om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen), særlig artikel 15, stk. 4 (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen), særlig artikel 5, stk. 3 (2), og

Medlemsstater, i hvis lovgivning der allerede før den 8. juli 2010 var fastsat en nedsættelse af enhedsraten, som går videre end de EU-dækkende mål, jf. forordning (EU) nr. 691/2010, kan undtage deres luftfartstjenesteudøvere fra anvendelsen af artikel 11a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1794/2006. Denne undtagelse finder anvendelse i den periode, hvor enhedsraten som følge af national lovgivning nedsættes, men ikke længere end udgangen af den første referenceperiode i 2014. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Eurocontrol herom.

Medlemsstaterne kan udskyde anvendelsen af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1794/2006, som ændret ved nærværende forordning, på tårn- og indflyvningskontrolafgifter indtil den 31. december 2014. De underretter Kommissionen herom. I så fald kan de fulde omkostninger ved leveringen af tårn- og indflyvningskontroltjenester opkræves frem til den 31. december 2014.

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes på omkostninger til luftfartstjenester, afgifter og enhedsrater fra år 2012.

BILAG

Bilag I-VI ændres som følger:

I bilag I tilføjes følgende punkt 5:

»5.	Hvis antallet af flybevægelser inden for erhvervsmæssig lufttransport overstiger 150 000 om året, udføres den i punkt 1-4 nævnte vurdering for hver enkelt lufthavn.«

Bilag II affattes således:

»BILAG II

Omkostningernes Gennemskuelighed

1. OPLYSNINGSSKEMA

Medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne udfylder følgende oplysningsskema for hver afgiftszone, der hører under deres ansvar, og for hver referenceperiode. Medlemsstaterne forelægger også en konsolideret udgave af et oplysningsskema for hver afgiftszone, der hører under deres ansvar.

Der udfyldes et konsolideret skema for alle lufthavne, der er undergivet denne forordnings bestemmelser.

Hvis en afgiftszone strækker sig over flere medlemsstaters luftrum, udfylder de pågældende medlemsstater skemaet i fællesskab i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 4, stk. 4.

De faktiske omkostninger fastslås ud fra de attesterede regnskaber. Omkostningerne opgives ud fra den forretningsplan, der skal foreligge ifølge certifikatet, og meddeles i den valuta, som de er opgivet i i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit.

For at gøre det lettere for Kommissionen at udarbejde præstationsmål for hele Unionen, og uden at dette berører de præstationsplaner, som skal vedtages på nationalt niveau eller inden for funktionelle luftrumsblokke, udfylder medlemsstater og luftfartstjenesteudøvere disse oplysningsskemaer med et indledende overslag atten måneder før en referenceperiodes påbegyndelse.

2. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Desuden forelægger medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne som minimum følgende oplysninger:

—

En beskrivelse af den metodologi, der er brugt til at fordele omkostningerne til faciliteter eller tjenester mellem forskellige luftfartstjenester, baseret på listen over faciliteter og tjenester i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region (dok. 7754), samt en beskrivelse af den metodologi, der er brugt til at fordele disse omkostninger mellem forskellige afgiftszoner.

—	En beskrivelse af og redegørelse for den metode, der er fulgt ved beregning af afskrivningsomkostningerne: historiske omkostninger eller nuværdiomkostninger. Hvis der er valgt nuværdiregnskab, skal der forelægges sammenlignelige historiske omkostningsoplysninger.

—	En redegørelse for kapitalomkostningerne, herunder elementerne i aktivgrundlaget, eventuelle justeringer af de samlede aktiver og egenkapitalforrentningen.

—

En beskrivelse af de samlede fastlagte omkostninger for hver lufthavn, der er undergivet denne forordnings bestemmelser, for hver tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone. For lufthavne, hvor den erhvervsmæssige lufttransport udgør under 20 000 flybevægelser om året beregnet som de foregående tre års gennemsnit, kan omkostningerne fremlægges aggregeret.

—	En definition af de kriterier, som benyttes til at fordele omkostningerne på hhv. tårn- og indflyvningskontroltjenester og overflyvningstjenester for hver reguleret lufthavn.

—

Oplysninger om de meteorologiske omkostningers fordeling på direkte omkostninger og “meteorologiske kerneomkostninger” defineret som omkostningerne ved at opretholde vejrtjenesteanlæg og -ydelser, der også tjener meteorologiske formål i almindelighed. Disse omfatter bl.a. analyse og vejrudsigter generelt, observationsnet til overfladeobservation og observation af det øvre luftrum, vejrtjenestens kommunikationssystemer, databehandlingscentre og grundlæggende forskning, uddannelse og administration.

—	En beskrivelse af den metodologi, der er brugt til at henføre de samlede meteorologiske omkostninger og de meteorologiske kerneomkostninger til den civile luftfart og fordele dem mellem afgiftszonerne.

—	En beskrivelse af de meddelte, prognosticerede omkostninger og trafik atten måneder før påbegyndelsen af en referenceperiode, jf. punkt 1.

—	Hvert år i referenceperioden beskrives de meddelte faktiske omkostninger og differencen mellem disse og de fastlagte omkostninger.«

bilag III affattes punkt 1.2 således:

»1.2 Yderligere oplysninger

Desuden skal luftfartstjenesteudøverne som minimum forelægge følgende oplysninger:

—	En beskrivelse af de kriterier, der er brugt til at fordele omkostningerne til faciliteter eller tjenester mellem forskellige luftfartstjenester, baseret på listen over faciliteter og tjenester i ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region (dok. 7754).

—	En beskrivelse af og forklaring på forskelle mellem de planlagte og faktiske ikke-fortrolige tal for år (n-1).

—	En beskrivelse af og redegørelse for ikke-fortrolige planlagte omkostninger og investeringer for de næste fem år set i forhold til den forventede trafik.

—	En beskrivelse af og redegørelse for den metode, der er fulgt ved beregning af afskrivningsomkostningerne: historiske omkostninger eller nuværdiomkostninger.

—	En redegørelse for kapitalomkostningerne, herunder elementerne i aktivgrundlaget, eventuelle justeringer af de samlede aktiver og egenkapitalforrentningen.«

Bilag IV affattes således:

»BILAG IV

Beregning af overflyvningstjenesteenheder og enhedsrater

1. Beregning af overflyvningstjenesteenheder.

1.1	En overflyvningstjenesteenhed beregnes som produktet af afstandsfaktoren og vægtfaktoren for det pågældende luftfartøj.

1.2	Afstandsfaktoren fås ved, at det tilbagelagte antal kilometer i storcirkelafstanden mellem ind- og udflyvningspunktet i afgiftszonen ifølge den sidste kendte flyveplan, som det pågældende luftfartøj har indgivet til lufttrafikreguleringsformål, divideres med 100.

1.3	Hvis udflyvningspunktet for en flyvning er det samme som indflyvningspunktet i afgiftszonen, sættes afstandsfaktoren lig med afstanden i storcirkelafstanden mellem disse punkter og det fjerneste punkt i flyveplanen ganget med to.

1.4	Den afstand, der lægges til grund, reduceres med 20 km for hver start fra og hver landing på en medlemsstats område.

1.5

Vægtfaktoren, udtrykt som et tal med to decimaler, er kvadratroden af den kvotient, der fås, når luftfartøjets maksimale certificerede startmasse, målt i tons, som anført i luftdygtighedsbeviset eller et tilsvarende officielt dokument, som luftfartsselskabet forelægger, divideres med 50. Hvis denne masse ikke kendes, anvendes massen af det tungeste kendte luftfartøj af samme type. Hvis et luftfartøj har flere certificerede maksimale startmasser, anvendes den største af disse. Hvis et luftfartsselskab driver to eller flere luftfartøjer, der er forskellige udgaver af samme type, anvendes for hvert luftfartøj af denne type gennemsnittet af den maksimale startmasse for alle selskabets luftfartøjer af denne type. Beregningen af vægtfaktoren pr. luftfartøjstype og pr. luftfartsselskab foretages mindst én gang om året.

2. Beregning af overflyvningsenhedsrater.

2.1	Overflyvningsenhedsraten beregnes inden påbegyndelsen af hvert år af referenceperioden.

2.2

Den beregnes ved at dividere det anslåede antal samlede overflyvningstjenesteenheder for det relevante år op i den aritmetiske sum af følgende elementer:

i)	de fastlagte omkostninger for det relevante år

ii)	anvendelsen af forskellen mellem den forventede og faktiske inflation som omhandlet i artikel 6, stk. 1

iii)	de fremførsler, der opstår ved gennemførelsen af den trafikrisikodeling, der er nævnt i artikel 11a, stk. 2-7

iv)	de fremførsler fra den tidligere referenceperiode, der opstår ved gennemførelsen af den omkostningsrisikodeling, der er nævnt i artikel 11a, stk. 8

v)	bonusser og sanktioner, der opstår ved de finansielle incitamenter, der er nævnt i artikel 12, stk. 2

vi)	for de to første referenceperioder de for høje eller lave opkrævninger, som bæres af medlemsstaterne til og med 2011

vii)	et fradrag af omkostningerne ved VFR-flyvninger, jf. artikel 7, stk. 4.«

Bilag V affattes således:

»BILAG V

Beregning af tårn – og indflyvningskontroltjenesteenheder og enhedsrater

1. Beregning af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder

1.1	En tårn- og indflyvningskontroltjenesteenhed er lig med vægtfaktoren for det pågældende luftfartøj.

1.2

Vægtfaktoren, udtrykt som et tal med to decimaler, beregnes ved at dividere luftfartøjets maksimale certificerede startmasse, målt i tons, jf. bilag IV, punkt 1.5, med 50 og ophøje kvotienten i 0,7. potens. I en overgangsperiode på fem år efter beregningen af den første enhedsrate for tårn- og indflyvningskontroltjenester i henhold til denne forordning varierer denne eksponent dog mellem 0,5 og 0,9.

2. Beregning af enhedsrater for tårn- og indflyvningskontroltjenester

2.1	Enhedsraten for tårn- og indflyvningskontroltjenester beregnes inden påbegyndelsen af hvert år af referenceperioden.

2.2

Den beregnes ved at dividere det anslåede samlede antal tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder for det relevante år op i den aritmetiske sum af følgende elementer:

i)	de fastlagte omkostninger for det relevante år

ii)	anvendelsen af forskellen mellem den forventede og faktiske inflation som omhandlet i artikel 6, stk. 1

iii)	de fremførsler, der opstår ved gennemførelsen af den trafikrisikodeling, der er nævnt i artikel 11a, stk. 2-7

iv)	de fremførsler fra den tidligere referenceperiode, der opstår ved gennemførelsen af den omkostningsrisikodeling, der er nævnt i artikel 11a, stk. 8

v)	bonusser og sanktioner, der opstår ved de finansielle incitamenter, der er nævnt i artikel 12, stk. 2

vi)	for de to første referenceperioder de for høje eller lave opkrævninger, som bæres af medlemsstaterne til og med det år, der går forud for det tidspunkt, hvor denne forordning anvendes på tårn- og indflyvningskontrolafgifter

vii)	et fradrag af omkostningerne ved VFR-flyvninger, jf. artikel 7, stk. 4.«

Bilag VI affattes således:

»BILAG VI

Afgiftsordningen

1. OPLYSNINGSSKEMA

Medlemsstaterne og luftfartstjenesteudøverne udfylder følgende oplysningsskema for hver afgiftszone, der hører under deres ansvar, og for hver referenceperiode. Medlemsstaterne forelægger også en konsolideret udgave af et skema for hver afgiftszone, der hører under deres ansvar.

2. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Desuden indsamler og forelægger de berørte medlemsstater som minimum følgende oplysninger:

—	En beskrivelse af og begrundelse for fastlæggelsen af de forskellige afgiftszoner, navnlig hvad angår tårn- og indflyvningskontrolafgiftszoner og potentielle krydssubsidier mellem lufthavne.

—	En beskrivelse af og redegørelse for beregningen af de skønnede tjenesteenheder, der kan opkræves afgift for.

—	En beskrivelse af politikken for fritagelser og af finansieringsmidlerne til dækning af de hermed forbundne omkostninger.

—	En beskrivelse af fremførsler af for høje eller for lave opkrævninger, der er påløbet hos medlemsstaterne frem til år 2011 for overflyvningsafgifters vedkommende og frem til det år, der går forud for denne forordnings anvendelse, for tårn- og indflyvningskontrolafgifters vedkommende.

—	En beskrivelse af de for lave opkrævninger, der er fremført efter artikel 11a, stk. 4, andet afsnit.

—	En beskrivelse udspecificeret i faktorer af de beløb, der er fremført fra den foregående referenceperiode efter artikel 11a, stk. 8, litra c).

—	En beskrivelse af eventuelle andre indtægter.

—	En beskrivelse af den formel, som anvendes til at beregne tårn- og indflyvningskontrolafgifter.

—	En beskrivelse af og redegørelse for incitamentordninger rettet mod luftfartstjenesterne.«