20.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/1

(1)

Den 26. januar 2011 bekendtgjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2), at den havde indledt en antidumpingprocedure vedrørende EU's import af oxalsyre med oprindelse i Indien og Folkerepublikken Kina (»Kina«) eller (»de pågældende lande«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage, som CEFIC (European Chemical Industry Council) indgav den 13. december 2010 på vegne af Oxaquim S.A. (»klageren«), der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion af oxalsyre i EU. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der var tale om dumping af den omhandlede vare, og at dette forvoldte væsentlig skade, hvilket blev betragtet som en tilstrækkelig begrundelse for indledning af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter og de pågældende landes repræsentanter, importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede om en høring og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i de pågældende lande nævnte indledningsmeddelelsen stikprøveudtagning som en mulighed for at fastsætte dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og for at den i givet fald kunne tage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i de pågældende lande anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som anført i indledningsmeddelelsen, at fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den omhandlede vare i perioden 1. januar 2010 – 31. december 2010. Fire indiske virksomheder, hvoraf den ene meddelte, at den ikke havde nogen omsætning i EU, og tre virksomhedskoncerner i Kina besvarede henvendelsen om stikprøveudtagning. I betragtning af det begrænsede antal samarbejdsvillige virksomheder eller virksomhedskoncerner blev stikprøveudtagning ikke anset for nødvendig for hverken Indien eller Kina, og alle parter blev underrettet om, at der ikke ville blive taget stikprøver.

(5)

En virksomhedskoncern i Kina besluttede på et tidligt stadium, at den ikke ville samarbejde yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Desuden nægtede en indisk virksomhed Kommissionen adgang til at foretage et kontrolbesøg i dens produktionsanlæg. Den blev derfor anset for ikke at være samarbejdsvillig som omhandlet i grundforordningens artikel 18, stk. 1, og underrettet om de mulige følger deraf.

(6)

For at give de eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og til de kinesiske myndigheder inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. En kinesisk virksomhedskoncern ansøgte om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), subsidiært individuel behandling, mens en anden virksomhedskoncern kun anmmodede om individuel behandling.

(7)

Der blev fremsendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt. Den modtog svar fra tre virksomheder i Indien og fra to virksomhedskoncerner i Kina og fra klageren. Den anden EU-producent var ikke samarbejdsvillig. Kommissionen modtog også besvarelser på spørgeskemaerne fra tre brugere og otte importører og aflagde besøg hos alle brugerne og fire af importørerne.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig konstatering af dumping og fastlæggelse af den deraf følgende skade og EU's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Undersøgelsen af dumping og den deraf følgende skade omfatter perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser, som var relevante for vurderingen af skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(10)

Den omhandlede vare er oxalsyre i form af dihydrat (CUS-nummer 0028635-1 og CAS-nummer 6153-56-6) eller i vandfri form (CUS-nummer 0021238-4 og CAS-nummer 144-62-7) eller i vandig opløsning, som for øjeblikket falder ind under KN-kode ex 2917 11 00, og som har oprindelse i Indien og Kina. Der findes to typer oxalsyre, nemlig uraffineret og raffineret oxalsyre. Raffineret oxalyre, der produceres i Kina, men ikke i Indien, fremstilles ved rensning af uraffineret oxalsyre, hvorved der fjernes jern, chlorider, spor af metaller og andre urenheder.

(11)

Oxalsyre anvendes til en lang række formål, f.eks. som reduktions- og blegemiddel, i farmaceutisk syntese og ved fremstilling af kemikalier.

(12)

Undersøgelsen har vist, at oxalsyre, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen, oxalsyre, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien og Kina, og oxalsyre, som EU importerer fra Indien og Kina, stort set har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål.

(13)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, som omhandlet i grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(14)

Under Kommissionens kontrolbesøg i Indien fremsatte den ene virksomhed ikke de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist eller i den ønskede form. Kommissionen var derfor ikke i stand til at kontrollere de oplysninger, der var blevet fremsat som svar på antidumpingspørgeskemaet. Det blev skriftligt meddelt virksomheden, at den muligvis ikke ville blive anset for samarbejdsvillig, og at der kunne træffes afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Virksomheden påberåbte sig i sit svar formildende omstændigheder, som dog ikke var af en sådan art, at de førte til en anden konklusion. Som følge heraf er artikel 18 blevet anvendt på denne virksomhed, og der er truffet afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Der er derfor kun en enkelt eksporterende producent fra Indien, som anses for at have samarbejdet med Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse.

(15)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den eksporterende producents salg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet var repræsentativt. Da dette salg udgjorde over 5 % af virksomhedens samlede afsætning af den omhandlede vare i EU, konkluderes det, at det samlede salg af den samme vare var repræsentativt.

(16)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om den eksporterende producents salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Den fastsatte således, hvor stor en andel det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder udgjorde af det samlede salg af samme vare.

(17)

I tilfælde, hvor den rentable afsætning beløber sig til mindst 80 % af det samlede salg, vil den normale værdi blive beregnet på grundlag af det samlede salg, inklusive den urentable afsætning. Hvis derimod den rentable afsætning tegner sig for under 80 %, men over 20 % af det samlede salg, og hvis de vejede gennemsnitsomkostninger overstiger den vejede gennemsnitspris, vil den normale værdi kun blive beregnet på grundlag af den rentable afsætning. Der anses for at være tale om rentabelt salg, hvis enhedsprisen mindst svarer til produktionsomkostningerne.

(18)

Kommissionens analyse af hjemmemarkedssalget viste, at 41 % af hele salget af den omhandlede vare var rentabelt, og at de vejede gennemsnitsomkostninger er større end den vejede gennemsnitspris. Den normale værdi beregnes derfor kun som en vejet gennemsnitspris for den rentable afsætning.

(19)

Den eksporterende producent i Indien eksporterede den omhandlede vare direkte til uafhængige kunder i EU. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsættes eksportpriserne derfor på grundlag af de priser, som disse uafhængige kunder faktisk betalte eller skulle betale for den omhandlede vare, når den blev eksporteret til EU.

(20)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen foretages på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, tages der i form af justeringer behørigt hensyn til forskelle, som påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(21)

Der er derfor foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og provision.

(22)

Dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent i Indien blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne.

(23)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet, 22,8 % for Punjab Chemicals and Crop Protection Limited (PCCPL).

(24)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Indien blev graden af samarbejdsvilje først beregnet på grundlag af en sammenligning mellem den eksportmængde til EU, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, og Eurostats statistikker. I betragtning af, at samarbejdsviljen fra indisk side var ringe, dvs. 38 %, bør den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksportører i Indien, fastsættes på grundlag af den samarbejdsvillige producents transaktioner, hvor dumpingen har været størst.

(25)

På det grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 43,6 % af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet.

(26)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi for import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6, for de producenter, som blev anset for at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(27)

En enkelt virksomhedskoncern i Kina ønskede markedsøkonomisk behandling og indgav ansøgninger for de tre virksomheder, der var involveret i produktionen og afsætningen af den omhandlede vare. De afgivne oplysninger blev senere kontrolleret af Kommissionen ved besøg hos de pågældende virksomheder.

(28)

Undersøgelsen vedrørende den markedsøkonomiske behandling viste, at en af virksomhederne ikke opfyldte kriterium nr. 1 til 3. For det første kunne den ikke bevise, at dens omkostninger afspejlede markedsværdierne, og det skyldes betydelig finansiel statsintervention, der påvirkede virksomhedens omkostningsstruktur i form af f.eks. midlertidig skattefritagelse og rentefri lån. For det andet afslørede undersøgelsen vedrørende den markedsøkonomiske behandling en række alvorlige mangler og fejl i dens regnskaber og viste, at den ikke var blevet revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IAS). For det tredje blev der i forbindelse med virksomhedens brugsret til jord konstateret væsentlige fordrejninger, som var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Især havde virksomheden fået et bevis på sin brugsret til jord uden at opfylde kontraktvilkårene eller betale fuld pris for det.

(29)

En anden virksomhed i koncernen kunne ikke bevise, at den opfyldte kriterium nr. 2, fordi den ikke kunne forelægge uafhængigt reviderede regnskaber.

(30)

Kommissionen meddelte den pågældende virksomhedskoncern og klageren resultaterne af sin undersøgelse vedrørende markedsøkonomisk behandling og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger dertil. De kinesiske myndigheder blev ligeledes underrettet om resultaterne. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(31)

I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at to af koncernvirksomhederne ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling. Det er EU's faste praksis at undersøge, om en gruppe forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling, og i overensstemmelse hermed fik hele koncernen afslag på markedsøkonomisk behandling.

(32)

Som nævnt i betragtning 6 ovenfor, ansøgte begge de samarbejdsvillige kinesiske virksomhedskoncerner om individuel behandling. Da det blev konstateret, at begge koncerner opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, blev det foreløbigt besluttet at indrømme dem individuel behandling.

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(34)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Indien som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke fremsat bemærkninger. Under alle omstændigheder betragter Kommissionen Indien som et egnet referenceland, fordi det eneste producentland uden for EU, Japan, har et monopolistisk marked uden konkurrence og fremstiller oxalsyre ved en enestående metode, der ikke kan sammenlignes med Kinas. Derimod bruger indiske producenter en produktionsmetode, som svarer til Kinas, ligesom de er udsat for konkurrence på hjemmemarkedet.

(35)

De kinesiske virksomheder fremstiller to typer oxalsyre, som de eksporterer til EU, nemlig uraffineret og raffineret oxalsyre. Raffineret oxalyre, der ikke produceres i referencelandet, fremstilles ved rensning af uraffineret oxalsyre, hvorved der fjernes jern, chlorider, spor af metaller og andre urenheder. Meromkostningerne ved produktion af raffineret oxalsyre anslås til 12 % í forhold til produktionen af uraffineret oxalsyre. Kommissionen fandt det derfor rimeligt at fastsætte en normal værdi for begge typer oxalsyre.

(36)

For uraffineret oxalsyre er den normale værdi blevet beregnet på grundlag af den normale værdi, der er fastsat for Indien i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Som beskrevet i betragtning 18 ovenfor, blev den normale værdi kun fastsat på grundlag af den rentable afsætning. For raffineret oxalsyre, som ikke fremstilles i referencelandet, blev den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne ved uraffineret oxalsyre i referencelandet. Produktionsomkostningerne justeres med et tillæg på 12 % af hensyn til meromkostningerne (jf. betragtning 35 ovenfor) plus salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjeneste.

(37)

Salgs-, general- og administrationsomkostninger og fortjenesten blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastsat ved at tillægge salgs-, general- og administrationsomkostningerne og fortjenesten ved det hjemmemarkedssalg af oxalsyre, som den samarbejdsvillige eksporterende producent i referencelandet tegner sig for.

(38)

Da begge koncerner blev indrømmet individuel behandling, er eksportprisen blevet fastsat på grundlag af de priser, som den første uafhængige kunde i EU faktisk betalte eller skulle betale, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(39)

De to eksporterende producenter i Kina eksporterede oxalsyre til EU via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, som lagde en avance oven i den pris, der blev betalt til producenterne. Denne avance tages i betragtning ved sammenligningen mellem eksportprisen og den fastlagte normale værdi (jf. betragtning 42 nedenfor).

(40)

Med hensyn til uraffineret oxalsyre blev eksportprisen ab fabrik sammenlignet med den normale værdi, der var fastsat for referencelandet.

(41)

Eksportprisen for raffineret oxalsyre ab fabrik blev sammenlignet med den beregnede normale værdi (jf. betragtning 36 ovenfor).

(42)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi eller den beregnede normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til eventuelle forskelle, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Især blev der foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for provision til forretningsmæssigt forbundne forhandlere.

(43)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen har konstateret, at de forretningsmæssigt forbundne forhandlere, hvorigennem de eksporterende producenter i Kina eksporterede oxalsyre til EU, ikke kan betragtes som interne salgsafdelinger, da de også forhandler oxalsyre og andre kemiske produkter fra ikke-forretningsmæssigt forbundne leverandører med henblik på eksport og/eller salg på hjemmemarkedet. Det må derfor konkluderes, at disse forhandlere udøver samme funktioner som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Forhandlernes avance er således blevet fjernet for at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi. Justeringen er blevet beregnet på grundlag af en ikke-forretningsmæssigt forbundet EU-forhandlers avance og den pågældende kinesiske forhandlers salgs-, general- og administrationsomkostninger.

(44)

Der blev foretaget yderligere justeringer i forbindelse med indirekte skatter, transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og hermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget og korrekt, og hvor det kunne dokumenteres.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne fastsat på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi pr. varetype og hver enkelt virksomheds vejede gennemsnit af priserne ved eksport af den omhandlede vare til EU, som fastlagt ovenfor.

(46)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(47)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Kina blev graden af samarbejdsvilje først beregnet på grundlag af en sammenligning mellem den eksportmængde til EU, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde oplyst, og Eurostats statistikker.

(48)

I betragtning af, at samarbejdsviljen fra Kinas side var ringe, nemlig omkring 46 %, bør den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksportører i Kina, fastsættes på grundlag af den af de samarbejdsvillige eksportørers transaktioner, hvor dumpingen var størst.

(49)

På det grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 52,2 % af cif-prisen, EU's grænse, ufortoldet.

(50)

Klagen blev indgivet af CEFIC (European Chemical Industry Council) på vegne af Oxaquim S.A. (i det følgende benævnt »klageren«), der fremstiller oxalsyre i EU og tegnede sig for en stor andel af hele EU's produktion i undersøgelsesperioden. En anden EU-producent, Clariant, modsatte sig ikke, at undersøgelsen blev indledt, men besluttede ikke at samarbejde. Der er ikke for øjeblikket andre producenter af den omhandlede vare i EU. De to producenter Oxaquim S.A. og Clariant udgør derfor EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, idet de tegner sig for 100 % af EU's produktion. De benævnes i det følgende »EU-erhvervsgrenen«.

(51)

Alle tilgængelige oplysninger om de to producenter, Oxaquim S.A. og Clariant, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indhentet fra klageren før og efter indledningen af undersøgelsen, blev anvendt for at fastlægge den samlede EU-produktion. På det grundlag udgjorde den samlede EU-produktion mellem 11 000 og 15 000 tons i den betragtede periode.

(52)

Det blev fastslået, at en af EU-producenterne anvendte en del af sin oxalsyreproduktion som mellemprodukt ved fremstillingen af oxalater (tetra-oxalat, acetosella og kalium-bioxalater). Oxalsyren blev blot overført (uden faktura) til det sted i virksomheden, hvor den skulle bruges. Dette eget forbrug af oxalsyre kom ikke ind på det frie marked og blev derfor ikke udsat for direkte konkurrence fra importen af den omhandlede vare. Derimod blev det fastslået, at den produktion, der skulle afsættes på det frie marked, konkurrerede direkte med importen af den omhandlede vare.

(53)

For at få et så fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation som muligt er der indhentet og analyseret oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med oxalsyre, og det blev senere fastslået, om produktionen var bestemt til virksomhedernes eget forbrug eller til det frie marked.

(54)

For følgende økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen blev det konstateret, at analysen og evalueringen måtte koncentreres om situationen på det frie marked: salgsmængde og -priser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og -priser, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(55)

For så vidt angår andre økonomiske indikatorer fremgik det imidlertid af undersøgelsen, at disse kun kunne undersøges med rimelighed på grundlag af den samlede aktivitet. Produktion (både til virksomhedens eget forbrug og til det frie marked), kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evne til at skaffe kapital afhænger nemlig alt sammen af hele aktiviteten, uanset om produktionen anvendes til virksomhedernes eget forbrug eller sælges på det frie marked.

(56)

I betragtning af at oxalsyre er del af en KN-kode, som også omfatter andre varer, var det umuligt at fastlægge importmængder på grundlag af Eurostat-oplysninger. Forbruget blev derfor fastsat på grundlag af de oplysninger om importmængde, som klageren havde fremlagt, og blev kontrolleret på baggrund af de efterprøvede tal fra de eksporterende producenter fra de pågældende lande, og EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde på EU-markedet.

(57)

I betragtning af det beskedne antal leverandører og behovet for at beskytte fortrolige forretningsoplysninger, som omhandlet i grundforordningens artikel 19, er udviklingen i forbruget i den betragtede periode blev indeksreguleret.

Tabel 1

Forbruget i EU

(58)

I 2008 steg det samlede forbrug i EU kraftigt med 24 %, men faldt med 50 % det følgende år, inden det steg igen i undersøgelsesperioden. Generelt faldt forbruget på EU-markedet med 5 % i den betragtede periode.

(59)

Kommissionen undersøgte, om importen af oxalsyre fra Kina og Indien skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(60)

Hvad angår virkningerne af importen med oprindelse i Kina og Indien, viste undersøgelsen, at dumpingmargenerne lå over minimumsværdien, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at dumpingimporten fra hver af de to lande ikke var ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(61)

Undersøgelsen afslørede, at betingelserne for konkurrence mellem dumpingimporten fra Kina og Indien på den ene side, og mellem dumpingimporten fra Kina og Indien og den samme vare på den anden side, var de samme. De importerede varer sælges således gennem de samme salgskanaler og til de samme kundekategorier og konkurrerer derfor både indbyrdes og med den oxalsyre, der fremstilles i EU.

(62)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt, og at importen fra Kina og Indien bør undersøges kumulativt.

(63)

Undersøgelsen viste, at importen af oxalsyre fra Kina og Indien har udviklet sig således:

Tabel 2

Import fra Kina og Indien

(64)

Importen fra de pågældende lande steg mængdemæssigt med 4 % i den betragtede periode, mens det samlede forbrug på EU-markedet faldt med 5 % i samme periode (jf. tabel 1 ovenfor). Som det fremgår af ovenstående tabel, var der også en betydelig stigning i markedsandelen på 25 % mellem 2007 og 2008 og på 10 % i den betragtede periode.

(65)

Gennemsnitspriserne på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Prisen på importen fra Kina og Indien

(66)

Importpriserne steg med 36 % mellem 2007 og 2008, inden de i 2009 faldt igen til et niveau svarende til priserne i 2007. Priserne steg igen med næsten 15 % i undersøgelsesperioden. Priserne steg med 16 % i den betragtede periode. Det er dog værd at bemærke, at importpriserne faldt med 20 % mellem 2008 og den betragtede periode til trods for prisstigningen på de vigtigste råmaterialer (kulstofkilder og energi) i denne periode.

(67)

Det vejede gennemsnit af EU-erhvervsgrenens salgspriser over for ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til prisen ab fabrik, dvs. uden transportomkostninger i EU og efter fradrag af rabatter, blev for at analysere prisunderbud sammenlignet med det tilsvarende vejede gennemsnit af de priser, som de samarbejdsvillige eksportører fra Kina og Indien anvendte over for den første uafhængige kunde på EU-markedet, dvs. med fradrag af rabatter og eventuelt justeret til cif EU's grænse og for omkostningerne ved toldbehandling og omkostningerne efter importen.

(68)

Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i Kina og Indien, der blev solgt i EU i undersøgelsesperioden, blev solgt til priser på 16,9 % til 34,6 % under EU-erhvervsgrenens priser. Disse underbudspriser blev kombineret med en negativ prisudvikling på markedet og medførte derfor et væsentligt prisfald.

(69)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(70)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og dumpingmargenernes størrelse) blev vurderet inden for EU-erhvervsgrenen, mens de mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdninger, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital og investeringer samt produktionsomkostningerne) var baseret på oplysningerne fra de spørgeskemaer, som den eneste samarbejdsvillige EU-producent havde besvaret, og som var blevet behørigt efterprøvet.

(71)

I betragtning af at oplysningerne vedrørende skadesanalysen hovedsagelig stammede fra en enkelt kilde, måtte oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenen indeksreguleres af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(72)

Ovenstående tabel omfatter oplysninger om EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse og, for 2007 og 2008, oplysninger fra en anden EU-producent, der indstillede produktionen af oxalsyre i 2008.

(73)

Som det fremgår af ovenstående tabel var EU-erhvervsgrenens produktion forholdsvis stabil i 2007 og 2008, inden den igen faldt kraftigt i 2009. Produktionen steg i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode steg produktionen med 6 %.

(74)

Som følge af lukningen af en anden EU-producents produktionsanlæg i 2008, faldt EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet kraftigt i 2008, nemlig med 23 %.

(75)

Kombinationen af disse to faktorer, dvs. stigningen i produktionsmængden og faldet i produktionskapaciteten på grund af lukningen af den tredje EU-producents produktionsanlæg fra 2008, medførte en betydelig stigning i kapacitetsudnyttelsen, nemlig 38 %, i den betragtede periode.

(76)

Salgsmængderne for 2007 og 2008 omfatter de mængder, som blev afsat af den EU-producent, der indstillede produktionen i 2008.

(77)

Mens EU's forbrug faldt med 5 % i den betragtede periode (jf. betragtning 58 ovenfor), faldt EU-erhvervsgrenens salg af den omhandlede vare til uafhængige kunder på EU's marked med 14 % i samme periode, hvilket gav sig udslag i et fald i markedsandelen på 9 %.

(78)

Når man ser på udviklingen i den betragtede periode, var faldet på 14 % i EU-erhvervsgrenens salgsmængde langt mere udtalt end faldet på 5 % i EU-forbruget. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel også markant med 9 procentpoint i samme periode.

(79)

Antallet af beskæftigede faldt med 4 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at produktionen af oxalsyre ikke er arbejdskraftintensiv.

(80)

I den betragtede periode steg den samlede produktivitet pr. beskæftiget med 11 %, da produktionen steg, mens antallet af beskæftigede faldt.

(81)

I hele den betragtede periode steg lønningerne med 1 %. Lønningerne var steget med 21 % i begyndelsen af perioden 2007 – 2008, men faldt derefter løbende indtil undersøgelsesperioden.

(82)

I ovenstående afsnit om dumping redegøres der nærmere for dumpingmargenerne. Alle de fastsatte margener ligger alle væsentligt over minimumsværdien. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

(83)

Analysen af de mikroøkonomiske indikatorer (salgspriser, produktionsomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evne til at skaffe kapital og investeringer) blev kun foretaget hos klageren, da der ikke blev indhentet oplysninger fra den øvrige EU-producent, som beskrevet i betragtning 70.

(84)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser, ab fabrik, ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet steg med 31 % i den betragtede periode.

Tabel 8

Produktionsomkostninger

(85)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige EU-producents gennemsnitlige produktionsomkostninger havde været forholdsvis stabile i årenes løb som følge af en konstant forbedring af virksomhedens produktionsproces, hvilket kun havde været muligt på grund af store investeringer (se tabel 9 og 11 ovenfor).

(86)

I betragning af den omhandlede vares art, var der ingen lagerbeholdninger. Den omhandlede vare tørrer hurtigt og danner klumper, og producenterne fremstiller derfor kun varer til omgående levering.

(87)

Rentabilitet i forbindelse med den samme vare blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved klagerens salg af samme vare udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(88)

Efter kraftige tab i 2007 opnåede klageren en lille fortjeneste i 2008, inden der igen opstod tab i 2009. Klageren opnåede en lille fortjeneste i undersøgelsesperioden som følge af et fald i nogle af produktionsomkostningerne, jf. tabel 8 ovenfor.

Tabel 10

Likviditet

(89)

Udviklingen i likviditeten, som er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, afspejler i vid udstrækning udviklingen i rentabiliteten. Likviditeten var derfor negativ i 2007, og til trods for en vis forbedring i 2008, faldt den fra 2008 til undersøgelsesperioden og svækkede dermed den samarbejdsvillige EU-producents finansielle situation.

Tabel 11

Investeringer

(90)

Ovenstående tabel viser, at klageren øgede sine investeringer i den omhandlede vare, selv på et tidspunkt, hvor der var tale om lav rentabilitet. Investeringerne blev fortrinsvis foretaget i gennemførelse af nye produktionsmidler og indførelse af nye produktionsprocesser for at forbedre effektiviteten. De øgede investeringer viser, at EU-erhvervsgrenen ikke havde vanskeligt ved at skaffe kapital, hvilket viser, at den fortsat er rentabel.

(91)

Investeringerne steg med 177 % i løbet af den betragtede periode.

(92)

Ved at øge investeringerne for at forbedre produktionsprocesserne viste EU-erhvervsgrenen, som er kapitalintensiv, at den fortsat er i stand til af skaffe kapital. Denne evne svækkes dog af faldende afsætning og stigende vanskeligheder med at skabe likviditet.

Tabel 12

Investeringsafkast

(93)

På trods af de øgede investeringer blev investeringsafkastet af den omhandlede vare ikke som forventet. Selv om der var tale om en vis forbedring i 2008, var investeringsafkastet negativt i hele den betragtede periode.

(94)

EU-erhvervsgrenens vækst er derfor begrænset og står tydeigvis ikke i forhold til de investeringer, der er foretaget i de senere år.

(95)

Det fremgår af undersøgelsen, at nogle skadesindikatorer viser en positiv udvikling: produktionsmængden steg med 6 %, kapacitetsudnyttelsen stog med 38 % og investeringerne steg med 177 %, hvilket gav virksomheden mulighed for at opnå en relativ fortjeneste (fra et betydeligt tab i 2007 til en lille fortjeneste i undersøgelsesperioden). Som det fremgår af ovenstående, blev en række indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation dog betydeligt forværret i den betragtede periode.

(96)

Efter lukningen af en EU-producents produktionsanlæg, faldt salgsmængderne med 14 %. Beskæftigelsen måtte reduceres med 4 %, og produktionskapaciteten faldt med 23 %. Mens forbruget kun faldt med 5 %, faldt markedsandelen med næsten 9 %. Rentabiliteten var derfor lav og påvirkede investeringsafkastet og likviditeten negativt, især mellem 2008 og undersøgelsesperioden. Rentabilitetsniveauet blev forbedret i den betragtede periode, men var fortsat lavt i undersøgelsesperioden og utilstrækkeligt til at opretholde produktionen på mellemlang sigt.

(97)

Selv om produktionen voksede generelt, mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele. Samtidig udviste dumpingimporten fra de pågældende lande en betydelig stigning.

(98)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(100)

EU's forbrug af oxalsyre faldt med 5 % i den betragtede periode, mens dumpingimporten fra de pågældende lande steg med over 4 % í den betragtede periode. Den største stigning i dumpingimporten blev registreret mellem 2007 og 2008, hvor den steg med 54 %. Importen fra de pågældende lande forøgede deres markedsandel med 25 % fra 2007 til 2008, hvilket faldt sammen med et fald på 21 % i EU-erhvervsgrenens markedsandel i denne periode.

(101)

Mens de gennemsnitlige importpriser steg med 16 % i den betragtede periode, lå importpriserne gennemsnitligt 21,9 % under den samarbejdsvillige EU-producents priser i undersøgelsesperioden og udøvede dermed et prismæssigt pres på EU-erhvervsgrenen og forhindrede den samarbejdsvillige EU-producent i at hæve priserne til et mere rentabelt nivau.

(102)

Det skal erindres, at EU-erhvervsgrenen oplevede et betydeligt fald i salgsmængderne (-14 %). Men faldet i salgsmængderne var langt mindre udtalt end faldet i efterspørgslen og førte til et tab af markedsandele på 9 %. Samtidig steg de pågældende landes markedsandel med 10 %. Dette viser, at EU-erhvervsgrenens markedsandel i vid udstrækning er blevet overtaget af dumpingimporten fra de pågældende lande.

(103)

Det fortsatte pres, som udøves af den billige dumpingimport fra de pågældende lande på EU-markedet, gav derfor ikke EU-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine salgspriser til de øgede råmateriale- og energiomkostninger. Dette førte til, at EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele og fortsat havde en dårlig rentabilitet.

(104)

I lyset af ovenstående blev det derfor foreløbigt konkluderet, at den kraftige stigning i den billige dumpingimport fra de pågældende lande havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(105)

De øvrige faktorer, som blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen, er udviklingen i efterspørgslen på EU-markedet, priserne på råmaterialer, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, importen af den omhandlede vare fra andre lande og industriens eget forbrug af oxalsyre samt den økonomiske krise.

(106)

Som anført i tabel 1 ovenfor steg EU's forbrug af oxalsyre først med 24 % i 2008, hvorefter det faldt med 39 % det følgende år for at stige igen i undersøgelsesperioden. Generelt faldt forbruget på EU-markedet med 5 % i den betragtede periode. I samme periode mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele.

(107)

Selv om undersøgelsen viste, at importen fra de pågældende lande også blev berørt af efterspørgselsnedgangen på EU-markedet i 2009, skal det bemærkes, at det i den betragtede periode lykkedes eksportørerne i de pågældende lande at øge deres salgsmængder og markedsandele gennem dumpingimportens prismæssige pres på markedet.

(108)

Derfor er det foreløbig opfattelsen, at EU-erhvervsgrenens forværrede økonomiske situation hovedsagelig skyldes stigningen i dumpingimporten fra de pågældende lande og underbudspolitikken, som praktiseres af de pågældende landes eksportører, og ikke et faldende forbrug. Selv om den faldende efterspørgsel bidrog til skaden, kunne den ikke bryde årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade og den øgede dumpingimport.

(109)

Som det fremgår af tabel 8 ovenfor holdt de gennemsnitlige produktionsomkostninger sig forholdsvis stabile til trods for en kraftig stigning i omkostningerne på det vigtigste råmateriale (sukker). Undersøgelsen viste nemlig, at den samarbejdsvillige EU-producents produktionsomkostninger ikke fulgte udviklingen i priserne på et af de vigtigste råmaterialer ved produktionen af oxalsyre. Den kraftige stigning på 50 % i de gennemsnitlige sukkerpriser i den betragtede periode er blevet modvirket af de investeringer, som den samarbejdsvillige EU-producent har foretaget for at forbedre sine produktionsprocesser. Den samlede nettoeffekt var derfor et fald på 12 % i produktionsomkostningerne. Ikke desto mindre steg salgsprisen pr. enhed med 31 % i den pågældene periode, jf. tabel 7 ovenfor. Det blev konstateret, at de samme økonomiske betingelser med hensyn til prisudviklingen på råmaterialer gjorde sig gældende for eksportørerne i de pågældende lande, da importpriserne pr. enhed fulgte samme udvikling som den samarbejdsvillige EU-producents salgspriser pr. enhed, om end på et lavere niveau.

(110)

Uden skadevoldende dumping kunne man forvente, at priserne ville være blevet tilpasset regelmæssigt på grundlag af udviklingen i de forskellige produktionsomkostningselementer. Dette skete imidlertid ikke. Den samarbejdsvillige EU-producent var ikke i stand til at opnå de solide avancer, som denne kapitalintensive producent havde behov for, og producentens likviditet faldt derfor også.

(111)

Derfor konkluderes det foreløbig, at dumpingimporten fra de pågældende lande, der underbød den samarbejdsvillige EU-producents priser, pressede priserne på EU-markedet og forhindrede den samarbejdsvillige EU-producent i at hæve sine salgspriser for at dække sine omkostninger eller for at opnå en rimelig rentabilitet.

(112)

I betragtning af at priserne på råmaterialer også påvirkede eksportørerne i de pågældende lande, blev det foreløbigt konkluderet, at stigningen i råmaterialepriserne ikke kan have haft indvirkning på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen led i den betragtede periode.

(113)

Eksportresultaterne blev også undersøgt som en af de andre kendte faktorer, der samtidig kunne have skadet EU-erhvervsgrenen, for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(114)

Analysen viste, at den samarbejdsvillige EU-producents eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter udgjorde en betydelig del af denne producents samlede omsætning (ca. 30 %). I den betragtede periode steg den samarbejdsvillige EU-producents eksportmængder med 52 %, mens eksportprisen pr. enhed faldt betydeligt, i modsætning til den samarbejdsvillige EU-producents salgspris, som steg kraftigt. Undersøgelsen viste, at eksporten spillede en vigtig rolle for at opretholde kapacitetsudnyttelsen med henblik på dækning af de faste omkostninger og omkostningerne ved investeringer i maskiner. Selv om eksportpriserne var lavere end priserne på EU-markedet, skyldtes disse lave priser konkurrencen fra eksportører fra de pågældende lande inden for billig oxalsyre på eksportmarkederne. Undersøgelsen viste, at denne eksport gav den samarbejdsvillige EU-producent mulighed for at afbøde den skade, virksomheden havde lidt på EU-markedet, og derfor ikke var af en sådan art, at den kunne bryde årsagsforbindelsen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(115)

Da der ikke er nogen import fra andre end de pågældende lande, har det ingen indflydelse på EU-markedet.

(116)

Som nævnt i betragtning 52 til 55 ovenfor, er EU-producenternes eget forbrug begrænset til overførsler inden for en af virksomhederne, hvor oxalsyre omdannes til oxalater. Fortjenesten ved salg af oxalater er betydelig og gav i praksis producenten mulighed for at fortsætte sine aktiviteter på trods af tabene på oxalsyre. Dette element bidrager derfor ikke til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(117)

I 2009 var EU's forbrug af oxalsyre det halve af forbruget i 2008 på grund af den økonomiske krise, og dette bidrog til en nedgang i EU-erhvervsgrenens salgsmængder (- 40 %) og -værdi (- 45 %). Ved at nedsætte priserne med ca. 5 % i denne periode var EU-erhvervsgrenen dog i stand til at vinde markedsandele (11 %) og dermed mindske krisens negative virkninger. EU-erhvervsgrenen var tæt på et balancepunkt i 2009.

(118)

Selv om den økonomiske krise i 2008-2009 kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens dårlige resultater, kan den dog ikke generelt anses for at have en sådan virkning, at den kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadelige situation for EU-erhvervsgrenen.

(119)

Ovennævnte analyse viste, at der i den betragtede periode var sket en stigning i de pågældende landes salgsmængde og markedsandele. Desuden blev det konstateret, at denne import fandt sted til dumpingpriser, der i undersøgelsesperioden lå betydeligt, næsten 22 %, under de priser, som EU-erhvervsgrenen forlangte for den omhandlede vare på EU-markedet.

(120)

Denne stigning i den billige dumpingimport fra de pågældende lande med hensyn til mængde og markedsandel skete på trods af et generelt fald i efterspørgslen på EU-markedet i den betragtede periode. Importens voksende markedsandel faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens markedsandel i samme periode. Samtidig kunne der iagttages en negativ udvikling i de vigtigste indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation som beskrevet ovenfor.

(121)

Nedgangen i forbruget på EU-markedet i 2009 påvirkede EU-erhvervsgrenens resultater negativt. Generelt kunne denne nedgang og andre faktorer ikke anses for at have en sådan virkning, at det brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadelige situation for EU-erhvervsgrenen.

(122)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, som påvirkede EU-erhvervsgrenens situation, og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra de pågældende lande har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(123)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for de foreløbige konklusioner vedrørende skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i EU's interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. EU's interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(124)

EU-erhvervsgrenen består af to producenter, som har produktionsanlæg i forskellige EU-medlemsstater og har 30-50 direkte beskæftigede i produktion og salg af den samme vare.

(125)

Den ene af de to EU-producenter protesterede ikke mod indledningen af undersøgelsen, men fremkom ikke med yderligere oplysninger og samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(126)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. Det skal erindres, at de mest relevante skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, såsom rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vurderes det, at oxalsyresektorens genopretning ikke vil være tilstrækkelig til at sikre en genopretning af EU-erhvervsgrenens finansielle situation, som i så fald kan blive yderligere forværret.

(127)

Det forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil genoprette effektive og rimelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på oxalsyre, så de afspejler produktionsomkostningerne. Det kan forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i hvert fald en del af den markedsandel, den mistede i den betragtede periode, og vil få yderligere positive virkninger for dens økonomiske situation og rentabilitet.

(128)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af oxalsyre med oprindelse i Kina og Indien vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(129)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra otte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører. Tre af disse importører importerede kun små mængder af den omhandlede vare og kunne vælte prisstigningen over på deres kunder. Nogle af dem anførte, at de måske ville overveje at fjerne varen fra deres varesortiment, hvis der blev indført antidumpingtold.

(130)

Den fjerde importør hævdede, at virksomhedens kunder kunne anvende ordningen med aktiv forædling i forbindelse med alle deres slutprodukter, der blev fremstillet ved hjælp af oxalsyre og genudført fra EU. Antidumpingforanstaltninger ville derfor kun få ubetydelige virkninger for denne importør.

(131)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af foranstaltninger som helhed ikke ville få nogen betydelige virkninger for importørerne. Generelt er avancerne på oxalsyre meget høje for importørerne, og de forventer, at de kan vælte prisstigningerne over på deres kunder.

(132)

De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 22 % af EU's forbrug af oxalsyre i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at adskillelsen mellem brugen af uraffineret og raffineret oxalsyre er relevant for EU's undersøgelse af brugernes interesser. Den samarbejdsvillige EU-erhvervsgren fremstiller uraffineret oxalsyre, mens den anden ikke-samarbejdsvillige EU-producent fremstiller raffineret oxalsyre, der fortrinsvis anvendes inden for medicinal- og fødevareindustrien og inden for fremstilling af fint metalpulver.

(133)

Brugerne af uraffineret oxalsyre hævdede, at indførelse af foranstaltninger ville betyde, at den samarbejdsvillige EU-erhvervsgren, som er eneste EU-leverandør, ville forhøje prisen. På den anden side nævnte brugerne også, at total afhængighed af import fra udlandet ikke ville være ønskelig.

(134)

For brugere, der fremstiller rengørings- og blegemidler, tegner oxalsyre sig kun for en lille del af deres råmaterialer, og de kunne sandsynligvis vælte prisstigningen som følge af antidumpingtolden over på deres kunder eller ændre formuleringen af deres produkter, så oxalsyre erstattes af andre produkter.

(135)

For brugere, der fremstiller poleremidler, udgør oxalsyre en stor andel af råmaterialeomkostningerne og kan ikke erstattes af andre produkter. På grund af konkurrencen fra producenter uden for EU er det usandsynligt, at brugerne vil kunne vælte hele prisforhøjelsen over på deres kunder. De eksporterer dog 95 % af deres produkter til lande uden for EU og kan kræve tolden tilbagebetalt i henhold til ordningen for aktiv forædling.

(136)

For brugere, der anvender oxalsyre til andre formål, såsom genanvendelse af metaller på grundlag af skrot, udgør oxalsyre en betydelig andel af de samlede produktionsomkostninger ved det slutprodukt, hvortil der anvendes oxalsyre. Markedet for slutproduktet er meget ustabilt. Oxalsyre kan ikke erstattes af andre produkter i produktionsprocessen. EU's største skrotgenanvendelsesvirksomhed dækker for øjeblikket hele sit behov for oxalsyre ved køb hos EU-producenter. Med indførelsen af antidumpingtold er industrien i stand til at vælge, i hvilket omfang den eventuelt vil forhøje priserne for at få gavn af indførelsen af tolden. Det er derfor uklart, hvilken virkning indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil få for denne bruger. I betragtning af, at denne bruger for øjeblikket kun har en lav fortjeneste på sit salg af det færdige produkt, vil enhver prisforhøjelse få negative virkninger, hvis virksomheden ikke er i stand til at vælte prisforhøjelsen over på kunderne.

(137)

Raffineret oxalsyre anvendes bl.a. til fremstilling af pulver af bestemte metaller. Oxalsyre udgør en betydelig andel af de samlede produktionsomkostninger. I denne proces kan oxalsyre ikke erstattes af andre produkter. Avancen inden for denne sektor kan dog være betydelig. Da årlige kontrakter er almindelige inden for denne sektor, vil det ikke være let på kort sigt at vælte prisforhøjelserne over på kunderne. I betragtning af, at den laveste foreslåede toldsats er 14,6 %, og at der indtjenes store overskud, ville det dog være muligt at absorbere en eventuel prisforhøjelse på kort sigt.

(138)

En bruger fremførte, at produktionen af raffineret oxalsyre ikke var tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. I denne forbindelse blev det konstateret, at forskellen mellem produktionen af raffineret oxalsyre og forbruget var ca. 1 000-2 000 ton om året i EU. Da størstedelen af de slutprodukter, hvortil der anvendes raffineret oxalsyre under produktionsprocessen, eksporteres, kunne brugerne under alle omstændigheder anvende ordningen for aktiv forædling, hvis de ønskede det.

(139)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om EU's interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af oxalsyre med oprindelse i Kina og Indien.

(140)

På baggrund af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(141)

For at fastlægge omfanget af disse foranstaltninger blev der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og den told, som er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(142)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, blev det fastslået, at foranstaltningerne skulle give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes af en erhvervsgren af denne type under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport, ved salg af samme vare i EU. Det er opfattelsen, at den fortjeneste, der kunne være opnået uden dumpingimport, udgør 8 % af omsætningen, og at denne fortjeneste kunne betragtes som et rimeligt minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis ikke der havde været tale om skadelig dumping.

(143)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenste på 8 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(144)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning for hver varetype mellem det vejede prisgennemsnit i forbindelse med importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og Indien, justeret for importomkostninger og told, og den ikke-skadevoldende pris på de varetyper, der blev solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet i undersøgelsesperioden. De forskelle, som denne sammenligning medførte, blev derpå udtrykt i procent af den gennemsnitlige CIF-importværdi af de sammenlignede typer.

(145)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina og Indien svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(146)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret ved undersøgelsen med hensyn til de pågældende virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told, der gælder for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer, der har oprindelse i Kina og Indien, og som er fremstillet af virksomhederne og dermed af de specifikt nævnte retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(147)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændringen vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(148)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til EU i undersøgelsesperioden.

(149)

De fastlagte dumping- og skadesmargener er som følger:

(150)

Eksporterende producenter af oxalsyre i Kina, som endnu ikke har givet sig til kende, fordi de er af den opfattelse, at de hverken opfylder kriterierne for markedsøkonomisk eller individuel behandling, men mener, at der skal fastsættes en særskilt toldsats, opfordres til at give sig til kende over for Europa-Kommissionen inden ti dage fra offentligørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(151)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt.

(152)

De konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —