9.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 116/16


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 381/2009

af 8. maj 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 2092/2004 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for et importtoldkontingent for tørret udbenet oksekød med oprindelse i Schweiz

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 2092/2004 (2) skal der for visse produkter udstedes ægthedscertifikater, som beviser produkternes oprindelse i Schweiz, inden de indføres. Navnet på den myndighed, der har bemyndigelse til at udstede ægthedscertifikater, er anført i bilag III til forordningen. Ifølge forordningens artikel 4, stk. 2, kan bilag III ændres, hvis der udpeges en ny udstedende myndighed.

(2)

Schweiz har meddelt Kommissionen, at det har udpeget et nyt organ, som vil være bemyndiget til at udstede ægthedscertificater.

(3)

Forordning (EF) nr. 2092/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 2092/2004 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 362 af 9.12.2004, s. 4.


BILAG

»BILAG III

Fortegnelse over myndigheder i eksportlandene, der har bemyndigelse til at udstede ægthedscertifikat

SCHWEIZ

Office fédéral de l'agriculture/Bundesamt für Landwirtschaft/Ufficio federale dell'agricoltura.«