|
22.3.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 76/68 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/173/FUSP
af 21. marts 2011
om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Bosnien-Hercegovina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende i betragtninger:
|
(1) |
Den 14. december 2010 bekræftede Rådet, at det er fast besluttet på at støtte Dayton/Paris-fredsaftalen, og at det er rede til at behandle forslag om styrkelse af Unionens muligheder for effektivt at gå ind i en dialog med Bosnien-Hercegovina herom. |
|
(2) |
I den forbindelse bør der indføres restriktive foranstaltninger over for visse fysiske og juridiske personer, hvis aktiviteter undergraver Bosnien-Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet, forfatningsmæssige orden og folkeretssubjektivitet, udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden i Bosnien-Hercegovina eller undergraver Dayton/Paris-fredsaftalen og bilagene hertil. |
|
(3) |
Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte visse foranstaltninger — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at begrænse indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, hvis aktiviteter:
|
a) |
undergraver Bosnien-Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet, forfatningsmæssige orden og folkeretssubjektivitet |
|
b) |
udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden i Bosnien-Hercegovina eller |
|
c) |
undergraver Dayton/Paris-fredsaftalen og bilagene hertil, herunder foranstaltninger, der er indført ved gennemførelsen af aftalen |
og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget.
2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.
3. Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:
|
a) |
som værtsland for en international mellemstatslig organisation |
|
b) |
som værtsland for en international konference, der er indkaldt af FN eller afholdes i FN's regi |
|
c) |
i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller |
|
d) |
i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien. |
4. Stk. 3 anses ligeledes for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
5. Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.
6. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder, herunder møder i EU-regi, eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retssikkerheden i Bosnien-Hercegovina.
7. En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere rådsmedlemmer gør en sådan indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.
8. I tilfælde hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7 tillader personer, der er opført på listen i bilaget, indrejse i eller transit gennem sit område, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.
Artikel 2
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af personer, hvis aktiviteter:
|
a) |
undergraver Bosnien-Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet, forfatningsmæssige orden og folkeretssubjektivitet |
|
b) |
udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden i Bosnien-Hercegovina |
|
c) |
undergraver Dayton/Paris-fredsaftalen og bilagene hertil, herunder foranstaltninger, der er indført ved gennemførelsen af aftalen |
og fysiske eller juridiske personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilaget, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, der er opført på listen i bilaget.
3. En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives, eller at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
|
a) |
er nødvendige til at dække basale behov hos de fysiske personer, der er opført på listen i bilaget, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter |
|
b) |
alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand |
|
c) |
alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller |
|
d) |
er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed senest to uger før tilladelsen har meddelt de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om årsagen til, at den skønner, at der bør gives en særlig tilladelse. |
En medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.
4. Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, der er omhandlet i stk. 1, blev optaget i bilaget, eller af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet før denne dato |
|
b) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder |
|
c) |
afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, der er opført på listen i bilaget, og |
|
d) |
anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat. |
En medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.
5. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en udpeget person foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne person blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person, der er omhandlet i stk. 1.
6. Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:
|
a) |
renter eller anden form for indtægt fra disse konti eller |
|
b) |
forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af denne afgørelse, |
forudsat at sådanne renter, andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.
Artikel 3
1. Rådet udarbejder på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik listen i bilaget og vedtager ændringer hertil.
2. Rådet meddeler den pågældende person sin afgørelse, herunder begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person herom.
Artikel 4
1. Bilaget skal indeholde grundene til at opføre de pågældende personer på listen.
2. Bilaget skal også indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliaser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.
Artikel 5
For at give de i denne afgørelse fastlagte restriktive foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage tilsvarende foranstaltninger.
Artikel 6
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Denne afgørelse anvendes indtil den 22. marts 2012.
Denne afgørelse overvåges løbende. Den forlænges eller ændres alt efter tilfældet, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
BILAG
Liste over fysiske og juridiske personer omhandlet i artikel 1 og 2
…