29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 438/2010

af 19. maj 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 (3) fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed.

(2)

I artikel 5 i forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes bestemmelser for transport mellem medlemsstaterne af hunde, katte og fritter, som opført i bilag I, del A og B, til nævnte forordning. I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i nævnte forordning skal disse selskabsdyr være identificeret ved hjælp af en elektronisk identifikationsanordning (transponder). I en overgangsperiode på otte år fra datoen for nævnte forordnings ikrafttræden betragtes disse selskabsdyr også som identificeret, hvis de bærer en letlæselig tatovering.

(3)

I henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 14 i forordning (EF) nr. 998/2003 skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder ISO-standard 11784 eller bilag A til ISO-standard 11785, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.

(4)

For at undgå unødvendige forstyrrelser, navnlig for så vidt angår transporten af selskabsdyr fra tredjelande, er det nødvendigt at præcisere henvisningerne til disse ISO-standarder, inden anvendelsen af transpondere bliver obligatorisk. På grund af disse henvisningers tekniske karakter bør de opføres i et bilag til forordning (EF) nr. 998/2003, og artikel 4 og 14 i nævnte forordning bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

I henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal hunde, katte og fritter være ledsaget af et pas udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed, hvori det attesteres, at der er foretaget vaccination mod rabies, som er gyldig, i overensstemmelse med anbefalingerne fra det laboratorium, der har fremstillet vaccinen, af det pågældende dyr med en inaktiveret vaccine mod rabies med mindst en antigen enhed pr. dosis (WHO-standard). Siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 998/2003 findes der nu også rekombinante vacciner til vaccination mod rabies.

(6)

For at tillade transport, navnlig fra tredjelande, af hunde, katte og fritter, der er vaccineret med rekombinante vacciner, bør det ligeledes fastsættes, at der ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 998/2003 også gives tilladelse til brugen af disse vacciner i overensstemmelse med visse tekniske krav, der er fastsat i et bilag til nævnte forordning.

(7)

Hvis vaccinerne gives i en medlemsstat, bør der være udstedt en markedsføringstilladelse for dem i henhold til enten Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (4) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (5).

(8)

Hvis vaccinerne gives i et tredjeland, bør de opfylde de minimumsstandarder for sikkerhed, der er fastsat i det relevante kapitel i »Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals« fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

(9)

Endvidere bør der vedtages videnskabeligt baserede regler i lighed med dem, der er fastsat for rabies. Disse regler bør fastlægge forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger for transport af selskabsdyr, for så vidt angår andre sygdomme, der kan ramme disse dyr, såfremt disse forebyggende foranstaltninger står i rimeligt forhold til risikoen for at sprede disse sygdomme under transport.

(10)

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 er indførslen af hunde og katte til Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige betinget af overholdelse af supplerende krav på baggrund af den særlige situation i disse lande med hensyn til rabies. Denne bestemmelse gælder som en overgangsforanstaltning indtil den 30. juni 2010.

(11)

I overensstemmelse med disse supplerende krav skal hunde og katte, som indføres på disse medlemsstaters område, identificeres ved hjælp af en transponder, medmindre bestemmelsesmedlemsstaten også godkender identifikation af dyret ved hjælp af en letlæselig tatovering. Disse krav omfatter ligeledes obligatorisk antistoftitrering, inden disse selskabsdyr indføres på disse medlemsstaters område, for at bekræfte, at niveauet for beskyttende antistoffer mod rabies er tilstrækkeligt.

(12)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende andre sygdomme end rabies samt ændringer af tekniske krav til identifikation af dyr og til rabiesvaccination som omhandlet i bilagene, der er indsat i forordning (EF) nr. 998/2003 i medfør af nærværende forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(13)

I artikel 8 i forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes betingelser for transport af hunde, katte og fritter fra tredjelande afhængigt af den aktuelle rabiessituation i oprindelsestredjelandet og i bestemmelsesmedlemsstaten.

(14)

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal selskabsdyr, hvis de indføres fra visse tredjelande til Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, opfylde de supplerende krav i artikel 6 i nævnte forordning. Disse tredjelande er opført i bilag II, del B, afdeling 2, og del C, til nævnte forordning.

(15)

I henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 998/2003 skal selskabsdyr, hvis de indføres fra andre tredjelande, anbringes i karantæne, medmindre det efter deres indførsel til Unionen er sikret, at de opfylder kravene i artikel 6 i nævnte forordning.

(16)

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003 kan Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår ekinokoksygdommen, og Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår flåter, gøre indførslen af selskabsdyr på deres område betinget af, at de særlige regler, der var gældende på datoen for nævnte forordnings ikrafttræden, er blevet overholdt. Denne bestemmelse gælder som en overgangsforanstaltning indtil den 30. juni 2010.

(17)

I henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 998/2003 skal Kommissionen efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om nødvendigheden af at opretholde den serologiske test forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som bygger på de indhøstede erfaringer og på en evaluering af risikoen, ledsaget af relevante forslag med hensyn til den ordning, der skal finde anvendelse fra den 1. juli 2010, for så vidt angår artikel 6, 8 og 16 i nævnte forordning.

(18)

For at kunne fastlægge denne ordning gennemførte Kommissionen en konsekvensanalyse på grundlag af forskellige nyere høringer og Kommissionens rapport i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EF) nr. 998/2003, som blev vedtaget den 8. oktober 2007, og tog hensyn til EFSA's anbefalinger.

(19)

EFSA vedtog den 11. december 2006 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af rabies i Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige og Malta ved afskaffelse af den serologiske test til måling af beskyttende antistoffer mod rabies (6).

(20)

På grundlag af data fra 2005 konstaterede EFSA, at visse medlemsstater har en ikke ubetydelig prævalens af rabies hos selskabsdyr. EFSA anbefalede endvidere, at der gennemføres risikobegrænsende foranstaltninger med hensyn til transport af selskabsdyr fra lande med en ikke ubetydelig prævalens af rabies hos selskabsdyr.

(21)

I disse medlemsstater er der først og fremmest tale om sylvatisk rabies. Undersøgelser i marken har vist, at med udryddelsen af sylvatisk rabies efter intensive programmer for oral vaccination af vildtlevende dyr falder antallet af sygdomstilfælde hos husdyr.

(22)

Fællesskabet har godkendt en række programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af rabies i disse medlemsstater i henhold til artikel 24, stk. 5, i Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (7). Kommissionen regner med at stoppe EU-støtten til nationale programmer på disse medlemsstaters område ved udgangen af 2011.

(23)

På baggrund af EFSA's udtalelse af 11. december 2006 og de fællesskabsstøttede programmer for udryddelse af rabies i visse medlemsstater bør overgangsforanstaltningerne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 forlænges indtil den 31. december 2011.

(24)

EFSA vedtog den 18. januar 2007 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af ekinokoksygdommen i Det Forenede Kongerige, Irland, Sverige, Malta og Finland ved ophævelse af de nationale bestemmelser (8).

(25)

EFSA vedtog den 8. marts 2007 en udtalelse om vurdering af risikoen for indslæbning af flåter i Det Forenede Kongerige, Irland og Malta ved ophævelse af de nationale bestemmelser (9).

(26)

Disse udtalelser viser, at EFSA på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke kunne slutte, at de fem medlemsstater, der anvender overgangsforanstaltninger, har en speciel status med hensyn til visse flåter og bændelormen Echinococcus multilocularis, eller kvantificere risikoen for indslæbning af patogener gennem ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.

(27)

For at sikre konsistens med hensyn til overgangsforanstaltningerne bør overgangsforanstaltningen i artikel 16 i forordning (EF) nr. 998/2003 forlænges indtil den 31. december 2011.

(28)

Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 998/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»I det tilfælde, der omhandles i første afsnit, litra b), skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder de krav, der er fastsat i bilag Ia, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.«

2)

I artikel 5, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Litra b) affattes således:

»b)

ledsaget af et pas udfærdiget af en dyrlæge bemyndiget af den kompetente myndighed, hvori det attesteres, at:

i)

der er foretaget gyldig rabiesvaccination af det pågældende dyr i henhold til bilag Ib

ii)

der om nødvendigt er truffet forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende andre sygdomme, for så vidt angår det pågældende dyr.«

b)

Følgende afsnit tilføjes:

»For at sikre bekæmpelse af andre sygdomme end rabies, der risikerer at spredes under transport af selskabsdyr, kan Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og på de i artikel 19c og 19d fastsatte betingelser vedtage forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger som omhandlet i første afsnit, litra b), nr. ii). Disse foranstaltninger skal være videnskabeligt begrundede og stå i rimeligt forhold til risikoen for at sprede disse sygdomme under transport.«

3)

I artikel 6, stk. 1, første afsnit, affattes indledningen og første led således:

»1.   Indtil den 31. december 2011 er indførslen af selskabsdyr, der er opført i bilag I, del A, på Irlands, Maltas, Sveriges og Det Forenede Kongeriges område betinget af, at følgende krav er overholdt:

—

de skal være identificeret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra b), medmindre bestemmelsesmedlemsstaten indtil udløbet af den otteårige overgangsperiode, jf. artikel 4, stk. 1, også godkender identifikation i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra a), og«.

4)

I artikel 8, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) affattes nr. ii) således:

»ii)

indtil den 31. december 2011 til en af de medlemsstater, der er nævnt i bilag II, del A, enten direkte eller efter transit gennem et af de områder, der er nævnt i bilag II, del B, opfylde kravene i artikel 6«.

b)

I litra b) affattes nr. ii) således:

»ii)

indtil den 31. december 2011 til en af de medlemsstater, der er nævnt i bilag II, del A, enten direkte eller efter transit gennem et af de områder, der er nævnt i bilag II, del B, anbringes i karantæne, medmindre det efter deres indførsel til Unionen er sikret, at de opfylder kravene i artikel 6.«

5)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra b), skal ejeren eller den fysiske person, som på ejerens vegne har ansvaret for selskabsdyrene, såfremt transponderen ikke opfylder de krav, der er fastsat i bilag Ia, ved enhver kontrol stille det nødvendige udstyr til aflæsning af transponderen til rådighed.«

6)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Indtil den 31. december 2011 kan Finland, Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår ekinokoksygdommen, og Irland, Malta og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår flåter, gøre indførslen af selskabsdyr på deres område betinget af, at de særlige regler, der var gældende på datoen for denne forordnings ikrafttræden, er blevet overholdt.«

7)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 19a

1.   Kommissionen kan for at tage hensyn til den tekniske udvikling ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d vedtage ændringer af de tekniske krav til identifikationen, der er fastsat i bilag Ia.

2.   Kommissionen kan for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling vedrørende rabiesvaccinationer ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 19b og med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d vedtage ændringer af de tekniske krav til rabiesvaccination, der er fastsat i bilag Ib.

3.   Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

Artikel 19b

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og artikel 19a, i en periode på fem år fra den 18. juni 2010. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 19c.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 19c og 19d.

Artikel 19c

1.   Den i artikel 5, stk. 1, og artikel 19a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelig afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19d

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.«

8)

Bilag Ia og Ib, som affattet i bilaget til nærværende forordning, indsættes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

D. LÓPEZ GARRIDO

Formand

(1)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 121.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 9.3.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.4.2010.

(3)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.

(4)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(5)  EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(6)  EFSA Journal (2006) 436, s. 1.

(7)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(8)  EFSA Journal (2006) 441, s. 1.

(9)  EFSA Journal (2007) 469, s. 1.

BILAG

»

BILAG Ia

Tekniske krav til identifikationen

Med henblik på artikel 4, stk. 1, skal den elektroniske standardidentifikationsanordning være en passiv anordning til radiofrekvensidentifikation, der kun kan aflæses (»transponder«), og som:

1.

er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og benytter HDX- eller FDX-B-teknologi

2.

kan aflæses af en læseenhed, der er kompatibel med ISO-standard 11785.

BILAG Ib

Tekniske krav til rabiesvaccination (omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), nr. i))

Med henblik på artikel 5, stk. 1, anses en rabiesvaccination for gyldig, hvis følgende krav er opfyldt:

1.

Rabiesvaccinen skal:

a)

være en vaccine, som ikke er en modificeret levende virus-vaccine, og tilhøre en af følgende kategorier:

i)

en inaktiveret vaccine med mindst en antigen enhed pr. dosis (WHO-standard), eller

ii)

en rekombinant vaccine, som udtrykker det immuniserende glykoprotein af rabiesvirus i en levende virus-vektor

b)

hvis den gives i en medlemsstat, have fået en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med:

i)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (1), eller

ii)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (2)

c)

hvis den gives i et tredjeland, som et minimum opfylde de krav, der er fastlagt i kapitel 2.1.13, del C, i »Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals«, 2008-udgaven, fra Verdensorganisationen for Dyresundhed.

2.

En rabiesvaccination må kun anses for gyldig, hvis den opfylder følgende betingelser:

a)

Vaccinen blev givet på den dato, der er angivet i:

i)

afsnit IV i passet, eller

ii)

i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

b)

Den i litra a) omhandlede dato må ikke ligge før den dato for anbringelse af mikrochip, der er angivet i:

i)

afsnit III(2) i passet, eller

ii)

i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

c)

Der skal mindst være forløbet 21 dage efter afslutningen af den af producenten krævede vaccinationsprotokol for den primære vaccination i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i den markedsføringstilladelse, der er omhandlet i punkt 1, litra b), for rabiesvaccinen i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor vaccinationen gives.

d)

Vaccinationens gyldighedsperiode, som foreskrevet i de tekniske specifikationer i markedsføringstilladelsen for rabiesvaccinen i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor vaccinen gives, skal angives af en bemyndiget dyrlæge i:

i)

afsnit IV i passet, eller

ii)

i det relevante afsnit i den sundhedsattest, der skal ledsage dyrene.

e)

En revaccination (booster) skal anses for en primær vaccination, hvis den ikke blev givet inden for den i litra d) angivne gyldighedsperiode for en tidligere vaccination.
«

(1)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(2)  EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring om Artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen erklærer, at denne forordnings bestemmelser ikke anfægter institutionernes fremtidige holdninger for så vidt angår gennemførelsen af artikel 290 i TEUF eller enkelte retsakter, som indeholder sådanne bestemmelser.

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen agter at foreslå en komplet revision af forordning (EF) nr. 998/2003 inden den 30. juni 2011, navnlig med hensyn til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Erklæring fra Kommissionen om meddelelse af delegerede retsakter

Europa-Kommissionen noterer sig, at det er Europa-Parlamentets og Rådets opfattelse, at den skal tage hensyn til institutionernes ferieperioder (vinter, sommer og valg til Europa-Parlamentet), når den giver meddelelse om delegerede retsakter, medmindre den lovgivningsmæssige retsakt åbner mulighed for en hasteprocedure; formålet hermed er at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at udøve deres beføjelser inden for de frister, der fastlægges i de pågældende lovgivningsmæssige retsakter, og er klar til at handle i overensstemmelse med disse beføjelser.