1.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er spørgsmål, som bør prioriteres højt af alle i sygehus- og sundhedssektoren. Foranstaltninger til forebyggelse af og beskyttelse mod unødvendige skader vil, hvis de gennemføres korrekt, have en positiv indvirkning på ressourcerne.

2.

Arbejdstageres sundhed og sikkerhed er af afgørende betydning og er tæt forbundet med patienters sundhed. Sundhedsydelsernes kvalitet afhænger heraf.

3.

Udformningen og gennemførelsen af retningslinjer vedrørende spidse og skarpe medicinske instrumenter bør være et resultat af en social dialog.

4.

HOSPEEM (European Hospital and Healthcare Employers’ Association) og EPSU (European Public Services Union), der er anerkendte som europæiske arbejdsmarkedsorganisationer i sygehus- og sundhedssektoren, har indgået følgende aftale:

1.

Under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 138 og artikel 139, stk. 2 (1),

2.

under henvisning til direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (2),

3.

under henvisning til Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (3),

4.

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (4),

5.

under henvisning til fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 (5),

6.

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (6),

7.

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2006 om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler (2006/2015(INI)),

8.

under henvisning til første og anden fase i Europa-Kommissionens høringsproces om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler,

9.

under henvisning til resultaterne af EPSU's og HOSPEEM's tekniske seminar om kanylestikskader den 7. februar 2008,

10.

under henvisning til rangfølgen af de generelle forebyggelsesprincipper, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 89/391/EØF, samt de forebyggelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2000/54/EF,

11.

under henvisning til de fælles retningslinjer fra ILO/WHO om sundhedstjenester og hiv/aids og de fælles retningslinjer fra ILO/WHO om posteksponeringsprofylakse med henblik på forebyggelse af hiv-infektion,

12.

under fuldstændig overholdelse af gældende national lovgivning og kollektive aftaler, og ud fra følgende betragtninger:

13.

Der bør træffes foranstaltninger til vurdering af forekomsten af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, og der er videnskabelige beviser for, at forebyggende og beskyttende foranstaltninger kan reducere forekomsten af ulykker og infektioner betragteligt.

14.

En fuldstændig risikovurdering er en forudsætning for at kunne træffe passende foranstaltninger til forebyggelse af skader og infektioner.

15.

Det er nødvendigt, at arbejdsgiverne og arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter samarbejder om at forebygge og beskytte arbejdstagerne mod skader og infektioner forårsaget af spidse og skarpe medicinske instrumenter.

16.

Det er primært, men ikke udelukkende, sundhedsansatte, der er berørt af stikskader.

17.

Studerende, der som led i deres uddannelse modtager klinisk undervisning, betragtes ikke som arbejdstagere i henhold til denne aftale, men de bør omfattes af de forebyggende og beskyttende foranstaltninger, der er beskrevet i denne aftale, idet ansvaret reguleres i henhold til national lovgivning og praksis.

—

opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø

—

forebygge, at arbejdstagere pådrager sig skader forårsaget af alle former for spidse eller skarpe instrumenter (herunder kanylestik)

—

beskytte arbejdstagere, som er eksponeret for risici

—

indføre en integreret tilgang ved fastlæggelsen af politikker for risikovurdering, risikoforebyggelse, oplæring, information, bevidstgørelse og overvågning

—

indføre procedurer for reaktion og opfølgning.

1.

Det har af hensyn til forebyggelse af risikoen for skader og infektioner forårsaget af spidse eller skarpe instrumenter afgørende betydning, at arbejdsstyrken i sundhedssektoren er godt oplært, er sikker og har de nødvendige ressourcer. Forebyggelse af eksponering er en nøglestrategi for fjernelse og formindskelse af risikoen for skader og infektioner under arbejdet.

2.

Sundheds- og sikkerhedsrepræsentanterne har stor betydning for forebyggelse af og beskyttelse mod risici.

3.

Arbejdsgiveren har pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold vedrørende arbejdet, herunder psykosociale faktorer og arbejdets tilrettelæggelse.

4.

Det påhviler de enkelte arbejdstagere alt efter deres muligheder at drage omsorg for deres egen sikkerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og sundhed, for så vidt de berøres af deres handlinger under arbejdet, i overensstemmelse med deres oplæring og med arbejdsgiverens instrukser.

5.

Arbejdsgiveren skal skabe et miljø, hvor arbejdstagerne og deres repræsentanter deltager i udarbejdelsen af politikker og praksis vedrørende sundhed og sikkerhed.

6.

Princippet i nedenstående specifikke forebyggende foranstaltninger, der er omhandlet i paragraf 5-10 i nærværende aftale, er aldrig at antage, at der ikke er nogen risiko. Rangfølgen af de generelle forebyggelsesprincipper i henhold til artikel 6 i direktiv 89/391/EØF og artikel 3, 5 og 6 i direktiv 2000/54/EF finder anvendelse.

7.

Arbejdsgiverne og arbejdstagernes repræsentanter skal på et passende niveau samarbejde om at fjerne og forebygge risici, beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og skabe et sikkert arbejdsmiljø, herunder høring om valg og anvendelse af sikkert udstyr, fastlæggelse af, hvordan man bedst gennemfører strategier for oplæring, information og bevidstgørelse.

8.

Der bør træffes foranstaltninger inden for rammerne af en informations- og høringsproces i overensstemmelse med national lovgivning og/eller kollektive aftaler.

9.

Effektive bevidstgørelsesforanstaltninger medfører fælles forpligtelser for arbejdsgivere, arbejdstagere og disses repræsentanter.

10.

Hvis man ønsker at opnå den sikrest mulige arbejdsplads, har en kombination af planlægnings-, bevidstgørelses-, oplysnings-, oplærings-, forebyggelses- og overvågningsforanstaltninger afgørende betydning.

11.

Fremme af en »no blame«-kultur. Procedurer for indberetning af uheld bør fokusere på systemiske faktorer snarere end på individuelle fejltagelser. Systematisk indberetning skal betragtes som en accepteret procedure.

1.

Procedurer for risikovurdering skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 3 og 6 i direktiv 2000/54/EF og artikel 6 og 9 i direktiv 89/391/EØF.

2.

Risikovurderinger skal omfatte en bestemmelse af eksponeringen, herunder en forståelse af vigtigheden af et arbejdsmiljø, der er godt organiseret og har de nødvendige ressourcer, og de skal dække alle situationer, hvor der forekommer skader, blod eller andet potentielt smittefarligt materiale.

3.

Risikovurderinger skal tage hensyn til teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, kvalifikationsniveau, arbejdsrelaterede psykosociale faktorer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet. Dette vil føre til:

1.

Hvis resultatet af risikovurderingen afslører en risiko for skader forårsaget af spidse eller skarpe instrumenter og/eller infektioner, skal arbejdstagernes eksponering fjernes ved hjælp af følgende foranstaltninger uden hensyn til rækkefølgen:

2.

Under hensyntagen til aktiviteten og risikovurderingen skal eksponeringen reduceres til et så lavt niveau, som er nødvendigt for at opnå en fyldestgørende beskyttelse af de pågældende arbejdstageres sundhed og sikkerhed. Følgende foranstaltninger skal anvendes under hensyntagen til resultaterne af risikovurderingen:

3.

Hvis vurderingen i paragraf 5 viser, at der er risiko for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed som følge af, at de udsættes for biologiske agenser, mod hvilke der findes effektive vacciner, bør arbejdstagerne tilbydes vaccination.

4.

Vaccination og om nødvendigt revaccination skal gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, herunder bestemmelse af vaccinetype.

—

gøre opmærksom på de forskellige risici

—

vejlede om gældende lovgivning

—

fremme god praksis med hensyn til forebyggelse og registrering af uheld/ulykker

—

skabe bevidsthed om problemet blandt sundhedspersonale ved at udvikle aktiviteter og informationsmateriale i samarbejde med de repræsentative fagforeninger og/eller arbejdstagernes repræsentanter

—

oplyse om tilgængelige støtteprogrammer.

—

korrekt anvendelse af medicinsk udstyr med mekanismer til beskyttelse mod spidse eller skarpe instrumenter

—

indføring i jobbet for alt nyt og midlertidigt personale

—

risikoen i forbindelse med eksponering for blod og kropsvæsker

—

forebyggende foranstaltninger, herunder standardforholdsregler, sikre arbejdsmetoder, korrekte anvendelses- og bortskaffelsesprocedurer og betydning af immunisering, i henhold til procedurerne på arbejdsstedet

—

procedurer for indberetning, reaktion og overvågning og deres betydning

—

foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af skader.

1.

Dette omfatter revidering af de gældende indberetningsprocedurer i samarbejde med sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter og/eller relevante repræsentanter for arbejdsgiverne/arbejdstagerne. Indberetningsmekanismer bør omfatte lokale, nationale og europæiske systemer.

2.

Arbejdstagerne skal øjeblikkelig give meddelelse om enhver ulykke eller ethvert uheld i forbindelse med spidse eller skarpe instrumenter til arbejdsgiverne og/eller til den person, der er ansvarlig for arbejdet, og/eller den, der er ansvarlig for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

—

Arbejdsgiveren tager øjeblikkeligt skridt til, at der drages omsorg for den tilskadekomne arbejdstager, herunder tilvejebringelse af posteksponeringsprofylakse og de nødvendige lægeundersøgelser, hvor dette er påkrævet af medicinske grunde, og relevant helbredskontrol i henhold til paragraf 6, stk. 2, litra c.

—

Arbejdsgiveren undersøger årsager og omstændigheder og registrerer ulykken/uheldet og træffer i givet fald de nødvendige foranstaltninger. Arbejdstageren skal i rette tid give de relevante oplysninger om ulykken eller uheldet, således at alle detaljer herom kan blive belyst.

—

Arbejdsgiveren skal i tilfælde af skader overveje de efterfølgende skridt, herunder rådgivning af arbejdstagerne, hvis det er relevant, og om nødvendigt lægebehandling. Revalidering, fortsat beskæftigelse og adgang til godtgørelse skal være i overensstemmelse med nationale og/eller sektorspecifikke aftaler eller love.