11.6.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 153/187 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 541/2011
af 1. juni 2011
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 78, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, og de aktivstoffer, der er godkendt i henhold til samme forordning, bør opføres i separate dele af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2). |
(2) |
Forordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 De aktivstoffer, der er opført i del A i bilaget, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009. De aktivstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, er opført i del B i bilaget.« |
2) |
Bilaget til forordning (EF) nr. 540/2011 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 14. juni 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1
(2) Se side 1 i denne EUT.
BILAG
I bilaget til forordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I titlen på bilaget erstattes ordlyden »AKTIVSTOFFER, SOM MÅ INDGÅ I PLANTEBESKYTTELSESMIDLER« af følgende ordlyd: |
2) |
Ordlyden »Generelle bestemmelser for alle de i dette bilag anførte stoffer:« erstattes af »Generelle bestemmelser for alle de i denne del anførte stoffer:«. |
3) |
Følgende indsættes som del B: »DEL B Aktivstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 Generelle bestemmelser for alle de i denne del anførte stoffer:
|
(1) Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.«