6.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/1

(1)

Det Europæiske Råd, som mødtes i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, bekræftede, at der er brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometriske identifikatorer eller biometriske data for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres dokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II).

(2)

I den forbindelse har Rådet vedtaget forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (2), der er et vigtigt skridt hen imod anvendelsen af nye elementer, som gør pas og rejsedokumenter sikrere og etablerer en mere pålidelig forbindelse mellem indehaveren og passet eller rejsedokumentet og dermed bidrager væsentligt til at sikre, at pas og rejsedokumenter beskyttes mod svigagtig brug.

(3)

Med forordning (EF) nr. 2252/2004 indføres der en generel pligt til at afgive fingeraftryk, som vil blive lagret på en kontaktløs chip i passet eller rejsedokumentet. Erfaringerne fra forsøg har imidlertid vist, at der er behov for undtagelser. Under en række pilotprojekter i visse medlemsstater viste det sig, at fingeraftryk af børn under seks år tilsyneladende ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en en-til-en-identitetskontrol. Desuden ændrer disse fingeraftryk sig væsentligt, hvilket gør det vanskeligt at benytte dem til kontrol i hele passets eller rejsedokumentets gyldighedsperiode.

(4)

Det er vigtigt at harmonisere undtagelserne fra den generelle pligt til at afgive fingeraftryk for at bibeholde fælles sikkerhedsstandarder og med henblik på at forenkle grænsekontrollen. Af både retlige og sikkerhedsmæssige årsager bør det ikke overlades til den nationale lovgivning at fastlægge undtagelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk til brug i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder.

(5)

I henhold til forordning (EF) nr. 2252/2004 indsamles og lagres biometriske oplysninger i lagringsmediet for pas og rejsedokumenter med henblik på udstedelse af sådanne dokumenter. Dette berører ikke anden brug eller lagring af disse oplysninger i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning. Forordning (EF) nr. 2252/2004 giver ikke hjemmel til oprettelse eller vedligeholdelse af databaser til lagring af sådanne oplysninger i medlemsstaterne, hvilket henhører under national lovgivning.

(6)

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra beskyttelse bør »én person — et pas«-princippet desuden indføres. Dette princip, som også anbefales af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), sikrer, at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Det er mere sikkert, hvis hver person har sit eget pas.

(7)

Under hensyntagen til det faktum, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at udstede individuelle pas til mindreårige, og at der kan være betydelige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger om børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, bør Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt at indføre foranstaltninger for at sikre en fælles tilgang, hvad angår bestemmelserne om beskyttelse af børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser.

(8)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(9)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning til udbygning af Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i nævnte protokol.

(10)

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(11)

Denne forordning udgør en udvikling af Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (4). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(12)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (6).

(13)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (8) og Rådets afgørelse 2008/149/RIA (9).

(14)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF (10).

(15)

Forordning (EF) nr. 2252/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   De pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, skal overholde de minimumssikkerhedsstandarder, der er fastsat i bilaget.

De udstedes som personlige dokumenter.

Kommissionen forelægger senest den 26. juni 2012 en rapport om kravene vedrørende børn, der rejser alene eller med ledsager, og som passerer medlemsstaternes ydre grænser, og foreslår om nødvendigt passende initiativer for at sikre en fælles tilgang, hvad angår bestemmelserne om beskyttelse af børn, der passerer medlemsstaternes ydre grænser.

2.   Pas og rejsedokumenter skal omfatte et lagringsmedium, der har et højt sikkerhedsniveau, og som indeholder et ansigtsbillede. Medlemsstaterne skal også indsætte to fingeraftryk, som optages fladt og i interoperable formater. Oplysningerne skal sikres, og lagringsmediet skal have tilstrækkelig kapacitet og være i stand til at sikre oplysningernes integritet, ægthed og fortrolige karakter.

2a.   Følgende personer er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk:

2b.   Såfremt det midlertidigt er umuligt at optage fingeraftryk af de foreskrevne fingre, tillader medlemsstaterne, at der optages fingeraftryk af de andre fingre. Er det også midlertidigt umuligt at optage fingeraftryk af nogen andre fingre, kan medlemsstaterne udstede et midlertidigt pas med en gyldighed på 12 måneder eller derunder.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

1.   De biometriske identifikatorer indsamles af kvalificeret og behørigt bemyndiget personale ved de nationale myndigheder, der har ansvar for udstedelse af pas og rejsedokumenter.

2.   Medlemsstaterne indsamler ansøgerens biometriske identifikatorer i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder og i FN's konvention om barnets rettigheder. Medlemsstaterne sikrer, at der er vedtaget hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre beskyttelse af personens værdighed i tilfælde af vanskeligheder ved registreringen.«

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Der udarbejdes efter proceduren i artikel 5, stk. 2, yderligere tekniske specifikationer, som er i overensstemmelse med internationale standarder, herunder navnlig anbefalingerne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), for pas og rejsedokumenter for så vidt angår:

4)

Artikel 4, stk. 3, affattes således:

»3.   Biometriske oplysninger indsamles og lagres i lagringsmediet for pas og rejsedokumenter med henblik på udstedelse af sådanne dokumenter. Ved anvendelsen af denne forordning må biometriske oplysninger i pas og rejsedokumenter kun anvendes for at kontrollere:

Kontrollen af de yderligere sikkerhedselementer gennemføres med forbehold af artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (11). En eventuel manglende overensstemmelse indvirker ikke i sig selv på passets eller rejsedokumentets gyldighed ved passage af de ydre grænser.

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Senest den 26. juni 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport baseret på en omfattende og dybtgående undersøgelse udført under Kommissionens kontrol af en uafhængig myndighed, der undersøger, om det er pålideligt og teknisk gennemførligt at anvende fingeraftryk fra børn under 12 år til identificerings- og kontrolformål, bl.a. ved en vurdering af nøjagtigheden af de anvendte systemer, herunder ved at sammenligne hyppigheden af fejlagtige afvisninger i hver medlemsstat og, på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse, en analyse af behovet for fælles regler for vurderingen af, om der er overensstemmelse. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om tilpasning af denne forordning.«

6)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»Medlemsstaterne anvender denne forordning

efter vedtagelsen af de yderligere tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 2. Gyldigheden af allerede udstedte pas og rejsedokumenter berøres dog ikke.

Bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, andet afsnit, gennemføres senest den 26. juni 2012. Den oprindelige gyldighed for indehaveren af dokumentet berøres dog ikke.«