29.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 343/5 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2010
af 20. december 2010
om forlængelse af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og fra forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, der er indført ved forordning (EF) nr. 920/2005
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 342, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005 om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, og af forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Atomenergifællesskab på det sproglige område, og om indførelse af midlertidige undtagelsesforanstaltninger fra disse forordninger (1) har givet irsk status som officielt sprog og arbejdssprog for EU-institutionerne. |
(2) |
Forordning (EF) nr. 920/2005 bestemmer, at EU-institutionerne af praktiske årsager og som en overgangsforanstaltning ikke er bundet af forpligtelsen til at affatte alle retsakter, herunder Domstolens afgørelser, på irsk eller oversætte dem til dette sprog, med undtagelse af forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab. Rådet skal inden fire år efter datoen for anvendelse af forordning (EF) nr. 920/2005 og derefter hvert femte år bestemme, om den skal ophæves. |
(3) |
EU-institutionerne tager fortsat initiativer til at forbedre borgernes adgang til oplysninger på irsk om Unionens arbejde. Det er fortsat vanskeligt at få ansat tilstrækkelig mange irsksprogede oversættere, jurist-lingvister, tolke og assistenter. Undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 920/2005 bør derfor forlænges for en periode på fem år fra den 1. januar 2012 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Undtagelsen i artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 forlænges for en periode på fem år fra den 1. januar 2012.
Denne artikel finder ikke anvendelse på forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.
På Rådets vegne
J. SCHAUVLIEGE
Formand
(1) EUT L 156 af 18.6.2005, s. 3.