|
20.10.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 274/36 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 16. oktober 2009
om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen elektroniske procedurer ved hjælp af »kvikskranker« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked
(meddelt under nummer K(2009) 7806)
(EØS-relevant tekst)
(2009/767/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1), særlig artikel 8, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De forpligtelser vedrørende administrativ forenkling, som medlemsstaterne pålægges i henhold til kapitel II i direktiv 2006/123/EF, særlig artikel 5 og 8, omfatter en forpligtelse til at forenkle procedurer og formaliteter i forbindelse med adgang til og udøvelse af en servicevirksomhed og en forpligtelse til at sikre, at tjenesteudbyderne let kan afvikle sådanne procedurer og formaliteter på afstand og ad elektronisk vej ved hjælp af »kvikskranker«. |
|
(2) |
Det skal være muligt at afvikle procedurer og formaliteter ved hjælp af »kvikskranker« på tværs af medlemsstaternes grænser, jf. artikel 8 i direktiv 2006/123/EF. |
|
(3) |
For at opfylde forpligtelsen til at forenkle procedurer og formaliteter og til at lette den grænseoverskridende anvendelse af »kvikskrankerne« bør elektroniske procedurer benytte sig af enkle løsninger, også for så vidt angår anvendelse af elektroniske signaturer. I tilfælde, hvor et højt sikkerhedsniveau eller ligeværdighed med en håndskrevet underskrift efter en passende risikovurdering af de konkrete procedurer og formaliteter skønnes at være nødvendig, kan tjenesteudbyderne i forbindelse med visse procedurer og formaliteter afkræves en avanceret elektronisk signatur, som er baseret på et kvalificeret certifikat med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem. |
|
(4) |
Fællesskabsrammen for e-signaturer blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (2). For at lette den grænseoverskridende anvendelse af avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat, bør tilliden til disse elektroniske signaturer forbedres, uanset i hvilken medlemsstat underskriveren eller den certificeringstjenesteudbyder, der udsteder det kvalificerede certifikat, er etableret. Dette vil kunne opnås ved at sikre en lettere adgang i en pålidelig form til de oplysninger, som er nødvendige for at validere de elektroniske signaturer, herunder især oplysninger om certificeringstjenesteudbydere, som overvåges/akkrediteres i en medlemsstat, og de udbudte tjenesteydelser. |
|
(5) |
Det skal sikres, at medlemsstaterne offentliggør disse oplysninger ved hjælp af en fælles skabelon, således at det bliver lettere at anvende dem og sikre en passende detaljegrad, der gør det muligt for modtagerne at validere den elektroniske signatur — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Anvendelse og accept af elektroniske signaturer
1. Hvis det er begrundet ud fra en passende vurdering af de relevante risici og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1 og 3, i direktiv 2006/123/EF, kan medlemsstaterne med henblik på afvikling af visse procedurer og formaliteter gennem de i artikel 8 i direktiv 2006/123/EF omhandlede kvikskranker kræve, at tjenesteydelsesudbyderen anvender avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem, jf. definitionen og bestemmelserne i direktiv 1999/93/EF.
2. Medlemsstaterne accepterer eventuelle avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem med henblik på afvikling af de i stk. 1 nævnte procedurer og formaliteter, uden at det berører medlemsstaternes mulighed for at begrænse denne accept til avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat og er genereret af et sikkert signaturgenereringssystem, såfremt dette er i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede risikoanalyse.
3. Medlemsstaterne må ikke gøre accepten af avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem, betinget af krav, som skaber hindringer for tjenesteydelsesudbydernes anvendelse af elektroniske procedurer gennem kvikskranker.
4. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne acceptere andre elektroniske signaturer end avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem.
Artikel 2
Oprettelse, vedligeholdelse og offentliggørelse af positivlister
1. Hver medlemsstat opretter, vedligeholder og offentliggør i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilaget en »positivliste«, som indeholder minimumsoplysninger om overvågede/akkrediterede certificeringstjenesteudbydere, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden.
2. Medlemsstaterne opretter og offentliggør som minimum en form af positivlisten, der er menneskeligt læsbar, i overensstemmelse med forskrifterne i bilaget.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilket organ der er ansvarligt for oprettelsen, vedligeholdelsen og offentliggørelsen af positivlisten, stedet hvor positivlisten offentliggøres og eventuelle ændringer heraf.
Artikel 3
Anvendelse
Denne beslutning finder anvendelse fra den 28. december 2009.
Artikel 4
Adressater
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(2) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.