(1)

Den 17. november 2009 fremsatte Republikken Letland (i det følgende benævnt »Letland«) en begæring til Rådet om i overensstemmelse med artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab at træffe beslutning om Letlands plan om at yde statsstøtte til lettiske landmænd til køb af landbrugsjord.

(2)

Ifølge oplysninger fra Letlands centrale statistiske kontor er 97,6 % af alle landbrugsbedrifter på under 15,9 hektar. Dette betyder, at størstedelen af de lettiske landbrug er semisubsistenslandbrug. Den ugunstige arealstruktur for de lettiske landbrug, den omstændighed, at Letland modtager de laveste direkte betalinger blandt medlemsstaterne i kraft af indfasningsmekanismen i sin tiltrædelsesakt af 2003, og den uforholdsmæssigt høje arbejdskraftindsats sammenlignet med udbyttet resulterer i lave landbrugsindkomster, der endog er faldet yderligere i 2009.

(3)

Ifølge oplysninger fra Letlands centrale statistiske kontor fandtes der indtil år 2007 1 930 900 hektar landbrugsjord, men det areal, der blev indberettet med henblik på direkte betalingsstøtte, oversteg ikke 1 551 185 hektar. Dette betyder, at 379 715 hektar ejes og drives af ikke-landmænd. Statsstøtte vil gøre det muligt for landmænd at købe denne landbrugsjord.

(4)

Den stadig dybere verdensøkonomiske recession i 2009, der skyldes den globale krise, har ramt den lettiske økonomi og de lettiske landbrugsbedrifter på grund af både manglende efterspørgsel og kraftigt faldende købspriser: I de første tre kvartaler af 2009 faldt hvedepriserne med ca. 37 %, bygpriserne med ca. 44 % og mælkepriserne med ca. 38 % i forhold til 2008-niveauerne.

(5)

De lettiske landmænds indkomstsituation er blevet yderligere forværret som følge af, at priserne på landbrugsinput steg kraftigt i 2008 (mineralsk gødning steg med 67 %, veterinære ydelser med 46 %, elektricitet med 29 % og brændstof med 15 %) og ikke er faldet i 2009. Produktionsomkostningerne er således forblevet uændret. Det er sandsynligt, at vilkårene vil fortsætte med at blive forværret for mange lettiske landbrugsbedrifters vedkommende, hvilket vil medføre en stigning i antallet af landbofamilier, der risikerer at blive ramt af fattigdom.

(6)

Ledigheden i Letland er den højeste i Den Europæiske Union, idet den i september 2009 var på 19,7 % efter at være steget med 62 % siden januar 2009. Statsstøtte skulle derfor hjælpe ledige til at skifte til landbrug ved at give dem mulighed for at købe landbrugsjord. Den skulle også give landmænd, der ernærer sig ved semisubsistenslandbrug, men ikke længere er beskæftiget i ikke-landbrugssektorer, lejlighed til at forbedre deres bedrifters arealstruktur med det formål at sikre, at deres landbrugsindkomst garanterer dem en basal levestandard. Den skulle endvidere lette salget af landbrugsjord, der ejes af ledige, som har brug for kapital til at blive selvstændige.

(7)

I betragtning af landmændenes mangel på finansielle ressourcer og de høje renter på erhvervslån til køb af jord står landmændene over for store vanskeligheder med hensyn til at optage erhvervslån til investeringer som f.eks. køb af landbrugsjord. I november 2009 lå kreditinstitutternes rente for erhvervskreditter til køb af landbrugsjord på over 15 % p.a.

(8)

I 2009 satte recessionen ind på markedet for landbrugsjord. Antallet af transaktioner er faldet betydeligt, og ifølge matrikelbogen er antallet af transaktioner med køb og salg af landbrugsjord faldet op til 4,5 gange i forhold til 2007.

(9)

Den planlagte statsstøtte beløber sig til maksimalt 8 mio. lettiske lats (LVL) og skulle gøre det muligt for ca. 1 000 landmænd at købe i alt 70 000 hektar landbrugsjord i perioden 2010-2013. Både statsejet og kommunalt ejet jord og jord, der ejes af fysiske personer, vil være støtteberettiget.

(10)

Statsstøtten vil tage form af kreditter med rentegodtgørelse til dækning af 4 procentpoint af bankens årlige rentesats. Hvis denne årlige rentesats imidlertid er under 4 procentpoint, vil hele den faktiske rentesats, som låntageren betaler, blive refunderet.

(11)

Kommissionen har ikke på dette stadium indledt nogen procedure eller tilkendegivet nogen holdning angående støttens art og forenelighed.

(12)

Der foreligger derfor ganske særlige omstændigheder, som gør det muligt, som en undtagelse og i det omfang, støtten er strengt nødvendig for at begrænse omfanget af fattigdom i landdistrikterne i Letland, at anse en sådan støtte for at være forenelig med det indre marked —