17.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 70/39


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. marts 2011

om fastsættelse af den holdning, Den Europæiske Union skal indtage på det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen til ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel

(2011/162/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192 og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union har ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (1) godkendt Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»Rotterdamkonventionen«).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 689/2008 af 17. juni 2008 om eksport og import af farlige kemikalier (2) gennemfører Rotterdamkonventionen i Unionen.

(3)

For at sikre, at importlandene nyder godt af den beskyttelse, Rotterdamkonventionen giver, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at støtte henstillingerne fra Kemikalieundersøgelseskomitéen, hvad angår inkluderingen i Rotterdamkonventionens bilag III af chrysotilasbest, endosulfan, alachlor og aldicarb. Disse fire stoffer er allerede forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen og derfor omfattet af eksportkrav, der går langt videre end det, der kræves i Rotterdamkonventionen.

(4)

Det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen forventes at træffe beslutning om den foreslåede ændring til bilag III. Unionen bør tilslutte sig vedtagelsen af disse ændringer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som Unionen skal indtage på det femte møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen, er, at Kommissionen på Unionens vegne i spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, skal støtte vedtagelsen af ændringerne af bilag III til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (3), hvorved chrysotilasbest, endosulfan, alachlor og aldicarb tilføjes deri.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2011.

På Rådets vegne

FELLEGI T.

Formand


(1)  EUT L 299 af 28.10.2006, s. 23.

(2)  EUT L 204 af 31.7.2008, s. 1.

(3)  EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29.