15.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 296/58


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 9. november 2011

om ændring af dens forretningsorden

(2011/737/EU, Euratom)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 249,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

under henvisning til sin afgørelse 2010/138/EU, Euratom af 24. februar 2010 om ændring af dens forretningsorden (1),

under henvisning til Kommissionens formands afgørelse C(2011) 8000 af 27. oktober 2011 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 12 i Kommissionens forretningsorden indsættes som nyt afsnit 5:

»5.   Ethvert medlem af Kommissionen, der ønsker at afbryde en skriftlig procedure på området samordning og overvågning af medlemsstaternes økonomiske politik og budgetpolitik, særlig i euroområdet, fremsætter over for formanden en begrundet anmodning herom med en klar angivelse af, hvilke dele af udkastet til afgørelse, anmodningen vedrører, ud fra en upartisk og objektiv vurdering af tidspunktet for, strukturen i, begrundelsen for eller resultatet af forslaget til afgørelse.

Hvis formanden finder, at anmodningen ikke er begrundet, men anmodningen fastholdes, kan formanden afslå anmodningen og beslutte, at den skriftlige procedure fortsætter; i så fald kontrollerer generalsekretæren, at afslaget støttes af et beslutningsdygtigt flertal af de øvrige medlemmer af Kommissionen, jf. artikel 250 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. Formanden kan også vælge at optage punktet på dagsordenen for Kommissionens næste møde med henblik på vedtagelse.«

Artikel 2

I artikel 23 i Kommissionens forretningsorden indsættes som nyt afsnit 5a:

»5a.   Generaldirektoratet for økonomiske og finansielle anliggender skal høres ved ethvert initiativ, der vedrører eller har potentielle konsekvenser for vækst, konkurrenceevne eller økonomisk stabilitet i Den Europæiske Union eller i euroområdet.«

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 55 af 5.3.2010, s. 60.