om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (1), særlig artikel 4, 6 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (2), særlig artikel 8b, stk. 6, og

Ved denne forordning fastlægges fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester.

Medmindre andet følger af bilag I eller II, omfatter disse fælles krav dog ikke:

Ved anvendelsen af nærværende forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 216/2008 anvendelse. Dog finder definitionen af »certifikat« i artikel 2, nr. 15), i forordning (EF) nr. 549/2004 ikke anvendelse.

1. »arbejdsflyvning«: en flyvning, hvor et luftfartøj anvendes til særlige tjenester i tilknytning til f.eks. landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fotografering, landmåling, overvågning og patruljering, eftersøgnings- og redningsarbejde eller reklameflyvning

2. »erhvervsmæssig lufttransport«: en flyvning, hvor der befordres passagerer, gods eller post mod betaling af vederlag eller leje

3. »funktionssystem«: en kombination af systemer, procedurer og menneskelige ressourcer, der er tilrettelagt med henblik på at varetage en funktion i ATM

4. »almenflyvning«: al civil luftfart, bortset fra arbejdsflyvning eller erhvervsmæssig lufttransport

5. »national tilsynsmyndighed«: det eller de organer, der er udpeget eller oprettet af medlemsstaterne som deres nationale tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004

6. »fare«: ethvert forhold og enhver begivenhed eller omstændighed, som kan føre til et havari

8. »driftsorganisation«: en organisation, der er ansvarlig for de tekniske tjenester, som støtter lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

9. »risiko«: kombinationen af den overordnede sandsynlighed for eller hyppighed af en skadelig virkning, der er forårsaget af en fare, og alvoren af en sådan virkning

10. »sikring af flyvesikkerhed«: alle planlagte og systematisk udførte handlinger, som er nødvendige for at skabe tilstrækkelig tillid til, at et produkt, en tjeneste, en virksomhed eller et funktionssystem opnår acceptabel eller tolerabel flyvesikkerhed

11. »flyvesikkerhedsmål«: en kvalitativ eller kvantitativ opgørelse, som fastlægger den maksimale hyppighed eller sandsynlighed for, at en fare kan forventes at indtræde

12. »flyvesikkerhedskrav«: et middel til risikoreduktion, der er fastlagt på grundlag af strategien for risikoreduktion, og hvorved der opfyldes et særligt flyvesikkerhedsmål, herunder krav, der vedrører organisation, drift, procedurer, funktion, resultater, interoperabilitet eller miljøegenskaber

13. »tjenester«: enten en luftfartstjeneste eller et bundt af sådanne tjenester

14. »fælleseuropæisk luftfartstjeneste«: en luftfartstjeneste, som er udviklet og indført for brugere i de fleste eller alle medlemsstater, og som også kan række ud over luftrummet over det område, hvor traktaten finder anvendelse

15. »luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, som udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik, herunder en organisation, som har ansøgt om et certifikat til udøvelse af sådanne tjenester.

1. I denne forordning forstås ved kompetent certificeringsmyndighed for luftfartstjenesteudøvere

2. Den kompetente myndighed med ansvar for det flyvesikkerhedsmæssige tilsyn skal være den myndighed, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 (11).

1. For at opnå det certifikat, der er nødvendigt for at udøve luftfartstjenester, skal organisationer uanset artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004 opfylde

2. En kompetent myndighed skal kontrollere, at en organisation overholder de fælles krav, inden den udsteder et certifikat til den pågældende.

3. En organisation skal overholde de fælles krav senest på det tidspunkt, hvor certifikatet udstedes i henhold til

1. Uanset artikel 4, stk. 1, kan visse luftfartstjenesteudøvere vælge ikke at benytte sig af muligheden for at udøve tjenester på tværs af landegrænser, og de kan give afkald på retten til gensidig anerkendelse i det fælles europæiske luftrum.

I så fald kan de i stedet ansøge om et certifikat, der er begrænset til det luftrum, som hører ind under den i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004 omhandlede medlemsstats ansvarsområde.

2. For at indgive en ansøgning som omhandlet i stk. 1, må en lufttrafiktjenesteudøver udelukkende udøve tjenester eller påtænke udelukkende at udøve tjenester i en eller flere af følgende kategorier:

For at indgive en sådan ansøgning skal en luftfartstjenesteudøver, der ikke er lufttrafiktjenesteudøver, have en årlig bruttoomsætning på 1 000 000 EUR eller derunder i forbindelse med de tjenester, den pågældende udøver eller påtænker at udøve.

Når en luftfartstjenesteudøver af praktiske, objektive grunde er ude af stand til at godtgøre, at den pågældende opfylder disse kvalificerende kriterier, kan den kompetente myndighed acceptere tilsvarende tal eller prognoser vedrørende de lofter, der er fastsat i første og andet afsnit.

Ved indgivelsen af en sådan ansøgning skal en luftfartstjenesteudøver samtidig over for den kompetente myndighed forelægge relevant dokumentation for, at de kvalificerende kriterier er opfyldt.

3. Den kompetente myndighed kan indrømme ansøgere, der opfylder de kvalificerende kriterier i stk. 1, særlige undtagelser, der står i et rimeligt forhold til ansøgernes bidrag til ATM i det luftrum, som hører ind under medlemsstatens ansvarsområde.

4. Ud over de i stk. 3 omhandlede undtagelser kan den kompetente myndighed indrømme undtagelser til ansøgere, der udøver flyveinformationstjeneste på flyvepladser, når de højst driver én arbejdsstation på en given flyveplads. Myndigheden skal gøre det på en måde, der står i et rimeligt forhold til ansøgernes bidrag til ATM i det luftrum, som hører ind under medlemsstatens ansvarsområde.

De pågældende undtagelser må kun vedrøre følgende krav i punkt 3 i bilag II:

6. I overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 550/2004 skal en kompetent myndighed:

1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed forelægger organisationen alt relevant bevis for, at de relevante fælles krav er opfyldt. Organisationer kan fuldt ud gøre brug af eksisterende data.

2. En certificeret organisation giver den kompetente myndighed meddelelse om planlagte ændringer af sin udøvelse af luftfartstjenester, som kan medføre, at de relevante fælles krav eller de betingelser, der knytter sig til certifikatet, i givet fald ikke længere opfyldes.

3. Når en certificeret organisation ikke længere opfylder de relevante fælles krav eller i givet fald de betingelser, der knytter sig til certifikatet, pålægger den kompetente myndighed organisationen at træffe korrigerende foranstaltninger inden en måned efter den dag, hvor den manglende overensstemmelse blev opdaget.

Den kompetente myndighed efterprøver, at de korrigerende foranstaltninger er truffet, før den giver den pågældende organisation meddelelse om sin godkendelse.

Hvis den kompetente myndighed finder, at de korrigerende foranstaltninger ikke er gennemført på korrekt vis inden for den frist, som er aftalt med organisationen, træffer den passende håndhævelsesforanstaltninger som fastsat i artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 550/2004 samt artikel 10, artikel 22a, litra d), artikel 25 og artikel 68 i forordning (EF) nr. 216/2008, idet den tager hensyn til behovet for videreførelse af luftfartstjenesten.

Organisationer letter inspektioner og undersøgelser foretaget af den kompetente myndighed eller en kvalificeret enhed, der optræder på dennes vegne, herunder besøg på stedet og uanmeldte besøg.

Hvis sådanne inspektioner og undersøgelser udføres af en kompetent myndighed eller en kvalificeret enhed, der optræder på dennes vegne, skal det ske i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor de skal foretages.

Den kompetente myndighed overvåger hvert år på grundlag af alt foreliggende materiale, om de organisationer, som den har certificeret, fortsat opfylder kravene.

I dette øjemed udarbejder den kompetente myndighed et vejledende inspektionsprogram, der ajourføres hvert år og omfatter alle de tjenesteudøvere, som den har certificeret, og inspektionsprogrammet baseres på en vurdering af de risici, der knytter sig til de forskellige former for drift, som de udøvede luftfartstjenester består af. Den rådfører sig med de berørte organisationer og i givet fald med andre berørte kompetente myndigheder, før den udarbejder et sådant program.

I forbindelse med udøvelse af lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal den kompetente myndighed eller enhver anden myndighed, som af en medlemsstat udpeges til at udføre denne opgave:

1. Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne og agenturet tilrettelægge kollegiale evalueringer (peer reviews) af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til stk. 2-6.

2. En kollegial evaluering foretages af et hold nationale eksperter og i givet fald observatører fra agenturet.

Et hold består af eksperter fra mindst tre forskellige medlemsstater og agenturet.

Eksperterne må ikke deltage i kollegiale evalueringer i den medlemsstat, hvor de er ansat.

Kommissionen opbygger og opretholder en pulje af nationale eksperter, der udpeges af medlemsstaterne, og som dækker alle aspekter ved de fælles krav, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 550/2004.

3. Mindst tre måneder før en kollegial evaluering giver Kommissionen medlemsstaten og den berørte nationale tilsynsmyndighed meddelelse om evalueringen, den dato, på hvilken den efter planen vil finde sted, og navnene på de eksperter, der deltager deri.

Den medlemsstat, hvis nationale tilsynsmyndighed er omfattet af evalueringen, godkender ekspertholdet, før det kan foretage evalueringen.

4. Inden for tre måneder fra tidspunktet for evalueringen udarbejder evalueringsholdet i enighed en rapport, som kan indeholde henstillinger.

Kommissionen afholder et møde med agenturet, eksperterne og den nationale tilsynsmyndighed for at drøfte rapporten.

Medlemsstaten kan inden for tre måneder fra tidspunktet for modtagelsen af rapporten fremsætte sine bemærkninger.

Disse bemærkninger omfatter i påkommende tilfælde de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet eller har til hensigt at træffe inden for et givet tidsrum som reaktion på evalueringen.

Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, offentliggøres rapporten og opfølgningen ikke.

6. Kommissionen giver årligt via Udvalget for Det Fælles Luftrum medlemsstaterne meddelelse om de vigtigste resultater af disse evalueringer.

1. Luftfartstjenesteudøvere, som på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden er i besiddelse af et certifikat udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2096/2005, anses for at være i besiddelse af et certifikat udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

2. Ansøgere, som har indgivet deres ansøgning om et certifikat for udøvelse af luftfartstjenester inden datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, og som ikke allerede på denne dato har fået udstedt et certifikat, skal godtgøre, at de opfylder forordningens bestemmelser, inden et certifikat udstedes.

3. Hvis organisationer, for hvilke agenturet i henhold til artikel 3 er den kompetente myndighed, har ansøgt en national tilsynsmyndighed i en medlemsstat om udstedelse af et certifikat inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, skal den nationale tilsynsmyndighed fuldføre certificeringsprocessen i samråd med agenturet og oversende sagen til agenturet, når certifikatet er udstedt.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I

Almindelige krav til udøvelse af luftfartstjenester

1. TEKNISK OG OPERATIV KOMPETENCE OG KAPACITET

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne udøve deres tjenester på en sikker, effektiv, kontinuerlig og holdbar måde, der er afstemt efter ethvert rimeligt efterspørgselsniveau for et givet luftrum. I dette øjemed skal de opretholde en passende teknisk og operativ kapacitet og ekspertise.

2. ORGANISATORISK STRUKTUR OG FORVALTNING

2.1. Organisationsstruktur

Luftfartstjenesteudøvere skal oprette og forvalte deres organisation som en struktur, der bidrager til en sikker, effektiv og kontinuerlig udøvelse af luftfartstjenester.

Ved organisationsstrukturen fastlægges:

a)	de udpegede stillingsindehaveres beføjelser, pligter og ansvar, navnlig hvad angår det ledelsespersonale, som er ansvarligt for funktioner med tilknytning til flyvesikkerhed, kvalitet, sikkerhedsbeskyttelse, økonomiske anliggender og menneskelige ressourcer

b)	forholdet og rapporteringslinjerne mellem organisationens forskellige dele og processer.

2.2. Organisationsledelse

2.2.1. Forretningsplan

Luftfartstjenesteudøvere skal udfærdige en forretningsplan, der som minimum gælder for en femårsperiode. Forretningsplanen skal:

a)	fastlægge luftfartstjenesteudøverens overordnede mål og dens strategi for virkeliggørelsen af disse i overensstemmelse med en eventuel overordnet og mere langsigtet plan for tjenesteudøveren og med krav fra Unionens side angående udbygningen af infrastruktur eller anden teknologi

b)	indeholde passende præstationsmål i henseende til f.eks. sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet.

Oplysningerne under litra a) og b) skal være i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i standard 2.27.1, i bilag 11 til konventionen angående international civil luftfart, ændring 47B af 20. juli 2009.

Luftfartstjenesteudøvere skal forelægge sikkerheds- og forretningsmæssige begrundelser for større investeringsprojekter, herunder evt. den estimerede indvirkning på de relevante præstationsmål som nævnt i litra b), og udpege investeringer, der kan henføres til de lovmæssige krav, som er forbundet med gennemførelsen af Single European Sky ATM Research Programme (SESAR).

2.2.2. Årlig plan

Luftfartstjenesteudøvere skal udarbejde en årlig plan, som dækker det følgende år, og hvori forretningsplanens enkelte elementer specificeres yderligere, og eventuelle ændringer deraf beskrives.

Den årlige plan skal indeholde følgende bestemmelser om tjenestens niveau og kvalitet såsom det forventede niveau for kapacitet, sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet:

a)	oplysninger om iværksættelsen af ny infrastruktur eller andre udviklingsforløb og en meddelelse om, hvorledes de vil bidrage til at forbedre luftfartstjenesteudøverens præstation, herunder tjenesternes niveau og kvalitet

b)	præstationsindikatorer, som er i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og som kan danne grundlag for en rimelig vurdering af præstationsniveauet og tjenesternes kvalitet

oplysninger om de planlagte foranstaltninger, der skal afhjælpe de i luftfartstjenesteudøverens sikkerhedsplan identificerede sikkerhedsrisici, herunder sikkerhedsindikatorer til overvågning af sikkerhedsrisikoen og om nødvendigt de estimerede omkostninger, der er forbundet med afhjælpningsforanstaltningerne

d)	luftfartstjenesteudøverens forventede økonomiske situation på kort sigt og alle ændringer af eller virkninger for forretningsplanen.

2.2.3. Planens præstationsdel

Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af forretningsplanens og årsrapportens præstationsdel til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

3. FLYVESIKKERHEDS- OG KVALITETSSTYRING

3.1. Flyvesikkerhedsstyring

Luftfartstjenesteudøvere skal styre flyvesikkerheden i alle deres tjenester. I den forbindelse skal de oprette formelle grænseflader til alle interessenter, som direkte kan øve indflydelse på deres tjenesters sikkerhed.

Luftfartstjenesteudøverne skal udvikle sikkerhedsprocedurer, når der indføres nye funktionssystemer, eller eksisterende funktionssystemer ændres.

3.2. Kvalitetsstyringssystem

Luftfartstjenesteudøvere skal have oprettet et kvalitetsstyringssystem, der omfatter alle de luftfartstjenester, de udøver, efter følgende principper.

Kvalitetsstyringssystemet skal:

a)	fastlægge kvalitetspolitikken på en sådan måde, at den dækker de forskellige brugeres behov så nøjagtigt som muligt

b)	fastlægge et kvalitetssikringsprogram, som indeholder procedurer til verifikation af, at al drift finder sted i overensstemmelse med de relevante krav, standarder og procedurer

c)	fremlægge dokumentation for kvalitetsstyringssystemets funktion ved hjælp af håndbøger og overvågningsdokumenter

d)	udpege styringsrepræsentanter til at overvåge overholdelsen af procedurerne til betryggelse af sikre og effektive driftsmetoder samt at overvåge procedurernes relevans

e)	foretage undersøgelser af det oprettede kvalitetsstyringssystem og i påkommende tilfælde træffe afhjælpende foranstaltninger.

Et EN ISO 9001-certifikat, der er udstedt af en relevant autoriseret organisation, og som dækker luftfartstjenesteudøverens luftfartstjenester, anses for at være et tilstrækkeligt middel til overholdelse. Luftfartstjenesteudøveren skal acceptere, at dokumentationen for certificeringen efter anmodning fra den kompetente myndighed overdrages til denne.

Luftfartstjenesteudøverne kan integrere flyvesikkerheds- og kvalitetsstyringssystemerne i deres styringssystem.

3.3. Driftshåndbøger

Luftfartstjenesteudøvere skal udarbejde og ajourføre driftshåndbøger for udøvelsen af deres tjenester til brug og vejledning for det operative personale.

De sikrer, at:

a)	driftshåndbøgerne indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det operative personale kan udføre sine opgaver

b)	relevante dele af driftshåndbøgerne står til rådighed for det berørte personale

c)	det operative personale hurtigt underrettes om ændringer i driftshåndbogen vedrørende deres arbejdsopgaver samt disses ikrafttrædelsestidspunkt.

4. SIKKERHED

Luftfartstjenesteudøvere skal oprette et sikkerhedsstyringssystem for at tilgodese:

a)	deres faciliteters og personales sikkerhed med henblik på at forhindre ulovlig indgriben i udøvelsen af luftfartstjenesterne

b)	sikkerheden af de operative data, som de modtager, frembringer eller på anden måde anvender, således at adgangen dertil strengt begrænses til dem, der er bemyndiget dertil.

Sikkerhedsstyringssystemet skal omfatte:

a)	procedurer for vurdering og reduktion af sikkerhedsrisici, overvågning og forbedring af sikkerheden, sikkerhedsundersøgelser og videreformidling af indhøstede erfaringer

b)	midler til påvisning af brud på sikkerhedsbeskyttelsen og varsling af personalet ved hjælp af passende sikkerhedsalarmer

c)	midler til begrænsning af virkningerne af brud på sikkerheden og til fastlæggelse af udbedrende foranstaltninger og risikoreducerende procedurer for at forhindre gentagelse.

Luftfartstjenesteudøvere skal, når der er grundlag herfor, sørge for sikkerhedsgodkendelse af deres personale samt for koordination med de relevante civile og militære myndigheder med henblik på at tilgodese deres faciliteters, personales og datas sikkerhed.

Styringssystemerne for flyvesikkerhed, kvalitet og sikkerhed kan udformes og drives som et integreret styringssystem.

5. PERSONALEPOLITIK

Luftfartstjenesteudøvere skal ansætte personale med hensigtsmæssige kvalifikationer for at sikre, at luftfartstjenesterne udføres på en sikker, effektiv, kontinuerlig og holdbar måde. I den sammenhæng fastlægger de politikker for ansættelse og uddannelse af personale.

6. ØKONOMISK STYRKE

6.1. Økonomisk og finansiel kapacitet

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne opfylde deres økonomiske forpligtelser såsom de faste og variable driftsomkostninger eller kapitalomkostninger. De skal benytte et passende internt regnskabssystem. De skal påvise deres kapacitet ved hjælp af den i punkt 2.2.2 omhandlede årlige plan og via balancer og regnskaber i den udstrækning, det er praktisk muligt ifølge deres retlige status.

6.2. Revision

I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004, skal luftfartstjenesteudøvere godtgøre, at de regelmæssigt underkastes en uafhængig revision.

7. ERSTATNINGSANSVAR OG FORSIKRINGSDÆKNING

Luftfartstjenesteudøvere skal have ordninger til dækning af deres forpligtelser i henhold til gældende lov.

Den metode, der anvendes til at sikre denne dækning, skal stå i rimeligt forhold til det potentielle tab og de potentielle skader under hensyntagen til organisationens juridiske status og den gældende kommercielle forsikringsdækning.

En luftfartstjenesteudøver, der benytter en anden luftfartstjenesteudøvers tjenester, skal påse, at aftalerne omfatter fordelingen af erstatningsansvaret mellem dem.

8. TJENESTERNES KVALITET

8.1. Åben og gennemskuelig udøvelse af luftfartstjenester

Luftfartstjenesteudøvere skal udøve luftfartstjenester på en åben og gennemskuelig måde. De skal offentliggøre betingelserne for adgang til deres tjenester og fastlægge en formel proces, der sikrer, at der regelmæssigt og mindst én gang om året gennemføres individuel eller kollektiv høring af brugerne af deres luftfartstjenester.

I henhold til gældende EU-ret må luftfartstjenesteudøvere ikke diskriminere på grundlag af brugerens eller brugerkategoriens nationalitet eller identitet.

8.2. Nødplaner

Luftfartstjenesteudøvere skal have udarbejdet nødplaner for alle de luftfartstjenester, de udøver, i tilfælde af, at der indtræder begivenheder, som fører til væsentlig forringelse eller afbrydelse af deres tjenester.

9. RAPPORTERINGSKRAV

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne forelægge den relevante nationale tilsynsmyndighed en årsrapport over deres aktiviteter.

Årsrapporten skal dække deres økonomiske resultater, jf. dog artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004, og udøverens operationelle præstationer samt alle andre vigtige aktiviteter og udviklingsforløb, navnlig i flyvesikkerhedsmæssig henseende.

Årsrapporten skal mindst omfatte:

a)	en vurdering af præstationsniveauet for den udøvede luftfartstjeneste

b)	luftfartstjenesteudøverens præstation sammenholdt med de præstationsmål, der er fastsat i forretningsplanen nævnt i punkt 2.2.1, idet den faktiske præstation afstemmes med den årlige plan ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i den årlige plan

c)	en forklaring af afvigelser fra målene og definition af foranstaltninger til afhjælpning af ethvert problem i referenceperioden som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004

d)	udviklingen inden for drift og infrastruktur

e)	de økonomiske resultater, forudsat at de ikke offentliggøres særskilt i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 550/2004

f)	oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne af udøverens tjenester

g)	oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer.

Luftfartstjenesteudøvere skal stille indholdet af årsrapporten til rådighed for Kommissionen og agenturet på disses anmodning og for offentligheden på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national lovgivning.

BILAG II

Særlige krav til udøvelse af lufttrafiktjenester

1. EJERSKAB

Lufttrafiktjenesteudøvere skal meddele den i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004 omhandlede kompetente myndighed:

a)	deres retlige status, ejerstruktur og alle ordninger, der øver væsentlig indflydelse på kontrollen over deres aktiver

alle forbindelser med organisationer, som ikke deltager i udøvelse af luftfartstjenester, herunder forretningsvirksomhed, hvori de enten deltager direkte eller via forbundne virksomheder, og som tegner sig for mere end 1 % af deres forventede indtægter. Desuden skal de give meddelelse om enhver ændring af enhver individuel kapitalandel, der udgør 10 % eller derover af deres samlede kapital.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal træffe alle fornødne foranstaltninger til at forhindre situationer med interessekonflikter, som kan bringe en uvildig og objektiv udøvelse af deres tjenester i fare.

2. ÅBEN OG GENNEMSKUELIG UDØVELSE AF TJENESTER

Ud over bestemmelsen i punkt 8.1, i bilag I, kan en medlemsstat, hvis det besluttes, at udøvelsen af bestemte lufttrafiktjenester skal tilrettelægges i en konkurrencemæssig sammenhæng, træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at udøverne af disse særlige lufttrafiktjenester hverken optræder på en måde, som har til formål eller til følge at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller optræder på en måde, som i henhold til gældende national ret og EU-ret udgør et misbrug af en dominerende stilling.

3. SIKRE TJENESTER

3.1. Flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS)

3.1.1. Almindelige flyvesikkerhedskrav

Lufttrafiktjenesteudøvere skal som en integrerende del af forvaltningen af deres tjenester have oprettet et flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS), der:

sikrer en formaliseret, entydig og proaktiv fremgangsmåde til opnåelse af systematisk flyvesikkerhedsstyring ved opfyldelse af lufttrafiktjenesteudøverens flyvesikkerhedsmæssige ansvar i forbindelse med udøvelsen af lufttrafikstyring, drives under skyldig hensyntagen til alle de tjenester og understøttende arrangementer, der er under ATM-udøverens ledelsesmæssige kontrol, og som sit grundlag indeholder en flyvesikkerhedspolitisk erklæring, som angiver virksomhedens grundlæggende fremgangsmåde med henblik på styring af flyvesikkerheden (flyvesikkerhedsstyring)

sikrer, at alle, der er involveret i de flyvesikkerhedsmæssige aspekter af lufttrafiktjenesteudøvelse, har et individuelt sikkerhedsmæssigt ansvar for egne handlinger, at lederne er ansvarlige for deres egne afdelingers eller kontorers flyvesikkerhedsmæssige præstationer, og at lufttrafiktjenesteudøverens topledelse har et overordnet ansvar for flyvesikkerheden (flyvesikkerhedsmæssigt ansvar)

c)	sikrer, at opnåelse af et tilfredsstillende flyvesikkerhedsniveau i lufttrafiktjenesterne prioriteres højest (flyvesikkerhedsprioritering)

d)	sikrer, at det væsentligste flyvesikkerhedsmål under udøvelse af lufttrafiktjeneste i så stor udtrækning, som det er praktisk muligt, er at reducere risikoen for, at lufttrafiktjenester bidrager til et flyvehavari (flyvesikkerhedsmål).

3.1.2. Krav til opnåelse af flyvesikkerhed

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere:

a)	sikre, at personalet er tilstrækkeligt uddannet og kompetent til det arbejde, det skal udføre, og desuden har den behørige tilladelse dertil, hvis en sådan kræves, og opfylder de relevante helbredskrav (kompetence)

påse, at der er udpeget en flyvesikkerhedsstyringsfunktion med organisatorisk ansvar for SMS’ets udvikling og vedligeholdelse, påse, at denne ansvarsfunktion er uafhængig af det normale ledelseshierarki og ansvarlig direkte over for det højeste organisatoriske niveau. Hvis der er tale om små virksomheder, hvor ansvarlighedsdelingen kan forhindre tilstrækkelig uafhængighed, suppleres ordningerne for sikring af flyvesikkerheden dog med yderligere uafhængige midler, og det påses, at det højeste ledelsesniveau i den virksomhed, der udøver tjenesten, tager direkte del i varetagelsen af flyvesikkerhedsstyringen (flyvesikkerhedsstyringsansvar)

c)	påse, at der overalt, hvor det er praktisk gennemførligt, udledes kvantitative flyvesikkerhedsniveauer, som vedligeholdes for alle funktionssystemer (kvantitative flyvesikkerhedsniveauer)

d)	påse, at SMS’et dokumenteres systematisk og på en måde, der sikrer en klar sammenkædning til virksomhedens flyvesikkerhedspolitik (SMS-dokumentation)

e)	sikre, at sikkerheden af de eksternt ydede tjenester og forsyninger er tilstrækkelig og tilfredsstillende i forhold til deres flyvesikkerhedsmæssige betydning under udøvelsen af lufttrafiktjenester (eksterne tjenester og forsyninger)

f)	påse, at risikovurdering og -reduktion udføres på et passende niveau, som sikrer, at der tages behørigt hensyn til alle aspekter af ATM-udøvelsen (risikovurdering og -reduktion). Hvad angår ændringer af ATM-funktionssystemet, finder punkt 3.2 anvendelse

påse, at operationelle eller tekniske ATM-hændelser, der vurderes at have væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, straks undersøges, og at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til afhjælpning (flyvesikkerhedsmæssige hændelser). Desuden skal de godtgøre, at de har opfyldt kravene om rapportering og vurdering af flyvesikkerhedsmæssige hændelser i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret.

3.1.3. Krav til sikring af flyvesikkerhed

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at:

a)	der rutinemæssigt foretages flyvesikkerhedsundersøgelser med henblik på om fornødent at anbefale forbedringer, give ledelsen vished for flyvesikkerheden på dennes område og bekræfte, at de relevante dele af SMS’et overholdes (flyvesikkerhedsundersøgelser)

der eksisterer metoder til at identificere ændringer af funktionssystemer eller driftsforhold, som kan tyde på, at et givet element er ved at nå et punkt, hvor acceptable sikkerhedsstandarder ikke længere kan opfyldes, og til sikring af, at der træffes foranstaltninger til afhjælpning (flyvesikkerhedsovervågning)

c)	flyvesikkerhedsregistreringer til stadighed vedligeholdes som led i driften af SMS’et som grundlag for sikring af flyvesikkerhed for alle, der har tilknytning til eller er ansvarlige for eller afhængige af de ydede tjenester, og for den kompetente myndighed (flyvesikkerhedsregistreringer).

3.1.4. Krav til flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at:

a)	alle medarbejdere er opmærksomme på de potentielle flyvesikkerhedsmæssige farer, der knytter sig til deres arbejdsopgaver (flyvesikkerhedsbevidsthed)

b)	viden, der udspringer af undersøgelser af flyvesikkerhedshændelser og andre flyvesikkerhedsmæssige aktiviteter, videreformidles inden for virksomheden på ledelses- og driftsniveau (videreformidling af erfaringer)

c)	alle medarbejdere aktivt opfordres til at foreslå løsninger på, hvordan påviste farer kan håndteres, og at der foretages ændringer for at forbedre flyvesikkerheden, hvor det synes nødvendigt (forbedring af flyvesikkerheden).

3.2. Flyvesikkerhedsmæssige krav til risikovurdering og -reduktion ved ændringer

3.2.1. Afdeling 1

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at der gøres en systematisk indsats for at identificere farer og udføre risikovurdering og -reduktion i forbindelse med alle ændringer af de dele af ATM-funktionssystemet og dets understøttende ordninger, der er under udøverens ledelsesmæssige kontrol, på en måde, som omfatter:

a)	hele den operative periode for den pågældende komponent i ATM-funktionssystemet fra den indledende planlægning og specifikation, gennem dens efterfølgende operationelle anvendelse og vedligeholdelse til dens operative udfasning

b)	ATM-funktionssystemets luftbårne, jordplacerede og i påkommende tilfælde rumbaserede komponenter i samarbejde med de ansvarlige parter

c)	ATM-funktionssystemets udstyr, procedurer og personalepolitik, samspillet mellem disse elementer indbyrdes og mellem den pågældende komponent og resten af ATM-funktionssystemet.

3.2.2. Afdeling 2

Fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion skal omfatte:

a)	en fastlæggelse af den pågældende komponents omfang, afgrænsning og grænseflader samt af dens funktioner og tilsigtede operationelle miljø

en fastlæggelse af de sikkerhedsmæssige mål, der skal gælde for den pågældende komponent, herunder:

i)	en identifikation af ATM-relaterede sandsynlige fare- og fejlbetingelser og de kombinerede virkninger deraf

ii)	en vurdering af den virkning, de kan have på et luftfartøjs flyvesikkerhed, og en vurdering af de pågældende virkningers alvorlighed ved hjælp af alvorsklassifikationsskemaet i afdeling 4

iii)	en fastlæggelse af deres tolerance udtrykt i den maksimale sandsynlighed for, at faren optræder, idet dette afledes af alvorlighedsgraden og af den maksimale sandsynlighed for, at farens virkninger optræder, i overensstemmelse med, hvad der er angivet i afdeling 4

i påkommende tilfælde en udledning af en risikoreduktionsstrategi, som:

i)	fastlægger de modforanstaltninger, der skal træffes for at beskytte mod de risikobærende farer

ii)	om nødvendigt omfatter udvikling af sikkerhedsmæssige krav, som potentielt vedrører den pågældende komponent, andre dele af ATM-funktionssystemet eller det operationelle miljø

iii)	viser, at den er gennemførlig, og at den virker

en verifikation af, at alle fastlagte sikkerhedsmæssige mål og krav er opfyldt

i)	før ændringen gennemføres

ii)	under alle overgangsstadier til operationel tjeneste

iii)	under hele den operationelle periode

iv)	under alle overgangsstadier til operationel udfasning.

3.2.3. Afdeling 3

Resultaterne, de tilknyttede begrundelser og bevismaterialet fra risikovurdering og -reduktion, herunder fareidentifikation, skal samles og dokumenteres på en måde, som sikrer, at:

der foreligger fuldstændigt bevis til påvisning af, at sikkerhedsniveauet for den pågældende komponent og det samlede ATM-funktionssystem er og vil forblive tolerabelt, idet de opfylder de samlede flyvesikkerhedsmål og -krav. Dette omfatter i påkommende tilfælde specifikationer af alle forudsigelses-, overvågnings- eller undersøgelsesmetoder, der benyttes

b)	alle sikkerhedsmæssige krav til gennemførelsen af en ændring kan føres tilbage til den forventede operation eller funktion.

3.2.4. Afdeling 4

Fareidentifikation og alvorsvurdering

Der skal foretages en systematisk fareidentifikation. Alvorlighedsgraden af virkningerne af farer i et givet operationelt miljø bestemmes ved hjælp af nedenstående klassifikationsskema, idet alvorligheden klassificeres i henhold til et specifikt argument, som viser farernes mest sandsynlige virkning under de værst tænkelige forhold.

Alvorlighedsgrad	Virkning på drift
1 (Alvorligst)	Havari som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (1)
2	Alvorlig hændelse som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 996/2010
3	Større hændelse under anvendelse af et luftfartøj, hvor luftfartøjets sikkerhed kan være blevet bragt i fare, og det var tæt på at kollidere med et andet luftfartøj eller med terræn eller hindringer.
4	Betydningsfuld hændelse, som omfattede omstændigheder, der tyder på, at der kunne være sket et havari eller en alvorlig eller omfattende hændelse, hvis risikoen ikke var blevet styret inden for sikkerhedsmargenerne, eller hvis der havde været et andet luftfartøj i nærheden.
5 (Mindst alvorligt)	Ingen umiddelbar indflydelse på sikkerheden

For at aflede en fares virkning på driftstilstanden og fastslå dens alvorlighedsgrad skal den systematiske fremgangsmåde/proces omfatte farers virkning på ATM-funktionssystemets forskellige dele såsom flyvebesætning, flyveledere, luftfartøjets funktionsmuligheder, funktionsmulighederne for jordplacerede dele af ATM-funktionssystemet og mulighederne for at udøve sikre lufttrafiktjenester.

Risikoklassifikationsskema

Der skal udarbejdes risikobaserede sikkerhedsmæssige mål udtrykt ved den højeste sandsynlighed for, at faren bliver virkelighed, afledt både af, hvor alvorlig dens virkning er, og af hvor stor den maksimale sandsynlighed er for, at dens virkning vil optræde.

Som et nødvendigt supplement til påvisningen af, at de fastlagte kvantitative mål er nået, skal der anlægges yderligere flyvesikkerhedsstyringsmæssige overvejelser for at tilføre ATM-systemet en højere grad af sikkerhed, når dette er rimeligt.

3.2.5. Afdeling 5

Softwaresikringssystem

Inden for rammerne af administrationen af SMS indfører lufttrafiktjenesteudøvere et softwaresikringssystem i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 482/2008.

3.3. Flyvesikkerhedsmæssige krav til teknisk personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

Lufttrafiktjenesteudøvere skal påse, at det tekniske personale, herunder underkontraherede driftsorganisationers personale, der driver og vedligeholder ATM-udstyr, som er godkendt til operationel brug, har og vedligeholder tilstrækkelig viden om og forståelse af de tjenester, som det understøtter, viden om og forståelse af den faktiske og potentielle indvirkning deres arbejde har på de pågældende tjenesters sikkerhed, og viden om og forståelse af de arbejdsbegrænsninger, som skal finde anvendelse.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal dokumentere, at det personale, der medvirker ved sikkerhedsrelaterede opgaver, herunder underkontraherede driftsorganisationers personale, har den nødvendige kompetence, og at vagtordningerne tilrettelægges, så tjenesten er sikret tilstrækkelig kapacitet og kontinuitet. Der skal desuden være dokumentation for planer og politik for personalets kompetenceudvikling, uddannelsespolitik, uddannelsesplaner og -opgørelser samt ordninger for tilsyn med ikke-kvalificeret personale. Udøverne skal have procedurer til brug i tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om personalets fysiske eller mentale helbred.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal føre et register over det personale, der er inddraget i sikkerhedsrelaterede opgaver, med angivelse af dets antal, status og placering.

I dette register:

a)	udpeges de ansvarlige ledere inden for flyvesikkerhedsrelaterede funktioner

b)	opgøres det tekniske personales og driftspersonalets relevante kvalifikationer set i forhold til færdigheds- og kompetencekravene

c)	specificeres de steder og opgaver, hvortil det tekniske personale og driftspersonalet er henført, herunder eventuelle vagtordninger.

4. ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Lufttrafiktjenesteudøvere skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af lufttrafiktjenester i det berørte luftrum:

a)	bilag 2 vedrørende lufttrafikregler, 10. udgave, juli 2005, inkl. alle ændringer indtil nr. 42

b)	bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation, bind II angående kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

c)	bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester, 13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 47-B.

(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.