16.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/80


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. december 2009

om ændring af Kommissionens beslutning 2007/230/EF om en formular vedrørende sociale bestemmelser inden for vejtransport

(meddelt under nummer K(2009) 9895)

(EØS-relevant tekst)

(2009/959/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den primære informationskilde i forbindelse med vejkontroller er fartskriverens registreringer. Manglende registreringer bør alene anses for berettiget, når fartskriverregistreringer, herunder manuelle indlæsningsmuligheder, af objektive grunde ikke var mulige. I sådanne tilfælde bør der afgives en erklæring om disse grunde.

(2)

Formularen til erklæringer i bilaget til Kommissionens beslutning 2007/230/EF (2) har vist sig at være utilstrækkelig til at dække alle de tilfælde, hvor det er teknisk umuligt at registrere en køretøjsførers aktiviteter på registreringsudstyret.

(3)

Med henblik på at forbedre omkostningseffektiviteten og effektiviteten af medlemsstaternes kontrol af efterlevelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (3) bør denne formular ændres ved at indsætte de supplerende elementer, der er anført i artikel 11, stk. 3, i direktiv 2006/22/EF.

(4)

Formularen til erklæringer bør kun anvendes, når fartskriverregistreringer af objektive grunde ikke kunne dokumentere, at bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006 er efterlevet.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (4)

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2007/230/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.

(2)  EUT L 99 af 14.4.2007, s. 14.

(3)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

(4)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.


BILAG

Image