1)

I punkt B.1.7. "Emballering og forsendelse af prøver" indsættes følgende afsnit:

"Ved prøveudtagning med henblik på PAH-analyse skal plastbeholdere om muligt undgås, da de kan ændre prøvens indhold af PAH. Inerte, PAH-frie glasbeholdere, der i passende omfang beskytter prøven mod lys, skal anvendes, når det er muligt. Hvis dette er umuligt i praksis, skal direkte kontakt mellem prøven og plast som minimum undgås, f.eks., når det drejer om faste prøver, ved at pakke prøven ind i aluminiumsfolie, inden den anbringes i prøvebeholderen."

2)

Punkt B.2 and B.3 affattes således:

"B.2.   PRØVEUDTAGNINGSPLANER

B.2.1.   Opdeling af partier i delpartier

Store partier opdeles i delpartier, hvis delpartiet kan udskilles fysisk. For produkter, der handles i bulksendinger (f.eks. korn), anvendes tabel 1. For andre produkter anvendes tabel 2. Da partiets vægt ikke altid er et nøjagtigt multiplum af delpartiernes vægt, kan delpartiets vægt overskride den nævnte vægt, dog højst med 20 %.

B.2.2.   Antal enkeltprøver

Den samlede prøve skal være på mindst 1 kg eller 1 liter, medmindre dette ikke lader sig gøre, f.eks. fordi prøven består af en enkelt pakning eller enhed.

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet, er angivet i tabel 3.

For så vidt angår flydende produkter i løs vægt blandes partiet eller delpartiet så grundigt som muligt, og så det ikke påvirker produktets kvalitet, enten manuelt eller mekanisk umiddelbart inden prøveudtagningen. Derefter antages det, at forekommende forurenende stoffer er fordelt ensartet i det pågældende parti eller delparti. Det er derfor tilstrækkeligt at udtage tre enkeltprøver fra et parti eller et delparti, som tilsammen udgør den samlede prøve.

Enkeltprøverne skal have samme vægt/volumen. En enkeltprøve skal være på mindst 100 g eller 100 ml, således at den samlede prøve er på mindst omkring 1 kg eller 1 liter. Afvigelser fra denne metode skal registreres i det prøveskema, der er nævnt i punkt B.1.8.

Tabel 1

Opdeling af partier i delpartier for produkter, der handles i bulksendinger

Tabel 2

Opdeling af partier i delpartier for andre produkter

Tabel 3

Mindsteantallet af enkeltprøver, der skal udtages fra partiet eller delpartiet

Hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder, skal der for at danne den samlede prøve udtages det antal pakninger eller enheder, der er angivet i tabel 4.

Tabel 4

Antal pakninger eller enheder (enkeltprøver), der skal udtages for at danne den samlede prøve, hvis partiet eller delpartiet består af enkeltpakninger eller enheder

Grænseværdierne for uorganisk tin gælder for indholdet af hver enkelt konservesdåse, men af praktiske årsager er det nødvendigt at anvende samlede prøver. Hvis prøveresultatet for en samlet prøve af konservesdåser viser, at indholdet af uorganisk tin ligger under, men tæt på grænseværdien herfor, og hvis der er mistanke om, at grænseværdien kan være overskredet i nogle konservesdåser, kan det være nødvendigt at foretage yderligere prøver.

Hvis det ikke er muligt at anvende den i denne del fastsatte prøveudtagningsmetode på grund af uacceptable kommercielle konsekvenser (f.eks. på grund af emballeringstype, beskadigelse af partiet osv.), eller hvis det ikke er praktisk muligt at anvende den ovenfor beskrevne prøveudtagningsmetode, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, under forudsætning af at den er tilstrækkeligt repræsentativ for det pågældende parti eller delparti og dokumenteres fuldt ud.

B.2.3.   Særlige bestemmelser om udtagning af prøver af store fisk i store partier

Hvis det parti eller delparti, der skal udtages prøver fra, indeholder store fisk (hvor de enkelte fisk vejer over ca. 1 kg), og partiet eller delpartiet vejer mere end 500 kg, skal enkeltprøven bestå af midterdelen af fisken. Enkeltprøverne skal hver især veje mindst 100 g.

B.3.   PRØVEUDTAGNING I DETAILLEDDET

Udtagning af prøver af fødevarer i detailleddet skal så vidt muligt ske i henhold til prøveudtagningsbestemmelserne i punkt B.2.2.

Hvis det ikke er muligt at anvende den i punkt B.2.2 fastsatte prøveudtagningsmetode på grund af uacceptable kommercielle konsekvenser (f.eks. på grund af emballeringstype, beskadigelse af partiet osv.), eller hvis det ikke er praktisk muligt at anvende den ovenfor beskrevne prøveudtagningsmetode, kan der anvendes en alternativ prøveudtagningsmetode, under forudsætning af at den er tilstrækkeligt repræsentativ for det pågældende parti eller delparti og dokumenteres fuldt ud."

3)

I punkt C.1 "Laboratoriekvalitetsnormer", første afsnit, udgår fodnote 1.

4)

I punkt C.2.2.1 "Særlige procedurer for bly, cadmium, kviksølv og uorganisk tin" affattes andet afsnit således:

"Der findes mange tilfredsstillende særlige procedurer for prøveforberedelse, som kan anvendes for de pågældende produkter. For de aspekter, der ikke specifikt er omfattet af denne forordning, er CEN-standarden "Fødevarer — Bestemmelse af sporstoffer — Kriterier for metodeydeevne, generelle overvejelser og prøvningsforberedelse"(1) fundet tilfredsstillende, men også andre metoder til prøveforberedelse kan have samme gyldighed."

5)

Punkt C.2.2.2 affattes således:

»C.2.2.2.   Særlige procedurer for polycykliske aromatiske hydrocarboner

Laboranten sikrer, at prøver ikke forurenes under forberedelsen. Beholdere rengøres før brug med højren acetone eller hexan for at minimere risikoen for forurening. Apparater og udstyr, der kommer i kontakt med prøven, skal så vidt muligt være fremstillet af et inert materiale såsom aluminium, glas eller poleret rustfrit stål. Det undgås at anvende plast såsom polypropylen eller PTFE, da analytterne kan adsorberes til disse materialer.«

6)

I punkt C.3.1 "Definitioner" foretages følgende ændringer:

7)

Punkt C.3.2 affattes således:

»C.3.2.   Generelle krav

Analysemetoder, der anvendes til fødevarekontrol, skal opfylde bestemmelserne i bilag III til forordning (EF) nr. 882/2004.

Metoderne til analyse for det samlede indhold af tin er egnede til offentlig kontrol af indholdet af uorganisk tin.

Hvad angår analyse af bly i vin anvendes de metoder og bestemmelser, der er fastsat af OIV (6) jf. artikel 31 Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (7)

8)

Punkt C.3.3.1 affattes således:

»C.3.3.1.   Kriterier for metodeydeevne

Når der ikke på EU-plan er fastsat særlige metoder til bestemmelse af indholdet af forurenende stoffer i fødevarer, kan laboratorierne selv vælge en valideret analysemetode for den pågældende matrix, forudsat at den valgte metode opfylder de særlige krav til ydeevne i tabel 5, 6 og 7.

Det anbefales, at der anvendes fuldt validerede metoder (dvs. metoder valideret ved ringtest for den pågældende matrix), hvis det er relevant, og hvis sådanne foreligger. Der kan også anvendes andre egnede validerede metoder (f.eks. internt validerede metoder for den pågældende matrix), forudsat at de opfylder de særlige krav til ydeevne i tabel 5, 6 og 7.

Ved valideringen af internt validerede metoder skal der om muligt være inddraget certificeret referencemateriale.

9)

Punkt C.3.3.2 affattes således:

»C.3.3.2.   Egnethedsprincip

For internt validerede metoder kan der alternativt anvendes et egnethedsprincip (10) til at vurdere, om de er egnet til offentlig kontrol. For at være egnet til offentlig kontrol skal en metode give resultater med en kombineret standardmåleusikkerhed (u), der er mindre end den maksimale standardmåleusikkerhed, som beregnes efter følgende formel:

hvor:

Tabel 8

Numeriske værdier, der skal anvendes for α som konstant værdi i den under dette punkt anførte formel, afhængigt af den relevante koncentration

Laboranten skal tage hensyn til "Report on the relationship between analytical results, the measurement of uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation" (11).

10)

Punkt D.1.2. "Genfindingsberegninger", andet afsnit, affattes således:

"Omfatter analysemetoden ikke ekstraktion (f.eks. når der er tale om metaller), kan resultatet rapporteres uden korrektion for genfinding, hvis det — helst ved anvendelse af relevant certificeret referencemateriale — godtgøres, at den certificerede koncentration, under hensyntagen til måleusikkerheden, er opnået (dvs. stor målenøjagtighed), og at metoden dermed ikke er misvisende. Rapporteres resultatet uden korrektion for genfinding, oplyses dette."

11)

Punkt D.1.3. "Måleusikkerhed", andet afsnit, affattes således:

»Laboranten skal tage hensyn til Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation (12)