16.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/18

(1)

I august 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1514/2002 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«) endelige dumpingforanstaltninger på importen af visse rørfittings (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Republikken Korea og Malaysia (i det følgende benævnt »de pågældende lande«). Følgende antidumpingtold finder anvendelse på Malaysia: 59,2 % for Anggerik Laksana Sdn Bhd og 75 % for alle andre virksomheder; for Republikken Korea er tolden på 44 % for alle virksomheder.

(2)

Uden for rammerne af denne undersøgelse er eksport fra Folkerepublikken Kina (en antidumpingtold på 58,6 %) og Thailand (en antidumpingtold på 58,9 %) ved Rådets forordning (EF) nr. 964/2003 (3) for nærværende pålagt antidumpingforanstaltninger, som to virksomheder i Thailand og varer afsendt fra Taiwan, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Taiwan eller ej, dog er fritaget for. Foranstaltningerne for den pågældende vare med oprindelse i Kina blev udvidet til at omfatte import af samme vare afsendt fra Indonesien (Rådets forordning (EF) nr. 2052/2004 (4), Sri Lanka (Rådets forordning (EF) nr. 2053/2004 (5) og Filippinerne (Rådets forordning (EF) nr. 655/2006 (6), uanset om de er angivet med oprindelse i Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne eller ej.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) af de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen blev indgivet den 23. maj 2007 af Defence Committee of Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (i det følgende benævnt »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse rørfittings.

(5)

Anmodningen blev indgivet, fordi foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville resultere i fortsat eller fornyet dumping og skade for EF-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet undersøgelse, og iværksatte en udløbsundersøgelse (8) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de ansøgende EF-producenter, andre EF-producenter, eksporterende producenter i de pågældende lande, importører, forhandlere, brugere og deres sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanter for begge eksportlandes regering om indledningen af den fornyede undersøgelse.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter og til dem, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(9)

Kommissionen gav også de berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Republikken Korea, importører og forhandlere af den pågældende vare samt EF-producenter blev det i indledningsmeddelelsen angivet, at det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 blev påtænkt at anvende stikprøver. For at kunne afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i så fald at udtage en stikprøve, sendte Kommissionen stikprøveskemaer ud for at indhente specifikke oplysninger om hver af EF-producenternes, de eksporterende producenters og importørernes salgsmængder og -priser. Der blev ikke modtaget besvarelser fra de koreanske eksporterende producenter, hvorimod der blev modtaget 11 besvarelser fra importørerne. Kun fire EF-producenter besvarede stikprøveskemaerne. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(11)

Fire EF-producenter besvarede spørgeskemaet, men en af dem indsendte et kun delvist besvaret spørgeskema og reagerede ikke på den mangelskrivelse, som blev fremsendt. Hvad angår Malaysia, blev der modtaget to besvarelser af spørgeskemaet, en fra en nystartet virksomhed og en fra en virksomhed, som senere afviste at modtage kontrolbesøg. Ingen af de koreanske eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet. To importører indsendte en besvarelse af spørgeskemaet.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2006 til den 30. juni 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra den 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(14)

Den vare, der er genstand for den fornyede undersøgelse, er rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål) med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19, ex 7307 99 30 og ex 7307 99 90.

(15)

Rørfittings fremstilles hovedsagelig ved at beskære og forme rør. Rørfittings benyttes til at forbinde rør og findes i forskellige former (rørknæ, overgangsstykker, T-formede fittings og hætter), størrelser og kvaliteter. De benyttes hovedsagelig i den petrokemiske industri og bygge- og anlægsbranchen, inden for energiproduktion, til skibsbygning og i industrielle installationer. Ved salg til den petrokemiske industri benyttes ANSI-standarden som global standard. Til andre anvendelsesformål er den mest almindeligt benyttede standard i Fællesskabet DIN-standarden.

(16)

Som i forbindelse med den tidligere undersøgelse fremgik det af undersøgelsen, at rørfittings, der fremstilles i de pågældende lande og sælges på hjemmemarkedet og/eller til eksport til Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål som de varer, som de ansøgende EF-producenter sælger i Fællesskabet, og de anses derfor for at være samme varer, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om foranstaltningernes udløb ville føre til fortsat dumping.

(18)

På grund af den ovenfor nævnte mangel på samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter i Korea og Malaysia, med undtagelse af en nystartet virksomhed, måtte denne undersøgelse baseres på oplysninger, som Kommissionen har kunnet få fra andre kilder. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev der derfor anvendt oplysninger fra Eurostat, der refererer til den 8-cifrede KN-kode, sammenholdt med andre kilder til fastsættelse af importmængder og -priser. De oplysninger, der var til rådighed, blev anvendt ved beregningen af dumpingmargenen, det vil i dette tilfælde sige oplysninger i anmodningen og de amerikanske statistikker.

(19)

På grund af den nuværende beskedne import af rørfittings fra Korea og Malaysia til EU måtte Kommissionen anvende oplysninger fra et andet land. USA blev anset for passende, da markedet er af tilsvarende størrelse og med mange producenter på hjemmemarkedet, men også er kendetegnet ved en stor import, hvilket gør dette marked meget konkurrencepræget. Desuden aftager USA størstedelen af eksporten fra Korea og Malaysia.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og i mangel på samarbejdsvilje fra de koreanske og malaysiske eksporterende producenter, med undtagelse af en nystartet virksomhed, blev den normale værdi beregnet på grundlag af oplysninger i anmodningen, dvs. de anslåede produktionsomkostninger, hvortil der blev lagt 12,3 % og 15,1 % for salgs-, administrations- og andre generalomkostninger og 5,6 % og 6 % for fortjeneste for henholdsvis Korea og Malaysia, i begge tilfælde udtrykt som en procentdel af omsætningen. Det anses, at ovennævnte procentsatser er relativt konservative.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og i mangel på samarbejdsvilje fra både de koreanske og malaysiske eksporterende producenter, med undtagelse af en nystartet virksomhed, blev eksportprisen beregnet ved hjælp af de koreanske og malaysiske priser for den pågældende vare ved eksport til USA, som de kan udledes af de amerikanske importstatistikker. Disse tal blev alt efter varetype justeret på grundlag af mængden af hver enkelt varetype med udgangspunkt i oplysningerne i anmodningen.

(22)

Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for rørfittings, begge ab fabrik.

(23)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for land- og søtransport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger.

(24)

Det fremgik af sammenligningen mellem den beregnede normale værdi og den beregnede eksportpris, at der fandt dumping sted i begge de pågældende lande, og at dumpingmargenen svarede til det beløb, hvormed den fastsatte normale værdi lå over eksportprisen. Den konstaterede dumpingmargen udgjorde 15,1 % af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, for Korea og 61,3 % for Malaysia.

(25)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i UP, blev sandsynligheden for fortsat dumping ligeledes undersøgt. Da ingen koreanske eller malaysiske eksporterende producenter med undtagelse af en nystartet virksomhed udviste samarbejdsvilje, og der ikke forelå offentligt tilgængelige oplysninger om rørfittingsindustrien, bygger nedenstående konklusioner fortrinsvis på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger fra Eurostat, anmodningen om en fornyet undersøgelse og amerikanske statistikker.

(26)

Kapaciteten i både Korea og Malaysia anslås til 35 300 tons, og begge landes eksportkapacitet anslås til 20 000 tons. Det svarer til mere end 25 % af forbruget i Fællesskabet.

(27)

Som nævnt i de indledende bemærkninger er der næsten ingen eksport af den pågældende vare fra de to pågældende lande til markedet i Fællesskabet. Hvad angår eksporten til andre tredjelande, hævdes det i anmodningen, at eksporten af den pågældende vare til USA foretages til dumpingpriser.

(28)

På baggrund af ovenstående, dvs. de høje dumpingmargener, den enorme uudnyttede kapacitet i disse lande samt deres store eksportkapacitet, kan det konkluderes, at disse to lande vil foretage fornyet dumping i EU, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På trods af det høje niveau for den antidumpingtold, der er blevet indført over for deres eksport, som stort set ophørte, har ingen af de eksporterende producenter i Malaysia desuden anmodet om en interimsundersøgelse. Desuden bør det erindres, at de koreanske eksporterende producenter på intet tidspunkt har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Manglen på samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse tyder også på, at disse eksporterende producenter ikke var villige til eller i stand til at vise, at der ikke vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(29)

Tre virksomheder samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Disse virksomheder findes i Frankrig (Interfit), Østrig (Erne Fittings) og Italien (Virgilio Cena). Den østrigske koncern er også forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed i Tyskland (Siekmann Fittings). Med undersøgelsen blev det fastslået, at de tre ansøgende EF-producenter, som samarbejdede fuldt ud, tegner sig for over 50 % af produktionen af rørfittings i Fællesskabet og derfor udgør EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(30)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af de ansøgende EF-producenters og øvrige EF-producenters samlede salg, ansøgningen samt import fra de pågældende lande og import fra andre tredjelande, i begge tilfælde fastlagt på grundlag af oplysninger fra Eurostat.

(31)

På dette grundlag steg forbruget i Fællesskabet med 26 % i den betragtede periode, fra 58 561 tons i 2002 til 73 519 tons i UP. Rørfittings benyttes hovedsagelig i den petrokemiske industri og bygge- og anlægsbranchen, inden for skibsbygning og i industrielle installationer, hvilket sammen med stålindustriens genrejsning muligvis kan forklare denne stigning.

(32)

Tabel 1

Forbruget i Fællesskabet

(33)

Mængden, som blev importeret fra Malaysia og Korea, faldt drastisk, fra 404 til 11 tons. Dette synes at være resultatet af de antidumpingforanstaltninger, der er blevet anvendt siden februar 2002. Deres markedsandel er under minimumsgrænsen.

(34)

Tabel 2

Import fra de pågældende lande

(35)

På grund af den meget begrænsede import fra de pågældende lande og i betragtning af den lange række forskellige varetyper kan Eurostats priser ikke betragtes som en pålidelig kilde for en detaljeret analyse.

(36)

I mangel på samarbejde i de pågældende lande blev underbudsmargenerne beregnet ved hjælp af samme metode som i anmodningen, dvs. ved en sammenligning af de pågældende landes priser ved eksport til USA og de priser, som ansøgerne opkrævede på markedet i Fællesskabet. Underbudsmargenen er på 25,2 % for Korea og 53,3 % for Malaysia.

(37)

EF-erhvervsgrenens produktion steg med 5 % i den betragtede periode, mens forbruget i Fællesskabet steg med 26 %.

(38)

Tabel 3

Produktionsmængde

(39)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet med 6 % på trods af et beskedent fald i 2003.

(40)

Tabel 4

Produktionskapacitet

(41)

I den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsen med 1 %.

(42)

Tabel 5

Kapacitetsudnyttelse

(43)

EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder på markedet i Fællesskabet steg med 11 % mellem 2002 og UP.

(44)

Tabel 6

EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter

(45)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet gradvist. Den samlede stigning var på 63 % mellem 2002 og UP. Denne stigning kan delvist forklares med stigningen i prisen på det vigtigste råmateriale, stålrør, og delvist med, at to EF-producenter omlagde produktionen og begyndte at fokusere mere på dyrere specialtyper.

(46)

Tabel 7

EF-erhvervsgrenens salgspriser

(47)

EF-erhvervsgrenens samlede markedsandel faldt med 7 procentpoint fra 2002 til UP.

(48)

Tabel 8

EF-erhvervsgrenens salg: markedsandel

(49)

Mens forbruget i Fællesskabet steg med 26 % i den betragtede periode, steg EF-erhvervsgrenens salg på markedet kun med 11 %, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 7 procentpoint. Den stigende udvikling i forbruget i Fællesskabet blev således ikke fulgt af en tilsvarende stigning i EF-erhvervsgrenens salg.

(50)

I den betragtede periode udviklede rentabiliteten sig således, udtrykt i procent af nettosalgsværdien til parter, som ikke var forretningsmæssigt forbundet:

(51)

Tabel 9

Rentabilitet

(52)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet fulgte en positiv tendens, som var i tråd med stigningen i EF-erhvervsgrenens salgspriser. På trods af et betydeligt fald i 2003 og 2005 nåede den overordnede rentabilitet op på 10 %. Dette skyldtes overgang til produktion af varer med en større merværdi i den betragtede periode, hvor EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjeneste var på 4 %.

(53)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste/tab i forhold til investeringernes bogførte nettoværdi, fulgte samme udvikling som rentabiliteten.

(54)

Tabel 10

Investeringsafkast

(55)

Der var betragtelige udsving i likviditeten mellem 2002 og 2005 og en dramatisk stigning i 2006 og i UP. Denne stigning i likviditeten tyder også på, at erhvervsgrenen var i færd med at rejse sig. En likviditet af denne størrelse giver virksomhederne mulighed for at investere i rørfittingsforretningen igen efter perioder med nedgang.

(56)

Tabel 11

Likviditet

(57)

EF-erhvervsgrenen forøgede sine investeringer med 65 % i den betragtede periode. Størstedelen af investeringerne var koncentreret på maskiner med henblik på at øge produktiviteten. Ingen af de undersøgte virksomheder nævnte vanskeligheder med at rejse kapital.

(58)

Tabel 12

Investeringer

(59)

Tabellen nedenfor viser, at ultimolagrene var stabile; ikke desto mindre var der et beskedent fald på ca. 1 % i den betragtede periode.

(60)

Tabel 13

Lagre

(61)

Efter en stigning på 5 % i 2003 faldt den samlede arbejdsstyrke med 2 % i den betragtede periode.

(62)

Tabel 14

Beskæftigelse

(63)

I tråd med stigningen i produktionen og faldet i beskæftigelsen steg produktiviteten i undersøgelsesperioden med 8 %.

(64)

Tabel 15

Produktivitet

(65)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens arbejdskraftomkostninger gradvis. Den samlede stigning i arbejdskraftomkostningerne var på 22 % i den betragtede periode. Den største stigning i arbejdskraftomkostningerne forekom i en virksomhed, som ændrede varesortiment fra standardvarer til specialvarer, hvilket kræver ansatte med større faglige kvalifikationer.

(66)

Tabel 16

Arbejdskraftomkostninger

(67)

EF-erhvervsgrenens eksport af rørfittings var ikke stabil i den betragtede periode og udviste store udsving. Samlet set faldt eksporten til tredjelande med 15 %, hvilket hovedsageligt skyldtes euroens ufordelagtige vekselkurs over for den amerikanske dollar.

(68)

Tabel 17

EF-erhvervsgrenens eksport

(69)

Ved forordning (EF) nr. 964/2003 blev der indført antidumpingtold på import af rørfittings fra Folkerepublikken Kina (58,6 %) og Thailand (58,9 %). Der anvendes foranstaltninger over for den pågældende vare med oprindelse i Kina og afsendt fra et af følgende lande: Filippinerne, Indonesien, Sri Lanka og Taiwan. På trods af de foranstaltninger, der gælder over for importen fra Kina, stiger eksporten fra Kina til Fællesskabet støt.

(70)

Den samlede import af rørfittings fra andre tredjelande end de pågældende lande mere end fordobledes i den betragtede periode, fra 9 654 tons i 2002 til 24 105 tons ved undersøgelsesperiodens afslutning.

(71)

Importen af rørfittings til Fællesskabet fra andre lande end Korea og Malaysia udviklede sig således:

(72)

Tabel 18

Import fra andre tredjelande

(73)

Markedsandelen for import med oprindelse i andre tredjelande end de pågældende lande nåede op på 33 % af forbruget i Fællesskabet. Det vil sige en stigning på 99 % i den betragtede periode, fra 16 til 33 %.

(74)

Tabel 19

Markedsandel for importerede varer fra andre tredjelande

(75)

Tabel 20

Den vigtigste import til Fællesskabet

(76)

Som det fremgår af den positive udvikling i de fleste af ovennævnte indikatorer, forbedredes EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i årene 2002 til medio 2007 i en vis grad efter de skadelige virkninger af dumpingimporten med oprindelse i de to pågældende lande.

(77)

De gældende foranstaltninger har medført en delvis genrejsning for EF-erhvervsgrenen siden 2002. EF-erhvervsgrenen har formået at øge sine salgsmængder og sine priser. Der har også været en positiv udvikling i skadesindikatorer som produktion, produktionskapacitet, rentabilitet, investeringer, investeringsafkast og produktivitet. Dette viser, at EF-erhvervsgrenen har bestræbt sig for at forbedre sin konkurrenceevne. Som følge heraf har EF-erhvervsgrenens salg i Fællesskabet været fortjenstgivende siden 2002.

(78)

EF-erhvervsgrenen har dog ikke formået at udnytte den betydelige vækst i forbruget i Fællesskabet, og nogle af de positive faktorer skyldes også, at en stor EF-producent i Det Forenede Kongerige, hvis aktiviteter er blevet overtaget af to af de virksomheder, der støtter anmodningen, er forsvundet fra markedet.

(79)

Det kan ikke desto mindre konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for Korea og Malaysia har haft positive virkninger for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(80)

På baggrund af EF-erhvervsgrenens foreløbige genrejsning var det ikke muligt at fastslå, at dumpingimporten fortsat forvoldte skade. Det blev derfor undersøgt, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(81)

Som nævnt ovenfor har de koreanske og malaysiske producenter potentiale til at omdirigere enorme eksportmængder til markedet i Fællesskabet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Ifølge oplysningerne i anmodningen er disse lande stærkt afhængige af eksportmarkeder: 75 % for Korea og 84 % for Malaysia. Desuden ser det ud til, at andre eksportmarkeder som f.eks. USA og Japan ikke kan absorbere den uudnyttede kapacitet, da eksportmængderne til disse lande allerede er betydelige, og en eventuel produktionsforøgelse vil således blive dirigeret til markedet i Fællesskabet. Derudover ser det ud til, at der en generel overkapacitet på markedet i Asien.

(82)

Hvad angår priser, blev det på grundlag af de amerikanske statistikker konstateret, at de malaysiske og koreanske priser ved eksport til USA var lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Selv om der ikke kunne foretages en detaljeret analyse på grund af de mange forskellige varetyper, er det sandsynligt, at disse eksportører vil justere deres priser efter de andre asiatiske landes meget lave priser for at genvinde de markedsandele, som de har tabt. En sådan prisadfærd sammenholdt med deres manglende samarbejdsvilje og deres evne til at levere betydelige mængder af den pågældende vare til markedet i Fællesskabet ville sandsynligvis medføre negative virkninger for EF-erhvervsgrenen.

(83)

Desuden skal det erindres, at EF-erhvervsgrenen skal forblive konkurrencedygtig for at producere en vis mængde standardvarer, som således konkurrerer direkte med importen fra Korea og Malaysia, og opnå stordriftsfordele.

(84)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at foranstaltningernes udløb med stor sandsynlighed vil føre til fornyet skade for EF-erhvervsgrenen.

(85)

Det blev i henhold til artikel 21 i grundforordningen undersøgt, om en videreførelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Fællesskabets interesser som helhed. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige berørte parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes og forhandlernes samt brugernes. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra brugerne.

(86)

For at vurdere de sandsynlige virkninger af en videreførelse eller ophævelse af foranstaltningerne anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle ovennævnte berørte parter. Kommissionen sendte stikprøvespørgeskemaer til 64 importører af den pågældende vare og modtog 11 besvarelser. Kommissionen sendte et spørgeskema til disse 11 virksomheder og modtog kun to delvise besvarelser, som ikke indeholdt dokumentation for, at de gældende foranstaltninger havde haft væsentlige virkninger for de pågældende virksomheder. Det står klart, at importørerne har fundet andre forsyningskilder, hvilket fremgår af andre tredjelandes betydelige markedsandel (33 %) og viser, at konkurrencevilkårene på markedet i Fællesskabet er sikret.

(87)

Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(88)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om fortsat dumping og sandsynligheden for fornyet skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette bestemte tilfælde.

(89)

EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Dette blev bekræftet ved den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation på et tidspunkt, hvor der var genskabt effektiv konkurrence efter indførelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger. EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at rationalisere produktionen og forbedre konkurrenceevnen har givet en rimelig fortjeneste i de to sidste år af den betragtede periode.

(90)

På baggrund af ovenstående synes det nødvendigt at opretholde de gældende foranstaltninger for at forhindre negative virkninger af dumpingimport, som kunne bringe EF-erhvervsgrenens genrejsningsproces i fare og i sidste ende dens eksistens. Der skal også mindes om, at hvis EF-erhvervsgrenen forsvinder, vil der også blive negative virkninger for aftagerindustrien, da denne ville opleve en betydelig indskrænkning af udvalget af leverandører.

(91)

Som nævnt ovenfor besvarede kun to af de 64 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører Kommissionens spørgeskema. De udtalte sig dog ikke negativt om en eventuel videreførelse af foranstaltningerne. Manglen på samarbejde er i sig selv et tegn på, at denne sektors økonomiske situation ikke i væsentligt omfang påvirkedes negativt som følge af foranstaltningerne. Dette bekræftes af, at importørerne fortsatte med at handle med den pågældende vare i betydelige mængder og endog øgede importen i den betragtede periode.

(92)

Konklusionen er derfor, at importørernes økonomiske situation ikke er påvirket negativt af de i øjeblikket gældende antidumpingforanstaltninger. Det er derfor også usandsynligt, at en videreførelse af foranstaltningerne vil føre til en forværring af deres økonomiske situation i fremtiden.

(93)

Ingen brugere gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse. Brugerne af den pågældende vare findes hovedsagelig i den petrokemiske industri og bygge- og anlægsbranchen. Deres mangel på samarbejde synes at bekræfte, at rørfittings tegner sig for en meget beskeden del af deres samlede produktionsomkostninger, og at de gældende foranstaltninger ikke synes at have forårsaget noget tab af konkurrenceevne for dem.

(94)

Konklusionen var, at det ikke ville medføre nogen forringelse af brugernes situation, hvis foranstaltningerne blev opretholdt på samme niveau.

(95)

Undersøgelsen viste, at de gældende antidumpingforanstaltninger har givet EF-erhvervsgrenen mulighed for til en vis grad at komme på fode igen. Hvis foranstaltningerne bortfalder, vil det bringe EF-erhvervsgrenens genrejsning i fare og muligvis føre til dens forsvinden. Det er derfor i Fællesskabets interesse at videreføre foranstaltningerne.

(96)

Ydermere synes de gældende foranstaltninger ikke tidligere at have haft nogen betydelige negative virkninger for brugernes og importørernes økonomiske situation. Det konkluderes derfor, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(97)

Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. De blev også indrømmet en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra Korea; der blev modtaget en bemærkning fra en malaysisk virksomhed, men den var ikke af en sådan art, at den berettiger ændring af ovennævnte konklusioner.

(98)

Det følger af ovenstående, at antidumpingtolden på importen af rørfittings med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1514/2002, bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 —