3.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 691/2010

af 29. juli 2010

om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), særlig artikel 11,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 549/2004 kræves det, at der oprettes en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner ved hjælp af gennemførelsesbestemmelser.

(2)

Præstationsordningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af lufttrafiksystemet ved at forbedre luftfartstjenesternes præstationer generelt inden for de centrale præstationsområder sikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet i overensstemmelse med dem, der er fastlagt i præstationsrammen i ATM-masterplanen, alt sammen under hensyn til de overordnede sikkerhedsmål.

(3)

Præstationsordningen skal indeholde indikatorer og bindende mål for de centrale præstationsområder, hvorved de fastsatte sikkerhedsniveauer opfyldes og fastholdes fuldt ud, og den skal samtidig gøre det muligt at opstille præstationsmål inden for andre centrale præstationsområder.

(4)

Præstationsordningen skal oprettes og forvaltes med henblik på på sigt at nå de samfundsmæssige mål på højt plan.

(5)

Præstationsordningen skal se luftfartstjenesterne ud fra en gate-to-gate-tilgang, som omfatter lufthavnene, med henblik på at forbedre nettets overordnede præstation.

(6)

Der bør tages behørigt hensyn til den gensidige afhængighed mellem de nationale niveauer/niveauerne for de funktionelle luftrumsblokke og nettets niveau samt den gensidige afhængighed præstationsmålene imellem, alt sammen under hensyn til de overordnede sikkerhedsmål, i forbindelse med udarbejdelsen og overvågningen af præstationsordningen.

(7)

I præstationsplanerne registreres medlemsstaternes indsats i referenceperioden for at opfylde det fælles europæiske luftrums målsætninger og sikre balancen mellem alle luftrumsbrugernes behov og luftfartstjenesteudøvernes udøvelse af tjenester.

(8)

De nationale tilsynsmyndigheder spiller en central rolle for præstationsordningens gennemførelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at de er rustet til at varetage dette supplerende ansvar effektivt.

(9)

I præstationsplanerne beskrives de foranstaltninger, herunder incitamentsordninger, der har til formål at få interessenterne til at forbedre præstationerne på nationalt og europæisk plan samt inden for de funktionelle luftrumsblokke.

(10)

Under omstændigheder, der ikke kunne forudses på tidspunktet for præstationsplanernes vedtagelse, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes og de af præstationsmålene omfattede organers kontrol, bør oprettelsen af egnede varslingsmekanismer gøre det muligt at iværksætte passende foranstaltninger, som har til formål at opretholde sikkerhedskravene og kontinuiteten i tjenesternes udøvelse.

(11)

Der afholdes effektive høringer af interessenterne både på nationalt og europæisk plan og/eller inden for de funktionelle luftrumsblokke.

(12)

Med behørig hensyntagen til effektiviteten af militære operationer er det civile/militære samarbejde og den civile/militære koordination af største vigtighed for at nå præstationsmålene.

(13)

Præstationsordningen berører ikke bestemmelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004, som har til formål at beskytte vitale sikkerheds- eller forsvarsmæssige interesser.

(14)

Der udvælges centrale specifikke og målbare præstationsindikatorer, som gør det muligt at fordele ansvaret for at nå præstationsmålene. De tilhørende mål skal være opnåelige, realistiske og rettidige og have til formål at styre den bæredygtige udøvelse af luftfartstjenester effektivt.

(15)

Gennemførelsen af bindende præstationsmål understøttet af incitamenter, der kan være af økonomisk art, kræver en passende sammenhæng med Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (2).

(16)

Opstillingen og gennemførelsen af centrale præstationsindikatorer og præstationsmål kræver, at de er i overensstemmelse med de sikkerhedsmål og -standarder, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (3), og forordningens gennemførelsesbestemmelser samt de foranstaltninger, EU iværksætter for at nå og fastholde disse mål.

(17)

I referenceperioderne indføres en effektiv præstationsovervågningsproces for at sikre, at præstationens udvikling gør det muligt at nå målene og om nødvendigt at iværksætte passende foranstaltninger.

(18)

Ved opstilling af fællesskabsdækkende præstationsmål for den første referenceperiode tager Kommissionen behørigt hensyn til luftfartstjenesteudøvernes aktuelle økonomiske situation, der navnlig skyldes allerede iværksatte omkostningsbegrænsende foranstaltninger, særlig siden 2009, samt eventuelle for høje eller lave opkrævede en route-afgifter, der overføres fra tidligere år. Der tages behørigt hensyn til de fremskridt, der allerede er gjort i de eksisterende funktionelle luftrumsblokke.

(19)

I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004 finder nærværende forordning anvendelse på de lufttrafikstyringsnetfunktioner, der henvises til i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (4), gennem en passende ændring af nærværende forordning.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastlægges de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre luftfartstjenesternes og netfunktionernes overordnede præstation i den almene lufttrafik inden for ICAO EUR- og AFI-områderne, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester, med henblik på at opfylde alle luftrumsbrugernes krav.

2.   For så vidt angår opstillingen af mål, finder denne forordning anvendelse på luftfartstjenester, der udøves af luftfartstjenesteudøvere, som er udpeget i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (5), og vejrtjenesteudøvere, når sådanne er udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at nærværende forordning ikke finder anvendelse på terminalluftfartstjenester i lufthavne med en erhvervsmæssig lufttransport på under 50 000 flybevægelser om året. De underretter Kommissionen herom. Hvis ingen af en medlemsstats lufthavne har en erhvervsmæssig lufttransport på over 50 000 flybevægelser om året, gælder præstationsmålene som et minimum for den lufthavn, der har det største antal flybevægelser inden for den erhvervsmæssige lufttransport.

4.   Hvis en medlemsstat mener, at alle eller en del af dens terminalluftfartstjenester er underlagt markedsvilkårene, vurderer den i henhold til de procedurer, der fastsættes i artikel 1, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1794/2006, og med støtte fra den nationale tilsynsmyndighed senest 12 måneder inden starten på en ny referenceperiode, om betingelserne i bilag I til den nævnte forordning er opfyldt. Hvis medlemsstatens vurdering viser, at betingelserne er opfyldt, uanset antallet af flybevægelser inden for den erhvervsmæssige lufttransport, kan den beslutte ikke at fastsætte fastlagte omkostninger i henhold til nævnte forordning eller ikke at indføre bindende mål for tjenesternes omkostningseffektivitet.

5.   Ifølge artikel 11, stk. 6, litra c), nr. ii), i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004, og uden at det berører artikel 4, stk. 2, i nærværende forordning, skal målene for omkostningseffektivitet gælde for alle fastlagte omkostninger, som luftrumsbrugerne skal afholde.

6.   Medlemsstaterne kan også anvende denne forordning:

a)

i luftrum under deres ansvarsområde i andre ICAO-områder, under forudsætning af at de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater derom, og uden at det berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til Chicagokonventionen af 1944 om international civil luftfart (Chicagokonventionen)

b)

på luftfartstjenesteudøvere, som har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, i henhold til artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

7.   Uanset bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (6) og direktivets gennemførelsesforordninger, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (7) og (EF) nr. 1330/2007 (8), finder kravene om indberetning som defineret i kapitel V anvendelse på nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører, lufthavnskoordinatorer og luftfartsselskaber på de i bilag IV fastsatte betingelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004.

Endvidere forstås ved:

a)   »lufthavnsoperatør«: lufthavnens forvaltningsorgan som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (9)

b)   »data«: kvalitative, kvantitative og andre relevante oplysninger relateret til præstationerne inden for luftfartssektoren, der indsamles og systematisk behandles af eller på vegne af Kommissionen med det formål at gennemføre præstationsordningen

c)   »præstationsindikatorer«: de indikatorer, der anvendes til overvågning, benchmarking og evaluering af præstationerne

d)   »centrale præstationsindikatorer«: de præstationsindikatorer, der anvendes til opstilling af præstationsmål

e)   »flybevægelser inden for erhvervsmæssig lufttransport«: antallet af starter og landinger, der involverer transport af passagerer, fragt eller post mod betaling af vederlag eller lejeafgift, beregnet som et gennemsnit over de tre år forud for præstationsplanens vedtagelse, uanset den højst tilladte startmasse og antallet af besatte passagersæder

f)   »bindende mål«: : et præstationsmål vedtaget af medlemsstaterne som et led i en national præstationsplan eller en præstationsplan for en funktionel luftrumsblok, der er underkastet en incitamentsordning med belønninger, foranstaltninger med afskrækkende virkning og/eller korrigerende handlingsplaner

g)   »luftfartsselskab«: en lufttransportvirksomhed med en gyldig licens udstedt af en medlemsstat i henhold til EU-lovgivningen

h)   »repræsentant for luftrumsbrugerne«: enhver juridisk person eller enhed, der repræsenterer interesserne hos en eller flere kategorier af luftfartstjenestebrugere

i)   »fastlagte omkostninger«: de omkostninger, der defineres i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004

j)   »nationale myndigheder«: tilsynsmyndighederne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok, hvis omkostninger kan inddrives fra luftrumsbrugerne, når de opstår i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester i medfør af artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1794/2006

k)   »åben rapporteringskultur«: en kultur, hvor operatører i forreste linje og lignende ikke straffes for handlinger, undladelser eller beslutninger, der står i et rimeligt forhold til deres erfaringer og uddannelse, mens grov uagtsomhed, forsætlig regelovertrædelse og destruktive handlinger samtidig ikke tolereres

l)   »lufthavnskoordinator«: den stilling, der oprettes i koordinerede lufthavne i medfør af forordning (EØF) nr. 95/93

m)   »præstationsovervågning«: den kontinuerlige proces med indsamling og analyse af data for at måle det egentlige resultat af et system i forhold til de foruddefinerede mål.

Artikel 3

Evalueringsorgan

1.   Hvis Kommissionen beslutter at udpege et evalueringsorgan til at bistå den i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, sker en sådan udpegelse for et fast tidsrum, som falder sammen med referenceperioderne.

2.   Evalueringsorganet har den fornødne kompetence og upartiskhed til selvstændigt at udføre de opgaver, det får tildelt af Kommissionen, navnlig inden for de centrale præstationsområder.

3.   Evalueringsorganet bistår Kommissionen i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, navnlig med følgende opgaver:

a)

indsamling, behandling, validering og formidling af præstationsrelaterede data

b)

definition af nye eller tilpasning af centrale præstationsområder i overensstemmelse med de områder, der er identificeret i ATM-masterplanens (Air Traffic Management) præstationsramme, som nævnt i artikel 8, stk. 1, og de tilhørende centrale præstationsindikatorer

c)

i den anden referenceperiode og derefter: definition af passende centrale præstationsindikatorer med henblik på inden for alle centrale præstationsområder at dække netfunktionernes og luftfartstjenesternes præstationer i både en route- og terminaltjenester

d)

opstilling eller revision af fællesskabsdækkende præstationsmål

e)

opstilling af tærskelværdier for aktivering af varslingsmekanismerne som nævnt i artikel 9, stk. 3

f)

vurdering af overensstemmelsen af vedtagne præstationsplaner, herunder præstationsmål, med de fællesskabsdækkende mål

g)

evt. vurdering af overensstemmelsen af de i henhold til artikel 18, stk. 3, vedtagne varslingstærskelværdier med de fællesskabsdækkende varslingstærskelværdier, der er nævnt i artikel 9, stk. 3

h)

evt. vurdering af de reviderede præstationsmål eller de korrigerende foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har iværksat

i)

overvågning, benchmarking og evaluering af luftfartstjenesternes præstationer på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok samt på EU-plan

j)

overvågning, benchmarking og evaluering af netfunktionernes præstationer

k)

løbende overvågning af ATM-nettets generelle præstation, herunder udarbejdelse af årsrapporter til Udvalget for det Fælles Luftrum

l)

vurdering af opfyldelsen af præstationsmålene efter hver referenceperiodes udløb med henblik på at forberede den følgende periode.

4.   På Kommissionens anmodning stiller evalueringsorganet ad hoc-oplysninger eller rapporter om præstationsrelaterede spørgsmål til rådighed.

5.   Evalueringsorganet kan rapportere og rette henstillinger til Kommissionen om forbedring af ordningen.

6.   Forbindelserne med de nationale tilsynsmyndigheder:

a)

Med henblik på at udøve sin funktion med løbende overvågning af ATM-nettets generelle præstation indhenter evalueringsorganet de nødvendige oplysninger om de nationale præstationsplaner eller præstationsplanerne for de funktionelle luftrumsblokke fra de nationale tilsynsmyndigheder.

b)

Evalueringsorganet bistår de nationale tilsynsmyndigheder efter deres anmodning herom, idet det giver et uafhængigt syn på de nationale præstationsproblemer eller præstationsproblemerne inden for den funktionelle luftrumsblok, herunder faktuelle sammenligninger mellem luftfartstjenesteudøvere, der arbejder inden for lignende miljøer (benchmarking), analyser af præstationsændringer over de seneste fem år eller analyser af fremadrettede prognoser.

c)

De nationale tilsynsmyndigheder kan anmode om evalueringsorganets bistand til at definere vejledende værdier for opstilling af nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok under hensyntagen til det europæiske perspektiv. Disse værdier stilles til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne og luftrumsbrugerne.

7.   Evalueringsorganet samarbejder i relevant omfang med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur om de opgaver, der fremgår af stk. 3, når disse er af sikkerhedsmæssig art, for at sikre overensstemmelsen med de mål og standarder, der opstilles og gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008.

8.   Med henblik på at udøve sin funktion med løbende overvågning af lufttrafikstyringsnettets generelle præstation opretter evalueringsorganet hensigtsmæssige ordninger for samarbejde med luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne.

Artikel 4

Nationale tilsynsmyndigheder

1.   De nationale tilsynsmyndigheder er ansvarlige for udarbejdelse på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok af præstationsplaner samt for præstationskontrol og overvågning af præstationsplaner og -mål. Ved udøvelsen af disse opgaver handler de upartisk, uafhængigt og gennemsigtigt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har eller har adgang til de nødvendige ressourcer og kompetencer inden for alle de centrale præstationsområder til at varetage de opgaver, der fremgår af nærværende forordning, herunder de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der fremgår af artikel 19.

3.   Såfremt en medlemsstat har mere end en national tilsynsmyndighed, underretter den Kommissionen om, hvilken national tilsynsmyndighed der er ansvarlig for den nationale koordination og forbindelserne med Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning.

Artikel 5

Funktionelle luftrumsblokke

1.   Medlemsstaterne tilskynder til et tæt samarbejde mellem deres nationale tilsynsmyndigheder med henblik på at opstille en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok.

2.   Såfremt medlemsstaterne beslutter at vedtage en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok:

a)

sikrer de, at præstationsplanen er i overensstemmelse med den skabelon, der fastsættes i bilag II

b)

underretter de Kommissionen om, hvilken national tilsynsmyndighed eller hvilket nationalt organ der er ansvarligt for koordinationen inden for den funktionelle luftrumsblok og for forbindelserne med Kommissionen med hensyn til præstationsplanernes gennemførelse

c)

træffer de de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:

i)

der opstilles et enkelt mål for hver enkelt central præstationsindikator

ii)

de foranstaltninger, der henvises til i artikel 11, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 549/2004, defineres og iværksættes i referenceperioden, når målene ikke nås. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen

iii)

de konsekvenser, der er forbundet med at opfylde eller ikke opfylde målene, fordeles hensigtsmæssigt inden for den funktionelle luftrumsblok

d)

bærer de det fælles ansvar for opfyldelsen af de præstationsmål, der er opstillet for den funktionelle luftrumsblok

e)

lægger de, såfremt der ikke er blevet fastlagt nogen fælles afgiftszone i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1794/2006, de nationale mål for omkostningseffektivitet sammen og fastsætter til orientering et globalt tal, som viser den indsats, der er blevet gjort for at forbedre omkostningseffektiviteten i den funktionelle luftrumsblok.

3.   Såfremt medlemsstaterne i en funktionel luftrumsblok ikke vedtager en præstationsplan med mål for den funktionelle luftrumsblok, underretter de Kommissionen om samlede præstationsmål, idet de understreger den funktionelle luftrumsbloks præstationsmåls overensstemmelse med de fællesskabsdækkende præstationsmål.

Artikel 6

Koordination med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)

I henhold til artikel 13a i forordning (EF) nr. 549/2004 og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 koordinerer Kommissionen efter omstændighederne følgende med EASA:

a)

præstationsordningens sikkerhedsaspekter, herunder opstilling, revision og gennemførelse af centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikatorer og fællesskabsdækkende sikkerhedsrelaterede præstationsmål, samt fremsættelsen af forslag om passende aktioner og foranstaltninger efter aktivering af en varslingsmekanisme.

b)

de centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikatorers og -måls overensstemmelse med gennemførelsen af det europæiske luftfartssikkerhedsprogram, således som dette måtte blive vedtaget af EU.

Artikel 7

Referenceperiodernes varighed

1.   Præstationsordningens første referenceperiode omfatter kalenderårene 2012 til og med 2014. De efterfølgende referenceperioder omfatter fem kalenderår, medmindre andet besluttes ved ændring af nærværende forordning.

2.   Referenceperioden er den samme for de fællesskabsdækkende præstationsmål og de nationale præstationsplaner og -mål samt for præstationsplaner og -mål inden for de funktionelle luftrumsblokke.

Artikel 8

Centrale præstationsområder og præstationsindikatorer

1.   I forbindelse med opstillingen af mål træffer Kommissionen beslutning om eventuel sammenlægning og tilpasning af andre centrale præstationsområder i henhold til artikel 11, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 549/2004 i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i samme forordning.

2.   I forbindelse med opstillingen af mål er der en eller et begrænset antal centrale præstationsindikatorer, der svarer til hvert enkelt centralt præstationsområde. Luftfartstjenesternes præstation vurderes ud fra bindende mål for hver enkelt central præstationsindikator.

3.   De centrale præstationsindikatorer for opstilling af fællesskabsdækkende mål, der er udvalgt for hvert centralt præstationsområde, findes i bilag I, afsnit 1.

4.   De centrale præstationsindikatorer, der anvendes til at opstille præstationsmål for de nationale eller funktionelle luftrumsblokke, findes i bilag I, afsnit 2.

5.   De centrale præstationsindikatorer må ikke ændres inden for en referenceperiode. Ændringer vedtages gennem ændring af nærværende forordning senest seks måneder før vedtagelsen af nye fællesskabsdækkende præstationsmål.

6.   Ud over de centrale præstationsområder og centrale præstationsindikatorer, der er nævnt i nærværende artikel, kan medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok beslutte at opstille og anvende flere præstationsindikatorer og tilhørende mål end dem, der fremgår af bilag I, afsnit 2, til deres egen præstationsovervågning og/eller som led i deres præstationsplaner. Disse supplerende indikatorer og mål understøtter opfyldelsen af de fællesskabsdækkende og de deraf resulterende nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok. De kan f.eks. omfatte og beskrive præstationsplanens civile/militære eller meteorologiske dimension. Disse supplerende indikatorer og mål kan ledsages af passende incitamentsordninger, der træffes afgørelse om på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

KAPITEL II

FORBEREDELSE AF PRÆSTATIONSPLANER

Artikel 9

Fællesskabsdækkende præstationsmål

1.   Kommissionen vedtager fællesskabsdækkende præstationsmål i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 under hensyntagen til de relevante input fra de nationale tilsynsmyndigheder og efter høring af interessenterne, som det fremgår af artikel 10 i samme forordning, samt af andre relevante organisationer efter behov og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, for så vidt angår de med præstationen forbundne sikkerhedsaspekter.

2.   Kommissionen stiller forslag om fællesskabsdækkende mål senest 15 måneder inden referenceperiodens start og vedtager disse senest 12 måneder inden referenceperiodens start.

3.   Når Kommissionen vedtager de fællesskabsdækkende præstationsmål, definerer den på samme tid varslingstærskelværdier for hver enkelt præstationsindikator. Såfremt disse varslingstærskelværdier overskrides, kan varslingsmekanismerne i artikel 18 aktiveres. Varslingstærskelværdierne for den centrale præstationsindikator for omkostningseffektivitet dækker både trafikkens og omkostningernes udvikling.

4.   Kommissionen underbygger hvert enkelt fællesskabsdækkende præstationsmål med en beskrivelse af de antagelser og den begrundelse, der ligger til grund for opstillingen af disse mål, herunder anvendelsen af input fra nationale tilsynsmyndigheder og andre faktuelle oplysninger, trafikprognoser og evt. forventede niveauer for effektive fastlagte omkostninger for EU.

Artikel 10

Udarbejdelse af præstationsplaner

1.   De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder enten på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok præstationsplaner indeholdende mål, som er i overensstemmelse med de fællesskabsdækkende præstationsmål og de vurderingskriterier, der er opstillet i bilag III. Der opstilles kun en præstationsplan pr. medlemsstat eller pr. funktionel luftrumsblok, hvis de berørte medlemsstater beslutter sig for at udarbejde en præstationsplan inden for den funktionelle luftrumsblok i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2.

2.   For at underbygge udarbejdelsen af præstationsplanerne sikrer de nationale tilsynsmyndigheder:

a)

at luftfartstjenesteudøverne offentliggør relevante elementer af deres forretningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med de fællesskabsdækkende mål

b)

at interessenterne høres om præstationsplanen og -målene i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 549/2004. Interessenterne får stillet relevante oplysninger til rådighed senest tre uger forud for høringsmødet.

3.   Præstationsplanerne skal navnlig omfatte:

a)

trafikprognoser udtrykt i tjenesteenheder for hvert år i referenceperioden sammen med en begrundelse for de anvendte tal

b)

de fastlagte omkostninger for luftfartstjenesterne, som er fastlagt af medlemsstaten/medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004

c)

en beskrivelse af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde præstationsmålene, med en beskrivelse af disses relevans i forhold til den europæiske ATM-masterplan og deres sammenhæng med de vigtigste områder og de retningslinjer for udvikling og ændringer, der er fastsat heri

d)

præstationsmålene inden for de enkelte relevante centrale præstationsområder opstillet med henvisning til hver enkelt central præstationsindikator for hele referenceperioden med årlige værdier, der kan anvendes til overvågnings- og inciterende formål

e)

en beskrivelse af planens civile/militære dimension, som beskriver præstationen med hensyn til den fleksible brug af luftrummet med henblik på at øge kapaciteten, idet der tages behørigt hensyn til effektiviteten af militære missioner og om nødvendigt til relevante præstationsindikatorer og -mål i overensstemmelse med præstationsplanens indikatorer og mål

f)

en beskrivelse af og begrundelse for, hvordan præstationsmålene under litra d) er forenelige og bidrager til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål

g)

en klar identifikation af de forskellige enheder, der er ansvarlige for at opfylde målene, og deres specifikke bidrag

h)

en beskrivelse af de incitamentsmekanismer, der vil blive anvendt på de forskellige ansvarlige enheder for at tilskynde til opfyldelse af målene i referenceperioden

i)

de foranstaltninger, de nationale tilsynsmyndigheder iværksætter for at overvåge opfyldelsen af præstationsmålene

j)

en beskrivelse af resultatet af interessenthøringen, herunder de spørgsmål, der blev rejst af deltagerne, og de vedtagne aktioner.

4.   Præstationsplanerne baseres på skabelonen i bilag II og kan, hvis medlemsstaterne beslutter det i henhold til artikel 8, stk. 6, indeholde yderligere indikatorer med tilhørende mål.

Artikel 11

Incitamentsordninger

1.   De incitamentsordninger, som medlemsstaterne gennemfører som led i deres præstationsplan, overholder følgende generelle principper:

a)

De er effektive, forholdsmæssige, troværdige og må ikke ændres i løbet af referenceperioden.

b)

De gennemføres på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag med henblik på at støtte forbedringer af udøvelsen af tjenester.

c)

De er en del af den lovgivningsramme, som alle interessenter kender på forhånd, og finder anvendelse gennem hele referenceperioden.

d)

De påvirker adfærden hos enheder, som er omfattet af de opstillede mål, med henblik på at opnå et højt præstationsniveau og nå de tilhørende mål.

2.   Incitamenter vedrørende sikkerhedsmål har til formål at tilskynde til, at de fastsatte sikkerhedsniveauer opfyldes og fastholdes fuldt ud, og gør det samtidig muligt at forbedre præstationen inden for andre centrale præstationsområder. De er ikke af økonomisk art og består af handlingsplaner med frister og/eller tilhørende foranstaltninger i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (10) og/eller gennemførelsesregler i medfør af forordning (EF) nr. 216/2008.

3.   Incitamenter vedrørende mål for omkostningseffektivitet er af økonomisk art og forvaltes i henhold til de relevante bestemmelser i artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1794/2006. De består af en mekanisme til risikodeling på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

4.   Incitamenter vedrørende kapacitetsmål kan være af økonomisk art eller af en anden art, herunder korrigerende handlingsplaner med frister og tilhørende foranstaltninger, som kan omfatte bonusser og sanktioner vedtaget af medlemsstaterne. Økonomiske incitamenter forvaltes i henhold til bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1794/2006.

5.   Incitamenter vedrørende miljømål har til formål at tilskynde til, at de fastsatte miljøpræstationsniveauer nås, og gør det samtidig muligt at forbedre præstationen inden for andre centrale præstationsområder. De kan være af økonomisk eller ikkeøkonomisk art og vedtages af medlemsstaterne under hensyntagen til de lokale forhold.

6.   Derudover kan medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok etablere eller godkende incitamentsordninger for luftrumsbrugere i henhold til bestemmelserne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 1794/2006.

KAPITEL III

VEDTAGELSE AF PRÆSTATIONSPLANER

Artikel 12

Indledende vedtagelse af præstationsplaner

Efter forslag fra de nationale tilsynsmyndigheder vedtager medlemsstaterne på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok deres præstationsplaner indeholdende bindende præstationsmål og fremsender disse til Kommissionen senest seks måneder efter vedtagelsen af de fællesskabsdækkende mål.

Artikel 13

Vurdering af præstationsplanerne og revision af målene

1.   Kommissionen vurderer præstationsplanerne, deres mål og især deres overensstemmelse med og passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål med udgangspunkt i kriterierne i bilag III, idet den tager behørigt hensyn til den kontekstuelle udvikling, der måtte have fundet sted mellem datoen for vedtagelse af de fællesskabsdækkende mål og datoen for vurdering af præstationsplanen.

2.   Såfremt de præstationsmål, der er indeholdt i en præstationsplan, er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, underretter Kommissionen medlemsstaten/medlemsstaterne herom senest fire måneder efter planens modtagelse.

3.   Såfremt et eller flere af de præstationsmål, der er indeholdt i en præstationsplan, ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, kan Kommissionen senest fire måneder efter planens modtagelse og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 beslutte at fremsætte en anbefaling til den eller de berørte medlemsstater om at vedtage et eller flere reviderede præstationsmål. En sådan beslutning træffes efter høring af den eller de berørte medlemsstater og påpeger nøjagtig, hvilke mål der skal revideres, samt en begrundelse for Kommissionens vurdering.

4.   I sådanne tilfælde og senest to måneder efter anbefalingens fremsættelse vedtager den eller de berørte medlemsstater under behørig hensyntagen til Kommissionens synspunkter reviderede præstationsmål samt passende foranstaltninger til opfyldelse af disse mål og underretter Kommissionen herom.

Artikel 14

Vurdering af de reviderede præstationsmål og vedtagelse af korrigerende foranstaltninger

1.   Senest to måneder efter denne underretning vurderer Kommissionen de reviderede præstationsmål og især deres overensstemmelse med og passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende præstationsmål med udgangspunkt i kriterierne i bilag III.

2.   Såfremt de reviderede mål, der henvises til i artikel 13, stk. 4, er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, underretter Kommissionen medlemsstaten/medlemsstaterne herom senest to måneder efter modtagelsen af de reviderede mål.

3.   Såfremt de reviderede præstationsmål og de passende foranstaltninger fortsat ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de fællesskabsdækkende mål, kan Kommissionen senest to måneder efter modtagelsen af de reviderede mål og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 beslutte, at den eller de berørte medlemsstater skal iværksætte korrigerende foranstaltninger.

4.   En sådan beslutning identificerer nøjagtig, hvilke mål der skal revideres, samt en begrundelse for Kommissionens vurdering. Den kan indeholde det forventede præstationsniveau for de pågældende mål med henblik på at give den eller de berørte medlemsstater mulighed for at iværksætte korrigerende foranstaltninger og/eller indeholde forslag til sådanne passende foranstaltninger.

5.   Kommissionen underrettes senest to måneder efter sin beslutning om de korrigerende foranstaltninger, som den eller de berørte medlemsstater har vedtaget, samt om de elementer, der viser, at overensstemmelsen med Kommissionens beslutning er sikret.

Artikel 15

Præstationsplaner og -mål, der vedtages efter referenceperiodens start

Præstationsplaner og korrigerende foranstaltninger, der vedtages efter referenceperiodens start i medfør af procedurerne i artikel 13 og 14, virker med tilbagevirkende kraft fra referenceperiodens første dag.

Artikel 16

Revision af de fællesskabsdækkende mål

1.   Kommissionen kan beslutte at revidere de fællesskabsdækkende mål i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004:

a)

inden referenceperiodens start, når den har omfattende dokumentation for, at de oprindelige data, antagelser og begrundelser, der lå til grund for opstillingen af de oprindelige fællesskabsdækkende mål, ikke længere gælder

b)

under referenceperioden i medfør af en varslingsmekanisme som nævnt i artikel 18.

2.   En revision af de fællesskabsdækkende mål kan resultere i en ændring af de eksisterende præstationsplaner. I sådanne tilfælde kan Kommissionen beslutte at foretage en passende tilpasning af den tidsplan, der fastsættes i kapitel II og III i nærværende forordning.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING AF PRÆSTATIONSRESULTATERNE

Artikel 17

Løbende overvågning og rapportering

1.   De nationale tilsynsmyndigheder på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok og Kommissionen overvåger gennemførelsen af præstationsplanerne. Hvis målene ikke nås inden for referenceperioden, iværksætter de nationale tilsynsmyndigheder de passende foranstaltninger, der er fastlagt i præstationsplanen, med henblik på at afhjælpe situationen. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen.

2.   Såfremt Kommissionen er vidne til en væsentlig og varig præstationsforringelse i en medlemsstat eller en funktionel luftrumsblok, som påvirker andre stater, der er med i det fælles europæiske luftrum og/eller hele det europæiske luftrum, kan den anmode de berørte medlemsstater og tilsynsmyndigheden eller -organet på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok om at fastsætte og gennemføre passende foranstaltninger med henblik på at opfylde de mål, der er opstillet i deres præstationsplan, og at underrette Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

3.   Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om den overvågning, som deres nationale tilsynsmyndigheder eller tilsynsmyndighederne inden for den funktionelle luftrumsblok foretager af præstationsplanen og -målene, mindst en gang om året, og når præstationsmålene risikerer ikke at blive nået. Kommissionen rapporterer til Udvalget for det Fælles Luftrum om opfyldelsen af præstationsmålene mindst en gang om året.

Artikel 18

Varslingsmekanismer

1.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 9, stk. 3, overskrides på EU-plan som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved periodens start, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes kontrol, evaluerer Kommissionen situationen efter høring af medlemsstaterne via Udvalget for det Fælles Luftrum og stiller forslag om passende foranstaltninger inden for tre måneder, hvilket kan indebære revision af de fællesskabsdækkende præstationsmål og dermed revision af præstationsmålene på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

2.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 9, stk. 3, overskrides på nationalt plan eller inden for en funktionel luftrumsblok som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved periodens start, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes kontrol, evaluerer den nationale tilsynsmyndighed eller det relevante tilsynsorgan situationen i samarbejde med Kommissionen, og myndigheden eller organet kan stille forslag om passende foranstaltninger inden for tre måneder, hvilket kan indebære revision af præstationsmålene på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

3.   På nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok kan medlemsstaterne beslutte at vedtage andre varslingstærskelværdier end dem, der fremgår af artikel 9, stk. 3, med henblik på at tage højde for lokale forhold og særpræg. I sådanne tilfælde anføres disse tærskelværdier i præstationsplanerne, og de skal være i overensstemmelse med de tærskelværdier, der vedtages i henhold til artikel 9, stk. 3. Afvigelserne underbygges med en detaljeret begrundelse. Såfremt disse tærskelværdier aktiveres, finder proceduren i stk. 2 anvendelse.

4.   Såfremt gennemførelsen af en varslingsmekanisme indebærer revision af præstationsplaner og -mål, letter Kommissionen en sådan revision via en passende tilpasning af den tidsplan, der finder anvendelse, i henhold til proceduren i kapitel II og III i nærværende forordning.

Artikel 19

Uhindret overensstemmelsesovervågning

Luftfartstjenesteudøverne sikrer, at Kommissionen og den eller de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere dem, en kvalificeret enhed, der handler på sidstnævntes vegne, eller i påkommende tilfælde EASA kan udføre uhindret inspektion og uhindrede undersøgelser hos dem, herunder i form af besøg på stedet. Uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders og EASA's kontrolbeføjelser, bemyndiges de autoriserede personer:

a)

til inden for alle centrale præstationsområder at kontrollere de relevante dokumenter og al anden dokumentation, der måtte være relevant for opstillingen af præstationsplaner og -mål

b)

til at tage kopi eller udskrift af de kontrollerede dokumenter

c)

til at anmode om en mundtlig forklaring på stedet.

Sådanne inspektioner og undersøgelser udføres i overensstemmelse med de gældende procedurer i den medlemsstat, hvor de foretages.

KAPITEL V

INDSAMLING, VALIDERING, UNDERSØGELSE, EVALUERING OG FORMIDLING AF OPLYSNINGER RELATERET TIL PRÆSTATIONERNE INDEN FOR LUFTFARTSSEKTOREN I DET FÆLLES EUROPÆISKE LUFTRUM

Artikel 20

Indsamling og validering af data til evaluering

1.   Ud over de data, som Kommissionen allerede har indsamlet via andre EU-instrumenter, og som også kan anvendes til evalueringsformål, sikrer de nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne, at Kommissionen får stillet de data, der fremgår af bilag IV, til rådighed i henhold til kravene i nævnte bilag.

2.   De nationale myndigheder kan helt eller delvist uddelegere eller omorganisere indberetningsarbejdet mellem deres nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne og lufthavnskoordinatorerne med henblik på at tage højde for lokale særpræg og eksisterende rapporteringsveje.

3.   De indberettende organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten, valideringen og den rettidige fremsendelse af dataene, herunder dokumentation for deres kvalitetskontrol og valideringsprocesser, forklaringer på specifikke forespørgsler fra Kommissionen vedrørende dataenes kvalitet og om nødvendigt handlingsplaner med henblik på at forbedre dataenes kvalitet. Dataene indberettes elektronisk uden beregning og i påkommende tilfælde i det af Kommissionen angivne format.

4.   Kommissionen vurderer kvaliteten og validerer de i henhold til stk. 1 fremsendte data. Såfremt dataene ikke er velegnede til evalueringsformål, kan Kommissionen iværksætte passende foranstaltninger med henblik på at vurdere og forbedre dataenes kvalitet i samarbejde med medlemsstaterne og især deres nationale tilsynsmyndigheder.

5.   I forbindelse med nærværende forordning skal de i stk. 1 nævnte præstationsrelaterede data, der allerede indberettes til Eurocontrol, også indberettes til Kommissionen. Såfremt dette ikke er tilfældet, træffer Kommissionen og Eurocontrol de nødvendige forholdsregler for at sikre, at dataene stilles til Kommissionens rådighed i henhold til de krav, der fremgår af stk. 3.

6.   Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller det kan forventes, at dataenes kvalitet er utilstrækkelig, kan Kommissionen, inden der fastsættes nye datakrav ved ændring af nærværende forordning, iværksætte pilotundersøgelser, som på frivillig basis gennemføres af medlemsstaterne. Pilotundersøgelserne foretages med henblik på at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling under hensyntagen til fordelene ved dataenes tilgængelighed i forhold til udgifterne i forbindelse med indsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne.

Artikel 21

Formidling af oplysninger

1.   Kommissionen formidler generelle oplysninger med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (11), navnlig artikel 4, og artikel 18 i forordning (EF) nr. 550/2004.

2.   De oplysninger, der er omfattet af artikel 3, stk. 3, litra a), skal være offentligt tilgængelige for de berørte interesserede parter, navnlig ad elektronisk vej.

3.   De årsrapporter, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, litra k), skal være offentligt tilgængelige. En henvisning til disse årsregnskaber offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kan beslutte regelmæssigt at stille andre generelle oplysninger til rådighed for de berørte interesserede parter, navnlig ad elektronisk vej.

4.   De fællesskabsdækkende mål i artikel 9 og en henvisning til de vedtagne præstationsplaner i kapitel III skal være offentligt tilgængelige og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Det indberettende organ, som oplysningerne og aktiviteterne direkte vedrører, skal have individuel adgang til specifikke oplysninger, herunder validerede data og statistikker.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser, der træffes i medfør af nærværende forordning, er behørigt begrundede, og at de underkastes en effektiv revisions- og/eller klageprocedure.

Artikel 23

Overgangsforanstaltninger

Såfremt medlemsstaterne beslutter at vedtage en præstationsplan med mål inden for en funktionel luftrumsblok i løbet af den første referenceperiode, sikrer de:

a)

at planen har forrang over de nationale planer pr. 1. januar i et af årene i referenceperioden

b)

at planens varighed ikke er længere end referenceperiodens resterende varighed

c)

at det i planen dokumenteres, at dens præstationsmål er mindst lige så ambitiøse som konsolideringen af de tidligere nationale mål.

Artikel 24

Evaluering af ordningen

Kommissionen evaluerer effektiviteten af processen inden den 1. juli 2013. Inden udgangen af 2014 og regelmæssigt derefter evaluerer Kommissionen præstationsordningen og analyserer især systemets gennemslagskraft, effektivitet og anvendelsesområde under behørig hensyntagen til ICAO's arbejde inden for dette område.

Artikel 25

Ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005

I forordning (EF) nr. 2096/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Del 2.2 i bilag I affattes således:

»2.2.   Organisationsledelse

En luftfartstjenesteudøver skal udarbejde en forretningsplan, som mindst dækker en femårig periode. Forretningsplanen skal:

a)

fastlægge luftfartstjenesteudøverens overordnede mål og dens strategi for opfyldelsen af disse i overensstemmelse med enhver overordnet mere langsigtet plan for tjenesteudøveren og med EU-krav af relevans for udviklingen af infrastruktur eller anden teknologi

b)

indeholde passende præstationsmål i henseende til f.eks. sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet.

Oplysningerne under litra a) og b) skal være i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i ICAO-standard 2.27.1, bilag 11, ændring 47B-A, af 20. juli 2009.

En luftfartstjenesteudøver skal forelægge sikkerheds- og forretningsmæssige begrundelser for større investeringsprojekter, herunder evt. den estimerede indvirkning på de relevante præstationsmål som nævnt i afsnit 2.2, litra b), og identificere investeringer, der kan henføres til de lovmæssige krav, som er forbundet med gennemførelsen af SESAR.

En luftfartstjenesteudøver skal udarbejde en årlig plan, som dækker det følgende år, og hvori forretningsplanens enkelte elementer specificeres yderligere, og eventuelle ændringer deraf beskrives.

Den årlige plan skal indeholde følgende bestemmelser om tjenestens niveau og kvalitet såsom det forventede niveau for kapacitet, sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet:

a)

oplysninger om iværksættelsen af ny infrastruktur eller andre udviklingsforløb og en meddelelse om, hvorledes de vil bidrage til at forbedre luftfartstjenesteudøverens præstation, herunder tjenesternes niveau og kvalitet

b)

præstationsindikatorer, som er i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og som kan danne grundlag for en rimelig vurdering af præstationsniveauet og tjenesternes kvalitet

c)

oplysninger om de planlagte foranstaltninger, der skal afhjælpe de i luftfartstjenesteudøverens sikkerhedsplan identificerede sikkerhedsrisici, herunder sikkerhedsindikatorer til overvågning af sikkerhedsrisikoen og om nødvendigt de estimerede omkostninger, der er forbundet med afhjælpningsforanstaltningerne

d)

tjenesteudøverens forventede økonomiske situation på kort sigt og alle ændringer af eller virkninger for forretningsplanen.

Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af forretningsplanens og årsrapportens præstationsdel til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning på betingelser, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

2)

Afsnit 9 i bilag I affattes således:

»9.   RAPPORTERINGSKRAV

En luftfartstjenesteudøver skal kunne forelægge den relevante nationale tilsynsmyndighed en årsrapport over sine aktiviteter. Denne rapport skal dække udøverens økonomiske resultater, jf. dog artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004, og udøverens operative resultater samt alle andre vigtige aktiviteter og udviklingsforløb, navnlig i flyvesikkerhedsmæssig henseende.

Årsrapporten skal mindst omfatte:

—

en vurdering af præstationsniveauet for den udøvede tjeneste

—

luftfartstjenesteudøverens præstation sammenholdt med de præstationsmål, der er fastsat i forretningsplanen, idet den faktiske præstation afstemmes med den årlige plan ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i den årlige plan

—

en forklaring af afvigelser fra målene og definition af foranstaltninger til afhjælpning af ethvert problem i referenceperioden som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004

—

udviklingen inden for drift og infrastruktur

—

de økonomiske resultater, forudsat at de ikke offentliggøres særskilt i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 550/2004

—

oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne af udøverens tjenester

—

oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer.

Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af årsrapporten til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning og for offentligheden på betingelser, der fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

Artikel 26

Ikrafttræden

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Kapitel V finder anvendelse fra den 1. januar 2011. Den første referenceperiode starter den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(2)  EUT L 341 af 7.12.2006, s. 3.

(3)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(4)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(5)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(6)  EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.

(7)  EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3.

(8)  EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7.

(9)  EFT L 14 af 22.1.1993, s. 1.

(10)  EUT L 335 af 21.12.2005, s. 13.

(11)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

BILAG I

CENTRALE PRÆSTATIONSINDIKATORER

Afsnit 1:   Opstilling af fællesskabsdækkende mål

1.   CENTRALE SIKKERHEDSRELATEREDE PRÆSTATIONSINDIKATORER

a)

Den første centrale fællesskabsdækkende sikkerhedsrelaterede præstationsindikator er minimumsniveauet for den første centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator som defineret i afsnit 2, punkt 1, litra a), nedenfor for henholdsvis luftfartstjenesteudøvere og nationale tilsynsmyndigheder.

b)

Den anden centrale fællesskabsdækkende sikkerhedsrelaterede præstationsindikator er procentsatsen for anvendelse af risikoanalyseværktøjets alvorlighedsklassificering som defineret i afsnit 2, punkt 1, litra b), nedenfor i stater, hvor nærværende forordning finder anvendelse, med henblik på harmoniseret rapportering af alvorlighedsvurderinger af overskridelser af minimumsafstanden, indtrængen på start- og landingsbanen og ATM-specifikke tekniske hændelser.

c)

Den tredje centrale fællesskabsdækkende sikkerhedsrelaterede præstationsindikator er minimumsniveauet for den åbne rapporteringskultur ved referenceperiodens udløb som defineret i afsnit 2, punkt 1, litra c), nedenfor.

Der vil ikke blive opstillet fællesskabsdækkende mål for ovenstående centrale præstationsindikatorer i den første referenceperiode. I den første referenceperiode anvender Kommissionen de indsamlede data til at validere disse centrale præstationsindikatorer og vurdere dem med henblik på at sikre, at sikkerhedsrisikoen identificeres, afhjælpes og forvaltes hensigtsmæssigt. På dette grundlag vedtager Kommissionen om nødvendigt nye centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikatorer via en revision af dette bilag.

2.   MILJØINDIKATOR

2.1.

For den første referenceperiode:

 

Den første centrale fællesskabsdækkende miljørelaterede præstationsindikator er den gennemsnitlige horisontale en route-flyveeffektivitet defineret som følger:

—

Den gennemsnitlige horisontale en route-flyveeffektivitetsindikator er forskellen mellem længden af en route-delen af den faktiske strækning og den optimale strækning, der i gennemsnit er storcirklen.

—

»En route« defineres som den afstand, der tilbagelægges uden for en cirkel på 40 NM omkring lufthavnen.

—

De flyvninger, der tages i betragtning i forbindelse med denne indikator, er:

a)

alle erhvervsmæssige IFR-flyvninger (Instrumental Flight Rules) i det europæiske luftrum

b)

ved flyvning til eller fra en lufthavn uden for det europæiske luftrum tages kun delen inden for det europæiske luftrum i betragtning.

—

Rundflyvninger og flyvninger med en storcirkelafstand på under 80 NM mellem terminalområderne er udelukket.

 

Den anden centrale fællesskabsdækkende miljørelaterede præstationsindikator er den effektive anvendelse af civile/militære luftrumsstrukturer, dvs. betingede ruter. I den første referenceperiode overvåges denne indikator af Kommissionen. Opstillingen af mål starter fra og med den anden referenceperiode.

2.2.

Fra og med den anden referenceperiode udvikles en tredje central fællesskabsdækkende miljørelateret præstationsindikator, som vedrører de specifikke luftfartstjenesterelaterede miljøspørgsmål i lufthavnene.

3.   KAPACITETSINDIKATOR

3.1.

For den første referenceperiode:

 

Den centrale fællesskabsdækkende kapacitetsrelaterede præstationsindikator er antallet af minutters en route-ATFM-forsinkelse (lufttrafikregulering) pr. flyvning defineret som følger:

a)

En route-ATFM-forsinkelsen er forsinkelsen beregnet af den centrale ATFM-enhed som defineret i Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM) (1) og udtrykt som den tid, der går mellem det starttidspunkt, som luftfartsselskabet har anmodet om i den senest fremsendte flyveplan, og det beregnede starttidspunkt, som den centrale ATFM-enhed har allokeret.

b)

Indikatoren vedrører alle IFR-flyvninger inden for det europæiske luftrum og omfatter årsager til ATFM-forsinkelser.

c)

Indikatoren beregnes for et helt kalenderår.

 

Med henblik på at forberede udviklingen af en anden central fællesskabsdækkende kapacitetsrelateret præstationsindikator indsamler, konsoliderer og overvåger Kommissionen allerede fra den første referenceperiode:

a)

det samlede antal ATFM-forsinkelser, der kan henføres til luftfartstjenester på terminal- eller lufthavnsniveau

b)

den ekstra tid i taxi ud-fasen

c)

den ekstra tid til ASMA (Arrival Sequencing and Metering Area) i lufthavne med over 100 000 erhvervsmæssige flyvninger om året.

3.2.

Fra og med den anden referenceperiode udvikles en anden fællesskabsdækkende kapacitetsindikator med udgangspunkt i den i punkt 3.1 beskrevne overvågning, som vedrører de specifikke luftfartstjenesterelaterede kapacitetsspørgsmål i lufthavnene.

4.   INDIKATOR FOR OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

4.1.

For den første referenceperiode:

Den centrale fællesskabsdækkende præstationsindikator for omkostningseffektivitet er den gennemsnitlige fastlagte fællesskabsdækkende enhedsrate for en route-luftfartstjenester defineret som følger:

a)

Indikatoren er resultatet af forholdet mellem de fastlagte omkostninger og den trafik udtrykt i tjenesteenheder, der forventes i perioden på EU-plan, som indeholdt i Kommissionens antagelser for opstilling af de fællesskabsdækkende mål i henhold til artikel 9, stk. 4.

b)

Indikatoren udtrykkes i euro og i faste priser.

c)

Indikatoren fastsættes for hvert år i referenceperioden.

I den første referenceperiode indsamler, konsoliderer og overvåger Kommissionen omkostningerne ved og enhedsraterne for terminalluftfartstjenesterne i henhold til forordning (EF) nr. 1794/2006.

4.2.

Fra og med den anden referenceperiode er den anden centrale fællesskabsdækkende præstationsindikator for omkostningseffektivitet den gennemsnitlige fastlagte enhedsrate i EU for terminalluftfartstjenester.

Afsnit 2:   Opstilling af nationale mål eller mål for funktionelle luftrumsblokke

1.   CENTRALE SIKKERHEDSRELATEREDE PRÆSTATIONSINDIKATORER

a)

Den første centrale nationale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator eller centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok er effektiviteten af sikkerhedsstyringen målt efter en metode baseret på »ATM Safety Maturity Survey Framework«. Denne indikator udvikles i samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, EASA og Eurocontrol og vedtages af Kommissionen forud for den første referenceperiode. Under denne første referenceperiode overvåger og offentliggør de nationale tilsynsmyndigheder disse centrale præstationsindikatorer, og medlemsstaterne kan opstille tilsvarende mål.

b)

Den anden centrale nationale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator eller centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok er anvendelsen af risikoanalyseværktøjets alvorlighedsklassificering med henblik på harmoniseret rapportering af alvorlighedsvurderinger af overskridelser af minimumsafstanden, indtrængen på start- og landingsbanen og ATM-specifikke tekniske hændelser i alle lufttrafikkontrolcentre og lufthavne med over 150 000 erhvervsmæssige flyvninger om året inden for anvendelsesområdet for nærværende forordning (ja-/nejværdi). Alvorlighedsklassificeringen udvikles i samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, EASA og Eurocontrol og vedtages af Kommissionen forud for den første referenceperiode. Under denne første referenceperiode overvåger og offentliggør de nationale tilsynsmyndigheder disse centrale præstationsindikatorer, og medlemsstaterne kan opstille tilsvarende mål.

c)

Den tredje centrale nationale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator eller centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok er den åbne rapporteringskultur. Denne foranstaltning udvikles i samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, EASA og Eurocontrol og vedtages af Kommissionen forud for den første referenceperiode. Under denne første referenceperiode overvåger og offentliggør de nationale tilsynsmyndigheder denne foranstaltning, og medlemsstaterne kan opstille tilsvarende mål.

2.   MILJØINDIKATOR

2.1.

I den første referenceperiode er der ingen obligatorisk central national miljørelateret præstationsindikator og ingen obligatorisk central miljørelateret præstationsindikator for de funktionelle luftrumsblokke.

Uanset de lokale miljøbestemmelser skal medlemsstaterne også samarbejde med Kommissionen om at opstille en central miljørelateret præstationsindikator, som vedrører de specifikke luftfartstjenesterelaterede miljøspørgsmål i lufthavnene, og som skal gennemføres fra og med den anden referenceperiode.

2.2.

I den anden referenceperiode skal den centrale nationale miljørelaterede præstationsindikator eller den centrale miljørelaterede præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok være udviklingen af en national procedure eller en procedure for den funktionelle luftrumsblok for forbedring af ruteføringen inden referenceperiodens udløb, herunder effektiv anvendelse af de civile/militære luftrumsstrukturer (f.eks. betingede ruter).

3.   KAPACITETSINDIKATOR

3.1.

For den første referenceperiode:

Den centrale nationale kapacitetsrelaterede præstationsindikator eller den centrale kapacitetsrelaterede præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok er antallet af minutters en route-ATFM-forsinkelse pr. flyvning. Den defineres som følger:

a)

Indikatoren defineres i afsnit 1, punkt 3.1.

b)

Indikatoren oplyses for hvert år i referenceperioden.

For at forberede udviklingen af en anden central national kapacitetsrelateret præstationsindikator eller en anden central kapacitetsrelateret præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok indberetter medlemsstaterne allerede fra og med den første referenceperiode:

a)

det samlede antal ATFM-forsinkelser, der kan henføres til luftfartstjenester på terminal- eller lufthavnsniveau

b)

den ekstra tid i taxi ud-fasen

c)

den ekstra tid til ASMA (Arrival Sequencing and Metering Area) i lufthavne med over 100 000 erhvervsmæssige flyvninger om året.

3.2.

Fra og med den anden referenceperiode gennemføres en anden central national kapacitetsrelateret præstationsindikator eller en anden central kapacitetsrelateret præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok, som vedrører de specifikke terminal- og lufthavnsrelaterede kapacitetsspørgsmål.

4.   INDIKATOR FOR OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

4.1.

I den første referenceperiode er den centrale nationale præstationsindikator for omkostningseffektivitet eller den centrale præstationsindikator for omkostningseffektivitet for en funktionel luftrumsblok den fastlagte enhedsrate på nationalt plan eller inden for den funktionelle luftrumsblok for en route-luftfartstjenester defineret som følger:

a)

Indikatoren er resultatet af forholdet mellem de fastlagte omkostninger og den forventede trafik i præstationsplanerne i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a) og b).

b)

Indikatoren udtrykkes i national valuta og i faste priser.

c)

Indikatoren fastsættes for hvert år i referenceperioden.

Derudover skal staterne indberette omkostningerne ved og enhedsraterne for deres terminalluftfartstjenester i henhold til forordning (EF) nr. 1794/2006 og retfærdiggøre enhver afvigelse fra prognoserne over for Kommissionen.

4.2.

Fra og med den anden referenceperiode gennemføres en anden central national kapacitetsrelateret præstationsindikator eller en anden central kapacitetsrelateret præstationsindikator for en funktionel luftrumsblok, nemlig den eller de fastlagte enhedsrater for terminalluftfartstjenester på nationalt plan eller inden for en funktionel luftrumsblok.

(1)  EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10.

BILAG II

SKABELON FOR PRÆSTATIONSPLANER

De nationale præstationsplaner og præstationsplanerne for de funktionelle luftrumsblokke opstilles efter nedenstående skabelon:

1.   INDLEDNING

1.1.   Beskrivelse af situationen (planens anvendelsesområde, berørte enheder, national plan eller plan for en funktionel luftrumsblok osv.)

1.2.   Beskrivelse af det makroøkonomiske scenarie for referenceperioden, herunder generelle antagelser (trafikprognoser, enhedsratetendens osv.)

1.3.   Beskrivelse af resultatet af høringen af interessenterne med henblik på udarbejdelse af præstationsplanen (deltagernes vigtigste spørgsmål og om muligt de indgåede kompromiser).

2.   PRÆSTATIONSMÅL PÅ NATIONALT PLAN OG/ELLER INDEN FOR DEN FUNKTIONELLE LUFTRUMSBLOK

2.1.   Præstationsmål inden for de enkelte centrale præstationsområder opstillet med henvisning til hver enkelt central præstationsindikator for hele referenceperioden med årlige værdier, der kan anvendes til overvågnings- og inciterende formål:

a)   Sikkerhed

—   Sikkerhedsstyringens effektivitet: nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok som fastlagt i henhold til bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra a), for hvert år i referenceperioden (valgfrit i den første referenceperiode).

—   Anvendelse af risikoanalyseværktøjets alvorlighedsklassificering: nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok som fastlagt i henhold til bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra b), for hvert år i referenceperioden (ja-/nejværdier).

—   Åben rapporteringskultur: nationale mål eller mål for den funktionelle luftrumsblok som fastlagt i henhold til bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra c), for hvert år i referenceperioden (valgfrit i den første referenceperiode).

b)   Kapacitet

—

Antal minutters en route-ATFM-forsinkelse pr. flyvning.

c)   Miljø

—

Beskrivelse af den nationale procedure eller proceduren for den funktionelle luftrumsblok for forbedring af ruteføringen (valgfrit i den første referenceperiode).

d)   Omkostningseffektivitet

—

Fastlagte omkostninger for en route- og terminalluftfartstjenester fastsat i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004 og i medfør af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1794/2006 for hvert år i referenceperioden.

—

Prognose for en route-tjenesteenheder for hvert år i referenceperioden.

—

De heraf følgende fastlagte enhedsrater for referenceperioden.

—

Beskrivelse af og begrundelse for luftfartstjenesteudøvernes egenkapitalforrentning i forhold til den faktiske risiko.

—

Beskrivelse af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde præstationsmålene, med en beskrivelse af disses relevans i forhold til den europæiske ATM-masterplan og deres sammenhæng med de vigtigste områder og de retningslinjer for udvikling og ændringer, der er fastsat heri.

2.2.   Beskrivelse og forklaring af præstationsmålenes overensstemmelse med de fællesskabsdækkende præstationsmål.

2.3.   Beskrivelse og forklaring af overførsler fra årene forud for referenceperioden.

2.4.   Beskrivelse af de parametre, medlemsstaterne har anvendt ved fastsættelse af risikodeling og incitamenter.

3.   DE ENKELTE ANSVARLIGE ENHEDERS BIDRAG

3.1.   Individuelle præstationsmål for de enkelte ansvarlige enheder.

3.2.   Beskrivelse af de incitamentsmekanismer, der vil blive anvendt på de enkelte enheder for at opmuntre til opfyldelse af målene i referenceperioden.

4.   PLANENS MILITÆRE DIMENSION

Beskrivelse af planens civile/militære dimension, som beskriver præstationen med hensyn til den fleksible brug af luftrummet med henblik på at øge kapaciteten, idet der tages behørigt hensyn til effektiviteten af militære missioner og om nødvendigt til relevante præstationsindikatorer og -mål i overensstemmelse med præstationsplanens indikatorer og mål.

5.   ANALYSE AF FØLSOMHED OG SAMMENLIGNING MED TIDLIGERE PRÆSTATIONSPLAN

5.1.   Følsomhed over for eksterne antagelser.

5.2.   Sammenligning med tidligere præstationsplan (gælder ikke for den første referenceperiode).

6.   GENNEMFØRELSE AF PRÆSTATIONSPLANEN

Beskrivelse af de foranstaltninger, de nationale tilsynsmyndigheder har iværksat for at opfylde præstationsmålene, herunder:

—

overvågningsmekanismer for at sikre, at luftfartstjenesternes sikkerhedsprogrammer og forretningsplaner gennemføres

—

foranstaltninger til overvågning og indberetning af præstationsplanernes gennemførelse, herunder hvordan situationen skal gribes an, hvis ikke målene opfyldes i referenceperioden.

BILAG III

PRINCIPPER FOR VURDERING AF OVERENSSTEMMELSEN MELLEM DE FÆLLESSKABSDÆKKENDE PRÆSTATIONSMÅL OG DE NATIONALE PRÆSTATIONSMÅL ELLER PRÆSTATIONSMÅLENE FOR DE FUNKTIONELLE LUFTRUMSBLOKKE

Kommissionen anvender følgende vurderingskriterier:

1.   Generelle kriterier

a)

Overensstemmelse med kravene vedrørende præstationsplanens udarbejdelse og vedtagelse og især vurdering af de begrundelser, der fremsættes i præstationsplanen.

b)

Faktuel analyse, som tager højde for den generelle situation i hver enkelt stat.

c)

Det indbyrdes forhold mellem samtlige præstationsmål.

d)

Præstationsstandarderne ved referenceperiodens start og de resulterende muligheder for yderligere forbedring.

2.   Sikkerhed

a)   Sikkerhedsstyringens effektivitet: Den ekstra margen for luftfartstjenesteudøverne og de nationale tilsynsmyndigheder, der anvendes i præstationsplanen og vurderes af Kommissionen, skal være lig med eller højere end resultatet for den tilsvarende fællesskabsdækkende indikator ved referenceperiodens udløb (valgfrit i den første referenceperiode).

b)   Anvendelse af risikoanalyseværktøjets alvorlighedsklassificering: Overensstemmelse mellem den centrale lokale præstationsindikator som fastlagt i bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra b), og den fællesskabsdækkende indikator for hvert år i referenceperioden.

c)   Åben rapporteringskultur: Niveauet for det nationale præstationsmål eller præstationsmålet for den funktionelle luftrumsblok ved referenceperiodens udløb ved anvendelse af den centrale præstationsindikator som defineret i bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra c), skal være lig med eller højere end det fællesskabsdækkende mål som defineret i henhold til bilag I, afsnit 1, punkt 1, litra c) (valgfrit i den første referenceperiode).

3.   Miljø

Ruteføring: Finder ikke anvendelse i den første referenceperiode. Vurdering af den procedure for ruteføring, der anvendes i præstationsplanen, i den anden referenceperiode.

4.   Kapacitet

Forsinkelsesniveau: Sammenligning af det forventede niveau for en route-ATFM-forsinkelser, der anvendes i præstationsplanerne, med en referenceværdi fra Eurocontrols kapacitetsplanlægningsproces.

5.   Omkostningseffektivitet

a)   Enhedsratetendens: Vurdering af, hvorvidt det er planen at lade de fremsendte fastlagte enhedsrater udvikle sig i takt med de fællesskabsdækkende mål for omkostningseffektivitet, og hvorvidt de på passende vis bidrager til opfyldelsen af ovennævnte mål gennem hele referenceperioden samt for hvert enkelt år.

b)   Fastlagt enhedsrateniveau: Sammenligning af de fremsendte lokale enhedsrater med den gennemsnitlige enhedsrate i medlemsstater eller funktionelle luftrumsblokke, der har et lignende operationelt og økonomisk miljø, som defineret af Kommissionen.

c)   Egenkapitalforrentning: Vurdering af luftfartstjenesteudøvernes egenkapitalforrentning i forhold til den faktiske risiko.

d)   Trafikprognoseantagelser: Sammenligning af de lokale tjenesteenhedsprognoser, der anvendes i præstationsplanen, med en referenceprognose som f.eks. trafikprognoserne fra Eurocontrol Statistics and Forecast Service (STATFOR).

e)   Økonomiske antagelser: Kontrol af, at de inflationsantagelser, der anvendes i præstationsplanen, er i overensstemmelse med en referenceprognose som f.eks. prognoserne fra IMF (Den Internationale Valutafond)/Eurostat.

BILAG IV

LISTE OVER DE DATA, DER SKAL INDBERETTES I HENHOLD TIL NÆRVÆRENDE FORORDNING

1.   DE NATIONALE MYNDIGHEDER

1.1.   Dataspecifikationer

De nationale myndigheder indberetter følgende data til evalueringsformål:

a)

De oplysninger, der er nødvendige for at overholde den centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator i bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra a).

b)

Det statslige sikkerhedsprogram som nævnt i ICAO-standard 2.27.1, bilag 11, ændring 47-B, af 20. juli 2009.

Derudover sikrer de nationale myndigheder, at nedenstående data er til rådighed til evalueringsformål:

c)

De data, der anvendes og beregnes af den centrale ATFM-enhed, som fastlagt i forordning (EU) nr. 255/2010 om ATFM, herunder flyveplaner for generel lufttrafik i henhold til IFR-reglerne, faktisk ruteføring, overvågningsdata, ATM-forsinkelser en route og i lufthavne, fritagelser fra lufttrafikreguleringsforanstaltninger, respekt for lufttrafikreguleringstidspunkter, hyppighed for anvendelse af betingede ruter.

d)

ATM-relaterede flyvesikkerhedsmæssige hændelser som fastlagt i Eurocontrols sikkerhedskrav — ESARR 2, version 3.0 — med titlen »Reporting and Assessment of Safety Occurrences in ATM«.

e)

De nationale tilsynsmyndigheders sikkerhedsrapporter som nævnt i artikel 6, 7 og 14 i Kommissionens forordning (EF) 1315/2007 (1) samt de nationale tilsynsmyndigheders rapporter om afhjælpning af konstaterede sikkerhedsmangler, der er genstand for korrigerende handlingsplaner.

f)

Oplysninger om sikkerhedsanbefalinger og korrigerende foranstaltninger, der iværksættes på baggrund af ATM-relateret hændelsesanalyse/-undersøgelse, i henhold til Rådets direktiv 94/56/EF (2) om undersøgelse af flyvehavarier og direktiv 2003/42/EF om indberetning af hændelser inden for civil luftfart.

g)

Oplysninger om de elementer, der iværksættes for at fremme anvendelsen af en åben rapporteringskultur.

h)

Data til underbyggelse af opgaver, der er henvist til i artikel 4, litra m) og n), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet (3).

1.2.   Indberetningshyppighed og -frister

Dataene i 1.1, litra a), b), d), e), g) og h) skal indberettes en gang om året.

Dataene i 1.1, litra c) og f) skal indberettes en gang om måneden.

2.   LUFTFARTSTJENESTEUDØVERNE

Dette afsnit gælder luftfartstjenesteudøvere, der udøver tjenester, som fremgår af artikel 1, stk. 2. De nationale myndigheder kan i enkeltstående tilfælde inkludere luftfartstjenesteudøvere, der ligger under grænsen i artikel 1, stk. 2. De underretter Kommissionen herom.

2.1.   Dataspecifikationer

Luftfartstjenesteudøverne indberetter følgende data til evalueringsformål:

a)

De data, der henvises til i Eurocontrols specifikationer med titlen »EUROCONTROL Specification for Economic Information Disclosure«, version 2.6, af 31. december 2008, med referencen EUROCONTROL-SPEC-0117.

b)

Årsrapporter og den præstationsrelaterede del af forretningsplanen og den årlige plan, som luftfartstjenesteudøveren har opstillet i henhold til bilag I, afsnit 2.2 og 9, i forordningen om fælles krav.

c)

De oplysninger, der er nødvendige for at overholde den centrale sikkerhedsrelaterede præstationsindikator i bilag I, afsnit 2, punkt 1, litra a).

d)

Oplysninger om de elementer, der iværksættes for at fremme anvendelsen af en åben rapporteringskultur.

2.2.   Indberetningshyppighed og -frister

Data for år (n), der henvises til i artikel 2, litra a), indberettes en gang om året og inden den 15. juli i år (n + 1), med undtagelse af fremadskuende data, der skal indberettes inden den 1. november i år (n + 1). Det første referenceår (n) er 2010.

Dataene i artikel 2, litra b) og c), skal indberettes en gang om året.

3.   LUFTHAVNSOPERATØRERNE

Dette afsnit gælder for lufthavnsoperatører, der udøver tjenester i Fællesskabets lufthavne med over 150 000 erhvervsmæssige flyvninger om året, og for alle koordinerede og fartplansformidlede lufthavne med over 50 000 erhvervsmæssige flyvninger om året. Medlemsstaterne kan i enkeltstående tilfælde inkludere lufthavne, som ligger under denne tærskel. De underretter Kommissionen herom.

3.1.   Definitioner

Ved anvendelsen af dette specifikke bilag forstås ved:

a)   »lufthavnsidentifikation«: lufthavnens beskrivelse ved anvendelse af ICAO's standardkode på fire bogstaver som defineret i ICAO Doc. 7910 (120. udgave — juni 2006)

b)   »koordinationsparametre«: de koordinationsparametre, der fastlægges i forordning (EØF) nr. 95/93

c)   »lufthavnens erklærede kapacitet«: de koordinationsparametre, der findes i den formular, der beskriver et maksimalt antal ankomst- og afgangstidspunkter pr. tidsenhed (blokperiode), der kan tildeles af koordinatoren. Blokkenes varighed kan variere. Derudover kan flere blokke med forskellig varighed lægges oven i hinanden med henblik på at kontrollere flyvekoncentrationen inden for en bestemt periode. Anvendelsen af erklærede kapacitetsværdier for hele sæsonen betyder, at lufthavnens infrastrukturkapacitet for hele sæsonen fastsættes på et tidligt stadie

d)   »luftfartøjets registreringsnummer«: de alfanumeriske tegn, der svarer til luftfartøjets faktiske registreringsnummer

e)   »luftfartøjstype«: en luftfartøjstypekode (op til fire tegn) som anført i ICAO's retningslinjer

f)   »flyvningsidentifikator«: en gruppe alfanumeriske tegn, der anvendes til at identificere en flyvning

g)   »kodet afgangsflyveplads« og »kodet bestemmelsesflyveplads«: lufthavnens kode angivet med ICAO-lufthavnskoden med fire bogstaver eller IATA-lufthavnskoden med tre bogstaver

h)   »tidsstemplerne Out, Off, On, In«: følgende data til det nærmeste hele minut:

planlagt afgangstidspunkt (off-block)

faktisk afgangstidspunkt

faktisk starttidspunkt

faktisk landingstidspunkt

planlagt ankomsttidspunkt (in-block)

faktisk ankomsttidspunkt

i)   »planlagt afgangstidspunkt (off-block)«: dato og tidspunkt for en flyvnings planlagte afgang fra afgangspladsen

j)   »faktisk afgangstidspunkt«: faktisk dato og tidspunkt, hvor et luftfartøj har forladt parkeringspositionen (skubbet tilbage eller af egen kraft)

k)   »faktisk starttidspunkt«: dato og tidspunkt, hvor et luftfartøj er lettet fra startbanen (wheels-up)

l)   »faktisk landingstidspunkt«: faktisk dato og tidspunkt, hvor et luftfartøj er landet (touch down)

m)   »planlagt ankomsttidspunkt (in-block)«: dato og tidspunkt for en flyvnings planlagte ankomst til ankomstpladsen

n)   »faktisk ankomsttidspunkt«: faktisk dato og tidspunkt, hvor parkeringsbremserne er blevet aktiveret på ankomstpladsen

o)   »flyveregler«: de regler, der anvendes under en flyvning. IFR for flyvning med luftfartøjer i henhold til instrumentflyvereglerne som defineret i bilag 2 i Chicagokonventionen eller VFR for flyvning med fartøjer i henhold til de visuelle flyveregler som defineret i samme bilag. OAT (Operational Air Traffic) for statslige luftfartøjer, der ikke følger reglerne i bilag 2 til Chicagokonventionen

p)   »flyvningstype«: IFR for flyvning med luftfartøjer i henhold til instrumentflyvereglerne som defineret i bilag 2 til Chicagokonventionen fra 1944 (10. udgave — juli 2005) eller VFR for flyvning med fartøjer i henhold til de visuelle flyveregler som defineret i samme bilag

q)   »ankomsttidspunkt til lufthavnen« og »afgangstidspunkt fra lufthavnen«: et ankomst- eller afgangstidspunkt i lufthavnen, som er blevet tildelt i henhold til forordning (EØF) nr. 95/93

r)   »landingsbanekode« og »startbanekode«: ICAO's kode for den bane, der anvendes til start (f.eks. 10L)

s)   »ankomstplads«: koden for den første parkeringsposition, luftfartøjet blev parkeret på efter ankomst

t)   »afgangsplads«: koden for den sidste parkeringsposition, luftfartøjet var parkeret på, inden det lettede fra lufthavnen

u)   »forsinkelsesårsager«: standard IATA-forsinkelseskoder som fastlagt i bilag 2 til Digest — Annual 2008 Delays to Air Transport in Europe (ECODA) (4) med forsinkelsens varighed. Når der kan knyttes flere årsager til flyvningen, forelægges listen over forsinkelsesårsager

v)   »afrimnings- eller afisningsoplysninger«: angivelse af, om der har fundet afrimnings- eller afisningsoperationer sted, og i bekræftende fald hvor de fandt sted (før luftfartøjet forlod afgangspladsen eller i fjernposition efter afgang fra pladsen, dvs. efter off-block)

w)   »operationel aflysning«: et luftfartøj med planlagt ankomst eller afgang, som er omfattet af følgende betingelser:

flyvningen fik et afgangs- eller ankomsttidspunkt i lufthavnen, og

flyvningen blev bekræftet af luftfartsselskabet dagen før operationerne og/eller var indeholdt i den daglige liste over planlagte flyvninger, som lufthavnsoperatøren udarbejdede dagen før operationerne, men

luftfartøjet landede eller lettede aldrig.

3.2.   Dataspecifikationer

3.2.1.

Lufthavnsoperatører i koordinerede og fartplansformidlede lufthavne skal indberette følgende data:

—

Lufthavnsidentifikation

—

Lufthavnens erklærede kapacitet

—

Alle koordinationsparametre, der er relevante for luftfartstjenesterne

—

Planlagt kvalitetsniveau for tjenesten (forsinkelse, rettidighed osv.) sammen med lufthavnens kapacitetserklæring, når et sådant er planlagt

—

Detaljeret beskrivelse af de indikatorer, der anvendes til at opnå det planlagte kvalitetsniveau for tjenesten, når et sådant er planlagt.

3.2.2.

Lufthavnsoperatørerne indberetter følgende operationelle data for alle de luftfartøjer, der lander eller starter, til evalueringsformål:

—

Luftfartøjets registreringsnummer

—

Luftfartøjstype

—

Flyvningsidentifikator

—

Kodet afgangs- og bestemmelsesflyveplads

—

Tidsstemplerne Out, Off, On, In

—

Flyveregler og flyvningstype

—

Ankomst- og afgangstidspunkt i lufthavnen, når dette foreligger

—

Landingsbane- og startbanekode

—

Ankomst- og afgangsplads

—

Forsinkelsesårsager, når disse foreligger (gælder kun afgående luftfartøjer)

—

Afrimnings- eller afisningsoplysninger, når disse foreligger

3.2.3.

Lufthavnsoperatørerne indberetter følgende operationelle data for alle operationelle aflysninger til evalueringsformål:

—

Flyvningsidentifikator

—

Luftfartøjstype

—

Planlagt afgangs- og bestemmelseslufthavn

—

Ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavnen, når disse foreligger

—

Begrundelse for aflysning.

3.2.4.

Lufthavnsoperatørerne kan indberette følgende til evalueringsformål:

—

Frivillige rapporteringer om forringelse eller forstyrrelse af luftfartstjenester i lufthavne

—

Frivillige rapporteringer om sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med luftfartstjenester

—

Frivillige rapporteringer om terminalkapacitetsproblemer

—

Frivillige rapporteringer om høringsmøder med luftfartstjenesteudøverne og staterne.

3.3.   Indberetningshyppighed og -frister

Dataene under punkt 3.2.1 indberettes to gange om året i henhold til tidsplanen i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 95/93.

Når dataene under punkt 3.2.2 og 3.2.3 indberettes, skal det ske en gang om måneden og senest en måned efter flyvemånedens udløb.

Rapporteringer i henhold til punkt 3.2.4 kan indberettes på et hvilket som helst tidspunkt.

4.   LUFTHAVNSKOORDINATORERNE

4.1.   Dataspecifikationer

Lufthavnskoordinatorerne indberetter følgende data til evalueringsformål:

De data, der henvises til i artikel 4, stk. 8, i forordning (EØF) nr. 95/93.

4.2.   Indberetningshyppighed og -frister

Dataene indberettes to gange om året i henhold til tidsplanen i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 95/93.

5.   LUFTFARTSSELSKABERNE

Dette afsnit gælder luftfartsselskaber, som udfører over 35 000 flyvninger om året inden for det europæiske luftrum beregnet som et gennemsnit over de seneste tre år.

5.1.   Definitioner

5.1.1.

Ved anvendelsen af dette specifikke bilag gælder de samme definitioner som i bilag IV, punkt 3.1, og derudover forstås ved:

a)   »brændstofforbrænding«: den faktiske mængde brændstof, der er blevet forbrændt under flyvningen (gate-to-gate)

b)   »faktisk rampevægt«: luftfartøjets faktiske vægt i tons inden motorstart.

5.2.   Dataspecifikationer

5.2.1.

Luftfartsselskaberne indberetter følgende data til evalueringsformål for alle de flyvninger, de foretager inden for nærværende forordnings geografiske anvendelsesområde:

—

Luftfartøjets registreringsnummer

—

Flyvningsidentifikator

—

Flyveregler og flyvningstype

—

Kodet afgangs- og bestemmelseslufthavn

—

Landingsbane- og startbanekode, når denne foreligger

—

Ankomst- og afgangsplads, når denne foreligger

—

Tidsstemplerne Out, Off, On, In, både planlagt og faktisk

—

Forsinkelsesårsager

—

Afrimnings- eller afisningsoplysninger, når disse foreligger.

5.2.2.

Luftfartsselskaberne indberetter til evalueringsformål de data, der fremgår af bilag IV, punkt 3.2.3, for alle operationelle aflysninger inden for nærværende forordnings geografiske anvendelsesområde.

5.2.3.

Ud over de data, der indberettes i henhold til kravene i bilag IV, del B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (5), kan luftfartsselskaberne indberette følgende data til Kommissionen for alle de flyvninger, de foretager inden for nærværende forordnings geografiske anvendelsesområde:

—

Brændstofforbrænding

—

Faktisk rampevægt.

5.2.4.

Luftfartsselskaberne kan indberette følgende til evalueringsformål:

—

Frivillige rapporteringer om adgang til luftrummet

—

Frivillige rapporteringer om forringelse eller forstyrrelse af luftfartstjenester i lufthavne

—

Frivillige rapporteringer om sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med luftfartstjenester

—

Frivillige rapporteringer om en route-kapacitetsproblemer, begrænsning af flyvehøjden eller omdirigering

—

Frivillige rapporteringer om høringsmøder med luftfartstjenesteudøverne og staterne.

5.3.   Indberetningshyppighed

Dataene i bilag IV, punkt 5.2.1, 5.2.2 og 5.2.3 skal indberettes en gang om måneden.

Rapporteringer i henhold til punkt 5.2.4 kan indberettes på et hvilket som helst tidspunkt.

(1)  EUT L 291 af 9.11.2007, s. 16.

(2)  EFT L 319 af 12.12.1994, s 14.

(3)  EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20.

(4)  https://extranet.eurocontrol.int/http://prisme-web.hq.corp.eurocontrol.int/ecoda/coda/public/standard_page/codarep/2008/2008DIGEST.pdf

(5)  EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.