14.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/23


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1013/2011

af 11. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter storøjet tun i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer (2) i visse andre farvande er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

42/T&Q

Medlemsstat

Portugal

Bestand

BET/ATLANT

Art

Storøjet tun (Thunnus obesus)

Område

Atlanterhavet

Dato

16.9.2011