BILAG

NATURA 2000

STANDARDFORMULAR

Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle samt Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter

STANDARDFORMULAR

For særlige beskyttelsesområder (SPA), foreslåede lokaliteter af fællesskabsbetydning (pSCI), lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) og særlige bevaringsområder (SAC)

1.   IDENTIFIKATION AF LOKALITETEN

2.   LOKALITETENS BELIGGENHED

3.   MILJØOPLYSNINGER

4.   BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

5.   LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

6.   FORVALTNING AF LOKALITETER

7.   KORT OVER LOKALITETEN

STANDARDFORMULAR

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

1.	KORTLÆGNING AF LOKALITETER

1.1.	Lokalitetstype

1.2.	Lokalitetskode

1.3.	Lokalitetens betegnelse

1.4.	Dato for første udfyldelse

1.5.	Dato for opdatering

1.6.	Respondent

1.7.	Datoer for lokalitetens beskrivelse og udpegning/klassificering

2.	LOKALITETENS BELIGGENHED

2.1.	Lokalitetens midtpunkt

2.2.	Lokalitetens overfladeareal

2.3.	Procentdel af havområde på lokaliteten

2.4.	Lokalitetens længde (valgfrit)

2.5.	Administrativ områdekode og navn

2.6.	Biogeografisk(e) område(r)

3.	ØKOLOGISKE OPLYSNINGER

3.1.	Naturtyper præsenteret på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil

3.2.	Arter omfattet af direktiv 2009/147/EF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af lokaliteten i relation hertil

3.3.	Andre vigtige plante- og dyrearter (valgfrit)

4.	BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

4.1.	Generelle lokalitetskarakteristika

4.2.	Kvalitet og betydning

4.3.	Trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten

4.4.	Ejerforhold (valgfrit)

4.5.	Dokumentation (valgfrit)

5.	LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

5.1.	Beskyttelsesmæssig status på nationalt og regionalt plan

5.2.	Relation mellem lokaliteten og andre lokaliteter (tilgrænsende lokaliteter og lokaliteter, som hører til andre udpegede typer)

5.3.	Udpegning af lokalitet

6.	FORVALTNING AF LOKALITET

6.1.	Instans ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten

6.2.	Forvaltningsplan

6.3.	Bevaringsforanstaltninger (valgfrit)

7.	KORT OVER LOKALITETEN

Appendiks

Forkortelser

EF	De Europæiske Fællesskaber
EØF	Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
GIS	Geografisk informationssystem
INSPIRE	Infrastruktur for geografisk information i Europa
pSCI	Foreslået lokalitet af fællesskabsbetydning (proposed Site of Community Importance)
SCI	Lokalitet af fællesskabsbetydning (Sites of Community Importance)
SAC	Særligt bevaringsområde (Special Area of Conservation)
SDF	Standardformular (Standard Data Form)
SPA	Særligt beskyttelsesområde (Special Protection Area)

INDLEDNING

NATURA 2000 er det økologiske net til bevaring af vilde dyre- og plantearter samt naturlige habitater af fællesskabsbetydning inden for Unionen. Det udgøres af lokaliteter i henhold til fugledirektivet, som blev vedtaget i 1979 (direktiv 2009/147/EF), og habitatdirektivet som vedtaget i 1992 (direktiv 92/43/EØF).

Omfanget af oplysningerne om habitater og arter af fællesskabsbetydning er afgørende for den succes, NATURA 2000 kan få. Der er således brug for data og information i en struktureret og sammenlignelig formular.

Det retslige grundlag for tilvejebringelse af data til gennemførelse af denne etape af NATURA 2000 findes i habitatdirektivet, artikel 4, hvorefter »oplysningerne skal omfatte et kort over området, dets navn, beliggenhed og udstrækning, samt data fremkommet ved anvendelse af de særlige kriterier i bilag III (etape 1) og indgives på en formular udarbejdet af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21«. I henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne allerede sende »alle relevante oplysninger til Kommissionen, således at denne kan tage passende initiativer til den samordning, som er nødvendig for at de i stk. 1 og 2 (i artikel 4) omhandlede områder kan udgøre et samlet hele, der imødekommer behovet for beskyttelse af de pågældende arter i det geografiske sø- og landområde, hvor dette direktiv finder anvendelse«.

Standardformularens formål og anvendelse

Hovedmålene med NATURA 2000-standardformularen (SDF) og den hermed forbundne database er:

1)

at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, som sætter Kommissionen i stand til sammen med medlemsstaterne at samordne foranstaltninger til skabelse af et sammenhængende NATURA 2000-net, og vurdere dets virkning for bevaringen af levesteder i bilag I og levesteder for arter, som er opført i bilag II i direktiv 92/43/EØF, samt for fugle opført i bilag I og andre migrerende fuglearter, som er omfattet af direktiv 2009/147/EF

2)	at opdatere fællesskabslister over LAF'er i henhold til habitatdirektivet

3)	at tilvejebringe oplysninger, som kan danne grundlag for Kommissionens beslutninger til sikring af, at NATURA 2000-nettet inddrages i Kommissionens politik på andre områder og i dens aktiviteter navnlig i forbindelse med forhold omkring regionale spørgsmål, landbrug, energi, transport og turisme,

4)	at bistå Kommissionen og relevante udvalg med at bestemme, hvilke aktioner der skal finansieres under LIFE+-forordningen og andre finansielle instrumenter, hvor oplysninger om bevaring af områder vil kunne fremme beslutningsprocessen,

5)

at stille en sammenhængende og brugbar formular til rådighed med henblik på udveksling og kommunikation af information om Natura 2000-lokaliteter i overensstemmelse med bestemmelserne i INSPIRE-forordningen og anden fællesskabslovgivning og aftaler vedrørende adgang til information (f.eks. Århuskonventionen)

6)	til anvendelse i forbindelse med forskning, planlægning og til andre formål inden for støtte til bevaringspolitikken

7)	som pålidelig reference og informationskilde til vurdering af specifikke problemer i tilfælde af potentielle overtrædelser af fællesskabslovgivningen.

SDF'erne, som udgør dokumentationen under NATURA 2000-nettet på fællesskabsplan, anses som en vigtig informationskilde i forhold til alle disse formål. Dokumentationen skal derfor være genstand for rimelige opdateringer for at kunne opfylde de mange formål på hensigtsmæssig vis. Det anbefales således, at medlemsstaterne jævnligt opdaterer dokumentationen på grundlag af den bedste tilgængelige information. Eksempelvis resultater fra overvågning i henhold til artikel 11, forvaltningsplanlægning, konsekvensvurderinger osv. kan være kilden til ny information, som skal afspejles i de opdaterede SDF'er. Direktivet kræver dog ikke udtrykkeligt detaljeret overvågning af hver lokalitet uafhængigt at overvågningen i henhold til artikel 11 i habitatdirektivet.

Mens nogle af medlemsstaternes ændringer i SDF'en kan have juridiske konsekvenser (f.eks. ændringer, der indføres i fællesskabslisterne i henhold til Kommissionens beslutning), anses reviderede indtastninger i SDF'erne som sådan ikke som havende automatiske juridiske effekter i sig selv: En arts forsvinden fra en lokalitet tolkes eksempelvis ikke nødvendigvis som resultatet af en upassende forvaltning og medfører derfor ikke automatisk juridiske foranstaltninger. Endvidere betyder information oplyst i SDF'en vedrørende trusler og pres med negative virkninger på en lokalitet ikke, at en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser, da disse oplysninger skal ses i en sammenhæng.

Den reviderede standardformular

Den første »standardformular« (SDF) blev vedtaget i 1997 (beslutning 97/266/EF). I 2008 udtrykte medlemsstater og Kommissionen, at der var behov for at forbedre, strømline og modernisere datastrømmen i henhold til de to direktiver, og der blev i denne sammenhæng påbegyndt en revision af SDF'en. Dette blev gjort i tæt samarbejde med medlemsstaterne inden for en teknisk arbejdsgruppe (»ekspertgruppe for afrapportering«).

SDF'en blev revideret med henblik på at forbedre tilgængeligheden til og kvaliteten af de data, der udtrykkeligt var brug for inden for NATURA 2000-nettet. Nogle dele af den gamle formular blev således fjernet, da de var blevet overflødige. Der tages i denne sammenhæng navnlig højde for den forbedrede tilgængelighed af digitale geodata inden for infrastrukturerne for geodata. Derudover blev visse huller udfyldt (f.eks. information om procentdelen af havområder inden for lokaliteterne), og der skete nødvendige forbedringer af datastrukturen for de økologiske oplysninger.

Endnu en årsag til revisionen var den hurtige udvikling af informationsteknologien inden for dataforvaltning (f.eks. automatiske kvalitetskontroller eller den præcise sporing af forandringer mellem leverancer) samt den øgede tilgængelighed af digital geografisk information og analyseredskaber. Der er således ikke et krav om papirkort længere, og dataene skal udelukkende leveres i elektronisk form.

Dokumentet indeholder information om de forskellige datafelter i SDF'en samt om den nødvendige geografiske information, og det illustreres, hvordan felterne skal udfyldes.

Referenceportal for NATURA 2000

Nogle af elementerne vil dog set over tid blive ændret, og der vil forekomme ændringer som følge af de tekniske fremskridt. Disse elementer ses i en »referenceportal for NATURA 2000«, hvor de opdateres og står til rådighed. Disse elementer vedrører: referencedokumenter (f.eks. arternes koder), teknisk støttemateriale (f.eks. datamodel, ansøgninger) samt retningslinjer til sikring af en ensartet anvendelse af SDF'en i alle medlemsstater og til præcisering af de tekniske og administrative procedurer vedrørende indsendelse af data til Kommissionen. Idet referenceportalen udgør en vigtig del af SDF-dokumentationen, skal enhver tilpasning eller ændring af disse dokumenter i portalen, som henhører under GD Miljøs og Udvalget for Bevarelse af Naturtypers ansvarsområde (se bilaget), forhåndsgodkendes af Udvalget for Bevarelse af Naturtyper (1). Referenceportalen findes på Kommissionens websted for GD Miljø. Referencedokumenterne i portalen er anført i bilaget.

Natura 2000-standardformular og -database

Alle foreslåede, udpegede eller klassificerede lokaliteter skal have en udfyldt standardformular. Undertiden kan der være en forbindelse mellem en eller flere Natura 2000-lokaliteter. I figur 1 vises de tre relevante forbindelser mellem to Natura 2000-lokaliteter. Hvis to lokaliteter overlapper hinanden (men de ikke er identiske), eller den ene ligger inde i den anden, skal der udfyldes to særskilte formularer.

Alle felter i SDF'en skal udfyldes, medmindre andet er angivet.

1.   KORTLÆGNING AF LOKALITETER

1.1.   Lokalitetstype

Denne kode bestående af ét tegn angiver enten, at lokaliteten er en lokalitet i henhold til habitatdirektivet (pSCI, SCI eller SAC) eller et klassificeret særligt beskyttelsesområde (SPA) eller begge. Hvis SCI og SPA overlapper hinanden, men ikke er identiske, anses lokaliteterne som separate objekter.

Figur 1

Mulige forbindelser mellem lokaliteterne

	A	Udpeget SPA En formular for SPA'en udfyldes
	B	pSCI, SCI eller SAC En formular for pSCI/SCI/SAC'en udfyldes
	C	Område for pSCI/SCI/SAC er det samme som udpeget SPA En formular for både (pSCI/SCI/SAC) og SPA udfyldes
		Hvis SCI og SPA overlapper hinanden, men ikke er identiske, anses lokaliteterne som separate. En formular udfyldes for hver af lokaliteterne.

1.2.   Lokalitetskode

Hver lokalitet genkendes på en unik kode, som består af ni tegn og to dele:

1)	De første to tegn udgør landekoden. Anvend fællesskabsbestemmelsen for anvendelse af ISO 3166-landekoden på to bogstaver (se referenceportalen) (2).

2)	De øvrige syv tegn, hvormed hver lokalitet tildeles en alfanumerisk kode, baseret på et logisk og sammenhængende system, fastlægges af den ansvarlige nationale myndighed. Da koderne fungerer som det identificerende element for lokaliteterne, skal de være uændrede over tid.

1.3.   Lokalitetens betegnelse

Områdets navn angives på det lokale sprog. Herved undgås oversættelsesproblemer, og eksisterende data i nationale eller lokale baser kan overføres direkte. Specielle tegn (f.eks. græsk eller kyrillisk) skal omskrives til det latinske alfabet. Skriv ikke lokalitetens betegnelse med versaler (f.eks. »Gave de Pau« IKKE »GAVE DE PAU«).

1.4.   Dato for første udfyldelse

Her angives datoen for, hvornår oplysningerne er udfyldt i SDF'en. Datafeltet består af året (fire tal) efterfulgt af måned angivet numerisk (to tal).

Eksempel: 199305: data udfyldt i maj 1993.

I tilfælde af en udvidelse ændres lokalitetens »dato for første udfyldelse« ikke, da denne dato kun anvendes til den første indsendelse af lokaliteten. Skriv i stedet datoen for udvidelsen i feltet »dato for opdatering« (se 1.5).

1.5.   Dato for opdatering

Her angives datoen for, hvornår oplysninger om lokaliteten sidst er ændret, i samme format som for datoen i eksempel 1.4. Hvis der er tale om oplysninger om en ny lokalitet, skal opdateringsfeltet stå tomt. Hvis oplysningerne er blevet opdateret flere gange, indeholder feltet datoen for den seneste ændring af informationen.

1.6.   Respondent

Her indtastes de officielle kontaktoplysninger på den organisation (f.eks. den kompetente administrative myndighed), som udfyldte informationen i dokumentet. Respondenten skal være kontaktstedet i tilfælde af tekniske spørgsmål. Respondenterne kan være en »funktion« inden for organisationen (f.eks. stilling inden for en enhed).

1.7.   Datoer for lokalitetens beskrivelse og udpegning/klassificering

Der kan inddrages tre obligatoriske datoer: datoen for lokalitetens klassificering som SPA, datoen for forslaget om lokaliteten til SCI og datoen for den nationale udpegning af lokaliteten som SAC. Underfelterne angiver året og måneden for disse datoer. Hvis en lokalitet er udpeget og senere udvidet, angives året for første registrering og senest registrerede samlede areal.

Datoen, hvor lokaliteten blev bekræftet som SCI, er valgfri for medlemsstaterne. Datoen for vedtagelse af denne relevante fællesskabsliste dokumenteres af GD Miljø.

Indtast den nationale juridiske reference for udpegningen af SCA/SPA'en i det pågældende tomme felt. Yderligere forklaringer kan gives i feltet »Forklaringer« til valgfri fritekst, f.eks. for datoerne for klassificering eller udpegning af lokaliteter, der oprindeligt blev udgjort af separate SPA'er og/eller SCI'er.

2.   LOKALITETENS BELIGGENHED

2.1.   Lokalitetens midtpunkt

De geografiske koordinater (længde- og breddegrad) for områdets midtpunkt angives i decimalgrader. Længdegradsværdierne vest for Greenwichmeridianen angives som negativ værdi, mens værdierne øst for angives som positive værdier (dette bekræftes ved at anvende +-tegnet eller forstås ved manglende fortegn).

For lokaliteter bestående af flere adskilte områder angives koordinaterne for det vigtigste delområde (af praktiske hensyn foreslår vi at anvende det største område). De indtastede koordinater for lokaliteten skal ligge inden for lokaliteten. Der skal udvises forsigtighed ved automatisk generering af centerkoordinaterne. I nedenstående eksempel består en lokalitet af flere polygoner. Det første billede a) viser et eksempel, hvor koordinaterne er blevet oprettet automatisk, men bemærk dog, at koordinaten for den største polygon ligger uden for polygonen. På det andet billede b) er der genereret en enkelt koordinat for den største lokalitet, selvom denne ligger uden for lokaliteten. På det tredje billede c) oprettes der en koordinat for den største lokalitet, og koordinaten ligger inden for polygonen. Det er kun det sidste eksempel c), der er korrekt (3).

Konvertering fra grader, minutter og sekunder (DMS) er lige ud af landevejen. En DMS-værdi konverteres til decimalgrader ved hjælp af formlen (D + M/60 + S/3600), f.eks. længdegrad 9° 15′ 30″ VEST, breddegrad 54° 36′ 30″ bliver til længdegrad -9.2583, breddegrad 54.6083.

2.2.   Lokalitetens overfladeareal

Indtast det mest præcise overfladeareal i hektar. Der må bruges decimaler. Hvis overfladearealet ikke er muligt, indtastes længden på lokaliteten i felt 2.4 (lokalitetens længde). I dette tilfælde efterlades kun feltet lokalitetens overfladeareal tomt.

Huler: Medlemsstaterne opfordres til at indtaste det forventede overfladeareal for huler, så vidt dette er muligt. Ellers udfyldes felt 2.4.

Hvis områdets areal med tiden er ændret, angives det senest registrerede samlede areal.

2.3.   Procentdel af havområde på lokaliteten

Procentdelen af havområdet på lokaliteten skal angives. Den kystlinjedefinition, der anvendes til definition af havets grænse, skal følge international (f.eks. FN-konvention om lov om havet — UNCLOS) eller national lovgivning. Alle medlemsstater skal indsende en beskrivelse af den anvendte grænse til Kommissionen. Derefter vil denne beskrivelse kunne findes i referenceportalen (f.eks. »området under grænsen for forårslavvande«).

Lav et skøn, hvis der ikke foreligger præcise data. Hvis procentdelen af havområdet på lokaliteten med tiden er ændret, angives den seneste procentdel.

2.4.   Lokalitetens længde (valgfrit)

Feltet udfyldes, hvis længden er relevant (f.eks. klinter). Længden angives i kilometer.

Hvis overfladearealet ikke er angivet i felt 2.2, skal den anslåede lokalitetslængde angives her.

Hvis områdets længde med tiden er ændret, angives den senest registrerede samlede længde.

2.5.   Administrativ områdekode og navn

Eurostat har udviklet et standardiseret hierarkisk kodesystem for regioner i Unionen, til brug for statistiske data. Kodesystemet skal anvendes ved alle aktiviteter i Kommissionen, hvori indgår regionale koder (se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (4)). For en fuldstændig beskrivelse henvises til Eurostats websted.

NUTS-koderne niveau 2 indtastes for hver lokalitet. En kode er obligatorisk. Hvis en lokalitet strækker sig over to eller flere regioner, angives et tilsvarende antal koder i databasen på det mest detaljerede niveau. Regionens navn anføres ligeledes. Hvis en lokalitet ikke er omfattet af en NUTS-region, indtastes NUTS-koden for »extra region« (f.eks. en »extra region« i Belgien på niveau 2 ville have en korrekt kode som følger: »BEZZ« og forkert som følger:«BE0«). Koderne kan ses i referenceportalen.

2.6.   Biogeografisk(e) område(r)

Med henvisning til kortet over biogeografiske regioner (se referenceportalen) afkrydses den region/de regioner, hvori lokaliteterne er beliggende. Dette gælder også for havlokaliteter.

I tilfælde af at en lokalitet er placeret i mere end én region, skal det procentuelle areal per region indtastes (valgfrit).

Yderligere oplysninger om havområder: Angivelsen af havområder i SDF'en har praktiske/tekniske årsager og vedrører medlemsstater, hvor et jordbundet biogeografisk område grænser op til to havområder. Dette har ingen konsekvenser. De seneste grænser for de biogeografiske områder og havområder samt koderne kan downloades fra referenceportalen.

3.   ØKOLOGISKE OPLYSNINGER

For lokaliteter klassificeret som SPA i henhold til fugledirektivet indsender medlemsstaterne

—	alle relevante oplysninger om arter som omhandlet i artikel 4 i fugledirektivet, dvs. arter omhandlet i bilag I, og jævnligt forekommende vandrende arter, som ikke er omfattet af bilag I (afsnit 3.2) (obligatorisk)

—

oplysninger om habitater i bilag I til habitatdirektivet (afsnit 3.1) og plante- og dyrearter i bilag II (afsnit 3.2.c 3.2.g) for hele eller dele af lokaliteten, hvis den er anerkendt som et område af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF eller samtidigt udpeget som et pSCI/SCI/SAC (valgfrit)

—	der bør gives alle andre relevante oplysninger om vigtige plante- og dyrearter (afsnit 3.3) (valgfrit)

—

for områder, som klassificeres som SPA, og som hverken helt eller delvist anerkendes som værende af fællesskabsbetydning i medfør af direktiv 92/43/EØF, men for hvilke visse oplysninger om habitater eller plante- og dyrearter dog er relevante for bevaringen af den fugleart, som fuglebeskyttelsesområdet er klassificeret for, bør disse oplysninger gives (valgfrit).

For lokaliteter i henhold til habitatdirektivet (pSCI/SCI/SAC) skal medlemsstaterne indsende

—	alle relevante oplysninger om habitater i bilag I (afsnit 3.1) og plante- og dyrearter i bilag II (afsnit 3.2) (obligatorisk)

—	alle relevante oplysninger om fuglearter i bilag I og vandrende arter i medfør at Rådets direktiv 79/409/EØF (afsnit 3.2) for hele eller dele af området, som samtidigt eller senere klassificeres som et SPA (valgfrit)

—	der bør gives alle andre relevante oplysninger om vigtige plante- og dyrearter (afsnit 3.3) (valgfrit).

3.1.   Naturtyper præsenteret på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil

i)   Koder og areal for naturtyper i henhold til bilag I inden for lokaliteten

Kode: Her anføres koden bestående af fire tegn for naturtypen i bilag I i direktiv 92/43/EØF. Kun koder som angivet i det gældende bilag I til habitatdirektivet skal finde anvendelse. Koder for undertyper som angivet i tidligere udgaver af fortolkningshåndbogen finder ikke anvendelse.

Prioritetsformer (PF): OBS: Hvis der forekommer prioritetsformer for habitaterne 6210, 7130 og 9430 på lokaliteten (alt efter deres karakteristika kan disse habitater være begge dele — prioritetsform eller ej), angives prioritetsformen ved at indtaste »x« i kolonnen »PF« (se eksemplet nedenfor). Af tekniske årsager erstattes det »*«, der indgår i koden i bilag I, af »x« i denne ekstrakolonne. (Hvis der både forekommer prioritets- og ikkeprioritetsformer på lokaliteten, skal der indtastes separate oplysninger i hver formular.)

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis et bilag I-naturtype, som lokaliteten oprindeligt blev udpeget for (dvs. som tidligere var til stede), ikke længere eksisterer på lokaliteten, anbefales det på det kraftigste at angive dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne naturtype fra SDF'en).

Areal: Alle bilag I-habitater på denne specifikke lokalitet skal angives, med arealet angivet i hektar (se figur 2). Muligt at indtaste decimalværdier.

Der forekommer tilfælde, hvor bilag I-habitater kan overlappe hinanden (f.eks. sandbanker inden for en flodmunding). Indtast i dette tilfælde arealet for hvert af habitaterne (indtast f.eks. arealet for flodmundingen og størrelsen på sandbankerne). I disse tilfælde kan det samlede areal for bilag I-habitater overstige lokalitetens areal. Hvis dette ikke anses for muligt, trækkes arealet for det mindste habitat fra arealet for det største areal.

Bemærk: Hvis det skal angives, at et habitat anses som en kandidat for introduktion på lokaliteten, indtastes »-1« i feltet »størrelse«.

Huler: For huler (8310, 8330) kan huleantallet indtastes, hvis det anslåede overfladeareal ikke er tilgængeligt.

Oplysningernes kvalitet: Indtast kvaliteten af målingen i feltet for oplysningernes kvalitet: Angiv så vidt muligt oplysningernes kvalitet: G = »God« (f.eks. baseret på undersøgelser); M = »Moderat« (f.eks. baseret på deldata med en vis grad af ekstrapolering); P = Dårlig (f.eks. anslået).

ii)   Vurderingskriterier for den pågældende naturtype i bilag I (i overensstemmelse med bilag III, afsnit A)

—   REPRÆSENTATIVITET: = A.a) i bilag III: den pågældende naturtypes repræsentativitet på lokaliteten

Kriterium A.a) i bilag III skal bruges på grundlag af håndbogen om fortolkningen af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, en angivelse af karakteristiske arter og andre relevante oplysninger. Graden af repræsentativitet er målestok for, »hvor typisk« en naturtype er. Om fornødent bør vurderingen også inddrage den pågældende naturtypes repræsentativitet på lokaliteten, enten for en gruppe af naturtyper eller for en bestemt kombination af forskellige naturtyper.

Hvis der ikke foreligger feltdata, dvs. kvantitative data, til sammenligningen, eller hvis kriteriet ikke kan vurderes, kan naturtypen bedømmes skønsmæssigt.

Følgende karaktersystem anvendes:

A:

meget god repræsentativitet

B:

god repræsentativitet

C:

væsentlig repræsentativitet.

Desuden skal alle naturtyper på lokaliteten, som ikke er væsentlige, angives i en fjerde kategori:

D:

ikke væsentlig tilstedeværelse.

Angiv »D« (ikke væsentlig tilstedeværelse), hvis der kun forefindes former på et bilag I-habitat, som er af ubetydelig bevaringsværdi. En forekomst, der er gået meget tilbage, for et skovareal, hvor mange af de almindelige arter ikke findes, angives eksempelvis som »D«:

Når naturtypens repræsentativitet på området klassificeres som »D: ikke væsentlig«, skal de øvrige vurderingskriterier for denne naturtype på lokaliteten ikke udfyldes. I så fald skal kriterierne for »relativ overflade«, »bevaringsstatus« og »samlet vurdering« ikke udfyldes.

—   RELATIV OVERFLADE: = A.b) i bilag III: den del af lokaliteten, der er dækket af den pågældende naturtype i forhold til det samlede areal, der er dækket af denne naturtype på det nationale område

Teoretisk må en vurdering af kriterium A.b) bygge på en opmåling af det areal, naturtypen dækker i området, og det samlede areal i det nationale område, som er dækket af denne naturtype. Det kan dog være vanskeligt at foretage sådanne opmålinger, navnlig for så vidt angår det nationale referenceområde.

Kriteriet bør udtrykkes i procent »p«. Uanset om tallene foreligger eller kan tilvejebringes (og procenten således beregnes), eller om resultaterne bygger på det bedst mulige skøn (hvilket er mere sandsynligt), skal »p« angives i intervaller ud fra følgende progressive model:

A	:	100 ≥ p > 15 %
B	:	15 ≥ p > 2 %
C	:	2 ≥ p > 0 %

—   BEVARINGSGRAD: = A(c) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheden for den pågældende naturtypes struktur og funktioner.

Kriteriet omfatter tre delkriterier:

i)	bevaringsgrad af struktur

ii)	bevaringsgrad af funktioner

iii)	retableringsmulighed.

Selvom delkriterierne kan vurderes særskilt, bør de på grund af deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed ved udvælgelse af områder til den nationale liste vurderes i sammenhæng.

i)   Bevaringsgrad af struktur

Dette delkriterium benyttes i forbindelse med håndbogen om fortolkning af bilag I-naturtyper, som omfatter definitioner, lister over karakteristiske arter og andre relevante oplysninger.

Ved sammenligning af strukturen af en naturtype på området med data fra fortolkningshåndbogen (og andet relevant videnskabeligt materiale), og endog med samme naturtype på andre områder, skulle der ved hjælp af det bedst mulige skøn kunne anvendes følgende karaktersystem:

I.	:	meget god struktur
II.	:	god struktur
III.	:	middelgod eller delvis ødelagt struktur.

Når strukturen vurderes som »meget god«, bør kriteriet A.c) som helhed klassificeres som »A: meget god bevaringsstatus«, uafhængigt af hvorledes de øvrige to delkriterier vurderes.

Når strukturen af naturtypen på den pågældende lokalitet ikke vurderes som meget god, vurderes også de øvrige to delkriterier.

ii)   Bevaringsgrad af funktioner

Det kan være vanskeligt at definere og måle naturtypens funktioner i området og deres bevaringsstatus, herunder at gøre dette uafhængigt af andre naturtyper. Bedømmelsen af bevaringsgrad af funktioner kan derfor med fordel ske på grundlag af udsigterne (kapacitet og sandsynlighed) til, hvorvidt naturtypen i det pågældende område kan bevare sin struktur i fremtiden, under hensyntagen både til mulige ugunstige påvirkninger og til alle rimelige og mulige bevaringsaktioner.

I.	:	meget gode udsigter
II.	:	gode udsigter
III.	:	middelgode eller dårlige udsigter

Når elementer vurderes som »I: meget gode« eller »II: gode«, kombineres med bedømmelsen »II: god bevaringsgrad« i første delkriterium, klassificeres kriteriet A.c) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsstatus« eller »B: god bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

Når »III: middelgode eller dårlige udsigter« kombineres med »III: middelgod eller delvis ødelagt struktur« i første delkriterium, klassificeres kriterium A.c) som helhed »C: middelgod eller begrænset bevaringsgrad«, uafhængigt af bedømmelsen af tredje delkriterium, som ikke skal behandles yderligere.

iii)   Retableringsmuligheder

Dette delkriterium anvendes ved bedømmelse af, hvorvidt den pågældende naturtype på lokaliteten kan retableres.

Først skal gennemførligheden vurderes ud fra et videnskabeligt synspunkt. Giver den nuværende videnstand svar på »hvad skal der gøres, og hvordan skal det gøres?«-spørgsmålene? Spørgsmålet kan kun besvares ud fra en omfattende forståelse af naturtypens struktur og funktioner og de konkrete forvaltningsplaner og bestemmelser, der skal til for at retablere området, dvs. stabilisere eller øge den del af lokaliteten, naturtypen dækker, retablere den særlige struktur og de særlige funktioner, som er nødvendige for, at lokaliteten på lang sigt kan bevares, og bevare eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de typiske arter.

Næste spørgsmål, der kan stilles, er om det ud fra et bevaringsmæssigt synspunkt er en omkostningseffektiv løsning. Denne vurdering baseres på graden af trusler mod og sjældenheden af den pågældende naturtype.

Ved anvendelse af det bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes:

I.	:	retablering kan let gennemføres
II.	:	retablering er mulig med en vis indsats
III.	:	retablering er vanskelig eller umulig.

Sammenfatning: vedrørende den samlede vurdering af de tre delkriterier

A: meget god bevaringsstatus

B: god bevaringsstatus

C: middelgod eller begrænset bevaring

—   SAMLET VURDERING = A.d) i bilag III: samlet vurdering af lokalitetens værdi for bevaring af den pågældende naturtype

Dette kriterium henviser til den samlede vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende naturtype. Dette kriterium anvendes til en integreret vurdering af de ovennævnte kriterier, under hensyntagen til den betydning, de kan have for den pågældende naturtype. Også andre aspekter kan inddrages i vurderingen af de mest betydningsfulde elementer med henblik på en samlet vurdering af deres gunstige eller ugunstige indvirkning på bevaringen af naturtypen. De »mest betydningsfulde« elementer kan være forskellige fra naturtype til naturtype, både inden for lokaliteten og i tilgrænsende områder, som vil kunne indvirke på naturtypens bevaringsstatus, ejerforhold, gældende retsstatus i området, økologiske relationer mellem de forskellige naturtyper og arter mv.

Ved bedst mulige skøn kan følgende karaktersystem anvendes til en vurdering af naturtypens samlede værdi:

A:

meget god værdi

B:

god værdi

C:

vis værdi.

Det skal bemærkes, at standardformularen har til formål at vurdere bevaringen af et habitat eller en art på en specifik lokalitet, mens vurderinger i henhold til artikel 17 vedrører status på tværs af alle lokaliteter i et biogeografisk område i medlemsstaten. Ordet »bevaringsstatus« er defineret i artikel 1, litra e, og 1, litra i, i habitatdirektivet som det begreb, der beskriver den overordnede status for en naturtype eller en art i et biogeografisk område. Denne bevaringsstatus vurderes nu jævnligt inden for rammerne af en 6-årig fremskridtsrapport i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet. Vurderingen af lokaliteterne i henhold til kriterierne i bilag III til habitatdirektivet omfatter en vurdering af »bevaringsgraden« for naturtypen eller arten på en specifik lokalitet.

Figur 2

Eksempel på data om naturtyper på lokaliteten og vurdering af lokaliteten i relation hertil (3.1)

Bilag I Naturtyper						Vurdering af lokaliteten
Kode	PF	NP	Areal [ha]	Huler	Oplysningernes kvalitet	A | B | C |D	A | B | C
						Repræsenterbarhed	Relativt areal	Bevarelse	Samlet
7130	x		2 212,70		G	B	B	B	B
8310			0	3	P	C	C	C	C
3150			921		G	A	C	B	C
1110			1 700		P	C	A	A	B

Figur 3

Eksempel på data om arter som angivet i artikel 4 i fugledirektivet eller anført i bilag II til habitatdirektivet og vurdering af lokaliteten i relation hertil (3.2)

Arter

Bestand på lokaliteten

Vurdering af lokaliteten

Group

Kode

Navn

S

NP

Type

Størrelse

Enhed

Kat.

Data

A|B|C|D

A|B|C

Min

Maks

C|R|V|P

G|M|P|DD

Pop.

Bev.

Isol.

Saml

B

A038

Cygnus cygnus

w

800

1 000

I

M

B

B

C

B

B

A038

Cygnus cygnus

c

1 500

1 500

I

P

A

B

A

B

P

1903

Liparis loeselii

p

20

30

I

G

C

A

C

A

I

1014

Vertigo angustior

p

R

DD

C

B

B

B

3.2.   Arter omfattet af direktiv 2009/147/EF, artikel 4, og arter omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt vurdering af lokaliteten i relation hertil

i)   Data vedrørende arters kode, navn og bestand

For lokaliteterne angives gruppen, koden og det latinske navn på alle fuglearter omfattet af direktiv 2/147/EØF, artikel 4, stk. 1 og 2, og på alle plante- og dyrearter omfattet af bilag II til direktiv 92/43/EØF, som findes inden for lokaliteten, med angivelse af bestand på lokaliteten (se nedenfor).

Gruppe: A = Amfibier, B = Fugle, F = Fisk, I = Hvirvelløse dyr, M = Pattedyr, P = Planter, R = Krybdyr

Kode: Koden bestående af fire tegn for hver art findes i referenceportalen.

Følsomhed (S): I dette felt angives, hvorvidt den offentlige tilgængelighed til informationen vedrørende en specifik art kan være til fare for bevaringen heraf, eksempelvis fordi den er genstand for ulovlig indsamling, og den offentlige tilgængelighed af informationen i SDF'en ville øge denne trussel. Indtast »ja« i dette felt, hvis det er tilfældet. Hvis en art angives som følsom, vises tilstedeværelsen af arten på lokaliteten af Kommissionen ikke for offentligheden (eksempelvis ved at offentliggøre denne information i en offentligt tilgængelig database eller på en internetbaseret side). Hvis informationen om tilstedeværelsen af denne art i et specifikt område allerede er tilgængelig for offentligheden, f.eks. onlineinformation, kan angivelsen af arten som følsom ikke retfærdiggøres.

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis en art, som lokaliteten oprindeligt blev udpeget for (dvs. som tidligere var til stede), ikke længere eksisterer på lokaliteten, anbefales det på det kraftigste at angive dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne art fra SDF'en). Arter, som ikke har været til stede på lokaliteten, siden direktivet trådte i kraft, samt »historiske forekomster« skal angives.

Bemærk: Arter anses for ikke længere at være til stede på lokaliteten, f.eks. hvis de ikke er blevet observeret på lokaliteten i en længere periode. Tidsperioden kan variere fra art til art. En manglende forekomst på fem år for en art, der er nem at observere, indikerer sandsynligvis, at arten ikke længere forekommer, mens arter, der er svært observerbare, såsom bryofytter eller nogle former for insekter betyder en flerårig manglende observation ikke nødvendigvis en manglende forekomst, såfremt habitatet ikke har ændret sig.

Type: Der anvendes følgende kategorier:

Fast (p)	:	forekommer hele året på lokaliteten (ikkevandrende arter eller planter, stationær bestand af vandrende arter)
Reproducerende (r)	:	bruger lokaliteten til at opfostre (f.eks. yngle, redebygning)
Koncentration (c)	:	lokaliteten anvendes som mellemstation eller kort anvendelse eller vandrestop eller til at skifte fjer uden for yngleområdet og uden overvintring
Overvintring (w)	:	bruger lokaliteten i vinterperioden.

Hvis en ikkestationær bestand findes på lokaliteten i mere end én sæson, udfyldes de relevante felter for disse »bestandstyper« (se eksempel i figur 3). Da mange dyrearter, navnlig mange fuglearter, eksempelvis er migrerende, kan området have betydning for forskellige aspekter af arternes livscyklus.

Hvis det ikke er muligt at indtaste data for de forskellige årstider, indtastes data for de vigtigste (enten overvintring eller koncentration).

Størrelse: Med hensyn til tætheden oplyses så vidt muligt bestandsdataene. Hvis bestandstørrelsen er kendt, udfyldes begge felter (min og maks) med samme værdi. Hvis det er mere passende at angive et bestandsinterval, udfyldes de anslåede værdier for den lave grænse (min) og den øvre grænse (maks) i dette interval. Hvis et bestandsinterval ikke kendes, men man dog kender dens mindste eller største bestandstørrelse, angives den manglende værdi for intervallet som et skøn. Bemærk, at min- og maks-værdierne skal være et gennemsnit set over en flerårig periode i stedet for yderværdierne.

Hvis det end ikke er muligt at give et nogenlunde skøn over bestandstørrelsen, indtastes bestandstypen (f.eks. fast), og i datakvalitetsfeltet indtastes værdien DD (mangelfulde data). I dette tilfælde kan værdierne for bestandstørrelsen stå tomme, og feltet for tæthedskategorierne kan anvendes i stedet (almindelig (C), sjælden (R), meget sjælden (V) eller til stede (P). Bestandens karakteristika på lokaliteten kan beskrives yderligere i tekstfeltet »Kvalitet og betydning« (4.2), som præciserer arten af bestanden (f.eks. tæt, spredt eller isoleret). Tæthedskategorierne kan anvendes som supplement til bestandstørrelsen.

Bemærk: Hvis det skal angives, at en art anses som en kandidat for introduktion på lokaliteten, indtastes »-1« i feltet »størrelse«.

Enhed: Angiv enheden for bestandsværdien i det relevante felt. De anbefalede enheder er enkelt (= i) eller par (= p). Ellers anvendes de mest præcise enheder, der er til rådighed, i henhold til den standardiserede liste over bestandsenheder og koder som udarbejdet i henhold til artikel 12 og 17 (se referenceportal).

Tæthedskategori (Kat.): se forklaringen ovenfor under »størrelse« – C = almindelig, R = sjælden, V = meget sjælden, P = til stede — dette felt udfyldes, hvis dataene er mangelfulde (DD), eller det ikke er muligt at angive et skøn over bestandstørrelsen, eller som supplement til oplysningen om bestandstørrelsen.

Oplysningernes kvalitet: Angiv datakvaliteten ved hjælp af følgende kode: G = »God« (f.eks. baseret på undersøgelser); M = »Moderat« (f.eks. baseret på deldata med en vis grad af ekstrapolering); P = Dårlig (f.eks. anslået); DD = Mangelfulde data (brug kun denne kategori, hvis der ikke engang kan udledes et skøn over bestandstørrelsen).

ii)   Kriterier for vurdering af området for en given art i artikel 4 i direktiv 2009/147/EF og arter som anført i bilag II til direktiv 92/43/EØF (i overensstemmelse med bilag III, afsnit B)

—   BESTAND: = B.a) i bilag III: Størrelse og tæthed af den bestand af arten, der findes på lokaliteten, i forhold til de bestande, der findes på det nationale område.

Kriteriet indgår i vurderingen af den relative størrelse og tæthed af bestanden i området i forhold til den nationale bestand.

Dette forhold kan være vanskeligt at vurdere. Den bedste løsning er at anføre en procent, som angiver forholdet mellem bestanden i området og bestanden på det nationale område. Som ved kriterium A.b) bør vurderingen bygge på følgende progressive model:

A	:	100 % ≥ p > 15 %
B	:	15 % ≥ p > 2 %
C	:	2 % ≥ p > 0 %.

Når bestande af arten i det pågældende område ikke er væsentlige, bruges en fjerde kategori:

D:

ikke væsentlig bestand

Hvis en art sjældent observeres på en lokalitet, eksempelvis kun en vandrende art, anses dette ikke som en væsentlig bestand og skal markeres som »D«.

Når bestandens repræsentativitet klassificeres som »D: ikke væsentlig«, skal de øvrige vurderingskriterier for denne naturtype på området ikke udfyldes. I så fald skal kriterierne »Bevaringsgrad«, »Isolation i området« og »Samlet vurdering« ikke udfyldes.

—   BEVARINGSGRAD: = B.b) i bilag III: Bevaringsgraden af og retableringsmuligheder for de habitatelementer, der er vigtige for den pågældende art.

Dette kriterium består af to delkriterier:

i)	bevaringsgrad af habitatelementer af betydning for den pågældende art

ii)	retableringsmuligheder.

i)   Bevaringsgrad af habitatelementer af betydning for den pågældende art

Kriterium i) baseres på en samlet vurdering af habitatelementer i forbindelse med de biologiske krav fra hver art. For både plante- og dyrearter er elementer i relation til bestandsdynamik mest væsentlige. Der bør foretages en vurdering af naturtypens struktur og visse abiotiske elementer.

Ud fra det bedst mulige skøn vurderes kriteriet som:

I.	:	meget velbevarede elementer
II.	:	velbevarede elementer
III.	:	middelgodt bevarede eller delvist ødelagte elementer.

Når elementer vurderes som »I: meget velbevarede« eller »II: velbevarede«, klassificeres kriterium B.b) som helhed som henholdsvis »A: meget god bevaringsstatus« eller »B: god bevaringsstatus«, uafhængigt af vurderingen af andre delkriterier.

ii)   Retableringsmuligheder

Vurderingen af dette delkriterium, som kun skal inddrages, når elementernes retableringsmuligheder vurderes som middelgode eller delvist ødelagte, bygger på samme fremgangsmåde som kriterium A.c) iii), med tilføjelse af en vurdering af bestandens levedygtighed. Vurderingen baseres på følgende karaktersystem:

I.	:	retablering kan let gennemføres,
II.	:	retablering er mulig med en vis indsats,
III.	:	retablering er vanskelig eller umulig.

Sammenfatning vedrørende klassificering af de to delkriterier

A: meget god bevaringsstatus

B: god bevaringsstatus

C: middelgod eller begrænset bevaring

—   ISOLERING: = B.c) i bilag III: Isolationsgrad af den bestand, der findes på området, i forhold til artens naturlige udbredelsesområde

Kriteriet fortolkes som et omtrentligt mål dels for en given bestands bidrag til artens genetiske diversitet, dels for bestandens sårbarhed. Lidt forenklet sagt er det således, at jo mere isoleret en bestand er (i forhold til artens naturlige udbredelsesområde), jo større er dens bidrag til artens genetiske diversitet. Udtrykket »isolation« skal således forstås bredt, som omhandlende både endemiske forhold, underarter/varieteter/racer, samt underbestande af en samlet bestand. Her anvendes følgende karaktersystem:

A:

bestanden er (næsten helt) isoleret

B:

bestanden er ikke isoleret, men i udkanten af sit udbredelsesområde

C:

bestanden er ikke isoleret inden for et udvidet udbredelsesområde

—   SAMLET = B.d) i bilag III: Samlet vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende art.

Kriteriet henviser til den samlede vurdering af lokalitetens værdi for bevaringen af den pågældende art Den kan anvendes til en opsummering af de tidligere kriterier samt til at vurdere andre elementer i området, som anses for at være af betydning for en given art. Elementerne kan være forskellige fra art til art og kan også omfatte menneskelige aktiviteter i lokaliteten eller i nærliggende områder, som kan påvirke artens bevaringsstatus, forvaltningen af området, den lovfæstede beskyttelse af området, de økologiske sammenhænge mellem forskellige naturtyper og arter mv..

Ved anvendelse af »bedst mulige skøn« kan den samlede vurdering bygge på følgende værdier:

A:

meget god værdi

B:

god værdi

C:

vis værdi.

Det skal bemærkes, at standardformularen har til formål at vurdere bevaringen af et habitat eller en art på en specifik lokalitet, mens vurderinger i henhold til artikel 17 vedrører status på tværs af alle lokaliteter i et biogeografisk område i medlemsstaten. Ordet »bevaringsstatus« er defineret i artikel 1, litra e), og litra i), i habitatdirektivet som det begreb, der beskriver den overordnede status for en naturtype eller en art i et biogeografisk område. Denne bevaringsstatus vurderes nu jævnligt inden for rammerne af en 6-årig fremskridtsrapport i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet. Vurderingen af lokaliteterne i henhold til kriterierne i bilag III til habitatdirektivet omfatter en vurdering af »bevaringsgraden« for naturtypen eller arten på en specifik lokalitet.

3.3.   Andre vigtige plante- og dyrearter (valgfrit)

Herefter kan anføres alle andre vigtige plante- og dyrearter, som er af betydning for bevaring og forvaltning af området. Der bruges følgende fremgangsmåde:

—	Gruppe: Indtast koden for den relevante artgruppe (A = Amfibier, B = Fugle, F = Fisk, Fu = Svampe, I = Hvirvelløse dyr, L = Lavarter, M = Pattedyr, P = Planter, R = Krybdyr).

—	Navn og kode: Angiv det latinske navn for arten. For fugle, bilag IV og V-arter, skal koden som angivet i referenceportalen anvendes som supplement til det latinske navn.

—

Følsomhed (S): I dette felt angives, hvorvidt den offentlige tilgængelighed til informationen vedrørende en specifik art kan være til fare for bevaringen heraf, eksempelvis fordi den er genstand for ulovlig indsamling, og den offentlige tilgængelighed af informationen i SDF'en ville øge denne trussel. Indtast »ja« i dette felt, hvis det er tilfældet. Hvis en art angives som følsom, vises tilstedeværelsen af arten på lokaliteten af Kommissionen ikke for offentligheden (eksempelvis ved at offentliggøre denne information i en offentligt tilgængelig database eller på en internetbaseret side). Hvis informationen om tilstedeværelsen af denne art i et specifikt område allerede er tilgængelig for offentligheden, f.eks. offentliggørelser eller onlineinformation, kan angivelsen af arten som følsom ikke retfærdiggøres.

—

Ingen tilstedeværelse (NP) (valgfrit): Hvis en art, som tidligere var til stede på lokaliteten, ikke længere eksisterer på lokaliteten, angives dette ved at indtaste »x« i kolonnen »NP« (alternativ til at slette informationen for denne art fra SDF'en). Bemærk: Arter anses for ikke længere at være til stede på lokaliteten, f.eks. hvis de ikke er blevet observeret på lokaliteten i en længere periode. Tidsperioden kan variere fra art til art. En manglende forekomst på fem år for en art, der er nem at observere, indikerer sandsynligvis, at arten ikke længere forekommer, mens arter, der er svært observerbare, såsom bryofytter eller nogle former for insekter betyder en flerårig manglende observation ikke nødvendigvis en manglende forekomst, såfremt habitatet ikke har ændret sig.

—

Størrelse: Angiv information om bestandstørrelsen. Hvis det præcise tal ikke kendes, gives om muligt et bestandsinterval. Udfyld værdierne for den lave grænse (min) og den øvre grænse (maks) i dette interval. Hvis et bestandsinterval ikke kendes, men man dog kender dens mindste eller største bestandstørrelse, angives den manglende værdi for intervallet som et skøn. Angiv enheden for bestandsværdien i det relevante felt. Enheder skal være par (= p) eller enkelte (= i). Ellers følges standardlisten over bestandsenheder og -koder som anført i henhold til artikel 17 (se referenceportal). Der kan om nødvendigt indtastes andre enheder end dem, der er anvendt i artikel 17.

—	Kategori: Hvis der ikke foreligger kvantitative data, oplyses, om arten er almindelig (C), sjælden (R) eller meget sjælden (V). Hvis bestandsdata slet ikke foreligger, udfyldes feltet med (P), til stede (se figur 4 for et eksempel).

Begrundelsen for at oplyse om arterne angives ved hjælp af følgende kategorier:

—	IV. Arter i bilag IV (habitatdirektiv)

—	V. Arter i bilag V (habitatdirektiv)

—	A: Nationale rødlistedata

—	B: Endemisk

—	C: Internationale konventioner (herunder Bern, Bonn, Biodiversitet)

—	D: Andre årsager

Flere indtastninger for kategorier er muligt. Yderligere begrundelse, navnlig vedrørende D, kan anføres i afsnit 4.2, som er et fritekstfelt til beskrivelse af områdets kvalitet og betydning.

Koderne for arternes betegnelser i fugledirektivet, bilag IV og V-arter, skal anvendes (se referenceportal). Der foreligger ikke nogen vurdering af lokaliteten for arterne.

Figur 4

Eksempel på data om andre arter (3.3)

Arter

Bestand på lokaliteten

Begrundelse

Group

Kode

Navn

S

NP

Størrelse

Enhed

Kat.

Arter

Andre

Min

Maks

C|R|V|P

IV

V

A

B

C

D

P

Acer heldreichii

51

100

I

x

P

Accipter nisus

2

4

I

x

M

Eptesicus

150

200

I

x

x

I

Ectemnius

R

x

R

Elaphe

C

x

x

P

Campanula

C

x

x

4.   BESKRIVELSE AF LOKALITETEN

4.1.   Generelle lokalitetskarakteristika

Dette felt giver et overordnet »billede« af lokaliteten. Det er en opsummering af de generelle træk. Først inddeles området groft i klasser af habitater, og der skønnes så vidt muligt over deres procentvise udstrækning (habitatklasserne er anført sammen med deres kode i referenceportalen). Habitaternes udstrækning skal tilsammen være 100 % og svare til lokalitetens samlede areal. Det forventes, at oplysningerne i dette afsnit ikke altid er i overensstemmelse med oplysningerne under afsnit 3.1 (bilag I naturtyper) grundet anvendelsen af forskellige datakilder.

»Andre lokalitetskarakteristika«: De væsentlige geologiske, geomorfologiske og landskabsmæssige funktioner af betydning skal beskrives i fritekstfeltet til 4.1. Eventuelt anføres de vigtigste vegetationstyper. Der oplyses ligeledes andre habitater, der ikke er omhandlet i bilag I, eller arter, der ikke er omhandlet i bilaget, af betydning for bevaringen af lokaliteten. Hvis det er vigtigt med yderligere detaljerede oplysninger om habitatklassen med henblik på bevaringen af området (f.eks. vingårde) gives disse i fritekstfeltet. Her kan også oplyses om mindre skovområder (f.eks. kratskov, levende hegn osv.).

4.2.   Kvalitet og betydning

Her anføres områdets kvalitet og betydning, under hensyn til direktivernes bevaringsmålsætning.

For vådområder af international betydning, hvor der regelmæssigt befinder sig mere end 20 000 vandfugle, skal dette oplyses her.

Arter anført i afsnit 3.3 med begrundelse D begrundes yderligere her.

4.3.   Trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten

Her anføres indvirkninger fra alle menneskelige aktiviteter og naturlige processer, som kan have en gunstig eller ugunstig virkning på bevaringen og forvaltningen af lokaliteten. Det anerkendes, at en indvirkning kan være negativ for et habitat eller en art på lokaliteten, mens den er positiv for en anden. Det er dog formålet med dette felt at indsamle information om de største trusler, det største pres og de vigtigste aktiviteter for lokaliteten helt generelt i stedet for angivelsen af alt som helhed. Trusler, pres og aktiviteter i lokalitetens omgivelser skal ligeledes tages i betragtning, hvis de påvirker lokaliteten som helhed. Hvorvidt dette er tilfældet, afhænger blandt andet af faktorer såsom den lokale topografi, størrelsen og arten af lokaliteten og typen af den menneskelige aktivitet. Informationen skal afspejle den seneste situation. Det forstås, at trusler, pres og aktiviteter med negative indvirkninger kan holdes nede ved hjælp af forvaltningsforanstaltninger. Informationen om disse skal derfor læses og forstås i forbindelse med eksempelvis forvaltningsplaner for denne lokalitet.

Se den gældende referenceliste over trusler, pres og aktiviteter i referenceportalen. I henhold til de mest relevante trusler, pres og aktiviteter med indvirkning på lokaliteten som sådan indtastes den passende kode for niveau 3-kategorier. Niveau 2 kan bruges, hvis niveau 3-kategorierne ikke finder anvendelse. Kodelisten er den samme, som bruges til indberetning af indvirkninger og aktiviteter i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet.

Den relative indvirkning for en trussel, et pres eller en aktivitet skal inddeles i tre kategorier:

H:	Stor betydning/indvirkning:	stor direkte eller umiddelbar indflydelse og/eller påvirkning på stort område
M:	Middel betydning/indvirkning:	Middel direkte eller umiddelbar indflydelse, navnlig indirekte indflydelse og/eller påvirkning på et moderat område/kun regionalt
L:	Lav betydning/indvirkning:	Lav direkte eller umiddelbar indflydelse, indirekte indflydelse og/eller påvirkning på et lille område/kun lokalt

Dataene for den højeste kategori begrænses til et maksimum på 5 negative og 5 positive indvirkninger. Det mindste antal indtastninger for hver tabel er én indvirkning. Hvis der ikke findes nogen indvirkninger, indtastes »x«. Der er ikke nogen kategorisering inden for en kategori (H eller M eller L). Dataene for indvirkninger og aktiviteter med middel eller lav betydning kan anføres som op til 20 indtastninger. Det anbefales dog at fokusere på de mest relevante indvirkninger og aktiviteter for lokaliteten.

Forureningskvalifikator (valgfrit)

Da forurening kan have meget forskellige effekter alt efter de involverede stoffer og kan have meget forskellige kilder, eksempelvis spørgsmålet om nitrogen- eller fosfatinput i akvatiske økosystemer eller atmosfærisk nitrogen i jordbundne næringsfattige habitater, kan der anvendes en yderligere kvalifikator for den specifikke slags forurenende stof.

Der kan anvendes følgende kvalifikatorer:

N : Nitrogeninput P : Fosfor/Fosfatinput A : Syreinput/syrning

T : Giftige uorganiske kemikalier O : Giftige organiske kemikalier X : Blandede forureninger

Intern/ekstern kvalifikator

Angiv, om truslen, presset eller aktiviteten forekommer/har virkning inden for eller uden for lokaliteten eller begge dele.

4.4.   Ejerforhold (valgfrit)

Indtast en generel beskrivelse af lokalitetens ejerskab under anvendelse af de givne ejerskabsklasser. Den skønsmæssige andel under hver ejerskabsklasse anføres. Brug ejerskabsklasserne som anvendt inden for verdensdatabasen for beskyttede områder.

Offentlig:

—	National/føderal: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af den nationale/føderale regering

—	Stat/provins: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af delstats-/provinsregeringen

—	Lokal/kommunal: Arealet tilhører alle borgere, forvaltes af den lokale/kommunale regering

Fælles eller samejerskab: Fælles/samejerskab af to eller flere enheder (f.eks. offentlig og privat)

Privat: Areal ikke under offentligt ejerskab, f.eks. ngo, personer, selskaber

4.5.   Dokumentation (valgfrit)

For hver lokalitet henvises til relevante publikationer og/eller videnskabelige data om lokaliteten. Oplysningerne bør gives i overensstemmelse med vedtagne videnskabelige referencer. Der oplyses om fornødent om upublicerede papirer eller meddelelser vedrørende oplysningerne i kodefelterne. For links til onlineressourcer gøres der opmærksom på, at URL-adresser ofte ændres. Det skal således undgås at indtaste ustabile URL-adresser. Feltet kan også bruges til anden information af betydning for dokumentationen for lokaliteten.

5.   LOKALITETENS BESKYTTELSESMÆSSIGE STATUS (VALGFRIT)

5.1.   Beskyttelsesmæssig status på nationalt og regionalt plan

I referenceportalen findes for hver medlemsstat en sekventiel liste over de relevante former for naturbeskyttelse, som har lovfæstet beskyttelse, og deres definition på national/regional plan forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur og findes i referenceportalen. Tre lister over udpegede områder omfatter følgende tre kategorier:

A:	Beskyttelse af fauna, flora, levesteder og landskaber (sidstnævnte for så vidt det er af betydning for beskyttelsen af fauna, flora og habitater).

B:	Love og administrative bestemmelser for særlige sektorer, navnlig skovbrug, af betydning for bevaringen af fauna, flora og habitater.

C:	Private vedtægter om varig beskyttelse af fauna, flora eller habitater.

De udpegede områder er anført i rækkefølge efter grad af beskyttelse, med den strengeste først.

Hvis lokaliteten ikke er beskyttet, er det vigtigt at markere dette ved at bruge den nationale kode, der svarer til »ikke-beskyttet«.

For hvert område oplyses de relevante udpegninger, sammen med deres procentvise udstrækning på lokaliteten. Oplysningerne i dette felt gives for hver udpegning. Hvis den pågældende lokalitet eksempelvis omfatter flere delområder med samme naturtype, anføres den procentdel af det samlede areal, hver enkelt type dækker.

Der oplyses særskilt om de enkelte områders relationer på lokaliteten (se afsnit 5.2).

5.2.   Relation mellem lokaliteten og andre lokaliteter (tilgrænsende lokaliteter og lokaliteter, som hører til andre udpegede typer)

Her oplyses om tilgrænsende lokaliteter eller lokaliteter, som hører til andre udpegede lokaliteter, som overlapper eller grænser op til hinanden. Den indbyrdes relation anføres tillige ved krydshenvisninger. Der anvendes en af følgende koder:

—	lokaliteter er ens (=)

—	det beskrevne område omfatter et andet område i sin helhed (+)

—	det andet område indeholder det beskrevne område i sin helhed (-)

—	de to områder overlapper delvis hinanden (*).

Ud over disse koder anføres, hvor stor en procentdel af den pågældende lokalitet der overlapper den anden lokalitet.

—	tilgrænsende lokaliteter markeres med »/«.

Formularen giver desuden mulighed for at oplyse om eventuelle udpegede typer på internationalt plan: Ramsar-lokalitet, biogenetiske reserver, Eurodiplom-lokaliteter, lokalitet iht. Barcelona-konvention, biosfærisk reserve, Verdensnaturarvslokalitet, OSPAR-lokalitet, HELCOM-lokalitet, lokalitet iht. Bukarest-konvention, beskyttet havområde osv..

Indtast de nationale betegnelser med navnet på lokaliteten og relationstypen (se ovenfor) og den procentvise overlapning med henvisning til den beskrevne lokalitet.

5.3.   Udpegning af lokalitet

I fritekst oplyses om andre aspekter af lokalitetens udpegning, som ikke dækkes tilstrækkeligt af kodefelterne i afsnit 5.1 eller 5.2.

6.   FORVALTNING AF LOKALITET

6.1.   Instans ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten

Indtast information om instansen/instanserne med ansvar for forvaltningen af lokaliteten.

Her anføres alle oplysninger, herunder navn, adresse, telefon-/faxnummer, e-mail-adresse på den myndighed og/eller den person, som er ansvarlig for forvaltningen af lokaliteten.

Det er muligt at indtaste alle oplysninger for mere end én instans.

6.2.   Forvaltningsplan

Angiv, hvorvidt en specifik og reel forvaltningsplan foreligger for lokaliteten, eller om der er én under udarbejdelse. Det bemærkes, at forvaltningsplaner ikke er et krav i henhold til direktivet. Men denne information er af særlig interesse for at kunne forstå medlemsstaternes instrumenter til forvaltning af deres net og ligeledes med henblik på om nødvendigt at finde mere præcise oplysninger.

Hvis der foreligger en reel forvaltningsplan, angives navnet, og der henvises til de relevante onlineressourcer (f.eks. link til webstedet for et nationalt informationssystem). Vær opmærksom på, at URL-adresser helt generelt ofte ændres. Undgå derfor at indtaste ustabile URL-adresser.

6.3.   Bevaringsforanstaltninger (valgfrit)

Information om de bevaringsforanstaltninger, der er truffet eller nødvendige for lokaliteten, kan indtastes i fritekstfeltet.

7.   KORT OVER LOKALITETEN

Adgangen til georefererede, digitale grænser for lokaliteten er en forudsætning for denne revidere udgave af standardformularen. De relevante oplysninger til eksempelvis statiske formål tages fra kombinationen med andre digitale geodata. Indsendelsen af georefererede, digitale grænser for lokaliteten er derfor af afgørende betydning.

Lokaliteternes grænser tages fra offentliggjorte topografiske kort eller datasæt i målestoksforholdet 1:50 000 eller mindre. Nøjagtigheden af geodataene på kortet må ikke være mindre end 1,0 mm ved 1:50 000, hvilket svarer til 50 m på jorden, hvis dette sammenlignes med originalen. De jordbundne geodata skal omfatte metadata i henhold til INSPIRE-metadataforordningen i den senest godkendte udgave.

INSPIRE ID: Dette id er en identifikator for et eksternt, unikt objekt for en beskyttet lokalitet, som offentliggøres af den ansvarlige instans. Denne identifikator anvendes af eksterne applikationer til henvisning til geoobjektet. INSPIRE-ID'en er obligatorisk, så snart den relevante INSPIRE-gennemførelsesforordning er trådt i kraft.

PDF: En medlemsstat kan som supplement til de elektroniske grænser indsende et elektronisk kort, som er i overensstemmelse med ISO 19005-1: Dokumentstyring — Elektronisk dokument i filformat for langsigtet opbevaring. Identifikatoren for lokaliteterne (lokalitetskode) og oprettelsesdatoen for kortet skal være indeholdt i pdf'en på en måde, så dokumentet kan sorteres elektronisk efter lokalitetskode og oprettelsesdato (valgfrit).

Reference(r) (valgfrit): Her indtastes de nationale referencer til det originalkort, der blev anvendt til digitalisering af de elektroniske grænser. Referencen kan f.eks. være de officielle identificeringsnumre og navne på de topografiske kort.

---

(1)  Med undtagelse af mindre ændringer på webstedet såsom stavefejl og tilpasninger til de seneste tekniske standarder.

(2)  Undtagelse: UK anvendes i stedet for GB for at fastholde den eksisterende kode for lokalitetsidentifikatorer.

(3)  Det meste GIS-software har en automatisk funktion til beregning af centerkoordinaten inden for lokalitetens største funktion.

(4)  EFT L 154 af 21.6.2003, s. 1.