifikationer for: Synkrone og asynkrone vekselstrømsmotorer, både enkelt- og flerfasede

 

 

 

 

Metoder til regulering af hastighed og rotationsretning

 

 

 

 

Metoder til fremstilling af et drejefelt: kondensator, induktor, skygge- eller spaltepol

 

 

 

 

MODUL 4:   GRUNDLÆGGENDE ELEKTRONIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

4.1   Halvledere

4.1.1   Dioder

a)

Diodesymboler:

Specifikationer og egenskaber for dioder

Serie- og parallelforbundne dioder

Vigtigste specifikationer og brug af siliciumstyrede ensrettere (tyristorer), lysdioder, fotoledende dioder, varistorer, ensretterdioder

Funktionstest af dioder

—

2

2

1

b)

Materialer, elektronkonfiguration, elektriske egenskaber

Materialer af P- og N-type: urenheders effekt på ledeevnen, majoritets- og minoritetsegenskaber

PN-overgang i en halvleder, udvikling af elektrisk spænding over en PN-overgang ved forhold uden forspænding, med forspænding i lederetningen og med forspænding mod lederetningen

Diodeparametre: spidsspærrespænding, maksimal gennemgangsstrøm, temperatur, frekvens, afledningsstrøm, effektafledning

Dioders anvendelse og funktion i følgende kredsløb: begrænsere, klamper, ensrettere af hele og halve bølger, broensrettere, spændingsfordoblere og tredoblere

Funktioner og egenskaber i detaljer for følgende enheder: siliciumstyret ensretter (tyristorer), lysdiode, Schottky-diode, fotoledende diode, varaktordiode, varistor, ensretterdiode, Zener-diode.

—

—

2

—

4.1.2   Transistorer

a)

Transistorsymboler

Komponentbeskrivelse og retning

Specifikationer og egenskaber for transistorer

—

1

2

1

b)

PNP- og NPN-transistorers konstruktion og funktion

Base-, kollektor- og emitterkonfigurationer

Test af transistorer

Grundlæggende forståelse af andre transistortyper og deres anvendelse

Anvendelse af transistorer: forstærkerklasser (A, B, C)

Simple kredsløb, herunder: forspænding, afkobling, tilbagekobling og stabilisering

Principper for flertrinskredsløb: kaskader, modtakt, oscillatorer, multivibratorer, flip-flop-kredsløb

—

—

2

—

4.1.3   Integrerede kredsløb

a)

Beskrivelse og funktion af logiske kredsløb og lineære kredsløb/funktionsforstærkere

—

1

—

1

b)

Beskrivelse og funktion af logiske og lineære kredsløb

Introduktion til anvendelse og funktion af en operationsforstærker, der er brugt som: integrator, differentiator, spændingsfølger, komparator

Funktion og metoder for tilslutning af forstærkertrin: resistivt kapacitivt, induktivt (transformer), induktivt resistivt (IR), direkte

Fordele og ulemper ved positiv og negativ tilbagekobling

—

—

2

—

4.2

 Printplader

—

1

2

—

Beskrivelse og brug af printplader

 

 

 

 

4.3   Servomekanismer

a)

Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløbssystemer, tilbagekobling, opfølgning, analoge transducere

Funktionsprincipper og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter/funktioner: resolvere, differentiale-, styrings- og drejningstransformere, induktans- og elektriske kapacitetssendere

—

1

—

—

b)

Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløb, opfølgning, forstærkningsmekanisme, analog, transducer, nul, dæmpning, tilbagekobling, dødzone

Konstruktion, funktion og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter: resolvere, differentiale-, styrings-, drejnings-, E- og I-transformere, induktans og kapacitetstransmittere samt synkrogivere

Fejl i forstærkningsmekanisme, ompolarisering af faseforskydning, pendling

—

—

2

—

MODUL 5:   DIGITALE TEKNIKKER/ELEKTRONISKE INSTRUMENTSSYSTEMER

 

NIVEAU

A

B1-1

B1-3

B1-2

B1-4

B2

B3

5.1

 Electroniske instrumentsystemer

1

2

2

3

1

Typisk systemarrangement og indretning af de elektroniske instrumentsystemer i cockpit

 

 

 

 

 

5.2

 Talsystemer

—

1

—

2

—

Talsystemer: binære, oktale og hexadecimale

 

 

 

 

 

Demonstration af konvertering mellem det decimale talsystem og de binære, oktale og hexadecimale systemer og omvendt

 

 

 

 

 

5.3

 Datakonvertering

—

1

—

2

—

Analoge data, digitale data

 

 

 

 

 

Funktion og anvendelse af konvertere fra analog til digital og fra digital til analog, input og output, forskellige begrænsninger

 

 

 

 

 

5.4

 Databusser

—

2

—

2

—

Funktion af databusser i luftfartøjssystemer, herunder kendskab til ARINC og andre specifikationer

 

 

 

 

 

Luftfartøjsnetværk/-ethernet

 

 

 

 

 

5.5   Logiske kredsløb

a)

Identifikation af almindelige logikkomponentsymboler, tabeller og tilsvarende kredsløb

Applikationer anvendt i luftfartøjssystemer, skematiske diagrammer

—

2

—

2

1

b)

Fortolkning af logikskemaer

—

—

—

2

—

5.6   Grundlæggende computerstruktur

a)

Computerterminologi (herunder bit, byte, software, hardware, CPU, IC (integreret kredsløb) og forskellige hukommelsesenheder som f.eks. RAM, ROM, PROM)

Computerteknologi (hvor den er anvendt i luftfartøjssystemer)

1

2

—

—

—

b)

Computerrelateret terminologi

Funktion og indretning af samt interface mellem de vigtigste komponenter i mikrocomputere, herunder deres tilknyttede bussystemer

Information i enkelt- og fleradresseordreord

Termer vedrørende hukommelse

Funktion af typiske hukommelsesenheder

Funktioner, fordele og ulemper ved de forskellige datalagringssystemer

—

—

—

2

—

5.7

 Mikroprocessorer

—

—

—

2

—

Funktioner, der kan udføres, og mikroprocessorens generelle funktioner

 

 

 

 

 

Grundlæggende funktioner for hver af følgende elementer i en mikroprocessor: styringsenhed og processor, klokke, register, regneenhed (ALU)

 

 

 

 

 

5.8

 Integrerede kredsløb

—

—

—

2

—

Funktion og anvendelse af kodere og dekodere

 

 

 

 

 

Indkodertypers funktion

 

 

 

 

 

Brug af integration i mellem, stor og meget stor målestok

 

 

 

 

 

5.9

 Multipleksning

—

—

—

2

—

Funktion, anvendelse og identifikation af multipleksere og demultipleksere i logikskemaer

 

 

 

 

 

5.10

 Fiberoptik

—

1

1

2

—

Fordele og ulemper ved fiberoptisk datatransmission i forhold til spredning via elektriske ledninger

 

 

 

 

 

Fiberoptisk databus

 

 

 

 

 

Termer relateret til fiberoptik

 

 

 

 

 

Termineringer

 

 

 

 

 

Koblingsled, kontrolterminaler, fjernterminaler

 

 

 

 

 

Anvendelse af fiberoptik i luftfartøjssystemer

 

 

 

 

 

5.11

 Elektroniske skærme

—

2

1

2

1

Funktionsprincipper for almindeligt anvendte skærmtyper i moderne luftfartøjer, herunder billedrør, LED- og LCD-skærme

 

 

 

 

 

5.12

 Enheder, der er følsomme over for elektrostatisk påvirkning

1

2

2

2

1

Særlig håndtering af komponenter, der er følsomme over for elektrostatiske udladninger

 

 

 

 

 

Forståelse af risici og mulige skadevirkninger, antistatisk beskyttelse af komponenter og personel

 

 

 

 

 

5.13

 Kontrol med softwarestyring

—

2

1

2

1

Forståelse af restriktioner, luftdygtighedskrav og mulige katastrofale følger af ikke-godkendte ændringer af softwareprogrammer

 

 

 

 

 

5.14

 Elektromagnetiske omgivelser

—

2

2

2

1

Følgende fænomeners indflydelse på vedligeholdelsespraksis for elektroniske systemer:

EMC — Elektromagnetisk kompatibilitet (Electromagnetic Compatibility)

EMI — Elektromagnetisk interferens

HIRF — Kraftigt strålingsfelt (High Intensity Radiated Field)

Lyn/lynafledning

 

 

 

 

 

5.15

 Typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer

—

2

2

2

1

Oversigt over typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer og tilknyttede BITE (Indbygget testudstyr) som f.eks.:

a)Udelukkende for B1 og B2:

ACARS — ARINC kommunikations-, adresserings- og indberetningssystem (ARINC Communication and Addressing and Reporting System)

EICAS — Motorindikator og system til personalealarmering (Engine Indication and Crew Alerting System)

FBW — Elektronisk flyvestyring (Fly by Wire)

FMS — Flyvestyringssystem (Flight Management System)

IRS — Inertireferencesystem (Inertial Reference System)

b)For B1, B2 og B3:

ECAM — Elektronisk centraliseret luftfartøjsovervågning (Electronic Centralised Aircraft Monitoring)

EFIS — Elektronisk flyveinstrumentsystem (Electronic Flight Instrument System)

GPS — Globalt positionsbestemmelsessystem (Global Positioning System)

TCAS — Antikollisionssystem for lufttrafik (Traffic Alert Collision Avoidance System)

Integrerede flyelektroniske modulsystemer

Kabinesystemer

Informationssystemer

 

 

 

 

 

MODUL 6:   MATERIALER OG HARDWARE

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

6.1   Luftfartøjsmaterialer — Jernholdige

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige stållegeringer, der anvendes i luftfartøjer

Varmebehandling og anvendelse af stållegeringer

1

2

1

2

b)

Afprøvning af jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed

—

1

1

1

6.2   Luftfartøjsmaterialer — Ikke-jernholdige

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige ikke-jernholdige materialer, der anvendes i luftfartøjer

Varmebehandling og anvendelse af ikke-jernholdige materialer

1

2

1

2

b)

Afprøvning af ikke-jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed

—

1

1

1

6.3   Luftfartøjsmaterialer — Komposit- og ikke-metalliske

6.3.1   Komposit- og ikke-metalliske, bortset fra træ og tekstiler

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige komposit- og ikke-jernholdige materialer, bortset fra træ, der anvendes i luftfartøjer

Tætningsmateriale og klæbemidler

1

2

2

2

b)

Detektering af fejl/nedbrydning i komposit- og ikke-metalliske materialer

Reparation af komposit- og ikke-metalliske materialer

1

2

—

2

6.3.2

 Trækonstruktioner

1

2

—

2

Konstruktionsmetoder for flyvemaskineskrogskonstruktioner i træ

 

 

 

 

Specifikationer, egenskaber og typer af træ og lim, der anvendes i flyvemaskiner

 

 

 

 

Beskyttelse og vedligeholdelse af trækonstruktioner

 

 

 

 

Fejltyper i træmateriale og trækonstruktioner

 

 

 

 

Detektering af fejl i trækonstruktioner

 

 

 

 

Reparation af trækonstruktioner

 

 

 

 

6.3.3

 Tekstilbetræk

1

2

—

2

Specifikationer, egenskaber og typer af tekstiler, der anvendes i flyvemaskiner

 

 

 

 

Inspektionsmetode for tekstiler

 

 

 

 

Fejltyper i tekstiler

 

 

 

 

Reparation af tekstilbetræk

 

 

 

 

6.4   Korrosion

a)

Grundlæggende kemi

Dannelse ved galvanisk korrosionsproces, mikrobiologisk, belastning

1

1

1

1

b)

Korrosionstyper og hvordan disse identificeres

Årsager til korrosion

Materialetyper, der er modtagelige for korrosion

2

3

2

2

6.5   Fastgørelseselementer

6.5.1

 Skruegevind

2

2

2

2

Nomenklatur for skruer

 

 

 

 

Gevindformer, dimensioner og tolerancer for standardgevindtyper, der anvendes i luftfartøjer

 

 

 

 

Måling af skruegevind

 

 

 

 

6.5.2

 Bolte, søm og skruer

2

2

2

2

Bolttyper: specifikation, identifikation og mærkning af bolte til luftfartøjer, internationale standarder

 

 

 

 

Møtrikker: låsemøtrik, ankermøtrik, standardtyper

 

 

 

 

Maskinskruer: luftfartøjsspecifikationer

 

 

 

 

Søm: typer og anvendelser, isætning og fjernelse

 

 

 

 

Selvskærende skruer, dyvler

 

 

 

 

6.5.3

 Låseanordninger

2

2

2

2

Sikringsblik, låseskiver, låseplader, splitter, låsemøtrikker, wirelås, fastgørelseselementer med hurtigudløsning, nøgler, sikringsbøjler, splitpinde

 

 

 

 

6.5.4

 Luftfartøjsnitter

1

2

1

2

Nitte- og popnittetyper: specifikationer og identifikation, varmebehandling

 

 

 

 

6.6   Rør og forskruninger

a)

Identifikation af og typer af stive og fleksible rør og deres forskruninger, der anvendes i luftfartøjer

2

2

2

2

b)

Standardforskruninger for luftfartøjers rør til hydraulik, brændstof, olie, pneumatik og luftsystem

2

2

1

2

6.7

 Fjedre

—

2

1

1

Fjedertyper, materialer, egenskaber og anvendelser

 

 

 

 

6.8

 Lejer

1

2

2

1

Formålet med lejer, belastninger, materiale, konstruktion

 

 

 

 

Lejetyper og deres anvendelse

 

 

 

 

6.9

 Gearkasser

1

2

2

1

Geartyper og deres anvendelse

 

 

 

 

Gearforholdstal, reduktions- og udvekslingsgearsystemer, drevet og drivende gearhjul, frigear, netmønstre

 

 

 

 

Bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

 

 

 

6.10

 Styrekabler

1

2

1

2

Kabeltyper

 

 

 

 

Endestykker, spændemøtrikker og kompenserende enheder

 

 

 

 

Komponenter til remskive- og kabelsystemer

 

 

 

 

Bowdentræk

 

 

 

 

Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

 

 

 

6.11

 Elektriske kabler og konnektorer

1

2

2

2

Kabeltyper, konstruktion og egenskaber

 

 

 

 

Højspændings- og koaxialkabler

 

 

 

 

Krympning

 

 

 

 

Konnektortyper, ben, stik, stikdåser, isolatorer, nominel strøm og spænding, kobling, identifikationskoder

 

 

 

 

MODUL 7A.   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 7B.

 

NIVEAU

A

B1

B2

7.1

 Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted

3

3

3

Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier

 

 

 

Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler

 

 

 

7.2

 Værkstedspraksis

3

3

3

Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer

 

 

 

Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse

 

 

 

Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder

 

 

 

7.3

 Værktøj

3

3

3

Typer af almindeligt håndværktøj

 

 

 

Typer af almindeligt elværktøj

 

 

 

Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj

 

 

 

Smøreudstyr og -metoder

 

 

 

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr

 

 

 

7.4

 Almindeligt flyveteknisk testudstyr

—

2

3

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr

 

 

 

7.5

 Tekniske tegninger, skemaer og standarder

1

2

2

Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner

 

 

 

Identifikation af information i titelfelt

 

 

 

Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer

 

 

 

Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA)

 

 

 

Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL

 

 

 

Installationstegninger og skematiske oversigter

 

 

 

7.6

 Pasmål og tolerancer

1

2

1

Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser

 

 

 

Almindeligt system for pasmål og tolerancer

 

 

 

Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer

 

 

 

Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid

 

 

 

Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele

 

 

 

7.7

 Elektriske kabler og konnektorer (EWIS)

1

3

3

Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning

 

 

 

Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk

 

 

 

Afprøvning af krympsamlinger

 

 

 

Fjernelse og isættelse af kontaktben

 

 

 

Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation

 

 

 

Identificering af ledningstyper, tilsynskriterier og beskadigelsestolerance

 

 

 

Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning

 

 

 

Standarder for inspektion, reparation, vedligeholdelse og rengøring af elektriske kabler og konnektorer

 

 

 

7.8

 Nitning

1

2

—

Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling

 

 

 

Værktøj til nitning og forsænkning

 

 

 

Inspektion af nittede samlinger

 

 

 

7.9

 Rør og slanger

1

2

—

Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør

 

 

 

Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger

 

 

 

Installation og fastspænding af rør

 

 

 

7.10

 Fjedre

1

2

—

Inspektion og afprøvning af fjedre

 

 

 

7.11

 Lejer

1

2

—

Afprøvning, rensning og inspektion af lejer

 

 

 

Krav til smøring af lejer

 

 

 

Fejl i lejer og grunde til disse

 

 

 

7.12

 Gearkasser

1

2

—

Inspektion af gear, slør

 

 

 

Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

 

 

Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer

 

 

 

7.13

 Styrekabler

1

2

—

Sænksmedning af endebeslag

 

 

 

Inspektion og afprøvning af styrekabler

 

 

 

Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

 

 

7.14   Materialehåndtering

7.14.1

 Plademetal

—

2

—

Mærkning og beregning af tolerance for bukning

 

 

 

Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning

 

 

 

Inspektion af arbejde i plademetal

 

 

 

7.14.2

 Komposit- og ikke-metalliske

—

2

—

Praksis for klæbning

 

 

 

Miljøforhold;

 

 

 

Inspektionsmetoder

 

 

 

7.15   Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning

a)

Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger

—

2

2

b)

Metoder til svejsning og hårdlodning

Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger

Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger

—

2

—

7.16   Luftfartøjsvægt og -balance

a)

Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation

—

2

2

b)

Klargøring af et luftfartøj til vejning

Vejning af et luftfartøj

—

2

—

7.17

 Håndtering og opbevaring af et luftfartøj

2

2

2

Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

 

 

Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

 

 

Opbevaringsmetoder for luftfartøjer

 

 

 

Procedurer for optankning/aftankning

 

 

 

Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse

 

 

 

Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger

 

 

 

Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer

 

 

 

7.18   Teknikker til demontering, reparation og samling

a)

Fejltyper og teknikker til visuel inspektion

Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion

2

3

3

b)

Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog

Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion

—

2

—

c)

Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder

—

2

1

d)

Teknikker til demontering og remontering

2

2

2

e)

Teknikker til fejlfinding

—

2

2

7.19   Unormale hændelser

a)

Inspektioner efter lynnedslag eller HIRF-penetrering

2

2

2

b)

Inspektioner efter unormale hændelser som f.eks. hårde landinger eller flyvning under turbulente forhold

2

2

—

7.20

 Vedligeholdelsesprocedurer

1

2

2

Vedligeholdelsesplanlægning

 

 

 

Modifikationsprocedurer

 

 

 

Opbevaringsprocedurer

 

 

 

Procedurer for certificering/frigivelse

 

 

 

Grænseflade med luftfartøjsoperation

 

 

 

Vedligeholdelsesinspektion/kvalitetskontrol/kvalitetssikring

 

 

 

Yderligere vedligeholdelsesprocedurer

 

 

 

Kontrol af komponenter med begrænset levetid

 

 

 

MODUL 7B.   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien.

 

NIVEAU

B3

7.1

 Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted

3

Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier

 

Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler

 

7.2

 Værkstedspraksis

3

Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer

 

Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse

 

Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder

 

7.3

 Værktøj

3

Typer af almindeligt håndværktøj

 

Typer af almindeligt elværktøj

 

Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj

 

Smøreudstyr og -metoder

 

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr

 

7.4

 Almindeligt flyveteknisk testudstyr

—

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr

 

7.5

 Tekniske tegninger, skemaer og standarder

2

Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner

 

Identifikation af information i titelfelt

 

Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer

 

Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA)

 

Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL

 

Installationstegninger og skematiske oversigter

 

7.6

 Pasmål og tolerancer

2

Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser

 

Almindeligt system for pasmål og tolerancer

 

Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer

 

Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid

 

Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele

 

7.7

 Elektriske kabler og konnektorer

2

Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning

 

Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk

 

Afprøvning af krympsamlinger

 

Fjernelse og isættelse af kontaktben

 

Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation

 

Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning

 

7.8

 Nitning

2

Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling

 

Værktøj til nitning og forsænkning

 

Inspektion af nittede samlinger

 

7.9

 Rør og slanger

2

Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør

 

Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger

 

Installation og fastspænding af rør

 

7.10

 Fjedre

1

Inspektion og afprøvning af fjedre

 

7.11

 Lejer

2

Afprøvning, rensning og inspektion af lejer

 

Krav til smøring af lejer

 

Fejl i lejer og grunde til disse

 

7.12

 Gearkasser

2

Inspektion af gear, slør

 

Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer

 

7.13

 Styrekabler

2

Sænksmedning af endebeslag

 

Inspektion og afprøvning af styrekabler

 

Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

7.14   Materialehåndtering

7.14.1

 Plademetal

2

Mærkning og beregning af tolerance for bukning

 

Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning

 

Inspektion af arbejde i plademetal

 

7.14.2

 Komposit- og ikke-metalliske

2

Praksis for klæbning

 

Miljøforhold;

 

Inspektionsmetoder

 

7.15   Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning

a)

Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger

2

b)

Metoder til svejsning og hårdlodning

Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger

Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger

2

7.16   Luftfartøjsvægt og -balance

a)

Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation

2

b)

Klargøring af et luftfartøj til vejning

Vejning af et luftfartøj

2

7.17

 Håndtering og opbevaring af et luftfartøj

2

Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

Opbevaringsmetoder for luftfartøjer

 

Procedurer for optankning/aftankning

 

Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse

 

Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger

 

Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer

 

7.18   Teknikker til demontering, reparation og samling

a)

Fejltyper og teknikker til visuel inspektion

Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion

3

b)

Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog

Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion

2

c)

Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder

2

d)

Teknikker til demontering og remontering

2

e)

Teknikker til fejlfinding

2

7.19   Unormale hændelser

a)

Inspektioner efter lynnedslag eller HIRF-penetrering

2

b)

Inspektioner efter unormale hændelser som f.eks. hårde landinger eller flyvning under turbulente forhold

2

7.20

 Vedligeholdelsesprocedurer

2

Vedligeholdelsesplanlægning

 

Modifikationsprocedurer

 

Opbevaringsprocedurer

 

Procedurer for certificering/frigivelse

 

Grænseflade med luftfartøjsoperation

 

Vedligeholdelsesinspektion/kvalitetskontrol/kvalitetssikring

 

Yderligere vedligeholdelsesprocedurer

 

Kontrol af komponenter med begrænset levetid

 

MODUL 8:   GRUNDLÆGGENDE AERODYNAMIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

8.1

 Atmosfærens fysik

1

2

2

1

International standardatmosfære (ISA) og dens anvendelse i aerodynamikken

 

 

 

 

8.2

 Aerodynamik

1

2

2

1

Luftstrømning omkring et emne

 

 

 

 

Grænselag, laminare og turbulente strømninger, uforstyrrede strømninger, relativ luftstrømning, op- og nedstrømninger, hvirvler, stagnation

 

 

 

 

Terminologien: konvekse flader, korde, aerodynamisk middelkorde, profilmodstand (parasitmodstand), induceret modstand, trykcenter, indfaldsvinkel, op- og nedstrømninger, finhedstal, vingeform og målforhold

 

 

 

 

Tryk, vægt, aerodynamisk resultant

 

 

 

 

Dannelse af opdrift og modstand: Indfaldsvinkel, opdriftskoefficient, modstandskoefficient, polarkurve, stalling

 

 

 

 

Bæreplansforurening, herunder is, sne, frost

 

 

 

 

8.3

 Flyveteori

1

2

2

1

Forhold mellem opdrift, vægt, tryk og modstand

 

 

 

 

Glidetal

 

 

 

 

Stabile flyvninger, ydeevne

 

 

 

 

Teori for svingning

 

 

 

 

Vægtfaktorens indflydelse: stalling, flyvebelastningsdiagram og strukturelle begrænsninger

 

 

 

 

Opdriftsforøgelse

 

 

 

 

8.4

 Flyvestabilitet og -dynamik

1

2

2

1

Stabilitet i længderetningen, på tværs og retningsbestemt (aktiv og passiv).

 

 

 

 

MODUL 9A.   MENNESKELIGE FAKTORER

Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 9B.

 

NIVEAU

A

B1

B2

9.1

 Generelt

1

2

2

Behovet for at tage hensyn til menneskelige faktorer

 

 

 

Hændelser, der kan tilskrives menneskelige faktorer/menneskelige fejl

 

 

 

»Murphys lov«

 

 

 

9.2

 Menneskelig ydeevne og begrænsninger

1

2

2

Syn

 

 

 

Hørelse

 

 

 

Informationsbehandling

 

 

 

Opmærksomhed og opfattelse

 

 

 

Hukommelse

 

 

 

Klaustrofobi og fysisk adgang

 

 

 

9.3

 Socialpsykologi

1

1

1

Ansvar: Enkeltpersoner og grupper

 

 

 

Motivation og demotivation

 

 

 

Gruppepres

 

 

 

»Kulturspørgsmål«

 

 

 

Samarbejde

 

 

 

Ledelse, kontrol og lederskab

 

 

 

9.4

 Faktorer, der påvirker ydelsen

2

2

2

Kondition/helbredstilstand

 

 

 

Stress: relateret til hjemmet eller til arbejdet

 

 

 

Tidspres og tidsfrister

 

 

 

Arbejdsbyrde: overbelastning og underbelastning

 

 

 

Søvn og udmattelse, skiftehold

 

 

 

Misbrug af alkohol, medicin eller narkotika

 

 

 

9.5

 Fysiske omgivelser

1

1

1

Støj og røg

 

 

 

Belysning

 

 

 

Klima og temperatur

 

 

 

Bevægelse og vibration

 

 

 

Arbejdsmiljø

 

 

 

9.6

 Opgaver

1

1

1

Fysisk arbejde

 

 

 

Gentagne opgaver

 

 

 

Visuel inspektion

 

 

 

Komplekse systemer

 

 

 

9.7

 Kommunikation

2

2

2

Internt i gruppen og imellem grupper

 

 

 

Registrering af arbejde

 

 

 

Holde sig opdateret, aktualitet

 

 

 

Formidling af information

 

 

 

9.8

 Menneskelige fejl

1

2

2

Fejlmodeller og –teorier

 

 

 

Fejltyper i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver

 

 

 

Fejlimplikationer (f.eks. uheld)

 

 

 

Undgåelse og håndtering af fejl

 

 

 

9.9

 Risici på arbejdspladsen

1

2

2

Erkendelse og undgåelse af risici

 

 

 

Håndtering af nødsituationer

 

 

 

MODUL 9B.   MENNESKELIGE FAKTORER

Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler de mindre krævende krav til vedligeholdelsesmiljøet for indehavere af B3-certifikater.

 

NIVEAU

B3

9.1

 Generelt

2

Behovet for at tage hensyn til menneskelige faktorer

 

Hændelser, der kan tilskrives menneskelige faktorer/menneskelige fejl

 

»Murphys lov«

 

9.2

 Menneskelig ydeevne og begrænsninger

2

Syn

 

Hørelse

 

Informationsbehandling

 

Opmærksomhed og opfattelse

 

Hukommelse

 

Klaustrofobi og fysisk adgang

 

9.3

 Socialpsykologi

1

Ansvar: enkeltpersoner og grupper

 

Motivation og demotivation

 

Gruppepres

 

»Kulturspørgsmål«

 

Samarbejde

 

Ledelse, kontrol og lederskab

 

9.4

 Faktorer, der påvirker ydelsen

2

Kondition/helbredstilstand

 

Stress: relateret til hjemmet eller til arbejdet

 

Tidspres og tidsfrister

 

Arbejdsbyrde: overbelastning og underbelastning

 

Søvn og udmattelse, skiftehold

 

Misbrug af alkohol, medicin eller narkotika

 

9.5

 Fysiske omgivelser

1

Støj og røg

 

Belysning

 

Klima og temperatur

 

Bevægelse og vibration

 

Arbejdsmiljø

 

9.6

 Opgaver

1

Fysisk arbejde

 

Gentagne opgaver

 

Visuel inspektion

 

Komplekse systemer

 

9.7

 Kommunikation

2

Internt i gruppen og imellem grupper

 

Registrering af arbejde

 

Holde sig opdateret, aktualitet

 

Formidling af information

 

9.8

 Menneskelige fejl

2

Fejlmodeller og –teorier

 

Fejltyper i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver

 

Fejlimplikationer (f.eks. uheld)

 

Undgåelse og håndtering af fejl

 

9.9

 Risici på arbejdspladsen

2

Erkendelse og undgåelse af risici

 

Håndtering af nødsituationer

 

MODUL 10:   LUFTFARTSLOVGIVNING

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

10.1

 Retsgrundlag

1

1

1

1

Organisationen for International Civil Luftfarts rolle

 

 

 

 

Europa-Kommissionens rolle

 

 

 

 

EASA's rolle

 

 

 

 

Medlemsstaternes og de nationale myndigheders rolle

 

 

 

 

Forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne i forordning (EF) nr. 1702/2003 og (EF) nr. 2042/2003

 

 

 

 

Forholdet mellem de forskellige bilag (dele) f.eks. del-21, del-M, del-145, del-66, del-147 og EU-OPS

 

 

 

 

10.2

 Certificeringspersonale — vedligeholdelse

2

2

2

2

Indgående forståelse af del-66.

 

 

 

 

10.3

 Godkendte vedligeholdelsesorganisationer

2

2

2

2

Indgående forståelse af del-145 og del-M subpart F

 

 

 

 

10.4

 Flyveoperationer

1

1

1

1

Generel forståelse af EU-OPS

 

 

 

 

Air Operator Certificate — AOC

 

 

 

 

Luftfartsforetagendets ansvarsområder navnlig mht. vedvarende luftdygtighed og vedligeholdelse

 

 

 

 

Vedligeholdelsesprogram for luftfartøjet

 

 

 

 

MEL//CDL

 

 

 

 

Dokumenter, som skal forefindes om bord

 

 

 

 

Luftfartøjsskilte (markeringer)

 

 

 

 

10.5   Certificering af luftfartøjer, dele og apparatur

a)

 Generelt

—

1

1

1

Generel forståelse for del-21 og EASA's certificeringsspecifikationer CS-23, 25, 27 og 29

 

 

 

 

b)

 Dokumenter

—

2

2

2

Luftdygtighedsbevis begrænsede luftdygtighedsbeviser og flyvetilladelse

 

 

 

 

Registreringsbevis

 

 

 

 

Støjcertifikat

 

 

 

 

Vægtplan

 

 

 

 

Radiolicens og -godkendelse

 

 

 

 

10.6

 Vedvarende luftdygtighed

2

2

2

2

Indgående forståelse af bestemmelserne i del-21 vedrørende vedvarende luftdygtighed

 

 

 

 

Indgående forståelse af del-M

 

 

 

 
10.7   

Gældende nationale og internationale krav til (hvis de ikke er erstattet af EU-krav)

a)

Vedligeholdelsesprogrammer, vedligeholdelseskontroller og inspektioner

Luftdygtighedsdirektiver

Servicebulletiner, fabrikantens serviceinformation

Ændringer og reparationer

Vedligeholdelsesdokumentation: vedligeholdelsesmanual, reparationshåndbog, illustreret delkatalog etc.

1

2

2

2

Udelukkende for A- til B2-certifikater:

Masterminimumsudstyrslister (MMEL), minimumsudstyrslister (MEL), klareringsafvigelseslister (Dispatch Deviation Lists)

 

 

 

 

b)

Vedvarende luftdygtighed

Mindstekrav til udstyr — prøveflyvninger

—

1

1

1

Udelukkende for B1- og B2-certifikater:

ETOPS-, vedligeholdelses- og klareringskrav

Operationer under alle vejrforhold, kategori 2- eller 3- operation.

 

 

 

 

MODUL 11A.   TURBINEFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

 

NIVEAU

A1

B1.1

11.1   Flyveteori

11.1.1.

 Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer

1

2

Funktion og virkning af:

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

 

 

Styring med højdekrængeror, ruddervatorer

 

 

Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner

 

 

Modstandsgivende enheder, spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser

 

 

Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter

 

 

Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder

 

 

Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler

 

 

11.1.2.

 Højhastighedsflyvning

1

2

Lydens hastighed, subsonisk flyvning, flyvning omkring lydhastigheden, overlydsflyvning

 

 

Machtal, kritisk machtal, kompressibilitetsbuffet, chokbølge, aerodynamisk opvarmning, arealregel

 

 

Faktorer, der påvirker luftstrømninger i motorens luftindtag i højhastighedsluftfartøjer

 

 

Virkningen af sweepback på det kritiske machtal

 

 

11.2   Flyskrogskontruktioner — generelle begreber

a)

Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke

Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær

Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse

Bestemmelser om dræning og ventilation

Bestemmelser om systeminstallation

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag

Klæbesamlinger i luftfartøjer

2

2

b)

Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor

Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling

Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling

Overfladerengøring

Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller

1

2

11.3   Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner

11.3.1

 Skrog (ATA 52/53/56)

1

2

Konstruktion og trykforsegling

 

 

Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel

 

 

Sædeinstallation og system til læsning af fragt

 

 

Døre og nødudgange: konstruktion, mekanisme, funktion og sikkerhedsanordninger

 

 

Konstruktion af vinduer og vindspejl og deres mekanismer

 

 

11.3.2

 Vinger (ATA 57)

1

2

Konstruktion

 

 

Brændstoflagring

 

 

Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand

 

 

11.3.3

 Stabilisatorer (ATA 55)

1

2

Konstruktion

 

 

Styrefladeudstyr

 

 

11.3.4

 Styreflader (ATA 55/57)

1

2

Konstruktion og udstyr

 

 

Afbalancering — masse og aerodynamik

 

 

11.3.5

 Motorceller/pyloner (ATA 54)

1

2

Motorceller/pyloner:

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng.

 

 

11.4   Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21)

11.4.1

 Luftforsyning

1

2

Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning, hjælpemotoranordning (APU) og servicevogn

 

 

11.4.2

 Klimaanlæg

1

3

Klimaanlæg

 

 

Friskluftventilatorer og befugtere

 

 

Fordelingssystemer

 

 

Kontrolsystem for luftstrøm, temperatur og fugtighed

 

 

11.4.3

 Tryksætning

1

3

Tryksætningssystemer

 

 

Kontrol og indikation inklusive kontrol og sikkerhedsventiler

 

 

Kabinetrykregulatorer

 

 

11.4.4.

 Sikkerhed og advarselsenheder

1

3

Enheder til beskyttelse og advarsel

 

 

11.5   Instrumenter/flyelektroniske systemer

11.5.1

 Instrumentsystemer (ATA 31)

1

2

Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler

 

 

Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator

 

 

Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning

 

 

Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer

 

 

Glascockpit

 

 

Andre indikatorer i luftfartøjssystemet.

 

 

11.5.2

 Flyelektroniske systemer

1

1

Grundlaget for systemindretning og drift af

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

 

 

11.6

 Elektrisk strøm (ATA 24)

1

3

Installation og drift af batterier

 

 

Vekselstrømsproduktion (DC)

 

 

Vekselstrømsproduktion (AC)

 

 

Nødstrømsproduktion

 

 

Spændingsregulering

 

 

Kraftfordeling

 

 

Vekselrettere, transformere, ensrettere

 

 

Kredsløbsbeskyttelse

 

 

Eksternt/jordbaseret

 

 

11.7   Udstyr og indretning (ATA 25)

a)

Krav til nødudstyr

Sæder, sikkerhedsseler og –bælter

2

2

b)

Kabineindretning

Udstyrslayout

Indretning af kabineinventar

Udstyr til kabineunderholdning

Pantryindretning

Udstyr til fragthåndtering og opbevaring

Luftfartøjstrapper

1

1

11.8

 Brandbeskyttelse (ATA 26)

1

3

a)

Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer

Brandslukningssystemer

Systemprøver

 

 

b)

Bærbar brandslukker

1

1

11.9

 Flyvestyringssystemer (ATA 27)

1

3

Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror, spoiler

 

 

Trimstyreflade

 

 

Aktiv lastkontrol

 

 

Højopdriftsanordninger

 

 

Opdriftsspoilere, luftbremser

 

 

Systemdrift: manuel, hydraulisk, pneumatisk, elektrisk, elektronisk flyvestyring

 

 

Kunstig styrefornemmelse, giringsdæmper, machtrim, siderorsbegrænser, vindstødslåse

 

 

Afbalancering og rigning

 

 

Stallingsbeskyttelse/advarselssystem

 

 

11.10

 Brændstofsystemer (ATA 28)

1

3

Systemindretning

 

 

Brændstoftanke

 

 

Forsyningssystemer

 

 

Udtømning, udluftning og dræning

 

 

Tværtilførsel og overførsel

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Brændstofpåfyldning og -aftankning

 

 

Brændstofsystemer med langsgående balance

 

 

11.11

 Hydraulisk kraft (ATA 29)

1

3

Systemindretning

 

 

Hydrauliske væsker

 

 

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

 

 

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk

 

 

Nødtryksproduktion

 

 

Filtre

 

 

Trykkontrol

 

 

Kraftfordeling

 

 

Indikatorer og advarselssystemer

 

 

Grænseflade med andre systemer

 

 

11.12

 Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

1

3

Isdannelse, klassifikation og detektering

 

 

System til forebyggelse af isdannelse: elektrisk, varm luft og kemisk

 

 

Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk

 

 

Regnafvisende midler

 

 

Sonde- og drænopvarmning.

 

 

Viskersystemer

 

 

11.13

 Landingsstel (ATA 32)

2

3

Konstruktion, støddæmpning

 

 

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning

 

 

Dæk

 

 

Styretøj

 

 

Luft-jord-føler

 

 

11.14

 Belysning (ATA 33)

2

3

Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is

 

 

Intern: kabine, cockpit, lastrum

 

 

Nødbelysning

 

 

11.15

 Ilt (ATA 35)

1

3

Systemindretning: cockpit, kabine

 

 

Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling

 

 

Forsyningsregulering

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

11.16

 Pneumatik/vakuum (ATA 36)

1

3

Systemindretning

 

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

 

Trykkontrol

 

 

Fordeling

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Grænseflade med andre systemer

 

 

11.17

 Vand/spildevand (ATA 38)

2

3

Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning

 

 

Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn

 

 

Korrosionsaspekter

 

 

11.18

 Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45)

1

2

Centrale vedligeholdelsescomputere

 

 

Dataindlæsningssystem

 

 

Elektronisk bibliotekssystem

 

 

Print

 

 

Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer)

 

 

11.19

 Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42)

1

2

Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a.

Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv.

 

 

Kernesystem Netværkskomponenter

 

 

11.20

 Kabinesystemer (ATA 44)

1

2

De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste). Omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner.

 

 

Anlægget til intern kommunikation i kabinen skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling i de forskellige LRU'er og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler.

 

 

Kabinenetværkstjenesten omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer:

Data-/radiokommunikation, underholdningssystemet

 

 

Kabinenetværkstjenesten kan indeholde funktioner som:

Adgang til rapporter før afgang/ved afgang

E-mail-/intranet-/internetadgang

Passagerdatabase

 

 

Kabinekernesystem

 

 

Underholdningssystem

 

 

Eksternt kommunikationssystem

 

 

Kabinemasselagersystem

 

 

Kabineovervågningssystem

 

 

Diverse kabinesystemer

 

 

11.21

 Informationssystemer (ATA 46)

1

2

De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug.

 

 

Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer

 

 

Overordnet informationssystem til luftfartøjet

 

 

Cockpitinformationssystem

 

 

Vedligeholdelsesinformationssystem

 

 

Passagerkabineinformationssystem

 

 

Diverse informationssystemer

 

 

MODUL 11B.   STEMPELMOTORFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Bemærk 1: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 11C.

Bemærk 2: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for underkategori A2 og B1.2.

 

NIVEAU

A2

B1.2

11.1   Flyveteori

11.1.1.

 Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer

1

2

Funktion og virkning af:

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

 

 

Styring med højdekrængeror, ruddervatorer

 

 

Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner

 

 

Modstandsgivende enheder, spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser

 

 

Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter

 

 

Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder

 

 

Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler

 

 

11.1.2.

 Højhastighedsflyvning — I/R

—

—

11.2   Flyskrogskontruktioner — generelle begreber

a)

Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke

Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær

Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse

Bestemmelser om dræning og ventilation

Bestemmelser om systeminstallation

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag

Klæbesamlinger i luftfartøjer

2

2

b)

Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor

Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling

Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling

Overfladerengøring

Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller

1

2

11.3   Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner

11.3.1

 Skrog (ATA 52/53/56)

1

2

Konstruktion og trykforsegling

 

 

Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel

 

 

Sædeinstallation

 

 

Døre og nødudgange: konstruktion og funktion

 

 

Udstyr til vinduer og vindspejle

 

 

11.3.2

 Vinger (ATA 57)

1

2

Konstruktion

 

 

Brændstoflagring

 

 

Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand

 

 

11.3.3

 Stabilisatorer (ATA 55)

1

2

Konstruktion

 

 

Styrefladeudstyr

 

 

11.3.4

 Styreflader (ATA 55/57)

1

2

Konstruktion og udstyr

 

 

Afbalancering — masse og aerodynamik

 

 

11.3.5

 Motorceller/pyloner (ATA 54)

1

2

Motorceller/pyloner:

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng

 

 

11.4

 Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21)

1

3

Tryksætningssystemer og klimaanlæg

 

 

Kabinetrykregulatorer, enheder til beskyttelse og advarsel

 

 

Varmeanlæg

 

 

11.5   Instrumenter/flyelektroniske systemer

11.5.1

 Instrumentsystemer (ATA 31)

1

2

Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler

 

 

Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator

 

 

Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning

 

 

Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer

 

 

Glascockpit

 

 

Andre indikatorer i luftfartøjssystemet

 

 

11.5.2

 Flyelektroniske systemer

1

1

Grundlaget for systemindretning og drift af

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

 

 

11.6

 Elektrisk strøm (ATA 24)

1

3

Installation og drift af batterier

 

 

Vekselstrømsproduktion (DC)

 

 

Spændingsregulering

 

 

Kraftfordeling

 

 

Kredsløbsbeskyttelse

 

 

Vekselrettere, transformere

 

 

11.7   Udstyr og indretning (ATA 25)

a)

Krav til nødudstyr

Sæder, sikkerhedsseler og –bælter

2

2

b)

Kabineindretning

Udstyrslayout

Indretning af kabineinventar

Udstyr til kabineunderholdning

Pantryindretning

Udstyr til fragthåndtering og opbevaring

Luftfartøjstrapper

1

1

11.8   Brandbeskyttelse (ATA 26)

a)

Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer

Brandslukningssystemer

Systemprøver

1

3

b)

Bærbar brandslukker

1

3

11.9

 Flyvestyringssystemer (ATA 27)

1

3

Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror

 

 

Trimflapper

 

 

Højopdriftsanordninger

 

 

Systemdrift: manuelt

 

 

Vindstødslåse

 

 

Afbalancering og rigning

 

 

Advarselssystem for stall

 

 

11.10

 Brændstofsystemer (ATA 28)

1

3

Systemindretning

 

 

Brændstoftanke

 

 

Forsyningssystemer

 

 

Tværtilførsel og overførsel

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Brændstofpåfyldning og aftankning

 

 

11.11

 Hydraulisk kraft (ATA 29)

1

3

Systemindretning

 

 

Hydrauliske væsker

 

 

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

 

 

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk

 

 

Filtre

 

 

Trykkontrol

 

 

Kraftfordeling

 

 

Indikatorer og advarselssystemer

 

 

11.12

 Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

1

3

Isdannelse, klassifikation og detektering

 

 

Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk

 

 

Sonde- og drænopvarmning.

 

 

Viskersystemer

 

 

11.13

 Landingsstel (ATA 32)

2

3

Konstruktion, støddæmpning

 

 

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning

 

 

Dæk

 

 

Styretøj

 

 

Luft-jord-føler

 

 

11.14

 Belysning (ATA 33)

2

3

Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is

 

 

Intern: kabine, cockpit, lastrum

 

 

Nødbelysning

 

 

11.15

 Ilt (ATA 35)

1

3

Systemindretning: cockpit, kabine

 

 

Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling

 

 

Forsyningsregulering

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

11.16

 Pneumatik/vakuum (ATA 36)

1

3

Systemindretning

 

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

 

Trykkontrol

 

 

Fordeling

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Grænseflade med andre systemer

 

 

11.17

 Vand/spildevand (ATA 38)

2

3

Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning

 

 

Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn

 

 

Korrosionsaspekter

 

 

MODUL 11C.   STEMPELMOTORFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien.

 

NIVEAU

B3

11.1   Flyveteori

Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer

1

Funktion og virkning af:

rulningskontrol: krængeror

pitch-styring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringsstyring, siderorsbegrænsere

 

Styring med højdekrængeror, ruddervatorer

 

Højopdriftsanordninger, spalter, længdegående lister, flapper, flaperoner

 

Modstandsgivende enheder, opdriftsspoilere, luftbremser

 

Virkning af vingehegn, savtakkede forkanter

 

Anvendelse af grænselagskontrol, hvirvelgeneratorer, stall-kiler eller forkantsenheder

 

Funktion og effekt af trimflapper, balance- og antibalanceflapper (forrest), servoflapper, fjederflapper, massebalance, styrefladehældning, aerodynamiske balancepaneler

 

11.2   Flyskrogskontruktioner — generelle begreber

a)

Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke

Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær

Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse

Bestemmelser om dræning og ventilation

Bestemmelser om systeminstallation

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag

Klæbesamlinger i luftfartøjer

2

b)

Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder, korrosionsbeskyttelse, udstyr til vinge, haleparti og motor

Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling

Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling

Overfladerengøring

Flyskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller

2

11.3   Flyskrogskontruktioner — Flyvemaskiner

11.3.1

 Skrog (ATA 52/53/56)

1

Konstruktion

 

Vinge, stabilisator, pylon og udstyr til understel

 

Sædeinstallation

 

Døre og nødudgange: konstruktion og funktion

 

Udstyr til vinduer og vindspejle

 

11.3.2

 Vinger (ATA 57)

1

Konstruktion

 

Brændstoflagring

 

Landingsstel, pylon, styreflade og udstyr til højopdrift/luftmodstand

 

11.3.3

 Stabilisatorer (ATA 55)

1

Konstruktion

 

Styrefladeudstyr

 

11.3.4

 Styreflader (ATA 55/57)

1

Konstruktion og udstyr

 

Afbalancering — masse og aerodynamik

 

11.3.5   Motorceller/pyloner (ATA 54)

Motorceller/pyloner:

Konstruktion

Brandvægge

Motorophæng

1

11.4   Klimaanlæg (ATA 21)

Varme- og ventilationssystemer

1

11.5   Instrumenter/flyelektroniske systemer

11.5.1

 Instrumentsystemer (ATA 31)

1

Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler

 

Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator

 

Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning

 

Indikator for indgangsvinkel, stallingsadvarselssystemer

 

Glascockpit

 

Andre indikatorer i luftfartøjssystemet

 

11.5.2

 Flyelektroniske systemer

1

Grundlaget for systemindretning og drift af

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

 

11.6

 Elektrisk strøm (ATA 24)

2

Installation og drift af batterier

 

Vekselstrømsproduktion (DC)

 

Spændingsregulering

 

Kraftfordeling

 

Kredsløbsbeskyttelse

 

Vekselrettere, transformere

 

11.7

 Udstyr og indretning (ATA 25)

2

Krav til nødudstyr

 

Sæder, sikkerhedsseler og –bælter

 

11.8

 Brandbeskyttelse (ATA 26)

2

Bærbar brandslukker

 

11.9

 Flyvestyringssystemer (ATA 27)

3

Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror

 

Trimflapper

 

Højopdriftsanordninger

 

Systemdrift: manuelt

 

Vindstødslåse

 

Afbalancering og rigning

 

Advarselssystem for stall

 

11.10

 Brændstofsystemer (ATA 28)

2

Systemindretning

 

Brændstoftanke

 

Forsyningssystemer

 

Tværtilførsel og overførsel

 

Indikationer og advarsler

 

Brændstofpåfyldning og aftankning

 

11.11

 Hydraulisk kraft (ATA 29)

2

Systemindretning

 

Hydrauliske væsker

 

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

 

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk

 

Filtre

 

Trykkontrol

 

Kraftfordeling

 

Indikatorer og advarselssystemer

 

11.12

 Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

1

Isdannelse, klassifikation og detektering

 

Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk og kemisk

 

Sonde- og drænopvarmning.

 

Viskersystemer

 

11.13

 Landingsstel (ATA 32)

2

Konstruktion, støddæmpning

 

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

 

Indikationer og advarsler

 

Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning

 

Dæk

 

Styretøj

 

11.14

 Belysning (ATA 33)

2

Ekstern: navigation, antikollision, landing, taxiing, is

 

Intern: kabine, cockpit, lastrum

 

Nødbelysning

 

11.15

 Ilt (ATA 35)

2

Systemindretning: cockpit, kabine

 

Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling

 

Forsyningsregulering

 

Indikationer og advarsler

 

11.16

 Pneumatik/vakuum (ATA 36)

2

Systemindretning

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

Tryk- og vakuumpumper

 

Trykkontrol

 

Fordeling

 

Indikationer og advarsler

 

Grænseflade med andre systemer

 

MODUL 12:   HELIKOPTERE OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

 

NIVEAU

A3

A4

B1.3

B1.4

12.1

 Flyveteori — Aerodynamik for roterende vinger

1

2

Terminologi

 

 

Virkninger af gyroskopisk præcession

 

 

Reaktionsmoment og flyveretningsstyring

 

 

Asymmetrisk løft, stalling ved bladspidsen

 

 

Translationstendens og korrektion af denne

 

 

Coriolis-effekt og kompensation

 

 

Hvirvelringstilstand, krafttab, overpitchning

 

 

Autorotation

 

 

Jordpåvirkning

 

 

12.2

 Flyvestyringssystemer

2

3

Cyklisk kontrol

 

 

Kollektiv kontrol

 

 

Svingplade

 

 

Giringskontrol: Antidrejningskontrol, halerotor, luftaftapning

 

 

Hovedrotorhoved: Designtræk og driftsegenskaber

 

 

Bladdæmpere: Funktion og konstruktion

 

 

Rotorblade: Konstruktion af og udstyr til hoved- og halerotorblade

 

 

Trimstyreflade, faste og justerbare stabilisatorer

 

 

Systemdrift: manuel, hydraulisk, elektrisk og elektronisk flyvestyring

 

 

Kunstig styrefornemmelse

 

 

Afbalancering og rigning

 

 

12.3

 Bladsporing og vibrationsanalyse

1

3

Rotorjustering

 

 

Sporing af hoved- og halerotor

 

 

Statisk og dynamisk afbalancering

 

 

Vibrationstyper, metoder til vibrationsreduktion

 

 

Overfladeresonans

 

 

12.4

 Transmission

1

3

Gearkasser, hoved- og halerotorer

 

 

Koblinger, friløbsenheder og rotorbremse

 

 

Aksler til halerotordrev, fjedrende akselkoblinger, lejer, vibrationsdæmpere og lejebærere

 

 

12.5   Flyskrogskonstruktioner

a)

Luftdygtighedskrav til konstruktionsstyrke

Strukturklassifikation, primær, sekundær og tertiær

Principperne om fejlsikring, sikker levetid og skadetolerancer

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

Stress, belastning, bukning, komprimering, forskydning, torsion, spænding, hoop-stress, udmattelse

Bestemmelser om dræning og ventilation

Bestemmelser om systeminstallation

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag

2

2

b)

Konstruktionsmetoder for: skrog i skalkonstruktion, formere, stringere, længdedragere, skotter, rammer, doblere, stivere, bånd, bjælker, etageadskillelser, forstærkninger, beklædningsmetoder og korrosionsbeskyttelse

Pylon, stabilisator og udstyr til understel

Sædeinstallation

Døre: konstruktion, mekanisme, funktion og sikkerhedsanordninger

Konstruktion af vinduer og vindspejle

Brændstoflagring

Brandvægge

Motorophæng

Teknikker til samling af konstruktioner: nitning, boltning, klæbesamling

Metoder til overfladebeskyttelse, f.eks. chromatering, anodisering, maling

Overfladerengøring

Helikopterskrogssymmetri: justeringsmetoder og symmetrikontroller

1

2

12.6   Klimaanlæg (ATA 21)

12.6.1

 Luftforsyning

1

2

Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning og servicevogn

 

 

12.6.2

 Klimaanlæg

1

3

Klimaanlæg

 

 

Fordelingssystemer

 

 

Kontrolsystemer for luftstrøm og temperatur

 

 

Enheder til beskyttelse og advarsel

 

 

12.7   Instrumenter/flyelektroniske systemer

12.7.1

 Instrumentsystemer (ATA 31)

1

2

Pitot-statisk: højdemåler, vindhastighedsmåler, vertikal hastighedsmåler

 

 

Gyroskopisk: kunstig horisont, flyvestillingsindikator, retningsindikator, indikator for vandret placering, drejningsviser og tværkraftmåler, drejningskoordinator

 

 

Kompasser: direkte aflæsning, fjernaflæsning

 

 

Systemer til vibrationsvisning — HUMS

 

 

Glascockpit

 

 

Andre indikatorer i luftfartøjssystemet

 

 

12.7.2

 Flyelektroniske systemer

1

1

Grundlaget for systemindretning og drift af

Automatiske flyvninger (ATA 22)

Kommunikation (ATA 23)

Navigationssystemer (ATA 34)

 

 

12.8

 Elektrisk strøm (ATA 24)

1

3

Installation og drift af batterier

 

 

Jævnstrømsproduktion (DC), vekselstrømsproduktion (AC)

 

 

Nødstrømsproduktion

 

 

Spændingsregulering, kredsløbsbeskyttelse

 

 

Kraftfordeling

 

 

Vekselrettere, transformere, ensrettere

 

 

Eksternt/jordbaseret

 

 

12.9   Udstyr og indretning (ATA 25)

a)

Krav til nødudstyr

Sæder, sikkerhedsseler og –bælter

Liftsystemer

2

2

b)

Nødflotationssystemer

Kabineindretning og fragtopbevaring

Udstyrslayout

Indretning af kabineinventar

1

1

12.10

 Brandbeskyttelse (ATA 26)

1

3

Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer

 

 

Brandslukningssystemer

 

 

Systemprøver

 

 

12.11

 Brændstofsystemer (ATA 28)

1

3

Systemindretning

 

 

Brændstoftanke

 

 

Forsyningssystemer

 

 

Udtømning, udluftning og dræning

 

 

Tværtilførsel og overførsel

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Brændstofpåfyldning og aftankning

 

 

12.12

 Hydraulisk kraft (ATA 29)

1

3

Systemindretning

 

 

Hydrauliske væsker

 

 

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

 

 

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk

 

 

Nødtryksproduktion

 

 

Filtre

 

 

Trykkontrol

 

 

Kraftfordeling

 

 

Indikatorer og advarselssystemer

 

 

Grænseflade med andre systemer

 

 

12.13

 Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

1

3

Isdannelse, klassifikation og detektering

 

 

Systemer til forebyggelse af isdannelse og afisning: elektrisk, varm luft og kemisk

 

 

Regnafvisende midler og fjernelse af dem

 

 

Sonde- og drænopvarmning.

 

 

Viskersystem

 

 

12.14

 Landingsstel (ATA 32)

2

3

Konstruktion, støddæmpning

 

 

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Hjul, dæk, bremser

 

 

Styretøj

 

 

Luft-jord-føler

 

 

Glidesko, pontoner

 

 

12.15

 Belysning (ATA 33)

2

3

Ekstern: navigation, landing, taxiing, is

 

 

Intern: kabine, cockpit, lastrum

 

 

Nødbelysning

 

 

12.16

 Pneumatik/vakuum (ATA 36)

1

3

Systemindretning

 

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

 

Trykkontrol

 

 

Fordeling

 

 

Indikationer og advarsler

 

 

Grænseflade med andre systemer

 

 

12.17

 Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42)

1

2

Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a.

Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv.

 

 

Kernesystem

 

 

Netværkskomponenter

 

 

12.18

 Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45)

1

2

Centrale vedligeholdelsescomputere

 

 

Dataindlæsningssystem

 

 

Elektronisk bibliotekssystem

 

 

Print

 

 

Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer)

 

 

12.19

 Informationssystemer (ATA 46)

1

2

De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug.

 

 

Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer

 

 

Overordnet informationssystem til luftfartøjet

 

 

Cockpitinformationssystem

 

 

Vedligeholdelsesinformationssystem

 

 

Passagerkabineinformationssystem

 

 

Diverse informationssystemer

 

 

MODUL 13:   LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

 

NIVEAU

B2

13.1   Flyveteori

a)

 Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer

1

Funktion og virkning af:

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitchstyring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger

giringskontrol, siderorsbegrænsere

 

Styring med højdekrængeror, ruddervatorer

 

Højopdriftsanordninger spalter, længdegående lister, flapper

 

Modstandsgivende enheder: spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser

 

Funktion og virkning af trimflapper, servoflapper, styrefladehældning

 

b)

 Højhastighedsflyvning

1

Lydens hastighed, subsonisk flyvning, flyvning omkring lydhastigheden, overlydsflyvning,

 

machtal, kritisk machtal

 

c)

 Aerodynamik for roterende vinger

1

Terminologi

 

Funktion og virkning af cyklisk og kollektiv styring samt antidrejningsstyring

 

13.2   Konstruktioner — generelle begreber

a)

Grundlæggende om konstruktionssystemer

1

b)

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

Fast masseforbindelse

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag

2

13.3

 Automatiske flyvesystemer (ATA 22)

3

Grundlaget for automatisk flyvestyring omfatter funktionsprincipper og aktuel terminologi

 

Behandling af styringssignal

 

Driftsmåder: kanaler for rulning, duvning og giring

 

Giringsdæmper

 

Stabilitetsforøgelsessystem i helikoptere

 

Automatisk trimstyreflade

 

Hjælpeudstyr til navigering med autopilot

 

Systemer med automatisk spjæld

 

Automatiske landingssystemer: principper og kategorier, driftsmåder, indflyvning, glidevinkel, landing, overskydning, systemovervågning og svigtforhold

 

13.4

 Kommunikation/navigation (ATA 23/34)

3

Grundlaget for udbredelse af radiobølger, antenner, transmissionslinjer, kommunikation, modtagere og sendere

 

Funktionsprincipper for følgende systemer:

VHF-kommunikation

HF-kommunikation

Audio

Nødradiosendere (ELT, Emergency Locator Transmitters)

Udstyr til cockpitsamtaleregistrering (CVR, Cockpit Voice Recorder)

Retningsuafhængig rækkevidde for VHF (VOR, Very High Frequency omnidirectional range)

Automatisk pejling (ADF, Automatic Direction Finding)

Instrumentlandingssystem (ILS, Instrument Landing System)

Mikrobølgelandingssystem (MLS, Microwave Landing System)

Systemer med kunstig horisont Afstandsmåleudstyr (DME, Distance Measuring Equipment)

VLF- og hyperbelnavigation (VLF/Omega)

Doppler-navigation

Områdenavigation, RNAV-systemer

Flyvestyringssystemer

Globalt positionsbestemmelsessystem (GPS), globale navigationssatellitsystemer (GNSS)

Inertinavigationssystem

ATC-transponder, sekundær overvågningsradar

Antikollisionssystem for lufttrafik (TCAS, Traffic Alert and Collision Avoidance System)

Radar til vejrundgåelse

Radiohøjdemåler

ARINC kommunikation og rapportering

 

13.5

 Elektrisk strøm (ATA 24)

3

Installation og drift af batterier

 

Vekselstrømsproduktion (DC)

 

Vekselstrømsproduktion (AC)

 

Nødstrømsproduktion

 

Spændingsregulering

 

Kraftfordeling

 

Vekselrettere, transformere, ensrettere

 

Kredsløbsbeskyttelse

 

Eksternt/jordbaseret

 

13.6

 Udstyr og indretning (ATA 25)

3

Krav til elektronisk nødudstyr

 

Udstyr til kabineunderholdning

 

13.7   Flyvestyringssystemer (ATA 27)

a)

Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror, spoiler

Trimstyreflade

Aktiv lastkontrol

Højopdriftsanordninger

Opdriftsspoilere, luftbremser

Systemdrift: manuel, hydraulisk, pneumatisk

Kunstig styrefornemmelse, giringsdæmper, machtrim, siderorsbegrænser, vindstødslåse

Stallingsbeskyttelsessystemer

2

b)

Systemdrift: elektrisk, elektronisk flyvestyring

3

13.8

 Instrumentsystemer (ATA 31)

3

Klassifikation

 

Atmosfære

 

Terminologi

 

Trykmålingsenheder og -systemer

 

Pitot-statiske systemer

 

Højdemålere

 

Vertikale hastighedsmålere

 

Flyvehastighedsmålere

 

Machmålere

 

Systemer til højderapportering og -varsling

 

Luftdataberegnere

 

Instrumenter til trykluftsanlæg

 

Direkte aflæsning af tryk- og temperaturmålinger

 

System til temperaturvisning

 

Systemer til visning af brændstofmængde

 

Gyroskopiske principper

 

Kunstige horisonter

 

Tværkraftmålere

 

Retningsgyroskoper

 

Systemer til varsling af terrænnærhed

 

Kompassystemer

 

Registreringssystemer til flyvedata

 

Elektroniske flyveinstrumentsystemer

 

Instrumentvarslingssystemer, herunder hovedvarslingssystemer og centrale advarselspaneler

 

Systemer til stallingadvarsel og indfaldsvinkelindikator

 

Vibrationsmåling og -indikation

 

Glascockpit

 

13.9

 Belysning (ATA 33)

3

Ekstern: navigation, landing, taxiing, is

 

Intern: kabine, cockpit, lastrum

 

Nødbelysning

 

13.10

 Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45)

3

Centrale vedligeholdelsescomputere

 

Dataindlæsningssystem

 

Elektronisk bibliotekssystem

 

Print

 

Strukturovervågning (overvågning af skadetolerancer)

 

13.11   Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21)

13.11.1.

 Luftforsyning

2

Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning, hjælpemotoranordning (APU) og servicevogn

 

13.11.2.   Klimaanlæg

Klimaanlæg

2

Friskluftventilatorer og befugtere

3

Fordelingssystemer

1

Kontrolsystem for luftstrøm, temperatur og fugtighed

3

13.11.3.

 Tryksætning

3

Tryksætningssystemer

 

Kontrol og indikation inklusive kontrol og sikkerhedsventiler

 

Kabinetrykregulatorer

 

13.11.4.

 Sikkerhed og advarselsenheder

3

Enheder til beskyttelse og advarsel

 

13.12   Brandbeskyttelse (ATA 26)

a)

Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer

Brandslukningssystemer

Systemprøver

3

b)

Bærbar brandslukker

1

13.13   Brændstofsystemer (ATA 28)

Systemindretning

1

Brændstoftanke

1

Forsyningssystemer

1

Udtømning, udluftning og dræning

1

Tværtilførsel og overførsel

2

Indikationer og advarsler

3

Brændstofpåfyldning og aftankning

2

Brændstofsystemer med langsgående balance

3

13.14   Hydraulisk kraft (ATA 29)

Systemindretning

1

Hydrauliske væsker

1

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

1

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk, pneumatisk

3

Nødtryksproduktion

3

Filtre

1

Trykkontrol

3

Kraftfordeling

1

Indikatorer og advarselssystemer

3

Grænseflade med andre systemer

3

13.15   Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

Isdannelse, klassifikation og detektering

2

System til forebyggelse af isdannelse: elektrisk, varm luft og kemisk

2

Afisningssystemer: elektrisk, varm luft, pneumatisk eller kemisk

3

Regnafvisende midler

1

Sonde- og drænopvarmning

3

Viskersystem

1

13.16   Landingsstel (ATA 32)

Konstruktion, støddæmpning

1

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

3

Indikationer og advarsler

3

Hjul, bremser, antiblokering og automatisk bremsning

3

Dæk

1

Styretøj

3

Luft-jord-føler

3

13.17   Ilt (ATA 35)

Systemindretning: cockpit, kabine

3

Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling

3

Forsyningsregulering

3

Indikationer og advarsler

3

13.18   Pneumatik/vakuum (ATA 36)

Systemindretning

2

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

2

Trykkontrol

3

Fordeling

1

Indikationer og advarsler

3

Grænseflade med andre systemer

3

13.19

 Vand/spildevand (ATA 38)

2

Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og dræning

 

Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn

 

13.20

 Integrerede flyelektroniske modulsystemer (ATA 42)

3

Funktioner, som normalt er integreret i de integrerede flyelektroniske modulsystemer, er bl.a.

Styring af motoraftapning, lufttrykkontrol, luftventilation og -kontrol, flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol, lufttrafikkommunikation, flyelektronisk kommunikationsrouter, elektrisk laststyring, afbryderovervågning, elektrisk system BITE, brændstofstyring, bremsekontrol, styrekontrol, sænkning og hævning af landingsstel, indikation af dæktryk, indikation af olietryk, bremsetemperaturovervågning osv.

 

Kernesystem

 

Netværkskomponenter

 

13.21

 Kabinesystemer (ATA 44)

3

De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste). Omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner.

 

Anlægget til intern kommunikation i kabinen skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling i de forskellige LRU'er og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler.

 

Kabinenetværkstjenesten omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer:

Data-/radiokommunikation, underholdningssystemet

 

Kabinenetværkstjenesten kan indeholde funktioner som:

Adgang til rapporter før afgang/ved afgang

E-mail-/intranet-/internetadgang

Passagerdatabase

 

Kabinekernesystem

 

Underholdningssystem

 

Eksternt kommunikationssystem

 

Kabinemasselagersystem

 

Kabineovervågningssystem

 

Diverse kabinesystemer

 

13.22

 Informationssystemer (ATA 46)

3

De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. Omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til elektronisk bibliotek. Omfatter ikke enheder og komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generel brug.

 

Typiske eksempler er lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer

 

Overordnet informationssystem til luftfartøjet

 

Cockpitinformationssystem

 

Vedligeholdelsesinformationssystem

 

Passagerkabineinformationssystem

 

Diverse informationssystemer

 

MODUL 14:   FREMDRIFT

 

NIVEAU

B2

14.1   Turbinemotorer

a)

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift af turbojet-, turbofan-, turboaksel- og turbopropelmotorer

1

b)

Systemer til elektronisk motorkontrol og brændstofmåling (FADEC)

2

14.2

 Systemer til motorindikation

2

Udstødsgastemperatursystemer/turbinemellemtemperatursystemer

 

Motorhastighed

 

Motortrykindikation: Systemer til motortrykforhold, trykudledning for motorturbine eller jetrørstryk

 

Olietryk og temperatur

 

Brændstoftryk, temperatur og strømning

 

Manifoldtryk

 

Motordrejningsmoment

 

Propelhastighed

 

14.3

 Start- og tændingssystemer

2

Drift af motorens startsystemer og dele

 

Tændingssystemer og dele

 

Krav til vedligeholdelsessikkerhed

 

MODUL 15:   GASTURBINEMOTOR

 

NIVEAU

A

B1

15.1

 Grundbegreber

1

2

Potentiel energi, kinetisk energi, Newtons bevægelseslære, Brayton-kraft

 

 

Forholdet mellem kraft, arbejde, energi, hastighed, acceleration

 

 

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift af turbojet, turbofan, turboaksel og turbopropel

 

 

15.2

 Motorydeevne

—

2

Bruttotryk, nettotryk, lukket dysetryk, trykfordeling, resulterende tryk, trækkraftydelse, ækvivalent akselhestekraft, specifikt brændstofforbrug

 

 

Motoreffektivitet

 

 

Bypass- og motortrykforhold

 

 

Brændstoffets tryk, temperatur og strømningshastighed

 

 

Motorydelser, statisk tryk, påvirkning fra hastighed, højde og varmt klima, målinger, begrænsninger

 

 

15.3

 Indsugning

2

2

Kompressorindsugningskanaler

 

 

Virkninger af forskellige indsugningskonfigurationer

 

 

Isbeskyttelse

 

 

15.4

 Kompressorer

1

2

Aksial- og centrifugaltyper

 

 

Konstruktionsmæssige egenskaber samt driftsprincipper og anvendelser

 

 

Afbalancering af ventilatorer

 

 

Drift:

 

 

Årsager til og virkning af kompressorstall og strømstød

 

 

Metoder til kontrol af luftstrøm: afluftningsventiler, variable indgangsstyrefinner, variable statorfinner, roterende statorblade

 

 

Kompressionsforhold

 

 

15.5

 Forbrændingsafsnit

1

2

Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper

 

 

15.6

 Turbineafsnit

2

2

Drift af og karakteristik for forskellige typer turbineblade

 

 

Fastgørelse af blade til akslen

 

 

Dysestyringsblade

 

 

Årsager til og virkning af turbineblades strækning og krybning

 

 

15.7

 Udstødning

1

2

Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper

 

 

Konvergerende og divergerende dyser og dyser med variable områder

 

 

Motorstøjsreduktion

 

 

Trykvendere

 

 

15.8

 Lejer og forseglinger

—

2

Konstruktionsmæssige egenskaber og funktionsprincipper

 

 

15.9

 Smøremidler og brændstof

1

2

Egenskaber og specifikationer

 

 

Brændstofadditiver

 

 

Sikkerhedsforanstaltninger

 

 

15.10

 Smøresystemer

1

2

Systemdrift/indretning og komponenter

 

 

15.11

 Brændstofsystemer

1

2

Drift af systemer til motorkontrol og brændstofmåling, herunder elektronisk motorkontrol (FADEC)

 

 

Systemindretning og komponenter

 

 

15.12

 Luftsystemer

1

2

Drift af motorens kontrolsystemer til luftfordeling og forebyggelse af isdannelse, herunder intern køling, forsegling og ekstern luftforsyning

 

 

15.13

 Start- og tændingssystemer

1

2

Drift af motorens startsystemer og dele

 

 

Tændingssystemer og dele

 

 

Krav til vedligeholdelsessikkerhed

 

 

15.14

 Systemer til motorindikation

1

2

Udstødsgastemperatursystemer/turbinemellemtemperatursystemer

 

 

Motortrykindikation: Systemer til motortrykforhold, trykudledning for motorturbine eller jetrørstryk

 

 

Olietryk og temperatur

 

 

Brændstoftryk og strømning

 

 

Motorhastighed

 

 

Vibrationsmåling og -indikation

 

 

Drejningsmoment

 

 

Effekt

 

 

15.15

 Systemer til effektforøgelse

—

1

Drift og anvendelser

 

 

Vandindsprøjtning, vand-methanol

 

 

Efterbrændersystemer

 

 

15.16

 Turbopropmotorer

1

2

Koblet/fri gasturbine og gearkoblede turbiner

 

 

Reduktionsgear

 

 

Integreret motor- og propelstyring

 

 

Sikkerhedsanordning mod overhastighed

 

 

15.17

 Turboakselmotorer

1

2

Anordninger, drivsystemer, reduktionsgear, koblinger, kontrolsystemer

 

 

15.18

 Hjælpemotoranordninger (APU)

1

2

Formål, drift, beskyttelsessystemer

 

 

15.19

 Strømforsyningsinstallation

1

2

Konfigurering af brandvægge, motorkapper, lyddæmpende plader, motorophæng, svingningsdæmpende plader, slanger, rør, tilførsler, forbindelsesstykker, ledningsføringer, styrekabler og kontrolstænger, løftepunkter og dræn

 

 

15.20

 Brandbeskyttelsessystemer

1

2

Drift af systemer til detektering og slukning

 

 

15.21

 Motorovervågning og jordoperation

1

3

Procedurer for opstart og motorafprøvning på jorden

 

 

Fortolkning af motorens effekt og parametre

 

 

Tendensovervågning (herunder af olieanalyser, vibrationer og boroskop)

 

 

Inspektion for at kontrollere, at motor og dele overholder de kriterier, tolerancer og data, der er opgivet af motorfabrikanten

 

 

Vask/rensning af kompressor

 

 

Skader fra fremmede objekter

 

 

15.22

 Opbevaring og beskyttelse af motoren

—

2

Beskyttelse og klargøring af motoren og tilbehør/systemer

 

 

MODUL 16:   STEMPELMOTOR

 

NIVEAU

A

B1

B3

16.1

 Grundbegreber

1

2

2

Mekanisk, termisk og volumenmæssig effektivitet

 

 

 

Funktionsprincipper — 2 takter, 4 takter, benzin og diesel

 

 

 

Stempelforskydning og kompressionsforhold

 

 

 

Motorkonfiguration og tændingsrækkefølge

 

 

 

16.2

 Motorydeevne

1

2

2

Effektberegning og -måling

 

 

 

Faktorer med indflydelse på motorkraft

 

 

 

Blandinger/opblanding, førtænding

 

 

 

16.3

 Motorkonstruktion

1

2

2

Krumtaphus, krumtapaksel, knastaksler, sumpe

 

 

 

Gearkasse for tilbehør

 

 

 

Cylinder- og stempelaggregater

 

 

 

Koblingsstænger, indsugnings- og udstødningsmanifold

 

 

 

Ventilmekanismer

 

 

 

Reduktionsgearkasser til propeller

 

 

 

16.4   Motorbrændstofsystemer

16.4.1

 Karburatorer

1

2

2

Typer, konstruktion og funktionsprincipper

 

 

 

Nedfrysning og opvarmning

 

 

 

16.4.2

 Systemer til brændstofindsprøjtning

1

2

2

Typer, konstruktion og funktionsprincipper

 

 

 

16.4.3

 Elektronisk motorkontrol

1

2

2

Drift af systemer til motorkontrol og brændstofmåling, herunder elektronisk motorkontrol (FADEC)

 

 

 

Systemindretning og komponenter

 

 

 

16.5

 Start- og tændingssystemer

1

2

2

Startsystemer, forvarmede systemer

 

 

 

Magneto-typer, konstruktion og funktionsprincipper

 

 

 

Tændkabelsæt, tændrør

 

 

 

Lav- og højspændingssystemer

 

 

 

16.6

 Systemer til indsugning, udstødning og køling

1

2

2

Konstruktion og drift af: indsugningssystemer, herunder luftudskiftning

 

 

 

Udstødningssystemer, systemer til motorkøling — luft og væske

 

 

 

16.7

 Trykladning/turboladning

1

2

2

Principper for og formål med trykladning samt effekten på maskinens parametre

 

 

 

Konstruktion og drift af systemer med tryklader/turbolader

 

 

 

Systemterminologi

 

 

 

Styresystemer

 

 

 

Systembeskyttelse

 

 

 

16.8

 Smøremidler og brændstof

1

2

2

Egenskaber og specifikationer

 

 

 

Brændstofadditiver

 

 

 

Sikkerhedsforanstaltninger

 

 

 

16.9

 Smøresystemer

1

2

2

Systemdrift/indretning og komponenter

 

 

 

16.10

 Systemer til motorindikation

1

2

2

Motorhastighed

 

 

 

Cylindertopstykketemperatur

 

 

 

Kølevæsketemperatur

 

 

 

Olietryk og temperatur

 

 

 

Udstødningsgastemperatur

 

 

 

Brændstoftryk og strømning

 

 

 

Manifoldtryk

 

 

 

16.11

 Strømforsyningsinstallation

1

2

2

Konfigurering af brandvægge, motorkapper, lyddæmpende plader, motorophæng, svingningsdæmpende plader, slanger, rør, tilførsler, forbindelsesstykker, ledningsføringer, styrekabler og kontrolstænger, løftepunkter og dræn

 

 

 

16.12

 Motorovervågning og jordoperation

1

3

2

Procedurer for opstart og motorafprøvning på jorden

 

 

 

Fortolkning af motorens effekt og parametre

 

 

 

Inspektion af motor og dele: kriterier, tolerancer og data efter motorfabrikantens specifikationer

 

 

 

16.13

 Opbevaring og beskyttelse af motoren

—

2

1

Beskyttelse og klargøring af motoren og tilbehør/systemer

 

 

 

MODUL 17A.   PROPELLER

Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 17B.

 

NIVEAU

A

B1

17.1

 Grundbegreber

1

2

Teori for bladelementer

 

 

Stor/lille bladvinkel, reverseret vinkel, indfaldsvinkel, rotationshastighed

 

 

Propelslip

 

 

Aerodynamisk kraft, centrifugal- og reaktionskraft

 

 

Drejningsmoment

 

 

Relativ luftstrøm på bladets indfaldsvinkel

 

 

Vibration og resonans

 

 

17.2

 Propelkonstruktion

1

2

Konstruktionsmetoder og materialer for propeller i træ, kompositmaterialer og metal

 

 

Bladstation, bladflade, bladskaft, bladbagside og navsamling

 

 

Fikseret pitch, regulerbar pitch, propel med fast omdrejningshastighed

 

 

Installation af propel/spinner

 

 

17.3

 Pitchstyring af propel

1

2

Metoder til hastighedskontrol og pitchændring, mekanisk og elektrisk/elektronisk

 

 

Fløjlet og reverseret pitch

 

 

Beskyttelse mod overhastighed

 

 

17.4

 Propelsynkronisering

—

2

Udstyr til synkronisering og fasesynkronisering

 

 

17.5

 Isbeskyttelse af propeller

1

2

Væske og elektrisk udstyr til afisning

 

 

17.6

 Vedligeholdelse af propeller

1

3

Statisk og dynamisk afbalancering

 

 

Bladsporing

 

 

Vurdering af bladskader, erosion, korrosion, kollisionsskade, delaminering

 

 

Propelbehandling/reparationsanvisninger

 

 

Propelmotoropvarmning

 

 

17.7

 Opbevaring og beskyttelse af propellen

1

2

Beskyttelse og klargøring af propeller

 

 

MODUL 17B.   PROPELLER

Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den propelteknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien.

 

NIVEAU

B3

17.1

 Grundbegreber

2

Teori for bladelementer

 

Stor/lille bladvinkel, reverseret vinkel, indfaldsvinkel, rotationshastighed

 

Propelslip

 

Aerodynamisk kraft, centrifugal- og reaktionskraft

 

Drejningsmoment

 

Relativ luftstrøm på bladets indfaldsvinkel

 

Vibration og resonans

 

17.2

 Propelkonstruktion

2

Konstruktionsmetoder og materiale for propeller i træ, kompositmaterialer og metal

 

Bladstation, bladflade, bladskaft, bladbagside og navsamling

 

Fikseret pitch, regulerbar pitch, propel med fast omdrejningshastighed

 

Installation af propel/spinner

 

17.3

 Pitchstyring af propel

2

Metoder til hastighedskontrol og pitchændring, mekanisk og elektrisk/elektronisk

 

Fløjlet og reverseret pitch

 

Beskyttelse mod overhastighed

 

17.4

 Propelsynkronisering

2

Udstyr til synkronisering og fasesynkronisering

 

17.5

 Isbeskyttelse af propeller

2

Væske og elektrisk udstyr til afisning

 

17.6

 Vedligeholdelse af propeller

2

Statisk og dynamisk afbalancering

 

Bladsporing

 

Vurdering af bladskader, erosion, korrosion, kollisionsskade, delaminering

 

Propelbehandling/reparationsanvisninger

 

Propelmotoropvarmning

 

17.7

 Opbevaring og beskyttelse af propellen

2

Beskyttelse og klargøring af propeller

 

Tillæg II

Standard for grundlæggende prøver

1.   Generelt

1.1.   Alle grundlæggende prøver skal gennemføres som »multiple choice«-spørgsmål og skriftlige spørgsmål som angivet nedenfor. De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde. I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom forkerte fortegn eller forkerte enhedskonverteringer: Tallene må ikke blot være tilfældige.

1.2.   Hvert multiple choice-spørgsmål skal have mindst 3 forskellige svar, hvoraf kun det ene skal være korrekt, og kandidaten skal have en tid pr. modul, der svarer til et nominelt gennemsnit på 75 sekunder pr. spørgsmål.

1.3.   Hvert spørgsmål kræver forberedelse af et skriftligt svar, og kandidaten skal have 20 minutter til at besvare hvert af disse skriftlige spørgsmål.

1.4.   Der skal udarbejdes og evalueres passende skriftlige spørgsmål ud fra teoripensum i tillæg I modul 7A, 7B, 9A, 9B og 10.

1.5.   Til hver opgave skal der udarbejdes en vejledende besvarelse, der også skal indeholde alle kendte alternative svar, der kunne være relevante for andre underafsnit.

1.6.   Den vejledende besvarelse skal desuden indeholde en oversigt over vigtige emner, såkaldte nøglepunkter.

1.7.   For at bestå multiple choice-delen af et modul og undermodul skal 75 % af spørgsmålene være korrekt besvaret.

1.8.   For at bestå et skriftligt spørgsmål skal 75 % af opgaven være korrekt, forstået på den måde, at kandidatens svar skal indeholde 75 % af de krævede nøglepunkter, der bliver behandlet i opgaven, og uden væsentlige fejl i nogen af de krævede nøglepunkter.

1.9.   Hvis enten kun multiple choice-delen eller kun delen med skriftlige spørgsmål ikke bliver bestået, er det kun nødvendigt at gå til omprøve i multiple choice-delen eller de skriftlige spørgsmål, alt efter hvad der er relevant.

1.10.   Der må ikke benyttes pointsystemer til at afgøre, om en kandidat er bestået.

1.11.   Omprøve for et ikke-bestået modul kan tidligst finde sted 90 dage efter eksaminationsdatoen for det ikke-beståede modul, bortset fra de tilfælde, hvor en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147), har gennemført et efteruddannelseskursus tilpasset de ikke-beståede emner i et givet modul. I dette tilfælde kan omprøven til det ikke-beståede modul ske efter 30 dage.

1.12.   De tidsfrister, der er fastsat i 66.A.25, gælder for hver enkelt modulprøve med undtagelse af de modulprøver, der bestås som del af en prøve til et certifikat for en anden kategori, hvortil der allerede er udstedt certifikat.

1.13.   Det maksimale antal konsekutive forsøg for hvert modul er tre. Der tillades yderligere sæt a tre forsøg med et års mellemrum mellem hvert sæt forsøg.

Ansøgeren bekræfter skriftligt over for den godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisation eller den kompetente myndighed, hos hvem der ansøges om tilladelse til at indstille sig til en prøve, antallet af og datoerne for forsøg i løbet af det seneste år, og hos hvilken organisation eller kompetent myndighed disse forsøg fandt sted. Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed er ansvarlig for at kontrollere antallet af forsøg inden for de tilladte tidsrum.

2.   Antal spørgsmål pr. modul

2.1.   MODUL 1 — MATEMATIK

Kategori A: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter.

Kategori B1: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter.

Kategori B2: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter.

Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

2.2.   MODUL 2 — FYSIK

Kategori A: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter.

Kategori B1: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B2: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

2.3.   MODUL 3 — GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ELEKTRICITET

Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B1: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B2: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B3: 24 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 30 minutter.

2.4.   MODUL 4 — GRUNDLÆGGENDE ELEKTRONIK

Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B2: 40 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter.

Kategori B3: 8 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 10 minutter.

2.5.   MODUL 5 — DIGITALE TEKNIKKER/ELEKTRONISKE INSTRUMENTSYSTEMER

Kategori A: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter.

Kategori B1.1 og B1.3: 40 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter.

Kategori B1.2 og B1.4: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B2: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter.

Kategori B3: 16 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter.

2.6.   MODUL 6 — MATERIALER OG HARDWARE

Kategori A: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B1: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter.

Kategori B2: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

MODUL 7A —   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Kategori A: 72 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter plus 40 minutter.

Kategori B1: 80 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 100 minutter plus 40 minutter.

Kategori B2: 60 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter plus 40 minutter.

MODUL 7B —   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 2 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter plus 40 minutter.

2.8.   MODUL 8 — GRUNDLÆGGENDE AERODYNAMIK

Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B2: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B3: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

MODUL 9A —   MENNESKELIGE FAKTORER

Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter.

Kategori B1: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter.

Kategori B2: 20 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter plus 20 minutter.

MODUL 9B —   MENNESKELIGE FAKTORER

Kategori B3: 16 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 20 minutter plus 20 minutter.

2.10.   MODUL 10 — LUFTFARTSLOVGIVNING

Kategori A: 32 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter plus 20 minutter.

Kategori B1: 40 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter plus 20 minutter.

Kategori B2: 40 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 50 minutter plus 20 minutter.

Kategori B3: 32 multiple choice-spørgsmål og 1 skriftligt spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter plus 20 minutter.

MODUL 11A —   TURBINEFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori A: 108 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 135 minutter.

Kategori B1: 140 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 175 minutter.

MODUL 11B —   STEMPELFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori A: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter.

Kategori B1: 100 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 125 minutter.

MODUL 11C —   STEMPELFLYVEMASKINER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori B3: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

2.12.   MODUL 12 — HELIKOPTERE OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori A: 100 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 125 minutter.

Kategori B1: 128 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 160 minutter.

2.13.   MODUL 13 — LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori B2: 180 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 225 minutter. Spørgsmålene og den tid, der er til rådighed, kan opdeles i to prøver, hvis dette er relevant.

2.14.   MODUL 14 — FREMDRIFT

Kategori B2: 24 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 30 minutter.

2.15.   MODUL 15 — GASTURBINEMOTOR

Kategori A: 60 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 75 minutter.

Kategori B1: 92 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 115 minutter.

2.16.   MODUL 16 — STEMPELMOTOR

Kategori A: 52 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 65 minutter.

Kategori B1: 72 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 90 minutter.

Kategori B3: 68 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 85 minutter.

MODUL 17A —   PROPELLER

Kategori A: 20 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 25 minutter.

Kategori B1: 32 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 40 minutter.

MODUL 17B —   PROPELLER

Kategori B3: 28 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed 35 minutter.

Tillæg III

Luftfartøjstypeuddannelse og prøvestandard

Oplæring på arbejdspladsen

1.   Generelt

Luftfartøjstypeuddannelse skal bestå af teoretisk uddannelse og, undtagen for kategori C-rettigheder, praktisk uddannelse og prøve.

a)

Den teoretiske uddannelse og prøven skal opfylde følgende krav:

i)

Den skal være afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller når den afholdes af andre organisationer, som direkte godkendt af den kompetente myndighed.

ii)

Den skal opfylde standarden som beskrevet i afsnit 3.1 og 4 i nærværende tillæg III med forbehold af bestemmelserne i de nedennævnte tillægskurser.

iii)

Hvis en kategori-C-person er kvalificeret ved at have opnået en akademisk eksamen som anført i 66.A.30(a)(5), skal den første relevante luftfartøjstypeteoriuddannelse være på B1- eller B2-niveau.

iv)

Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

b)

Den praktiske uddannelse og prøven skal opfylde følgende krav:

i)

Den skal være afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller når den afholdes af andre organisationer, som direkte godkendt af den kompetente myndighed.

ii)

Den skal opfylde standarden som beskrevet i afsnit 3.2 og 4 i nærværende tillæg III med forbehold af bestemmelserne i de nedennævnte tillægskurser.

iii)

Den skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for luftfartøjstypen.

iv)

Den skal omfatte demonstrationer med udstyr, komponenter, simulatorer, andre træningsanordninger eller luftfartøjer.

v)

Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

c)

Tillægskurser (differences training)

i)

Tillægskurser er uddannelse, der er påkrævet pga. forskelle mellem to forskellige luftfartøjstyperettigheder fra samme producent efter agenturets vurdering.

ii)

Der skal træffes beslutning om tillægskurser fra sag til sag i overensstemmelse med kravene i nærværende tillæg III med hensyn til både de teoretiske og de praktiske elementer af typerettighedsuddannelse.

iii)

En typerettighed må kun påtegnes et certifikat efter et tillægskursus, hvis ansøgeren også opfylder en af følgende betingelser:

—

certifikatet indeholder allerede en påtegning om den luftfartøjstyperettighed, som forskellene er relateret til, eller

—

ansøgeren opfylder typeuddannelseskravene for det luftfartøj, som forskellene er relateret til.

2.   Luftfartøjstypeuddannelsesniveauer

De tre niveauer, der er angivet nedenfor, definerer de målsætninger, den uddannelsesdybde og det videnniveau, som uddannelsen efter hensigten skal opfylde.

—

Niveau 1: En kort oversigt over flyskrog, systemer og strømforsyning som beskrevet i afsnittet med beskrivelse af systemer i luftfartøjets vedligeholdelsesmanual/instruktioner om vedvarende luftdygtighed.

Kursets målsætning: Efter fuldførelse af niveau 1-uddannelse vil eleven kunne:

a)

give en simpel beskrivelse af hele emnet ved anvendelse af almindelig sprogbrug og eksempler samt typiske termer og identificere sikkerhedsforanstaltninger, som vedrører luftfartøjets skrog, systemer og strømforsyning

b)

identificere luftfartøjshåndbøger, vigtig vedligeholdelsespraksis for luftfartøjets skrog, systemer og strømforsyning

c)

definere den generelle indretning af luftfartøjets vigtigste systemer

d)

definere den generelle indretning af strømforsyningen og dennes egenskaber

e)

identificere specialværktøj og testudstyr, der anvendes i forbindelse med luftfartøjet.

—

Niveau 2: Oversigt over grundlæggende systemkontroller, indikatorer, hovedkomponenter, herunder deres placering og formål, eftersyn og mindre fejlsøgning. Generel viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter.

Kursets målsætning: Ud over at opfylde målsætningerne på niveau 1 vil eleven ved afslutning af niveau 2 kunne:

a)

forstå det teoretiske grundlag og anvende viden i praksis ved anvendelse af detaljerede procedurer

b)

huske de sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved arbejde på eller i nærheden af luftfartøjet, strømforsyningen og systemerne

c)

beskrive systemer og håndtering af luftfartøjet, især adgang, strømtilgængelighed og kilder

d)

identificere placering af hovedkomponenterne

e)

forklare alle de vigtigste systemers normale funktioner, inklusive terminologi og nomenklatur

f)

udføre procedurerne for eftersyn i forbindelse med luftfartøjet for følgende systemer: brændstof, strømforsyning, hydraulik, landingsstel, vand/spildevand og ilt

g)

demonstrere færdighed i anvendelse af flyvebesætningsrapporter og rapporteringssystemer om bord (mindre fejlsøgning) og fastslå luftfartøjets luftdygtighed i henhold til MEL/CDL

h)

demonstrere brug, fortolkning og anvendelse af korrekt dokumentation, herunder instruktioner om vedvarende luftdygtighed, vedligeholdelsesmanualen, det illustrerede delkatalog osv.

—

Niveau 3: Detaljeret beskrivelse, drift, komponentplacering, fjernelse/installation, BITE og fejlsøgningsprocedurer på vedligeholdelsesmanualens niveau.

Kursets målsætning: Ud over at opfylde målsætningerne på niveau 1 og niveau 2 vil eleven ved afslutning af niveau 3 kunne:

a)

Demonstrere teoretisk viden om luftfartøjssystemer og -strukturer og samspillet med andre systemer, give en detaljeret beskrivelse af emnet ved anvendelse af grundlæggende teori og specifikke eksempler samt fortolke resultater fra forskellige kilder og målinger og udføre afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant.

b)

Udføre kontrol af system, strømforsyning, komponenter og funktionskontroller som beskrevet i luftfartøjets vedligeholdelsesmanual.

c)

Demonstrere brug, fortolkning og anvendelse af korrekt dokumentationer, herunder reparationshåndbog vedrørende konstruktionen, fejlsøgningsmanual osv.

d)

Sammenholde informationer for at kunne træffe beslutninger med henblik på fejldiagnosticering og udbedring på vedligeholdelsesmanualens niveau.

e)

Beskrive procedurer for udskiftning af unikke dele for luftfartøjstypen.

3.   Luftfartøjstypeuddannelsesstandard

Selv om luftfartøjstypeuddannelse omfatter både teoretiske og praktiske elementer, kan kurser godkendes enten for det teoretiske element, det praktiske element eller for en kombination af disse.

3.1.   Teoretiske elementer

a)   Formål:

Efter fuldførelse af et teoretisk uddannelseskursus vil eleven på det niveau, der er angivet i tillæg III-pensummet, kunne demonstrere detaljeret teoretisk viden om systemer, struktur, drift, vedligeholdelse, reparation og fejlsøgning for det pågældende luftfartøj i henhold til godkendte vedligeholdelsesdata. Eleven skal kunne demonstrere anvendelse af manualer og godkendte procedurer, herunder viden om relevante inspektioner og begrænsninger.

b)   Uddannelsesniveau:

Uddannelsesniveauerne er som defineret i punkt 2 ovenfor.

Efter at certificeringspersonale i kategori C har gennemgået første typekursus, behøver alle efterfølgende kurser kun at være niveau 1.

I forbindelse med teoretisk uddannelse på niveau 3 kan der om nødvendigt bruges niveau 1- og 2-uddannelsesmateriale til at dække hele kapitlet. Størstedelen af det anvendte kursusmateriale og uddannelsestiden skal imidlertid være på niveau 3.

c)   Varighed:

Følgende tabel viser det mindste antal undervisningstimer, der skal indgå i den teoretiske uddannelse:

Kategori

Timer

Flyvemaskiner med en maksimal startmasse over 30 000 kg

B1.1

150

B1.2

120

B2

100

C

30

Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på eller mindre end 30 000 kg og over 5 700 kg

B1.1

120

B1.2

100

B2

100

C

25

Flyvemaskiner med en maksimal startmasse på 5 700 kg og derunder  (1)

B1.1

80

B1.2

60

B2

60

C

15

Helikoptere  (2)

B1.3

120

B1.4

100

B2

100

C

25

I ovenstående tabel svarer én undervisningstime til 60 minutters undervisningstid og omfatter ikke pauser, prøver, opgaveretning, forberedelse og luftfartøjsbesøg.

Disse timetal gælder kun for teoretiske kurser for komplette luftfartøj/motorkombinationer ifølge typerettigheden som defineret af agenturet.

d)   Begrundelse for kursets varighed:

For uddannelseskurser, der er afholdt af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller kurser, som direkte er godkendt af den kompetente myndighed, skal varigheden og gennemgangen af det fulde pensum begrundes ved en analyse af uddannelsesbehov på grundlag af:

—

luftfartøjstypens konstruktion, vedligeholdelsesbehov og driftstyper

—

en detaljeret analyse af de relevante kapitler — se tabellen i 3.1 e) nedenfor

—

en detaljeret kompetenceanalyse, som viser, at de i 3.1 a) anførte målsætninger er opfyldt.

Hvis analysen af uddannelsesbehov viser, at der er behov for flere timer, skal kurset være længere end det minimum, der er angivet i tabellen.

På samme måde skal undervisningstimerne på tillægskurser eller andre uddannelseskursuskombinationer (f.eks. kombinerede B1/B2-kurser) samt teoretiske typeuddannelseskurser, som har færre timer end timetallene i 3.1 c) ovenfor, begrundes over for den kompetente myndighed ved en analyse af uddannelsesbehov som beskrevet ovenfor.

Desuden beskrives og begrundes følgende i kurset:

—

Mindstekrav til elevens tilstedeværelse af hensyn til at opfylde kursets målsætninger.

—

Det højeste antal uddannelsestimer pr. dag under hensyn til pædagogiske principper og menneskelige faktorer.

Opfyldes mindstekravet om tilstedeværelse ikke, udstedes der ikke et certifikat om anerkendelse. Uddannelsesorganisationen kan tilbyde yderligere undervisning for at gøre det muligt at opfylde mindstekravet til tilstedeværelse.

e)   Indhold:

Som minimum skal de elementer, der specifikt gælder for den pågældende luftfartøjstype, indgå i pensum. Yderligere elementer, der introduceres på grund af typevariationer, teknologiske forandringer osv., skal ligeledes inkluderes.

Pensummet skal fokusere på mekaniske og elektriske aspekter for B1-personale og elektriske og flyelektroniske aspekter for B2.

Niveau

Kapitler

Flyvemaskiner, turbine

Flyvemaskiner, stempel

Helikoptere, turbine

Helikoptere, stempelmotor

Flyelektronik

Certifikatkategori.

B1

C

B1

C

B1

C

B1

C

B2

Introduktionsmodul:

05.

Tidsfrister/vedligeholdelseskontroller

1

1

1

1

1

1

1

1

1

06.

Dimensioner/områder (MTOM osv.)

1

1

1

1

1

1

1

1

1

07.

Løftning og understøtning

1

1

1

1

1

1

1

1

1

08.

Niveauregulering og vejning

1

1

1

1

1

1

1

1

1

09.

Trækning og taxiing

1

1

1

1

1

1

1

1

1

10.

Parkering/forankring, opbevaring og returnering til tjeneste

1

1

1

1

1

1

1

1

1

11.

Skilte og markeringer

1

1

1

1

1

1

1

1

1

12.

Eftersyn

1

1

1

1

1

1

1

1

1

20.

Standardrutiner — kun typespecifikke

1

1

1

1

1

1

1

1

1

Helikoptere

18.

Vibrations- og støjanalyse (bladsporing)

—

—

—

—

3

1

3

1

—

60.

Standardrutiner rotor

—

—

—

—

3

1

3

1

—

62.

Rotorer

—

—

—

—

3

1

3

1

1

62A

Rotorer — Overvågning og indikation

—

—

—

—

3

1

3

1

3

63.

Rotordrev

—

—

—

—

3

1

3

1

1

63A

Rotordrev — Overvågning og indikation

—

—

—

—

3

1

3

1

3

64.

Halerotor

—

—

—

—

3

1

3

1

1

64A

Halerotor — Overvågning og indikation

—

—

—

—

3

1

3

1

3

65.

Halerotordrev

—

—

—

—

3

1

3

1

1

65A

Halerotordrev — Overvågning og indikation

—

—

—

—

3

1

3

1

3

66.

Sammenfoldelige rotorblade/pylon

—

—

—

—

3

1

3

1

—

67.

Rotorstyreflader

—

—

—

—

3

1

3

1

—

53.

Luftfartøjsskrogets struktur (helikopter)

—

—

—

—

3

1

3

1

—

25.

Nødflotationssystem

—

—

—

—

3

1

3

1

1

Flyskrogskonstruktioner

51.

Standardrutiner og -strukturer (klassifikation, vurdering og reparation af skader)

3

1

3

1

—

—

—

—

1

53.

Skrog

3

1

3

1

—

—

—

—

1

54.

Motorceller/pyloner

3

1

3

1

—

—

—

—

1

55.

Stabilisatorer

3

1

3

1

—

—

—

—

1

56.

Vinduer

3

1

3

1

—

—

—

—

1

57.

Vinger

3

1

3

1

—

—

—

—

1

27A

Styreflader (Alle)

3

1

3

1

—

—

—

—

1

52.

Døre

3

1

3

1

—

—

—

—

1

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

1

1

1

1

1

1

1

1

1

Flyskrogssystemer:

21.

Klimaanlæg

3

1

3

1

3

1

3

1

3

21A

Luftforsyning

3

1

3

1

1

3

3

1

2

21B

Tryk

3

1

3

1

3

1

3

1

3

21C

Sikkerhed og advarselsenheder

3

1

3

1

3

1

3

1

3

22.

Automatiske flyvesystemer

2

1

2

1

2

1

2

1

3

23.

Kommunikation

2

1

2

1

2

1

2

1

3

24.

Elektrisk strøm

3

1

3

1

3

1

3

1

3

25.

Udstyr og indretning

3

1

3

1

3

1

3

1

1

25A

Elektronisk udstyr, herunder nødudstyr

1

1

1

1

1

1

1

1

3

26.

Brandbeskyttelse

3

1

3

1

3

1

3

1

3

27.

Flyvestyringsenheder

3

1

3

1

3

1

3

1

2

27A

Systembetjening: Elektrisk/elektronisk flyvestyring

3

1

—

—

—

—

—

—

3

28.

Brændstofsystemer

3

1

3

1

3

1

3

1

2

28A

Brændstofsystemer — Overvågning og indikation

3

1

3

1

3

1

3

1

3

29.

Hydraulisk kraft

3

1

3

1

3

1

3

1

2

29A

Hydraulisk kraft — Overvågning og indikation

3

1

3

1

3

1

3

1

3

30.

Beskyttelse mod is og regn

3

1

3

1

3

1

3

1

3

31.

Indikations-/registreringssystemer

3

1

3

1

3

1

3

1

3

31A

Instrumentsystemer

3

1

3

1

3

1

1

3

3

32.

Landingsstel

3

1

3

1

3

1

3

1

2

32A

Landingsstel — Overvågning og indikation

3

1

3

1

3

1

3

1

3

33.

Belysning

3

1

3

1

3

1

3

1

3

34.

Navigation

2

1

2

1

2

1

2

1

3

35.

Ilt

3

1

3

1

—

—

—

—

2

36.

Pneumatik

3

1

3

1

3

1

3

1

2

36A

Pneumatik — Overvågning og indikation

3

1

3

1

3

1

3

1

3

37.

Vakuum

3

1

3

1

3

1

3

1

2

38.

Vand/spildevand

3

1

3

1

—

—

—

—

2

41.

Vandballast

3

1

3

1

—

—

—

—

1

42.

Integrerede flyelektroniske modulsystemer

2

1

2

1

2

1

2

1

3

44.

Kabinesystemer

2

1

2

1

2

1

2

1

3

45.

Vedligeholdelsessystemer om bord (eller omfattet af 31)

3

1

3

1

3

1

—

—

3

46.

Informationssystemer

2

1

2

1

2

1

2

1

3

50.

Last- og tilbehørsrum

3

1

3

1

3

1

3

1

1

Turbinemotor

70.

Standardrutiner — Motorer

3

1

—

—

3

1

—

—

1

70A

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer)

3

1

—

—

3

1

—

—

1

70B

Motorydelse

3

1

—

—

3

1

—

—

1

71.

Strømforsyning

3

1

—

—

3

1

—

—

1

72.

Motortubine/turboprop/afskærmet rotor/ikke-afskærmet rotor

3

1

—

—

3

1

—

—

1

73.

Motorbrændstof og -kontrol

3

1

—

—

3

1

—

—

1

75.

Luft

3

1

—

—

3

1

—

—

1

76.

Motormanøvreorganer

3

1

—

—

3

1

—

—

1

78.

Udstødning

3

1

—

—

3

1

—

—

1

79.

Olie

3

1

—

—

3

1

—

—

1

80.

Start

3

1

—

—

3

1

—

—

1

82.

Vandindsprøjtning

3

1

—

—

3

1

—

—

1

83.

Gearkasser for tilbehør

3

1

—

—

3

1

—

—

1

84.

Fremdriftsforøgelse

3

1

—

—

3

1

—

—

1

73A

Digital elektronisk motorkontrol med fuld autoritet (FADEC)

3

1

—

—

3

1

—

—

3

74.

Tænding

3

1

—

—

3

1

—

—

3

77.

Systemer til motorindikation

3

1

—

—

3

1

—

—

3

49.

Hjælpemotoranordninger (APU)

3

1

—

—

—

—

—

—

2

Stempelmotor

70.

Standardrutiner — Motorer

—

—

3

1

—

—

3

1

1

70A

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installation, karburatorer, brændstofinjektionssystemer, systemer til indsugning, udstødning og køling, trykladning/turboladning, smøresystemer)

—

—

3

1

—

—

3

1

1

70B

Motorydelse

—

—

3

1

—

—

3

1

1

71.

Strømforsyning

—

—

3

1

—

—

3

1

1

73.

Motorbrændstof og -kontrol

—

—

3

1

—

—

3

1

1

76.

Motormanøvreorganer

—

—

3

1

—

—

3

1

1

79.

Olie

—

—

3

1

—

—

3

1

1

80.

Start

—

—

3

1

—

—

3

1

1

81.

Turbiner

—

—

3

1

—

—

3

1

1

82.

Vandindsprøjtning

—

—

3

1

—

—

3

1

1

83.

Gearkasser for tilbehør

—

—

3

1

—

—

3

1

1

84.

Fremdriftsforøgelse

—

—

3

1

—

—

3

1

1

73A

Digital elektronisk motorkontrol med fuld autoritet (FADEC)

—

—

3

1

—

—

3

1

3

74.

Tænding

—

—

3

1

—

—

3

1

3

77.

Systemer til motorindikation

—

—

3

1

—

—

3

1

3

Propeller

60A

Standardrutiner — Propel

3

1

3

1

—

—

—

—

1

61.

Propeller/fremdrift

3

1

3

1

—

—

—

—

1

61A

Propelkonstruktion

3

1

3

1

—

—

—

—

—

61B

Pitchstyring af propel

3

1

3

1

—

—

—

—

—

61C

Propelsynkronisering

3

1

3

1

—

—

—

—

1

61D

Elektronisk styring af propel

2

1

2

1

—

—

—

—

3

61E

Isbeskyttelse af propeller

3

1

3

1

—

—

—

—

—

61F

Vedligeholdelse af propeller

3

1

3

1

—

—

—

—

1

f)   Der kan anvendes multimediebaseret uddannelse (Multimedia Based Training, MBT) til at opfylde den teoretiske del af uddannelsen i et klasseværelse eller i et virtuelt kontrolleret miljø med forbehold af accept fra den kompetente myndighed, som godkender uddannelseskurset.

3.2.   Praktisk element

a)   Formål:

Formålet med den praktiske uddannelse er at opnå de krævede kompetencer til sikker udførelse af vedligeholdelse, inspektioner og rutinearbejde i overensstemmelse med vedligeholdelsesmanualen og andre relevante instruktioner og opgaver, der er relevante for den luftfartøjstype, for eksempel fejlsøgning, reparationer, justeringer, udskiftninger, rigning og funktionskontroller. Det omfatter kendskab til anvendelse af al luftfartøjets tekniske litteratur og dokumentation, anvendelse af specialværktøj og testudstyr til fjernelse og udskiftning af typeunikke komponenter og moduler, inklusive enhver vedligeholdelsesaktivitet på vingen.

b)   Indhold:

Mindst 50 % af de afkrydsede felter i tabellen nedenfor, som er relevante for den bestemte luftfartøjstype, skal gennemføres som en del af den praktiske uddannelse.

De afkrydsede opgaver er emner, der er vigtige for den praktiske uddannelse for at sikre, at der fokuseres tilstrækkeligt på betydningen af drift, funktion, installation og sikkerhed ved de vigtigste vedligeholdelsesopgaver, navnlig når dette ikke kan forklares godt nok i den teoretiske uddannelse alene. Listen indeholder de emner, der som minimum skal dækkes i den praktiske uddannelse, men der kan tilføjes andre emner af relevans for den pågældende luftfartøjstype.

De opgaver, der skal udføres, skal være repræsentative for luftfartøjet og systemerne, både med hensyn til kompleksitet og den tekniske viden, der kræves for at udføre opgaven. Forholdsvist enkle opgaver kan forekomme, men andre mere komplekse opgaver skal også udføres for den pågældende luftfartøjstype.

Forkortelser i tabellen: LOC: Placering; FOT: Funktions-/driftstest; SGH: Eftersyn og ground handling; R/I: Fjernelse/installation; MEL: Liste over minimumsudstyr; TS: Fejlsøgning.

Kapitler

B1/B2

B1

B2

LOC

FOT

SGH

R/I

MEL

TS

FOT

SGH

R/I

MEL

TS

Introduktionsmodul:

5

Tidsfrister/vedligeholdelseskontroller

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

6.

Dimensioner/områder (MTOM osv.)

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

7.

Løftning og understøtning

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

8.

Niveauregulering og vejning

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

9.

Trækning og taxiing

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

10

Parkering/forankring, opbevaring og returnering til tjeneste

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

11

Skilte og markeringer

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

12

Eftersyn

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

20

Standardrutiner — kun typespecifikke

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

Helikoptere:

18

Vibrations- og støjanalyse (bladsporing)

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

60

Standardrutiner rotor — kun typespecifikke

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

62

Rotorer

X/—

—

X

X

—

X

—

—

—

—

—

62A

Rotorer — Overvågning og indikation

X/X

X

X

X

X

X

—

—

X

—

X

63

Rotordrev

X/—

X

—

—

—

X

—

—

—

—

—

63A

Rotordrev — Overvågning og indikation

X/X

X

—

X

X

X

—

—

X

—

X

64

Halerotor

X/—

—

X

—

—

X

—

—

—

—

—

64A

Halerotor — Overvågning og indikation

X/X

X

—

X

X

X

—

—

X

—

X

65

Halerotordrev

X/—

X

—

—

—

X

—

—

—

—

—

65A

Halerotordrev — Overvågning og indikation

X/X

X

—

X

X

X

—

—

X

—

X

66

Sammenfoldelige rotorblade/pylon

X/—

X

X

—

—

X

—

—

—

—

—

67

Rotorstyreflader

X/—

X

X

—

X

X

—

—

—

—

—

53

Luftfartøjsskrogets struktur (helikopter)

Bemærk: omhandlet under flyskrogskonstruktioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

25

Nødflotationssystem

X/X

X

X

X

X

X

X

X

—

—

—

Flyskrogskonstruktioner:

51

Standardrutiner og -strukturer (klassifikation, vurdering og reparation af skader)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

53

Skrog

X/—

—

—

—

—

X

—

—

—

—

—

54

Motorceller/pyloner

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

55

Stabilisatorer

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

56

Vinduer

X/—

—

—

—

—

X

—

—

—

—

—

57

Vinger

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

27A

Styreflader

X/—

—

—

—

—

X

—

—

—

—

—

52

Døre

X/X

X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

Flyskrogssystemer:

21

Klimaanlæg

X/X

X

X

—

X

X

X

X

—

X

X

21A

Luftforsyning

X/X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

—

21B

Tryk

X/X

X

—

—

X

X

X

—

—

X

X

21C

Sikkerhed og advarselsenheder

X/X

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

22

Automatiske flyvesystemer

X/X

—

—

—

X

—

X

X

X

X

X

23

Kommunikation

X/X

—

X

—

X

—

X

X

X

X

X

24

Elektrisk strøm

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

25

Udstyr og indretning

X/X

X

X

X

—

—

X

X

X

—

—

25A

Elektronisk udstyr, herunder nødudstyr

X/X

X

X

X

—

—

X

X

X

—

—

26

Brandbeskyttelse

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

27

Flyvestyringsenheder

X/X

X

X

X

X

X

X

—

—

—

—

27A

Systembetjening: Elektrisk/elektronisk flyvestyring

X/X

X

X

X

X

—

X

—

X

—

X

28

Brændstofsystemer

X/X

X

X

X

X

X

X

X

—

X

—

28A

Brændstofsystemer — Overvågning og indikation

X/X

X

—

—

—

—

X

—

X

—

X

29

Hydraulisk kraft

X/X

X

X

X

X

X

X

X

—

X

—

29A

Hydraulisk kraft — Overvågning og indikation

X/X

X

—

X

X

X

X

—

X

X

X

30

Beskyttelse mod is og regn

X/X

X

X

—

X

X

X

X

—

X

X

31

Indikations-/registreringssystemer

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

31A

Instrumentsystemer

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

32

Landingsstel

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

—

32A

Landingsstel — Overvågning og indikation

X/X

X

—

X

X

X

X

—

X

X

X

33

Belysning

X/X

X

X

—

X

—

X

X

X

X

—

34

Navigation

X/X

—

X

—

X

—

X

X

X

X

X

35

Ilt

X/—

X

X

X

—

—

X

X

—

—

—

36

Pneumatik

X/—

X

—

X

X

X

X

—

X

X

X

36A

Pneumatik — Overvågning og indikation

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

37

Vakuum

X/—

X

—

X

X

X

—

—

—

—

—

38

Vand/spildevand

X/—

X

X

—

—

—

X

X

—

—

—

41

Vandballast

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

42

Integrerede flyelektroniske modulsystemer

X/X

—

—

—

—

—

X

X

X

X

X

44

Kabinesystemer

X/X

—

—

—

—

—

X

X

X

X

X

45

Vedligeholdelsessystemer om bord (eller omfattet af 31)

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

46

Informationssystemer

X/X

—

—

—

—

—

X

—

X

X

X

50

Last- og tilbehørsrum

X/X

—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

Turbine-/stempelmotormodul:

70

Standardrutiner — Motorer — kun typespecifikke

—

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

70A

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer)

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Turbinemotorer:

70B

Motorydelse

—

—

—

—

—

X

—

—

—

—

—

71

Motorsystem

X/—

X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

72

Motortubine/turboprop/afskærmet rotor/ikke-afskærmet rotor

X/—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

73

Motorbrændstof og -kontrol

X/X

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

73A

FADEC-systemer

X/X

X

—

X

X

X

X

—

X

X

X

74

Tænding

X/X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

—

75

Luft

X/—

—

—

X

—

X

—

—

—

—

—

76

Motormanøvreorganer

X/—

X

—

—

—

X

—

—

—

—

—

77

Motorindikation

X/X

X

—

—

X

X

X

—

—

X

X

78

Udstødning

X/—

X

—

—

X

—

—

—

—

—

—

79

Olie

X/—

—

X

X

—

—

—

—

—

—

—

80

Start

X/—

X

—

—

X

X

—

—

—

—

—

82

Vandindsprøjtning

X/—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

83

Gearkasser for tilbehør

X/—

—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

84

Fremdriftsforøgelse

X/—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Hjælpemotoranordninger (APU):

49

Hjælpemotoranordninger (APU)

X/—

X

X

—

—

X

—

—

—

—

—

Stempelmotorer:

70

Standardrutiner — Motorer — kun typespecifikke

—

—

X

—

—

—

—

X

—

—

—

70A

Konstruktionsmæssigt arrangement og drift (installationsindgang, kompressorer, forbrændingsafsnit, turbineafsnit, lejer og forseglinger, smøresystemer)

X/X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

—

70B

Motorydelse

—

—

—

—

—

X

—

—

—

—

—

71

Motorsystem

X/—

X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

73

Motorbrændstof og -kontrol

X/X

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

73A

FADEC-systemer

X/X

X

—

X

X

X

X

X

X

X

X

74

Tænding

X/X

X

—

—

—

—

X

—

—

—

—

76

Motormanøvreorganer

X/—

X

—

—

—

X

—

—

—

—

—

77

Motorindikation

X/X

X

—

—

X

X

X

—

—

X

X

78

Udstødning

X/—

X

—

—

X

X

—

—

—

—

—

79

Olie

X/—

—

X

X

—

—

—

—

—

—

—

80

Start

X/—

X

—

—

X

X

—

—

—

—

—

81

Turbiner

X/—

X

X

X

—

X

—

—

—

—

—

82

Vandindsprøjtning

X/—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

83

Gearkasser for tilbehør

X/—

—

X

X

—

—

—

—

—

—

—

84

Fremdriftsforøgelse

X/—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

—

Propeller:

60A

Standardrutiner — Propel

—

—

—

X

—

—

—

—

—

—

—

61

Propeller/fremdrift

X/X

X

X

—

X

X

—

—

—

—

—

61A

Propelkonstruktion

X/X

—

X

—

—

—

—

—

—

—

—

61B

Pitchstyring af propel

X/—

X

—

X

X

X

—

—

—

—

—

61C

Propelsynkronisering

X/—

X

—

—

—

X

—

—

—

X

—

61D

Elektronisk styring af propel

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

61E

Isbeskyttelse af propeller

X/—

X

—

X

X

X

—

—

—

—

—

61F

Vedligeholdelse af propeller

X/X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

4.   Prøve– og vurderingsstandard for typeuddannelsen

4.1.   Den teoretiske del af prøvestandarden

Når den teoretiske del af luftfartøjstypeuddannelsen er gennemført, skal der gennemføres en skriftlig prøve, som skal opfylde følgende betingelser:

a)

Prøven skal være udformet som multiple choice. Hvert multiple choice-spørgsmål skal have mindst 3 forskellige svar, hvoraf kun det ene må være korrekt. Den samlede tid er baseret på det samlede antal spørgsmål, og tid til besvarelsen er baseret på et nominelt gennemsnit på 90 sekunder pr. spørgsmål.

b)

De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde.

c)

I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom brug af forkerte fortegn (+ og –) eller forkerte enhedskonverteringer. Tallene må ikke blot være tilfældige.

d)

Prøveniveauet for hvert enkelt kapitel (3) skal være det, der er defineret i punkt 2 »Luftfartøjstypeuddannelsesniveauer«. Det er imidlertid acceptabelt at bruge et begrænset antal spørgsmål fra et lavere niveau.

e)

Prøven skal foregå uden hjælpemidler. Referencemateriale er ikke tilladt. Dette gælder dog ikke ved prøvning af evnen hos B1- eller B2-kandidater til at fortolke tekniske dokumenter.

f)

Der skal mindst være 1 spørgsmål pr. undervisningstime. Antallet af spørgsmål for hvert kapitel og niveau skal være i overensstemmelse med:

—

de effektive uddannelsestimer, der er brugt til undervisning i det kapitel og på det niveau

—

de uddannelsesmålsætninger, der er identificeret i analysen af uddannelsesbehov.

Medlemsstatens kompetente myndighed skal vurdere antallet af spørgsmål og deres sværhedsgrad ved godkendelsen af kurset.

g)

Prøven er bestået, når 75 % af den er korrekt. Når typeuddannelsesprøven er opdelt i flere prøver, skal 75 % af hver enkelt prøve være korrekt. For at det er muligt at nå op på 75 %, skal antallet af spørgsmål i prøven kunne deles med 4.

h)

Strafpoint må ikke benyttes (minuspoint for forkerte svar).

i)

Prøver i slutningen af modulet kan ikke anvendes som del af den endelige prøve, medmindre antallet af spørgsmål og deres sværhedsgrad er som krævet.

4.2.   Vurderingsstandard for det praktiske element

Når den praktiske del af luftfartøjstypeuddannelsen er gennemført, skal der gennemføres en vurdering, som skal opfylde følgende betingelser:

a)

Vurderingen skal udføres af behørigt kvalificerede, udpegede bedømmere.

b)

Vurderingen skal evaluere elevens viden og færdigheder.

5.   Typeprøvestandard

Typeprøven skal afholdes af uddannelsesorganisationer, som er behørigt godkendt efter del-147, eller af den kompetente myndighed.

Prøven skal være mundtlig, skriftlig, baseret på en praktisk bedømmelse eller en kombination af disse, og den skal opfylde følgende krav:

a)

Spørgsmål til en mundtlig prøve skal være åbne.

b)

Spørgsmål til en skriftlig prøve skal enten være skriftlige eller udformet som multiple choice-spørgsmål.

c)

En praktisk bedømmelse skal fastslå en persons kompetence til at udføre en opgave.

d)

Prøverne skal være fra et udvalg af kapitler (4) fra punkt 3 i typeuddannelsens/prøvens pensum på det angivne niveau.

e)

De forkerte svarmuligheder skal virke lige så troværdige for alle, der ikke har kendskab til emnet. Alle svarmuligheder skal have en klar forbindelse med spørgsmålet og tilsvarende ordvalg, grammatisk opbygning og længde.

f)

I talspørgsmål skal de forkerte svarmuligheder svare til procedurefejl, såsom forkerte fortegn eller forkerte enhedskonverteringer: Tallene må ikke blot være tilfældige.

g)

Prøverne skal sikre, at følgende målsætninger er opfyldt:

1.

Kandidaten kan på overbevisende måde diskutere luftfartøjet og dets systemer.

2.

Sikker udførelse af vedligeholdelse, inspektioner og rutinearbejde i overensstemmelse med vedligeholdelsesmanualen og andre instruktioner og opgaver, der er relevante for denne luftfartøjstype, for eksempel fejlsøgning, reparationer, justeringer, udskiftninger, rigning og funktionskontroller som f.eks. motoropvarmning, hvis det er nødvendigt.

3.

Korrekt anvendelse af al luftfartøjets tekniske litteratur og dokumentation.

4.

Korrekt anvendelse af specialværktøj og testudstyr, udførelse af fjernelse og udskiftning af typeunikke komponenter og moduler, inklusive enhver vedligeholdelsesaktivitet på vingen.

h)

Følgende betingelser gælder for prøven:

1.

Det maksimale antal konsekutive forsøg er tre. Der tillades yderligere sæt à tre forsøg med et års mellemrum mellem hvert sæt forsøg. Der skal forløbe 30 dage efter første rejicering i et sæt på tre forsøg og yderligere 60 dage efter anden rejicering.

Ansøgeren bekræfter skriftligt over for vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed, hos hvem der ansøges om tilladelse til at indstille sig til en prøve, antallet af og datoerne for forsøg i løbet af det seneste år, og hos hvilken organisation eller kompetent myndighed disse forsøg fandt sted. Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen eller den kompetente myndighed er ansvarlig for at kontrollere antallet af forsøg inden for de tilladte tidsrum.

2.

Typeprøven skal være bestået, og den krævede praktiske erfaring skal være erhvervet inden for de seneste tre år forud for ansøgningen om påtegning om typeklassificering på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

3.

Typeprøven skal være gennemført med mindst én eksaminator til stede. Eksaminator(erne) må ikke have medvirket ved ansøgerens uddannelse.

i)

Eksaminator(erne) skal udarbejde en skriftlig og underskrevet rapport med en redegørelse for, hvorfor eksaminanden er bestået eller ikke bestået.

6.   Oplæring på arbejdspladsen

Oplæring på arbejdspladsen skal godkendes af den kompetente myndighed, der har udstedt certifikatet.

Den skal udføres hos og under kontrol af en vedligeholdelsesorganisation, der er behørigt godkendt til vedligeholdelse af den pågældende luftfartøjstype, og den skal bedømmes af behørigt kvalificerede, udpegede bedømmere.

Den skal være påbegyndt og fuldført inden for tre år forud for ansøgningen om en typerettighedspåtegning.

a)   Formål:

Formålet med oplæring på arbejdspladsen er at opnå den kompetence og erfaring, der kræves for at udføre sikker vedligeholdelse.

b)   Indhold:

Oplæring på arbejdspladsen omfatter et udsnit af opgaver, der kan godkendes af den kompetente myndighed. De opgaver, der udføres i forbindelse med oplæring på arbejdspladsen, skal være repræsentative for luftfartøjet og systemerne både med hensyn til kompleksitet og den tekniske viden, der kræves for at udføre opgaven. Forholdsvist enkle opgaver kan forekomme, men andre mere komplekse vedligeholdelsesopgaver skal også udføres for den pågældende luftfartøjstype.

Den studerende og en udpeget supervisor skal kvittere for gennemførelsen af hver enkelt opgave. De anførte opgaver skal henvise til en faktisk arbejdsseddel osv.

Den endelige bedømmelse af den gennemførte oplæring på arbejdspladsen er obligatorisk og skal udføres af en behørigt kvalificeret udpeget bedømmer.

Følgende oplysninger skal fremgå af arbejdssedler/logbøger for oplæringen på arbejdspladsen:

1.

Elevens navn

2.

Fødselsdato

3.

Godkendt vedligeholdelsesorganisation

4.

Sted

5.

Navn på supervisor(er) og bedømmer (herunder eventuelt certifikatnummer)

6.

Dato for gennemførelse af opgaven

7.

Beskrivelse af opgaven og arbejdsseddel/arbejdsordre/log osv.

8.

Luftfartøjstype og luftfartøjsregistrering

9.

Den luftfartøjsrettighed, der ansøges om.

For at lette den kompetente myndigheds kontrol skal dokumentationen for oplæringen på arbejdspladsen omfatte i) detaljerede arbejdssedler/detaljeret logbog og ii) en rapport, som viser, hvordan oplæringen på arbejdspladsen opfylder kravene i denne del.

Tillæg IV

Krav til erfaring for forlængelse af et del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tabellen nedenfor viser kravene til erfaring med henblik på tilføjelse af en ny kategori eller underkategori til et eksisterende del-66-certifikat.

Det skal være praktisk vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i drift i den underkategori, der er relevant for ansøgningen.

Kravet til erfaring mindskes med 50 %, hvis ansøgeren har gennemført et godkendt del-147-kursus, der er relevant for denne underkategori.

Til

Fra

A1

A2

A3

A4

B1.1

B1.2

B1.3

B1.4

B2

B3

A1

—

6 måneder

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

6 måneder

A2

6 måneder

—

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

6 måneder

A3

6 måneder

6 måneder

—

6 måneder

2 år

1 år

2 år

6 måneder

2 år

1 år

A4

6 måneder

6 måneder

6 måneder

—

2 år

1 år

2 år

6 måneder

2 år

1 år

B1.1

Ingen

6 måneder

6 måneder

6 måneder

—

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

6 måneder

B1.2

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

2 år

—

2 år

6 måneder

2 år

Ingen

B1.3

6 måneder

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

6 måneder

—

6 måneder

1 år

6 måneder

B1.4

6 måneder

6 måneder

6 måneder

Ingen

2 år

6 måneder

2 år

—

2 år

6 måneder

B2

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

1 år

1 år

1 år

—

1 år

B3

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

—

Tillæg V

Ansøgningsformular — EASA–formular 19

1.

Dette tillæg indeholder et eksempel på den ansøgningsformular, der benyttes til at ansøge om luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet som omhandlet i bilag III (del-66).

2.

Medlemsstatens kompetente myndighed kan alene ændre EASA-formular 19, så den indeholder yderligere informationer, der er nødvendige i tilfælde, hvor nationale krav tillader eller kræver, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er udstedt i henhold til bilag III (del-66), skal anvendes ud over kravet i bilag I (del-M) og bilag II (del-145).

Image

Image

Tillæg VI

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag II (del-66) — EASA-formular 26

1.

På de følgende sider findes et eksempel på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66).

2.

Dokumentet skal udskrives i det standardformat, der er vist her, men kan formindskes af hensyn til elektronisk behandling, hvis det er nødvendigt. Hvis dokumentet formindskes, skal det sikres, at der er tilstrækkelig plads til rådighed på de steder, hvor der kræves officielle stempler. Elektroniske dokumenter behøver ikke have alle boksene med, hvis de ikke skal markeres, når bare dokumentet tydeligt kan identificeres som et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, der er udstedt i henholdt til bilag III (del-66).

3.

Dokumentet kan være på engelsk eller på den pågældende medlemsstats officielle sprog, men hvis medlemsstatens officielle sprog benyttes, skal der vedhæftes en ekstra kopi på engelsk, hvis certifikatindehaveren arbejder uden for medlemsstaten, for at sikre forståelsen til fordel for begge parter.

4.

Hver certifikatindehaver skal have et unikt certifikatnummer bestående af et nationalt kendetegn og en alfanumerisk designator.

5.

Siderne i dokumentet kan være i vilkårlig rækkefølge og behøver ikke inddelingslinjer, hvis oplysningerne i dette er placeret således, at hver sides opsætning tydeligt ligner formatet for det eksempel på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er vist i dette bilag.

6.

Dokumentet kan udarbejdes af: i) medlemsstatens kompetente myndighed eller ii) af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke og efter en procedure, der er opstillet som led i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145), men dokumentet udstedes under alle omstændigheder af medlemsstatens kompetente myndighed.

7.

Udarbejdelse af ændringer til et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat kan udføres af: i) medlemsstatens kompetente myndighed eller ii) af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke og efter en procedure, der er opstillet som led i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145), men dokumentet ændres under alle omstændigheder af medlemsstatens kompetente myndighed.

8.

Når luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet er udstedt, har den person, til hvem certifikatet er udstedt, pligt til at opbevare det i god stand og er ansvarlig for at sikre, at der ikke indføjes uautoriserede registreringer i certifikatet.

9.

Overtrædelse af punkt 8 kan gøre dokumentet ugyldigt og kan medføre, at indehaveren dels ikke får tilladelse til at indehave en certificeringsrettighed, dels at den pågældende person kan retsforfølges i henhold til national ret.

10.

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, som udstedes i henhold til bilag III (del-66), er anerkendt i alle medlemsstater, og det er ikke nødvendigt at udskifte dokumentet i tilfælde af arbejde i en anden medlemsstat.

11.

Bilaget til EASA-formular 26 er valgfrit og kan kun anvendes til at medtage nationale rettigheder, hvis sådanne rettigheder er omfattet af nationale bestemmelser ud over anvendelsesområdet for bilag III (del-66).

12.

Til orientering kan det faktiske bilag III (del-66) luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, der udstedes af medlemsstatens kompetente myndighed, have siderne i en anden rækkefølge og være uden adskillelseslinjer.

13.

Med hensyn til siden vedrørende luftfartøjstyperettigheder kan medlemsstatens kompetente myndighed vælge ikke at udstede denne side, indtil den første luftfartøjstyperettighed skal påtegnes, og den skal udstede mere end en side vedrørende luftfartøjstyperettigheder, når flere skal anføres.

14.

Uanset ovenstående punkt 13 skal hver udgivet side have dette format og indeholde de oplysninger, der er angivet for denne side.

15.

På certifikatet skal det tydeligt angives, at begrænsningerne er udelukkelser fra certificeringsrettigheder. Hvis der ikke gælder begrænsninger, skal siden BEGRÆNSNINGER udstedes med erklæringen »Ingen begrænsninger«.

16.

Hvis der bruges et fortrykt format, skal enhver kategori, underkategori eller typerettighedsboks, som ikke indeholder en rettighed, markeres således, at det fremgår, at denne rettighed ikke indehaves.

17.

Eksempel på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66)

Image

Image

«

4.

I bilag IV (del-147) til forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Indholdsfortegnelsen affattes således:

»INDHOLDSFORTEGNELSE

147.1

SEKTION A —   TEKNISKE KRAV

SUBPART A —   GENERELT

147.A.05

 Anvendelsesområde

147.A.10

 Generelt

147.A.15

 Ansøgning

SUBPART B —   ORGANISATORISKE KRAV

147.A.100

 Krav til faciliteter

147.A.105

 Krav til personale

147.A.110

 Fortegnelser over instruktører, eksaminatorer og bedømmelsesansvarlige

147.A.115

 Undervisningsudstyr

147.A.120

 Vedligeholdelsesuddannelsesmateriale

147.A.125

 Dokumentation

147.A.130

 Uddannelsesprocedurer og kvalitetssystem

147.A.135

 Prøver

147.A.140

 Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens redegørelse

147.A.145

 Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens rettigheder

147.A.150

 Ændringer i vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen

147.A.155

 Godkendelsens fortsatte gyldighed

147.A.160

 Undersøgelsesresultater

SUBPART C —   DET GODKENDTE GRUNDUDDANNELSESKURSUS

147.A.200

 Det godkendte grunduddannelseskursus

147.A.205

 Grundlæggende teoriprøver

147.A.210

 Grundlæggende praktisk bedømmelse

SUBPART D —   LUFTFARTØJSTYPE/OPGAVETRÆNING

147.A.300

 Luftfartøjstype/opgavetræning

147.A.305

 Luftfartøjstypeprøver og luftfartøjsopgavebedømmelser

SEKTION B —   PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A —   GENERELT

147.B.05

 Anvendelsesområde

147.B.10

 Den kompetente myndighed

147.B.20

 Opbevaring af dokumentation

147.B.25

 Dispensationer

SUBPART B —   UDSTEDELSE AF GODKENDELSE

147.B.110

 Procedure for godkendelse og ændringer af godkendelsen

147.B.120

 Procedure for fortsat gyldighed

147.B.125

 Vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens godkendelsesbevis

147.B.130

 Undersøgelsesresultater

SUBPART C —   TILBAGEKALDELSE, INDDRAGELSE OG BEGRÆNSNING AF VEDLIGEHOLDELSESUDDANNELSESORGANISATIONENS GODKENDELSE

147.B.200

 Tilbagekaldelse, inddragelse og begrænsning af vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens godkendelse

Tillæg I —

 Varighed af grunduddannelseskursus

Tillæg II —

 Godkendelse af vedligeholdelsesuddannelsesorganisation som omhandlet i bilag IV (del-147) — EASA-formular 11

Tillæg III —

 Beviser for anerkendelse som omhandlet i bilag IV (Part-147) — EASA-formular 148 og 149«.

2)

Overskriften på Sektion A affattes således:

»SEKTION A

TEKNISKE KRAV«.

3)

147.A.125 affattes således:

»147.A.125   Dokumentation

Organisationen skal opbevare al dokumentation om elevtræning, prøver og bedømmelser i en ubegrænset periode.«

4)

I 147.A.145 foretages følgende ændringer:

i)

Litra e) affattes således:

»e)

En organisation må ikke godkendes til at afholde prøver, medmindre den er godkendt til at gennemføre den relevante uddannelse.«

ii)

Følgende indsættes som litra f):

»f)

Uanset litra e) kan en organisation, som er godkendt til at tilbyde uddannelse i grundlæggende viden eller typeuddannelse, også godkendes til at afholde typeprøver i de tilfælde, hvor typeuddannelse ikke er påkrævet.«

5)

Overskriften på Sektion A, Subpart C, affattes således:

»SUBPART C

GODKENDT GRUNDUDDANNELSESKURSUS «.

6)

147.A.200, litra b), affattes således:

»b)

Teorielementet skal omfatte emneområdet for en kategori eller underkategori til et vedligeholdelsescertifikat for luftfartøjer som anført i bilag III (del-66).«

7)

Overskriften på Sektion B affattes således:

»SEKTION B

PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER «.

8)

147.B.15 udgår.

9)

147.B.120, litra a), affattes således:

»a)

Der skal med højst 24 måneders mellemrum foretages en fuldstændig revision af hver enkelt organisation med henblik på overholdelse af dette bilag (del-147). Dette omfatter overvågning af mindst ét uddannelseskursus og én prøve udført af vedligeholdelsesuddannelsesorganisationen.«

10)

Tillæg I affattes således:

»Tillæg I

Varighed af grunduddannelseskursus

Minimumsvarigheden af et fuldstændigt grunduddannelseskursus fastsættes således:

Grundkursus

Varighed (i timer)

Andel af teoretisk uddannelse (i %)

A1

800

30 til 35

A2

650

30 til 35

A3

800

30 til 35

A4

800

30 til 35

B1.1

2 400

50 til 60

B1.2

2 000

50 til 60

B1.3

2 400

50 til 60

B1.4

2 400

50 til 60

B2

2 400

50 til 60

B3

1 000

50 til 60«

11)

Appendiks II ændres således:

»Tillæg II

Godkendelse af vedligeholdelsesuddannelsesorganisation som omhandlet i bilag IV (del-147) — EASA-formular 11

[…]

Image

Image

12)

Tillæg III affattes således:

»Tillæg III

Beviser for anerkendelse som omhandlet i bilag IV (Part-147) — EASA-formular 148 og 149

1.   Grundlæggende uddannelse/prøve

Den nedenfor beskrevne model for et del-147-grunduddannelsesbevis skal benyttes til at anerkende fuldførelsen af henholdsvis en grunduddannelse, en grundlæggende prøve eller såvel grunduddannelsen som grundlæggende prøver.

Uddannelsesbeviset skal tydeligt angive hver enkelt modulprøve ordnet efter datoen, hvor de er bestået, sammen med den relevante udgave af tillæg I til bilag III (del-66).

Image

2.   Typeuddannelse/typeprøve

Modellen for del-147-typeuddannelsesbeviset, som er nærmere beskrevet nedenfor, skal anvendes til at anerkende, at enten de teoretiske elementer, de praktiske elementer eller både de teoretiske og de praktiske elementer af typerettighedsuddannelseskurset er fuldført.

Beviset skal angive den kombination af flyskrog/motorer, som uddannelsen omhandlede.

De ikke ønskede referencer skal overstreges, og det skal i feltet med kursustype anføres, hvorvidt det kun var de teoretiske elementer eller de praktiske elementer eller både de teoretiske og praktiske elementer, som var omfattet.

Af uddannelsesbeviset skal det klart fremgå, om kurset er et fuldstændigt kursus eller et delkursus (såsom et kursus i flyskrog eller strømforsyning eller et flyelektronisk/elektrisk kursus) eller et tillægskursus, som bygger på ansøgerens tidligere erfaring (f.eks. A340-kursus (CFM) for A320-teknikere). Er kurset ikke fuldstændigt, skal det i beviset angives, hvorvidt grænsefladeområderne er blevet dækket eller ej.

Image

(1)  For ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotor og en maksimal startmasse på under 2 000 kg kan minimumsvarigheden reduceres med 50 %.

(2)  For helikoptere i gruppe 2 (som defineret i 66.A.42) kan minimumsvarigheden reduceres med 30 %.

(3)  I dette punkt 4 betyder et »kapitel« de rækker, der starter med et tal i tabellen i punkt 3.1 e).

(4)  I dette punkt 5 betyder et »kapitel« de rækker, der starter med et tal i tabellen i punkt 3.1 e) og 3.2 b).