26.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 280/1

(1)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og den 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippet om gensidig anerkendelse af domme og andre afgørelser fra retsmyndigheder være hjørnestenen i det retlige samarbejde på det civilretlige og det strafferetlige område inden for Unionen, eftersom udvidet gensidig anerkendelse og den nødvendige tilnærmelse af lovgivningen vil lette samarbejdet mellem kompetente myndigheder og retsbeskyttelsen af personers rettigheder.

(2)

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program med foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager (3). Det fastslås i indledningen til programmet, at gensidig anerkendelse »ikke kun skal gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers rettigheder«.

(3)

Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer. Omfanget af den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med en række parametre, herunder mekanismerne for beskyttelse af mistænktes eller tiltaltes rettigheder og fælles minimumsstandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

(4)

Gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager kan kun fungere effektivt, når der hersker tillid, således at ikke blot retsmyndighederne, men alle aktører i strafferetsprocessen opfatter andre medlemsstaters retsmyndigheders afgørelser som svarende til deres egne, hvilket forudsætter ikke blot tillid til tilstrækkeligheden af andre medlemsstaters regler, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt.

(5)

Artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (i det følgende benævnt »den europæiske menneskerettighedskonvention«) og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (i det følgende benævnt »chartret«) beskytter retten til en retfærdig rettergang. Artikel 48, stk. 2, i chartret garanterer respekten for retten til et forsvar. Dette direktiv respekterer disse rettigheder og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.

(6)

Selv om samtlige medlemsstater er part i den europæiske menneskerettighedskonvention, har erfaringerne vist, at dette ikke i sig selv altid giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetssystemer.

(7)

En styrkelse af den gensidige tillid kræver en mere konsekvent gennemførelse af de rettigheder og garantier, der er fastsat i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Der kræves ligeledes en videreudvikling inden for Unionen af mindstestandarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention og chartret ved hjælp af dette direktiv og andre foranstaltninger.

(8)

Artikel 82, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at fastsætte minimumsregler gældende i medlemsstaterne for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension. I den nævnte artikels andet afsnit, litra b), henvises til, at »enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen« er et af de områder, hvor der kan fastsættes minimumsregler.

(9)

Fælles minimumsregler bør føre til øget tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer, hvilket igen bør føre til et mere effektivt retligt samarbejde i et klima af gensidig tillid. Sådanne fælles minimumsregler bør fastsættes på områderne tolkning og oversættelse i straffesager.

(10)

Den 30. november 2009 vedtog Rådet en resolution om den såkaldte køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (4). Køreplanen behandler de forskellige spørgsmål ét ad gangen og indeholder en opfordring til at træffe foranstaltninger vedrørende retten til oversættelse og tolkning (foranstaltning A), retten til oplysninger om rettigheder og om tiltalen (foranstaltning B), retten til juridisk rådgivning og retshjælp (foranstaltning C), retten til kommunikation med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder (foranstaltning D) og særlig beskyttelse af mistænkte eller tiltalte, som er sårbare (foranstaltning E).

(11)

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget den 10. december 2009, udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med køreplanen og gjorde den til en del af Stockholmprogrammet (punkt 2.4.). Det Europæiske Råd understregede køreplanens ikke-udtømmende karakter ved at opfordre Kommissionen til at undersøge yderligere elementer af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige minimumsrettigheder samt om at vurdere, hvorvidt der er behov for at behandle andre emner, såsom princippet om uskyldsformodning, med henblik på at fremme et bedre samarbejde på dette område.

(12)

Dette direktiv vedrører foranstaltning A i køreplanen. Det fastlægger fælles minimumsregler til brug på området for tolkning og oversættelse i straffesager for at øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne.

(13)

Dette direktiv er baseret på Kommissionens forslag af 8. juli 2009 til Rådets rammeafgørelse om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, og på Kommissionens forslag af 9. marts 2010 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til tolke- og oversættersbistand i straffesager.

(14)

Retten til tolke- og oversætterbistand for de personer, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen, er fastlagt i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Dette direktiv fremmer anvendelsen af denne ret i praksis. Med henblik herpå er hensigten med dette direktiv at sikre mistænktes eller tiltaltes ret til tolkning og oversættelse i straffesager med henblik på at sikre deres ret til en retfærdig rettergang.

(15)

Rettighederne i henhold til dette direktiv bør også, som nødvendige ledsageforanstaltninger, finde anvendelse på fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre (5) inden for rammerne af dette direktiv. De fuldbyrdende medlemsstater bør levere og afholde omkostningerne til tolkning og oversættelse for de eftersøgte, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen.

(16)

I visse medlemsstater har andre myndigheder end en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager kompetence til at pålægge sanktioner for relativt mindre lovovertrædelser. Dette kan være tilfældet for f.eks. færdselsforseelser, som begås i stort omfang, og som konstateres efter færdselskontrol. I sådanne situationer ville det ikke være rimeligt at kræve, at den kompetente myndighed sikrer alle de rettigheder, der følger af dette direktiv. Hvis lovgivningen i en medlemsstat fastsætter, at en sådan myndighed kan pålægge sanktioner for mindre lovovertrædelser, og der er ret til appel til en domstol med kompetence til afgørelse af straffesager, bør dette direktiv derfor kun finde anvendelse på sager ved domstolen med kompetence til afgørelse af straffesager efter en sådan appel.

(17)

Dette direktiv bør sikre, at der findes gratis og fyldestgørende sproglig bistand, som giver mistænkte eller tiltalte, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i straffesagen, mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til et forsvar, og som sikrer en retfærdig rettergang.

(18)

Der bør stilles tolkning til rådighed for de mistænkte eller tiltalte straks. Hvis der går en vis tid, før der kan stilles tolkning til rådighed, bør dette dog ikke udgøre en overtrædelse af kravet om, at der straks skal stilles tolkning til rådighed, såfremt den forløbne tid er rimelig under de pågældende omstændigheder.

(19)

Kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat bør tolkes i overensstemmelse med dette direktiv. Den mistænkte eller tiltalte bør bl.a. have mulighed for at forklare sin advokat sin version af begivenhederne, påpege udsagn, som vedkommende er uenig i, og gøre sin advokat opmærksom på faktiske forhold, der bør fremdrages til vedkommendes forsvar.

(20)

Med henblik på at forberede forsvaret bør kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat i direkte forbindelse med afhøringer eller andre høringer under sagen eller i forbindelse med indgivelse af en klage eller andre proceduremæssige anmodninger, f.eks. en anmodning om kaution, tolkes, når det er nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang.

(21)

Medlemsstaterne skal sikre, at der er fastlagt procedurer eller mekanismer til at klarlægge, om mistænkte eller tiltalte taler og forstår det sprog, der benyttes i retssagen, og om de har behov for tolkebistand. En sådan procedure eller mekanisme indebærer, at de kompetente myndigheder på en passende måde, herunder ved at høre den mistænkte eller tiltalte, kontrollerer, om vedkommende forstår og taler det sprog, der benyttes i straffesagen, og om den pågældende har behov for tolkebistand.

(22)

Tolke- og oversættelsesbistand efter dette direktiv bør ydes på den mistænkte eller tiltaltes modersmål eller på et andet sprog, som den pågældende taler eller forstår, med henblik på at give vedkommende mulighed for fuldt ud at udøve sin ret til et forsvar og at sikre en retfærdig rettergang.

(23)

Respekten for retten til tolke- og oversætterbistand i dette direktiv bør ikke tilsidesætte andre proceduremæssige rettigheder i den nationale lovgivning.

(24)

Medlemsstaterne bør sikre, at det kan kontrolleres, at den ydede tolke- og oversætterbistand er fyldestgørende, hvis de kompetente myndigheder i et givet tilfælde er blevet gjort opmærksomme herpå.

(25)

Mistænkte eller tiltalte eller personer, der er genstand for en sag til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, bør have ret til at gøre indsigelse mod en afgørelse om, at der ikke er behov for tolkning, i overensstemmelse med procedurer i den nationale lovgivning. Denne ret medfører ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at tilvejebringe en separat mekanisme eller klageprocedure, hvorved en sådan afgørelse kan anfægtes, og den bør ikke få indvirkning på de tidsfrister, der gælder for fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.

(26)

Såfremt tolkningens kvalitet anses for utilstrækkelig til at sikre retten til en retfærdig rettergang, bør de kompetente myndigheder have mulighed for at udskifte den udpegede tolk.

(27)

Omsorgspligten over for mistænkte eller tiltalte, der befinder sig i en potentielt svag position, navnlig på grund af fysisk funktionshæmning, der påvirker deres evne til at kommunikere effektivt, er et grundprincip i et retfærdigt retsvæsen. Anklagemyndigheden, de retshåndhævende myndigheder og retsmyndighederne bør derfor sikre, at disse personer sættes i stand til reelt at udøve deres rettigheder i dette direktiv f.eks. ved at tage hensyn til enhver potentiel sårbarhed, der påvirker deres evne til at følge sagen og gøre sig forståelige, og ved at træffe hensigtsmæssige initiativer for at sikre, at disse rettigheder garanteres.

(28)

Benyttes der videokonferencer med henblik på fjerntolkning, bør de kompetente myndigheder kunne anvende de redskaber, der er udviklet i forbindelse med europæisk e-justice (f.eks. oplysninger om domstole med videokonferenceudstyr eller -vejledninger).

(29)

Dette direktiv bør evalueres på grundlag af de praktiske erfaringer, der gøres. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, bør det ændres med henblik på at forbedre de heri fastsatte garantier.

(30)

Sikring af en retfærdig rettergang kræver, at væsentlige dokumenter eller i det mindste relevante passager af sådanne dokumenter oversættes til fordel for den mistænkte eller tiltalte i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Visse dokumenter bør altid betragtes som væsentlige med henblik herpå og bør derfor oversættes, som f.eks. enhver afgørelse om frihedsberøvelse, ethvert anklageskrift og enhver dom. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør på eget initiativ eller efter anmodning fra den mistænkte eller tiltalte eller fra dennes advokat afgøre, hvilke andre dokumenter der er væsentlige for at sikre en retfærdig rettergang, og som derfor også bør oversættes.

(31)

Medlemsstaterne bør lette adgangen til nationale databaser over juridiske oversættere og tolke, når sådanne databaser findes. I denne sammenhæng bør der vises særlig opmærksomhed vedrørende målet om at give adgang til eksisterende databaser via e-justice-portalen som planlagt i den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice af 27. november 2008 (6).

(32)

Dette direktiv bør fastsætte minimumsregler. Medlemsstaterne bør kunne udvide rettighederne i dette direktiv for at give et højere beskyttelsesniveau også i situationer, der ikke udtrykkeligt omhandles i dette direktiv. Beskyttelsesniveauet bør aldrig komme under de standarder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention eller i chartret som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols eller Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(33)

Bestemmelserne i dette direktiv, som svarer til de rettigheder, der garanteres ved den europæiske menneskerettighedskonvention og ved chartret, bør fortolkes og gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder som fortolket i relevant retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ved Den Europæiske Unions Domstol.

(34)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(35)

I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongerige og Irland for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(36)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —