17.6.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 157/46 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 543/2008
af 16. juni 2008
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, litra e), sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1234/2007 ophæver fra den 1. juli 2008 Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkræ (2). |
(2) |
En række bestemmelser og forpligtelser i forordning (EØF) nr. 1906/90 er ikke blevet overført til forordning (EF) nr. 1234/2007. |
(3) |
En række bestemmelser og forpligtelser bør derfor vedtages i forbindelse med en forordning om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1234/2007, så den fælles markedsordning og navnlig handelsnormerne kan anvendes uden afbrydelse og på korrekt vis. |
(4) |
Der blev ved forordning (EF) nr. 1234/2007 fastlagt en række handelsnormer for fjerkrækød, og anvendelsen heraf kræver, at der vedtages bestemmelser om især de fjerkrækroppe, -stykker og -indmad, som forordningen gælder for, klassificering efter kropsbygning, udseende og vægt, præsentationsformer, angivelse af betegnelser, som produkterne skal sælges under, eventuelt angivelse af kølemetoder og produktionssystemer, lager- og transportbetingelser for visse typer fjerkrækød samt tilsyn med disse bestemmelser for at sikre, at de anvendes ensartet overalt i Fællesskabet. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 (3), som fastlægger gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 1906/90, bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning. |
(5) |
Med henblik på, at fjerkrækød kan markedsføres i forskellige klasser alt efter kropsbygning og udseende, er det nødvendigt at fastsætte definitioner vedrørende art, alder og præsentationsform for slagtekroppes vedkommende og vedrørende kropsbygning og bestanddele for fjerkræudskæringers vedkommende. Med hensyn til det produkt, der er kendt som »foie gras«, gør dets høje værdi og deraf følgende risiko for svigagtig praksis det nødvendigt at fastsætte særligt præcise minimumshandelsnormer. |
(6) |
Sådanne normer behøver ikke at gælde for visse produkter og præsentationsformer, der er af lokal eller på anden måde begrænset betydning. De betegnelser, hvorunder sådanne produkter sælges, bør dog ikke kunne vildlede forbrugeren, så denne kommer til at forveksle sådanne produkter med produkter, der er underkastet disse bestemmelser. Derfor bør bestemmelserne også gælde for ekstra beskrivelser, der bruges for at betegne sådanne produkter nærmere. |
(7) |
Med henblik på en ensartet anvendelse af denne forordning bør der fastlægges definitioner af begreberne »handel« og »parti« inden for sektoren fjerkrækød. |
(8) |
Opbevarings- og håndteringstemperaturer er af afgørende betydning for opretholdelse af høj kvalitetsstandard. Det vil derfor være rigtigt at fastsætte en minimumstemperatur, som frosne fjerkrækødprodukter skal holdes på. |
(9) |
Bestemmelserne i denne forordning og især dem om tilsyn og håndhævelse bør anvendes ensartet i hele Fællesskabet. De nærmere regler, der vedtages med disse formål for øje, bør også være ensartede. Der bør derfor fastsættes fælles regler for prøveudtagning og tolerancer. |
(10) |
For at give forbrugerne tilstrækkelige, entydige og objektive oplysninger om de produkter, der udbydes til salg, og for at sikre produkternes frie bevægelse i hele Fællesskabet bør der drages omsorg for, at handelsnormerne for fjerkrækød, i det omfang det er praktisk muligt, er i overensstemmelse med Rådets direktiv 76/211/EØF af 20. januar 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger (4). |
(11) |
Blandt de angivelser, der eventuelt kan benyttes i mærkningen, er oplysninger om kølemetoder og særlige produktionssystemer. I sidstnævnte tilfælde bør der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen gælde nøje definerede kriterier vedrørende både driftsforhold og mængdegrænser såsom slagtealder, opfedningsperiodens længde og indholdet af bestemte foderstoffer. |
(12) |
Hvis kødet fra ænder og græs, der holdes til fremstilling af »foie gras«, mærkes som kød fra fritgående ænder og gæs/frilandsænder og -gæs, bør det i mærkningen også oplyses, at dyrene holdes til fremstilling af »foie gras«, så forbrugerne får fuldstændige oplysninger om produktet. |
(13) |
Kommissionen bør til stadighed overvåge, om nationale foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til pågældende bestemmelser, er forenelige med fællesskabsretten, herunder handelsnormerne. Der bør derfor tillige fastsættes særlige bestemmelser om registrering og regelmæssig inspektion af virksomheder, der er autoriseret til at bruge udtryk vedrørende særlige produktionssystemer. Sådanne virksomheder bør derfor være forpligtet til at føre løbende detaljerede fortegnelser i dette øjemed. |
(14) |
I betragtning af sådanne inspektioners særlige art kan ansvaret herfor uddelegeres af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder til velkvalificerede og behørigt autoriserede eksterne organer under forudsætning af passende tilsyn og garanti. |
(15) |
Erhvervsdrivende i tredjelande vil måske ønske at benytte valgfri angivelser vedrørende kølemetoder og produktionssystemer. Det bør fastsættes, at dette kan lade sig gøre på betingelse af, at det berørte tredjelands kompetente myndigheder, som er opført på en af Kommissionen opstillet liste, foretager attestering. |
(16) |
Under hensyn til den økonomiske og tekniske udvikling, hvad angår såvel tilvirkningen af fjerkræ som kontrol, og det forhold, at vandindholdet er af særlig betydning ved handelen med frosne og dybfrosne fjerkræ, bør der fastsættes et maksimalt vandindhold i frosne og dybfrosne fjerkræ, ligesom der bør fastlægges en ordning for kontrol såvel i slagterierne som i alle handelsled, uden at princippet om frie varebevægelser i et enhedsmarked derved krænkes. |
(17) |
Det er vigtigt at kontrollere vandoptagelsen i produktionsvirksomheden og at opstille pålidelige metoder til bestemmelse af det optagne vandindhold i forbindelse med behandlingen af frosne og dybfrosne fjerkrækroppe uden at skelne mellem det fysiologiske vandindhold og det tilførte vand ved behandlingen af fjerkræ, idet en sådan skelnen ville give anledning til praktiske vanskeligheder. |
(18) |
Det bør forbydes, at der uden passende angivelse på emballagen markedsføres frosne eller dybfrosne fjerkræ, der ikke opfylder kravene. Det er derfor nødvendigt at fastsætte praktiske regler om de angivelser, der skal anbringes på enkeltpakninger og samlepakninger, afhængigt af destinationen, så kontrollen derved lettes, og omgåelser med hensyn til destinationen undgås. |
(19) |
Følgerne af, at det ved en kontrol konstateres, at en forsendelse ikke er korrekt, bør fastlægges for de tilfælde, hvor varerne ikke opfylder kravene i denne forordning. Der bør fastlægges en procedure for bilæggelse af konflikter, som måtte opstå i forbindelse med forsendelser inden for Fællesskabet. |
(20) |
I tilfælde af tvister bør Kommissionen kunne skride ind, bl.a. ved besøg på stedet og ved at træffe foranstaltninger, der er afpasset efter forholdene. |
(21) |
Harmoniseringen af kravene vedrørende vandindhold forudsætter, at der udpeges et EF-referencelaboratorium og nationale referencelaboratorier. |
(22) |
Der bør ydes finansiel støtte fra Fællesskabet. |
(23) |
Der bør indgås en kontrakt mellem Fællesskabet og EF-referencelaboratoriet om de nærmere betingelser for støtteudbetalingen. |
(24) |
Det bør fastsættes, at medlemsstaterne vedtager de praktiske regler for kontrol med vandindholdet i frosne og dybfrosne kyllinger. For at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning bør det fastsættes, at de giver Kommissionen og de øvrige medlemsstater underretning herom. |
(25) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De i artikel 121, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1234/2007 omhandlede produkter defineres således:
1) |
Fjerkrækroppe
Ved anvendelsen af denne forordning betragtes varianter af udtryk anvendt i litra a) til e), der går på dyrenes køn, som ækvivalente udtryk. |
2) |
Fjerkræudskæringer
For de produkter, der er anført i litra e), g) og h), forstås ved »snit skal foretages i leddene« snit lagt inden for de to linjer, der afgrænser leddene som vist i figuren i bilag II. De under litra d) til k) anførte produkter kan udbydes med eller uden skind. Det skal angives på mærkningen i henhold til artikel 1, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (5), om de under litra d) til j) anførte produkter er uden skind, eller om de under litra k) anførte produkter er med skind. |
3) |
Foie gras Lever af gæs eller ænder af arterne Cairina muschata eller Cairina muschata x Anas platyrhynchos, der er fodret således, at der som følge af fedtindlejring i levercellerne opstår hypertrofi. Dyr, som sådanne levere udtages fra, skal være helt afblødte. Leverne skal være af ensartet farve. Leverne skal have følgende vægt:
|
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
a) |
»slagtekroppe«: hele kroppen af et slagtedyr af de fjerkræarter, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1), efter afblødning, fjerplukning og udtagelse af indmad; udtagelse af nyrer er dog frivillig; en slagtekrop, hvor indmaden er udtaget, kan udbydes til salg med eller uden indmad, dvs. hjerte, lever, kråse og hals, indlagt i bughulen |
b) |
»fjerkræstykker«: fjerkrækød, der på grund af størrelsen og muskelvævets karakteristika kan identificeres som stammende fra bestemte kropsdele |
c) |
»færdigpakket fjerkrækød«: fjerkrækød, hvis præsentation opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 2000/13/EF |
d) |
»ikke-færdigpakket fjerkrækød«: fjerkrækød, der udbydes til salg til den endelige forbruger i uemballeret stand, eller som emballeres på salgsstedet efter købers anmodning |
e) |
»handel«: at opbevare eller udstille med salg for øje, tilbyde til salg, sælge, levere samt på enhver anden måde markedsføre |
f) |
»parti«: fjerkrækød, der er af samme art og type, samme klasse og samme produktionsgang og fra samme slagteri eller opskæringsvirksomhed, der befinder sig samme sted, og som skal inspiceres. Med henblik på artikel 9 og bilag V og VI omfatter et parti kun færdigpakninger af samme nominelle vægtkategori. |
Artikel 3
1. For at kunne markedsføres efter bestemmelserne i denne forordning skal fjerkrækroppe frembydes til salg i en af følgende former:
— |
indmad delvis udtaget (»effilé«, »roped«) |
— |
med indmad |
— |
uden indmad. |
Ordene »indmad udtaget« kan tilføjes.
2. Slagtekroppe, hvis indmad er delvis udtaget, er slagtekroppe, hvorfra hjerte, lever, lunger, kråse, kro og nyrer ikke er udtaget.
3. Ved alle præsentationer af fjerkrækroppe kan luft- og spiserør samt kro forblive i kroppen, hvis hovedet ikke er fjernet.
4. Indmad må kun omfatte følgende:
Hjerte, hals, kråse og lever samt alle andre dele, der anses som spiselige på det marked, som produktet er beregnet for til endeligt forbrug. Leveren skal være uden galdeblære. Kråsen skal være fri for hornlaget, og indholdet skal være fjernet. Hjertet kan være med eller uden hjertesæk. Hvis halsen stadig er forbundet med kroppen, betragtes den ikke som indmad.
Hvis et af disse fire organer sædvanligvis ikke indgår i kroppen ved salg, skal det angives i mærkningen, at det mangler.
5. Foruden de oplysninger, der kræves efter de nationale bestemmelser, der er fastsat i henhold til direktiv 2000/13/EF, skal der i de ledsagende forretningspapirer som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), i samme direktiv endvidere anføres følgende oplysninger:
a) |
kategorien i bilag XIV, del B, punkt III 1), i forordning (EF) nr. 1234/2007 |
b) |
den tilstand, i hvilken fjerkrækødet markedsføres, jf. bilag XIV, del B, punkt III 2), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og den anbefalede oplagringstemperatur. |
Artikel 4
1. Varebetegnelserne, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2000/13/EF, for de af nærværende forordning omfattede produkter skal være de i artikel 1 i nærværende forordning samt de tilsvarende udtryk på de øvrige fællesskabssprog angivet i bilag I til nærværende forordning tilføjet en henvisning:
— |
for hele kroppes vedkommende, til en af de i artikel 3, stk. 1, fastsatte præsentationsformer |
— |
for fjerkræudskæringers vedkommende, til dyrearten. |
2. De i artikel 1, nr. 1) og 2), omhandlede betegnelser kan suppleres med andre udtryk, når disse ikke i væsentlig grad vildleder forbrugeren, og udtrykkene må især ikke kunne føre til forveksling med de produkter, der er anført i artikel 1, nr. 1) og 2), eller de i artikel 11 omhandlede angivelser.
Artikel 5
1. Andre produkter end de i artikel 1 beskrevne må kun markedsføres i Fællesskabet under betegnelser, der ikke vildleder forbrugeren i væsentlig grad ved at give anledning til forveksling med de produkter, der er anført i artikel 1, eller med de i artikel 11 omhandlede angivelser.
2. Mærkning af og præsentationsmåde og reklame for fjerkrækød bestemt for den endelige forbruger skal, foruden at overholde de nationale bestemmelser, som er fastsat i henhold til direktiv 2000/13/EF, opfylde de yderligere krav, der er fastsat i stk. 3 og 4 i denne artikel.
3. For fersk fjerkrækød erstattes datoen for mindste holdbarhed med sidste anvendelsesdato i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2000/13/EF.
4. For færdigpakket fjerkrækød skal desuden anføres nedenstående oplysninger på færdigpakningen eller på en dertil fastgjort etiket:
a) |
kategorien i bilag XIV, del B, punkt III 1), til forordning (EF) nr. 1234/2007 |
b) |
for fersk fjerkrækød, den samlede pris og pris pr. vægtenhed i detailsalgsleddet |
c) |
den tilstand, i hvilken fjerkrækødet markedsføres, jf. bilag XIV, del B, punkt III 2), til forordning (EF) nr. 1234/2007, og den anbefalede oplagringstemperatur |
d) |
slagteriets eller opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (6), bortset fra de tilfælde, hvor udskæring og udbening foregår på salgsstedet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i nævnte forordning |
e) |
angivelse af oprindelseslandet for fjerkrækød, der importeres fra tredjelande. |
5. Ved salg af ikke-færdigpakket fjerkrækød, undtagen når opskæring og udbening foregår på salgsstedet, jf. artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 853/2004, og forudsat at opskæring og udbening foretages efter forbrugerens anmodning og i dennes nærværelse, finder artikel 14 i direktiv 2000/13/EF anvendelse på de i stk. 4 nævnte oplysninger.
6. Uanset artikel 3, stk. 5, og denne artikels stk. 2 til 5, er det ikke nødvendigt at klassificere fjerkrækød eller anføre de i nævnte artikler omhandlede yderligere oplysninger, hvis det drejer sig om leveringer til opskærings- eller forarbejdningsvirksomheder.
Artikel 6
Følgende tillægsbestemmelser gælder for frosset fjerkrækød som defineret i bilag XIV, del B, punkt II 3), til forordning (EF) nr. 1234/2007:
Frosset fjerkrækød, der omfattes af denne forordning, skal have en stabil temperatur, der er konstant alle steder i produktet, på - 12 °C eller derunder med eventuelle kortvarige temperaturstigninger på højst 3 °C. Disse tolerancer for produktets temperatur tillades i overensstemmelse med god opbevarings- og distributionspraksis under lokal distribution og i udstillingsskabe i detailhandelen.
Artikel 7
1. Fjerkrækroppe og fjerkræudskæringer, der er omfattet af denne forordning, skal opfylde følgende minimumskrav for at kunne klassificeres i klasse A og B:
a) |
hele under hensyntagen til præsentationsformen |
b) |
rene, fri for synlige fremmedlegemer, snavs eller blod |
c) |
fri for fremmed lugt |
d) |
fri for synlige blodpletter, undtagen sådanne, som er små og ikke iøjnefaldende |
e) |
fri for fremstikkende knækkede ben |
f) |
fri for svære blodudtrædninger. |
Fersk fjerkrækød må ikke have spor af forudgående frysning.
2. For at kunne klassificeres i klasse A skal fjerkrækroppe og -udskæringer desuden opfylde følgende kriterier:
a) |
De skal have god kropsbygning. Kødet skal være fyldigt; brystet skal være veludviklet, bredt, langt og kødfuldt, og lårene skal være kødfulde. På kyllinger, ænder og kalkuner skal der være et tyndt, regelmæssigt fedtlag på bryst, ryg og lår. På haner, høner, avlsænder og gæs kan et tykkere fedtlag tillades. På avlsgæs skal der være et moderat til tykt fedtlag overalt på kroppen. |
b) |
Der kan forekomme enkelte små fjer, fjerposer og dun (filoplumes) på bryst, lår, gump, fodled og vingespidser. Når det drejer sig om suppehøns, avlsænder, avlskalkuner og avlsgæs, kan enkelte sådanne rester også forekomme på andre dele. |
c) |
En vis beskadigelse, blodudtrædning og misfarvning er tilladt, hvis den er af mindre omfang og ikke er iøjnefaldende og ikke forekommer på bryst eller lår. Vingespidsen kan mangle. En vis rødfarvning i vingespidser og follikler er tilladt. |
d) |
Når der er tale om frosset eller dybfrosset fjerkrækød, må der ikke forekomme spor af frostbrand (7), undtagen sådanne, som er tilfældige, små og ikke iøjnefaldende, og som ikke forekommer på bryst eller lår. |
Artikel 8
1. Beslutninger på grund af manglende overholdelse af artikel 1, 3 og 7 kan kun træffes for hele det parti, der er blevet kontrolleret i henhold til denne artikel.
2. En prøve bestående af nedenstående antal enkeltprodukter som defineret i artikel 1 udtages tilfældigt fra hvert parti for inspektion på slagteriet, opskæringsvirksomheden, engroslageret eller detaillageret eller i ethvert andet handelsled, herunder også transport, eller i tilfælde af indførsel fra tredjelande på tidspunktet for toldbehandlingen.
Partistørrelse |
Prøvestørrelse |
Tilladt antal fejlemner |
|
I alt |
For artikel 1, nr. 1) (8) og 3), og artikel 7, stk. 1 |
||
1 |
2 |
3 |
4 |
100 til 500 |
30 |
5 |
2 |
501 til 3 200 |
50 |
7 |
3 |
> 3 200 |
80 |
10 |
4 |
3. Ved kontrol af et parti fjerkrækød i klasse A er det samlede antal fejlemner, som er anført i kolonne 3 i tabellen i stk. 2, tilladt. Fejlemnerne kan for brystfilets vedkommende også omfatte fileter med op til 2 vægtprocent brusk (blød brystbensspids).
Antallet af fejlemner, der ikke opfylder bestemmelserne i artikel 1, nr. 1) og 3), og artikel 7, stk. 1, må dog ikke overstige tallene i kolonne 4 i tabellen i stk. 2.
Med hensyn til artikel 1, nr. 3), anses et fejlemne kun for tilladt, hvis det vejer mindst 240 g for andelevers vedkommende og mindst 385 g for gåselevers vedkommende.
4. Ved kontrol af et parti fjerkrækød i klasse B fordobles det tilladte antal fejlemner.
5. Hvis det kontrollerede parti bedømmes som mangelfuldt, forbyder tilsynsorganet, at det markedsføres eller indføres, når partiet kommer fra et tredjeland, medmindre og indtil der foreligger bevis på, at det er bragt i overensstemmelse med artikel 1 og 7.
Artikel 9
1. Færdigpakket frosset eller dybfrosset fjerkrækød, jf. artikel 2 i direktiv 76/211/EØF, kan klassificeres i vægtkategorier i henhold til bilag XIV, del B, punkt III 3), til forordning (EF) nr. 1234/2007. Færdigpakninger kan være:
— |
færdigpakninger med en fjerkrækrop, eller |
— |
færdigpakninger med en eller flere fjerkræudskæringer af samme type og art som defineret i artikel 1. |
2. Der skal på alle færdigpakninger i henhold til stk. 3 og 4 være en angivelse af produktets vægt, dvs. den nominelle vægt, som de skal indeholde.
3. Færdigpakninger af frosset eller dybfrosset fjerkrækød kan klassificeres i kategorier nominel vægt som følger:
a) |
kroppe:
|
b) |
udskæringer:
|
4. De i stk. 1 omhandlede færdigpakninger skal laves sådan, at de opfylder følgende krav:
a) |
Det faktiske indhold må gennemsnitligt ikke være under den nominelle vægt. |
b) |
Den del af færdigpakningerne, der har en negativ afvigelse, som er større end den negative tolerance i stk. 9, skal være tilstrækkelig lille til, at færdigpakningspartier opfylder kravene i den i stk. 10 bestemte kontrol. |
c) |
Der må ikke markedsføres færdigpakninger med en negativ afvigelse, der er mere end dobbelt så stor som den i stk. 9 anførte negative tolerance. |
Definitionen af nominel vægt, faktisk indhold og negativ tolerance i bilag I til direktiv 76/211/EØF finder anvendelse på denne forordning.
5. Med hensyn til det ansvar, der påhviler pakkerier og importører af frosset eller dybfrosset fjerkrækød, og den kontrol, der skal udøves af de kompetente myndigheder, anvendes punkt 4, 5 og 6 i bilag I til direktiv 76/211/EØF tilsvarende.
6. Kontrollen af færdigpakningerne udføres ved prøveudtagning og omfatter to dele:
— |
en kontrol af det faktiske indhold af hver færdigpakning i prøven |
— |
en anden kontrol af det gennemsnitlige faktiske indhold af færdigpakningerne i prøven. |
Et parti færdigpakninger betragtes som godkendt, hvis begge resultater af den todelte kontrol opfylder godkendelseskriterierne i stk. 10 og 11.
7. Et parti består af alle de færdigpakninger med samme nominelle mængde, samme type og samme fabrikat, som pakkes på samme sted, og som skal kontrolleres.
Partiets faktiske størrelse begrænses til nedennævnte omfang:
— |
Når kontrollen af færdigpakningerne foretages ved enden af pakkelinjen, skal partiets faktiske størrelse svare til pakkelinjens maksimale kapacitet pr. time uden begrænsning af partiets faktiske størrelse. |
— |
I andre tilfælde begrænses partiets faktiske størrelse til maksimalt 10 000 stk. færdigpakninger. |
8. Der udtages en prøve af følgende antal færdigpakninger tilfældigt fra hvert parti, der skal kontrolleres:
Partistørrelse |
Prøvestørrelse |
100-500 |
30 |
501-3 200 |
50 |
> 3 200 |
80 |
For partier på under 100 færdigpakninger foretages den ikke-destruktive kontrol, jf. bilag II til direktiv 76/211/EØF, hvis den finder sted, af hele partiet.
9. For færdigpakket fjerkrækød tillades følgende negative tolerancer:
(gram) |
||
Nominel vægt |
Maksimal negativ tolerance |
|
Kroppe |
Udskæringer |
|
under 1 100 |
25 |
25 |
1 100 til < 2 400 |
50 |
50 |
2 400 og derover |
100 |
|
10. Til kontrol af det faktiske indhold i hver færdigpakning i prøven findes det tilladte mindsteindhold som færdigpakningens nominelle vægt fratrukket den hertil svarende maksimale negative tolerance.
De færdigpakninger fra partiet, der har et faktisk indhold, der er mindre end det tilladte mindsteindhold, benævnes fejlemner.
Det kontrollerede parti færdigpakninger anses for acceptabelt, hvis antallet af fejlemner i prøven er lig med eller mindre end godkendelseskriteriet, jf. følgende tabel; partiet afvises, hvis antallet af fejlemner er lig med eller større end kassationskriteriet.
Prøvestørrelse |
Antal fejlemner |
|
Godkendelsestal |
Kassationstal |
|
30 |
2 |
3 |
50 |
3 |
4 |
80 |
5 |
6 |
11. Ved kontrol af det gennemsnitlige faktiske indhold godkendes et parti færdigpakninger, hvis det gennemsnitlige faktiske indhold af de færdigpakninger, som prøven består af, er højere end nedenstående godkendelsestal:
Prøvestørrelse |
Godkendelsestal for gennemsnitligt faktisk indhold |
30 |
x— ≥ Qn – 0,503 s |
50 |
x— ≥ Qn – 0,379 s |
80 |
x— ≥ Qn – 0,295 s |
x— |
= |
gennemsnitligt faktisk indhold af færdigpakninger |
Qn |
= |
færdigpakningernes nominelle vægt |
s |
= |
standardafvigelse i partiets faktiske indhold. |
Standardafvigelsen skønnes som anført i punkt 2.3.2.2 i bilag II til direktiv 76/211/EØF.
12. Så længe der i medfør af Rådets direktiv 80/181/EØF (9) kan anvendes supplerende angivelser, kan der ud over angivelsen af den nominelle vægt af de færdigpakninger, som denne artikel gælder for, anføres en supplerende angivelse.
13. Med hensyn til fjerkrækød, der føres ind i Det Forenede Kongerige fra andre medlemsstater, foretages der kontrol ved hjælp af stikprøver og ikke ved grænsen.
Artikel 10
Benyttelse af en af nedenstående og de tilsvarende udtryk på de øvrige fællesskabssprog i bilag III anførte kølemetoder kan fremgå af mærkningen, jf. artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 2000/13/EF:
— |
luftkøling: køling af fjerkrækroppe i kold luft |
— |
luftspraykøling: køling af fjerkrækroppe i kold luft blandet med vanddis eller fintforstøvet vand (aerosol) |
— |
neddypningskøling: køling af fjerkrækroppe i kar med vand eller med is og vand i henhold til modstrømsprocessen. |
Artikel 11
1. Til angivelse af produktionssystem, bortset fra økologisk produktion, må der i mærkningen, jf. artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 2000/13/EF, ikke benyttes andre udtryk end nedenstående og de dertil svarende på de øvrige EF-sprog som anført i bilag IV, og under alle omstændigheder må disse udtryk kun benyttes, hvis de tilhørende betingelser som beskrevet i bilag V til nærværende forordning er opfyldt:
a) |
»Fodret med … % …« |
b) |
»Ekstensivt staldopdræt« |
c) |
»Fritgående« |
d) |
»Frilands« |
e) |
»Frilands — opdrættet i fuld frihed«. |
Disse udtryk kan suppleres med angivelser for de forskellige produktionssystemers særlige karakteristika.
Hvis kød fra ænder og gæs, der holdes til fremstilling af »foie gras«, mærkes som kød fra fritgående ænder og gæs eller frilandsænder og -gæs (litra c), d) og e)), skal udtrykket »til fremstilling af »foie gras«« også anføres i mærkningen.
2. Angivelse af slagtealder eller opfedningsperiodens længde er kun tilladt, hvis et af de i stk. 1 anførte udtryk benyttes, og kun når kyllingerne har mindst den i bilag V, litra b), c) eller d), anførte alder. Denne bestemmelse gælder dog ikke for de i artikel 1, nr. 1), litra a), fjerde led, nævnte produkter.
3. Stk. 1 og 2 medfører ikke nogen indskrænkning af nationale tekniske foranstaltninger, der er mere vidtgående end minimumskravene i bilag V, og som kun gælder for producenter i den pågældende medlemsstat, såfremt disse foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med de fælles handelsnormer for fjerkrækød.
4. De i stk. 3 omhandlede nationale foranstaltninger meddeles Kommissionen.
5. Medlemsstaterne skal til enhver tid efter anmodning fra Kommissionen give alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de i denne artikel omhandlede foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med de fælles handelsnormer for fjerkrækød.
Artikel 12
1. Slagterier, der er autoriserede til at benytte de i artikel 11 omhandlede udtryk, registreres særligt. De fører en særskilt fortegnelse pr. produktionssystem:
a) |
med navn og adresse på producenter af sådanne dyr, der registreres efter inspektion af medlemsstatens kompetente myndighed |
b) |
på anmodning af denne myndighed over antallet af dyr, som hver producent holder, pr. produktionshold |
c) |
over antallet af dyr, der er leveret og forarbejdet, og deres samlede levende vægt eller slagtede vægt |
d) |
over salgsoplysninger, herunder køberens navn og adresse, og opbevarer dem i mindst seks måneder efter afsendelsen. |
2. Producenterne som nævnt i stk. 1 skal derefter kontrolleres regelmæssigt. De skal i mindst seks måneder efter afsendelsen opbevare fortegnelser over antallet af dyr for hvert produktionssystem med angivelse af antallet af solgte dyr og købernes navn og adresse, de leverede mængder foder og foderstofleverandøren.
Derudover skal producenter med produktion af fritgående fjerkræ/frilandsfjerkræ også føre en fortegnelse over, hvornår dyrene første gang fik adgang til det fri.
3. Foderstofvirksomheder og -leverandører opbevarer fortegnelser, der viser, at sammensætningen af det foder, der er leveret til producenter med et produktionssystem som nævnt i artikel 11, stk. 1, litra a), svarer til de angivne fodringsoplysninger, i mindst seks måneder, efter at det er afsendt.
4. Rugerier opbevarer fortegnelser over dyr af racer, der er anerkendt som langsomtvoksende, og som er leveret til producenter med produktionssystemer som nævnt i artikel 11, stk. 1, litra d) og e), i mindst seks måneder, efter at de er afsendt.
5. Der foretages regelmæssig inspektion med hensyn til overholdelse af artikel 11 og denne artikels stk. 1 til 4:
a) |
på bedrifter: mindst én gang pr. produktionshold |
b) |
på foderstofvirksomheder og hos foderstofleverandører: mindst én gang om året |
c) |
på slagterier: mindst fire gange om året |
d) |
på rugerier: mindst én gang om året for de i artikel 11, stk. 1, litra d) og e), omhandlede produktionssystemer. |
6. Hver medlemsstat tilsender de øvrige medlemsstater og Kommissionen en liste over autoriserede slagterier, der er registreret i henhold til stk. 1, med navn, adresse og det tildelte nummer for hvert slagteri. Eventuelle ændringer af listen meddeles til de øvrige medlemsstater og Kommissionen i begyndelsen af hvert kvartal i kalenderåret.
Artikel 13
Ved kontrol af angivelsen af opdrætsform, jf. artikel 121, litra e), nr. v), i forordning (EF) nr. 1234/2007, skal de af medlemsstaten udpegede organer opfylde kriterierne i europæisk standard EN/45011 af 26. juni 1989 og skal som sådanne autoriseres af den berørte medlemsstats kompetente myndigheder og være under deres tilsyn.
Artikel 14
Fjerkrækød, der indføres fra tredjelande, kan forsynes med en eller flere af de valgfri angivelser i artikel 10 og 11, hvis det ledsages af et certifikat udstedt af oprindelseslandets kompetente myndighed, der attesterer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.
På et tredjelands anmodning til Kommissionen opstiller denne en liste over sådanne myndigheder.
Artikel 15
1. Uden at dette berører artikel 16, stk. 5, og artikel 17, stk. 3, må frosne og dybfrosne kyllinger, når de er genstand for erhvervsvirksomhed eller handel, kun forhandles inden for EF, hvis vandindholdet ikke overstiger de teknisk uundgåelige værdier, der bestemmes efter analysemetoden i bilag VI (afdrypningsmetode) eller bilag VII (kemisk metode).
2. De kompetente myndigheder, som er udpeget af hver medlemsstat, påser, at slagterierne træffer alle fornødne foranstaltninger til at efterkomme stk. 1, og navnlig at:
— |
der udtages prøver til kontrol af vandoptagelsen under køling og vandindholdet i frosne og dybfrosne kyllinger |
— |
kontrolresultaterne optegnes og opbevares i et år |
— |
hvert parti mærkes på en sådan måde, at produktionsdatoen kan bestemmes; dette partis mærke skal fremgå af produktionsprotokollen. |
Artikel 16
1. Der foretages på slagterierne regelmæssig kontrol af vandoptagelsen i henhold til bilag IX eller kontrol i henhold til bilag VI mindst en gang for hver arbejdsperiode på otte timer.
Når den således konstaterede vandoptagelse overstiger den optagelse, der — under hensyntagen til den vandoptagelse, der finder sted under den del af behandlingen af fjerkræet, som ikke er omfattet af kontrollen — er forenelig med det samlede vandindhold, der er tilladt i henhold til denne forordning, og under alle omstændigheder, når vandoptagelsen overstiger de i bilag IX, punkt 10, eller i bilag VI, punkt 7, anførte værdier, skal slagteriet straks foretage de nødvendige tekniske ændringer af det system, efter hvilket behandlingen finder sted.
2. I alle de tilfælde, der omhandles i stk. 1, andet afsnit, og i hvert fald mindst en gang hver anden måned foretages kontrollen af vandindholdet, jf. artikel 15, stk. 1, ved prøveudtagning af frosne og dybfrosne kyllinger på hvert slagteri i henhold til bilag VI eller VII efter den kompetente myndigheds valg. Kontrollen omfatter ikke fjerkrækroppe, for hvis vedkommende det over for myndigheden godtgøres, at de udelukkende er beregnet til udførsel.
3. Kontrollen i henhold til stk. 1 og 2 foretages af de kompetente myndigheder eller på deres ansvar. De kompetente myndigheder kan i særlige tilfælde anvende bestemmelserne i stk. 1 og navnlig i bilag IX, punkt 1 og 10, samt i denne artikels stk. 2 strengere over for et givet slagteri, såfremt dette måtte vise sig nødvendigt for at sikre, at det samlede vandindhold, som er tilladt efter denne forordning, overholdes.
Hvis et parti frosne eller dybfrosne kyllinger ikke anses at være i overensstemmelse med denne forordning, genoptager de først kontrollen med den minimumshyppighed, der er nævnt i stk. 2, når tre på hinanden følgende kontroller i overensstemmelse med bilag VI eller VII, der gennemføres på prøveudtagninger fra tre forskellige produktionsdage i løbet af højst fire uger, har vist negative resultater. Omkostningerne ved denne kontrol bæres af slagteriet.
4. Hvis resultaterne af den kontrol, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med luftkøling viser, at kriterierne i bilag VI til IX er overholdt i seks måneder, kan hyppigheden af den kontrol, der er nævnt i stk. 1, nedsættes til en gang om måneden. Ved enhver overtrædelse af kriterierne i disse bilag genindføres kontrollen som nævnt i stk. 1.
5. Overskrider resultatet af den kontrol, som er nævnt i stk. 2, de tilladte grænser, anses det pågældende parti for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning. I så fald kan det pågældende slagteri dog anmode om, at der på medlemsstatens referencelaboratorium foretages en modanalyse efter en metode, som vælges af medlemsstatens myndighed. Omkostningerne ved modanalysen afholdes af den, der råder over partiet.
6. Hvis det pågældende parti i givet fald efter modanalyse ikke anses for at overholde kravene i denne forordning, sørger den kompetente myndighed for, at partiet i den foreliggende tilstand markedsføres i Fællesskabet på den betingelse, at både enkelt- og samlepakninger af de pågældende kroppe af slagteriet under den kompetente myndigheds kontrol forsynes med en banderole eller en etiket, hvorpå mindst én af de i bilag X anførte angivelser er anført med røde blokbostaver.
Partiet i stk. 1 forbliver under den kompetente myndigheds kontrol, indtil det kan blive behandlet efter bestemmelserne i dette stykke, eller det afsættes på anden vis. Hvis det over for myndigheden godtgøres, at det i første afsnit omhandlede parti skal udføres, træffer myndigheden alle fornødne forholdsregler til at forhindre, at det pågældende parti forhandles i EF.
Påskrifterne nævnt i første afsnit skal anbringes på et iøjnefaldende sted, så de er klart synlige, let læselige og uudslettelige. De må på ingen måde skjules, tilsløres eller brydes af andre påskrifter, billeder eller tegninger. Bogstaverne skal være mindst 1 cm høje på enkeltpakninger og 2 cm høje på samlepakninger.
Artikel 17
1. Bestemmelsesmedlemsstaten kan, hvis der er alvorlig grund til at nære mistanke om uregelmæssigheder, foretage stikprøvekontrol af frosne og dybfrosne kyllinger uden forskelsbehandling for at kontrollere, om en sending opfylder kravene i artikel 15 og 16.
2. Kontrol efter stk. 1 foretages på varernes bestemmelsessted eller et andet passende sted, forudsat at sidstnævnte sted ikke er beliggende ved grænsen, og at valget heraf i mindst muligt omfang påvirker varernes transportrute, således at de kan gå videre til bestemmelsesstedet på normal måde, når prøven er udtaget. De pågældende produkter må dog ikke sælges til den endelige forbruger, før resultatet af kontrollen foreligger.
Kontrollen skal foretages hurtigst muligt, således at varernes markedsføring ikke sinkes unødigt, og således at der ikke opstår forsinkelser, der kan påvirke deres kvalitet.
Resultaterne af sådan kontrol og eventuelle senere beslutninger samt årsagen til, at de er truffet, meddeles afsender, modtager eller deres repræsentant senest to arbejdsdage efter prøveudtagningen. Beslutninger truffet af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten og årsagen til, at de er truffet, meddeles den kompetente myndighed i afsendermedlemsstaten.
Hvis afsender eller dennes repræsentant anmoder derom, skal sådanne beslutninger og årsagerne hertil meddeles vedkommende skriftligt tillige med nærmere oplysninger om de retsmidler, han efter gældende ret i bestemmelsesmedlemsstaten har adgang til, herunder klageform og klagefrister.
3. Overskrider resultatet af den kontrol, der er nævnt i stk. 1, de tilladte grænser, kan den, der råder over partiet, anmode om, at der på et af referencelaboratorierne i bilag XI foretages en modanalyse efter den samme metode som den oprindelige test. Udgifterne til modanalysen bæres af den, der råder over partiet. Referencelaboratoriernes arbejdsopgaver og beføjelser er fastlagt nærmere i bilag XII.
4. Hvis det efter kontrol foretaget i henhold til stk. 1 og 2 og i givet fald efter en modanalyse konstateres, at de frosne eller dybfrosne kyllinger ikke er i overensstemmelse med artikel 15 og 16, anvender bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed den fremgangsmåde, der er fastsat i artikel 16, stk. 6.
5. I de i stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde sætter den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten sig straks i forbindelse med den kompetente myndighed i afsendermedlemsstaten. Sidstnævnte myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger og meddeler myndigheden i førstnævnte medlemsstat, hvilken kontrol der er udført, og hvilke beslutninger der er truffet samt årsagen til disse.
Hvis kontrol efter stk. 1 og 3 viser gentagne uregelmæssigheder, eller hvis kontrol efter afsendermedlemsstatens opfattelse udføres uden tilstrækkelig berettigelse, underretter de kompetente myndigheder i de berørte bestemmelsesmedlemsstater Kommissionen herom.
Kommissionen kan med henblik på ensartet anvendelse af denne forordning eller efter anmodning fra den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten under hensyn til arten af overtrædelserne:
— |
sende et hold sagkyndige til den pågældende virksomhed og sammen med de kompetente nationale myndigheder foretage inspektion på stedet, eller |
— |
anmode afsendermedlemsstatens kompetente myndighed om at øge antallet af prøver af den pågældende virksomheds produktion og om nødvendigt pålægge sanktioner i henhold til artikel 194 i forordning (EF) nr. 1234/2007. |
Kommissionen underretter medlemsstaterne om de resultater, den kommer til. Medlemsstater, på hvis område der foretages inspektion, yder de sagkyndige al fornøden bistand ved udøvelsen af deres hverv.
Indtil Kommissionens konklusioner foreligger, skal afsendermedlemsstaten efter anmodning fra bestemmelsesmedlemsstaten skærpe kontrollen med produkter fra den pågældende virksomhed.
Hvis der træffes foranstaltninger for at imødegå gentagne uregelmæssigheder fra en virksomheds side, pålægger Kommissionen den pågældende virksomhed at afholde udgifterne i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i leddene i tredje afsnit.
Artikel 18
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter straks det respektive referencelaboratorium om resultaterne af den i artikel 15, 16 og 17 nævnte kontrol, der foretages af dem eller på deres ansvar.
De nationale referencelaboratorier fremsender disse data til det ekspertudvalg, der er omhandlet i artikel 19, til nærmere evaluering og drøftelse med de nationale referencelaboratorier før den 1. juli hvert år. Resultaterne skal forelægges forvaltningskomitéen til drøftelse i overensstemmelse med artikel 195 i forordning (EF) nr. 1234/2007.
2. Medlemsstaterne vedtager de praktiske foranstaltninger med henblik på den kontrol, som omhandles i artikel 15, 16 og 17, i alle afsætningsled, herunder kontrol af import fra tredjelande ved fortoldningen i henhold til bilag VI og VII. De giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om disse foranstaltninger. De øvrige medlemsstater og Kommissionen underrettes straks om relevante ændringer.
Artikel 19
Et udvalg af eksperter i overvågning af vandindholdet i fjerkrækød varetager koordineringen af de nationale referencelaboratoriers kontrolaktiviteter. Udvalget sammensættes af repræsentanter for Kommissionen og de nationale referencelaboratorier. De opgaver, som udvalget og de nationale referencelaboratorier skal udføre, og udvalgets organisationsstruktur fastsættes i bilag XII.
Den finansielle støtte udbetales til referencelaboratoriet efter bestemmelserne i en kontrakt, der indgås mellem Kommissionen, der handler på Fællesskabets vegne, og laboratoriet.
Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bemyndiges til at underskrive kontrakten på Kommissionens vegne.
Artikel 20
1. Følgende ferske, frosne og dybfrosne fjerkræudskæringer må, når de er genstand for erhvervsvirksomhed eller handel, kun afsættes i EF, hvis vandindholdet ikke overstiger den teknisk uundgåelige værdi, der bestemmes efter analysemetoden i bilag VIII (kemisk metode):
a) |
kyllingebrystfilet, også med ønskeben, uden skind |
b) |
kyllingebryst, med skind |
c) |
kyllingeoverlår, underlår, hele lår, lår med en del af ryggen, bagkvarter, med skind |
d) |
kalkunbrystfilet uden skind |
e) |
kalkunbryst, med skind |
f) |
kalkunoverlår, underlår, hele lår, med skind |
g) |
udbenet kød af hele kalkunlår, uden skind. |
2. De kompetente myndigheder, som hver medlemsstat udpeger, påser, at slagterierne og opskæringsvirksomhederne, som kan være tilknyttet et slagteri, træffer alle fornødne foranstaltninger til at efterkomme stk. 1, og navnlig at:
a) |
der på slagterierne foretages regelmæssig kontrol af vandoptagelsen i henhold til artikel 16, stk. 1, også i kyllinge- og kalkunkroppe til fremstilling af ferske, frosne eller dybfrosne udskæringer som nævnt i nærværende artikels stk. 1. Denne kontrol foretages mindst én gang i løbet af hver arbejdsperiode på otte timer. Ved luftkøling af kalkunkroppe er det dog ikke nødvendigt regelmæssigt at kontrollere vandoptagelsen. De grænseværdier, der er fastsat i bilag IX, punkt 10, gælder også for kalkunkroppe |
b) |
kontrolresultaterne optegnes og opbevares i et år |
c) |
hvert parti mærkes på en sådan måde, at produktionsdatoen kan bestemmes; dette partimærke skal fremgå af produktionsprotokollen. |
Hvis resultaterne af den kontrol, der er nævnt i litra a), og i stk. 3 i forbindelse med luftkøling af kyllinger viser, at kriterierne i bilag VI til IX er overholdt i seks måneder, kan hyppigheden af den kontrol, der er nævnt i litra a), nedsættes til en gang om måneden. Ved enhver overtrædelse af kriterierne i bilag VI til IX genindføres kontrollen som nævnt i litra a).
3. Mindst én gang hver tredje måned foretages der kontrol af vandindholdet som nævnt i stk. 1 ved stikprøvekontrol af frosne og dybfrosne fjerkræudskæringer fra hver opskæringsvirksomhed, der producerer sådanne udskæringer, i henhold til bilag VIII. Fjerkræudskæringer, for hvis vedkommende det over for myndighederne godtgøres, at de udelukkende er beregnet til eksport, skal ikke kontrolleres.
Når kriterierne i bilag VIII er blevet overholdt i et helt år på en bestemt opskæringsvirksomhed, nedsættes kontrolhyppigheden til en gang hver sjette måned. Ved enhver overtrædelse af kriterierne genindføres kontrollen som nævnt i første afsnit.
4. Artikel 16, stk. 3 til 6, artikel 17 og artikel 18 finder tilsvarende anvendelse på fjerkræudskæringer som nævnt i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 21
Forordning (EØF) nr. 1538/91 ophæves fra den 1. juli 2008.
Henvisninger til den ophævede forordning og til forordning (EØF) nr. 1906/90 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.
Artikel 22
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2008.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2008.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 470/2008 (EUT L 140 af 30.5.2008, s. 1).
(2) EFT L 173 af 6.7.1990, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1029/2006 (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 6).
(3) EFT L 143 af 7.6.1991, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1474/2007 (EUT L 329 af 14.12.2007, s. 14).
(4) EFT L 46 af 21.2.1976, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17).
(5) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(7) Frostbrand: (For så vidt angår kvalitetsforringelse) er en lokal eller stedvis irreversibel udtørring af skindet og/eller kødet, der kan vise sig som forandringer:
— |
i den oprindelige farve (oftest blegere), eller |
— |
i smag og lugt (uden smag eller harsk), eller |
— |
i konsistens (tør, svampet). |
(8) Tolerance inden for en art, ikke fra den ene art til den anden.
(9) EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40.
BILAG I
Artikel 1, nr. 1) — Definition af fjerkrækroppe
|
bg |
es |
cs |
da |
de |
et |
el |
en |
fr |
it |
lv |
1. |
Пиле, бройлер |
Pollo (de carne) |
Kuře, brojler |
Kylling, slagtekylling |
Hähnchen Masthuhn |
Tibud, broiler |
Κοτόπουλο Πετετνοί και κότες (κρεατοπαραγωγής) |
Chicken, broiler |
Poulet (de chair) |
Pollo, ‘Broiler’ |
Cālis, broilers |
2. |
Петел, кокошка |
Gallo, gallina |
Kohout, slepice, drůbež na pečení, nebo vaření |
Hane, høne, suppehøne |
Suppenhuhn |
Kuked, kanad, hautamiseks või keetmiseks mõeldud kodulinnud |
Πετεινοί και κότες (για βράοιμο) |
Cock, hen, casserole, or boiling fowl |
Coq, poule (à bouillir) |
Gallo, gallina Pollame da brodo |
Gailis, vista, sautēta vai vārīta mājputnu gaļa |
3. |
Петел (угоен, скопен) |
Capón |
Kapoun |
Kapun |
Kapaun |
Kohikukk |
Καπόνια |
Capon |
Chapon |
Cappone |
Kapauns |
4. |
Ярка, петле |
Polluelo |
Kuřátko, kohoutek |
Poussin, Coquelet |
Stubenküken |
Kana- ja kukepojad |
Νεοσσός, πετεινάρι |
Poussin, Coquelet |
Poussin, coquelet |
Galletto |
Cālītis |
5. |
Млад петел |
Gallo joven |
Mladý kohout |
Unghane |
Junger Hahn |
Noor kukk |
Πετεινάρι |
Young cock |
Jeune coq |
Giovane gallo |
Jauns gailis |
1. |
(Млада) пуйка |
Pavo (joven) |
(Mladá) krůta |
(Mini) kalkun |
(Junge) Pute, (Junger) Truthahn |
(Noor) kalkun |
(Νεαροί) γάλοι και γαλοπούλες |
(Young) turkey |
Dindonneau, (jeune) dinde |
(Giovane) tacchino |
(Jauns) tītars |
2. |
Пуйка |
Pavo |
Krůta |
Avlskalkun |
Pute, Truthahn |
Kalkun |
Γάλοι και γαλοπούλες |
Turkey |
Dinde (à bouillir) |
Tacchino/a |
Tītars |
1. |
(Млада) патица, пате (млада) мускусна патица, (млад) мюлар |
Pato (joven o anadino), pato de Barbaria (joven), pato cruzado (joven) |
(Mladá) kachna, kachnê, (mladá) Pižmová kachna, (mladá) kachna Mulard |
(Ung) and (Ung) berberiand (Ung) mulardand |
Frühmastente, Jungente, (Junge) Barbarieente (Junge Mulardente) |
(Noor) part, pardipoeg. (noor) muskuspart, (noor) mullard |
(Νεαρές) πάπιες ή παπάκια, (νεαρές) πάπιες Βαρβαρίας, (νεαρές) παπιες mulard |
(Young) duck, duckling, (Young) Muscovy duck (Young) Mulard duck |
(Jeune) canard, caneton, (jeune) canard de Barbarie, (jeune) canard mulard |
(Giovane) anatra (Giovane) Anatra muta (Giovane) Anatra ‘mulard’ |
(Jauna) pīle, pīlēns, (jauna) muskuspīle, (Jauna) Mulard pīle |
2. |
Патица, мускусна патица, мюлар |
Pato, pato de Barbaria, pato cruzado |
Kachna, Pižmová kachna, kachna Mulard |
Avlsand Avlsberberiand Avlsmulardand |
Ente, Barbarieente Mulardente |
Part, muskuspart, mullard |
Πάτιες, πάτιες Βαρβαρίας πάτιες mulard |
Duck, Muscovy duck, Mulard duck |
Canard, canard de Barbarie (à bouillir), canard mulard (à bouillir) |
Anatra Anatra muta Anatra ‘mulard’ |
Pīle, muskuspīle, Mulard pīle |
1. |
(Млада) гъска, гъсе |
Oca (joven), ansarón |
Mladá husa, house |
(Ung) gås |
Frühmastgans, (Junge) Gans, Jungmastgans |
(Noor) hani, hanepoeg |
(Νεαρές) χήνες ή χηνάκια |
(Young) goose, gosling |
(Jeune) oie ou oison |
(Giovane) oca |
(Jauna) zoss, zoslēns |
2. |
Гъска |
Oca |
Husa |
Avlsgås |
Gans |
Hani |
Χήνες |
Goose |
Oie |
Oca |
Zoss |
1. |
(Млада) токачка |
Pintada (joven) |
Mladá perlička |
(Ung) perlehøne |
(Junges) Perlhuhn |
(Noor) pärlkana |
(Νεαρές) φραγκόκοτες |
(Young) guinea fowl |
(Jeune) pintade Pintadeau |
(Giovane) faraona |
(Jauna) pērļu vistiņa |
2. |
Токачка |
Pintada |
Perlička |
Avlsperlehøne |
Perlhuhn |
Pärlkana |
Φραγκόκοτες |
Guinea fowl |
Pintade |
Faraona |
Pērļu vistiņa |
|
lt |
hu |
mt |
nl |
pl |
pt |
ro |
sk |
sl |
fi |
sv |
1. |
Viščiukas broileris |
Brojler csirke, pecsenyecsirke |
Fellus, brojler |
Kuiken, braadkuiken |
Kurczę, broiler |
Frango |
Pui de carne, broiler |
Kurča, brojler |
Pitovni piščanec – brojler |
Broileri |
Kyckling, slaktkyckling (broiler) |
2. |
Gaidys, višta, skirti troškinti arba virti |
Kakas és tyúk (főznivaló baromfi) |
Serduk, tiġieġa (tal-brodu) |
Haan, hen soep- of stoofkip |
Kura rosołowa |
Galo, galinha |
Cocoș, găină sau carne de pasăre pentru fiert |
Kohút, sliepka |
Petelin, kokoš, perutnina za pečenje ali kuhanje |
Kukko, kana |
Tupp, höna, gryt-, eller kokhöna |
3. |
Kaplūnas |
Kappan |
Ħasi |
Kapoen |
Kapłon |
Capão |
Clapon |
Kapún |
Kopun |
Chapon (syöttökukko) |
Kapun |
4. |
Viščiukas |
Minicsirke |
Għattuqa, coquelet |
Piepkuiken |
Kurczątko |
Franguitos |
Pui tineri |
Kurčiatko |
Mlad piščanec, mlad petelin (kokelet) |
Kananpoika, kukonpoika |
Poussin, Coquelet |
5. |
Gaidžiukas |
Fiatal kakas |
Serduk żgħir fl-eta |
Jonge haan |
Młody kogut |
Galo jovem |
Cocoș tânăr |
Mladý kohút |
Mlad petelin |
Nuori kukko |
Ung tupp |
1. |
Kalakučiukas |
Pecsenyepulyka, gigantpulyka, növendék pulyka |
Dundjan (żgħir fl-eta) |
(Jonge) kalkoen |
(Młody) indyk |
Peru |
Curcan (tânăr) |
Mladá morka |
(Mlada) pura |
(Nuori) kalkkuna |
(Ung) kalkon |
2. |
Kalakutas |
Pulyka |
Dundjan |
Kalkoen |
Indyk |
Peru adulto |
Curcan |
Morka |
Pura |
Kalkkuna |
Kalkon |
1. |
Ančiukai, muskusinės anties ančiukai, mulardinės anties ančiukai |
Pecsenyekacsa, Pecsenye pézsmakacsa, Pecsenye mulard-kacsa |
Papra (żgħira fl-eta), papra żgħira (fellus ta’ papra) muskovy (żgħira fl-eta), papra mulard |
(Jonge) eend, (Jonge) Barbarijse eend (Jonge) „Mulard”-eend |
(Młoda) kaczka tuczona, (Młoda) kaczka piżmova, (Młoda) kaczka mulard |
Pato, Pato Barbary, Pato Mulard |
Rață (tânără), rață (tânără) din specia Cairina moschata, rață (tânără) Mulard |
(Mladá kačica), káča, (Mladá) pižmová kačica, (Mladý) mulard |
(Mlada) raca, račka, (mlada) muškatna raca, (mlada) mulard raca |
(Nuori) ankka, (Nuori) myskiankka |
(Ung) anka, ankunge (ung) mulardand (ung) myskand |
2. |
Antis, muskusinė antis, mulardinė antis |
Kacsa, Pézsma kacsa, Mulard kacsa |
Papra, papra muscovy, papra mulard |
Eend Barbarijse eend „Mulard”-eend |
Kaczka, Kaczka piżmowa, Kaczka mulard |
Pato adulto, pato adulto Barbary, pato adulto Mulard |
Rață, rață din specia Cairina moschata, rață Mulard |
Kačica, Pyžmová kačica, Mulard |
Raca, muškatna raca, mulard raca |
Ankka, myskiankka |
Anka, mulardand, myskand |
1. |
Žąsiukas |
Fiatal liba, pecsenye liba |
Wiżża (żgħira fl-eta), fellusa ta’ wiżża |
(Jonge) gans |
Młoda gęś |
Ganso |
Gâscă (tânără) |
(Mladá) hus, húsa |
(Mlada) gos, goska |
(Nuori) hanhi |
(Ung) gås, gåsunge |
2. |
Žąsis |
Liba |
Wiżża |
Gans |
Gęś |
Ganso adulto |
Gâscă |
Hus |
Gos |
Hanhi |
Gås |
1. |
Perlinių vištų viščiukai |
Pecsenyegyöngyös |
Farghuna (żgħira fl-eta) |
(Jonge) parelhoen |
(Młoda) perliczka |
Pintada |
Bibilică adultă |
(Mladá) perlička |
(Mlada) pegatka |
(Nuori) helmikana |
(Ung) pärlhöna |
2. |
Perlinės vištos |
Gyöngytyúk |
Fargħuna |
Parelhoen |
Perlica |
Pintada adulta |
Bibilică |
Perlička |
Pegatka |
Helmikana |
Pärlhöna |
Artikel 1, nr. 2) — Definition af fjerkræudskæringer
|
bg |
es |
cs |
da |
de |
et |
el |
en |
fr |
it |
lv |
a) |
Половинка |
Medio |
Půlka |
Halvt |
Hälfte oder Halbes |
Pool |
Μισά |
Half |
Demi ou moitié |
Metà |
Puse |
b) |
Четвъртинка |
Charto |
Čtvrtka |
Kvart |
(Vorder-, Hinter-)Viertel |
Veerand |
Τεταρτημόριο |
Quarter |
Quart |
Quarto |
Ceturdaļa |
c) |
Неразделени четвъртинки с бутчетата |
Cuartos traseros unidos |
Neoddělená zadní čtvrtka |
Sammenhængende lårstykker |
Hinterviertel am Stück |
Lahtilõikamata koivad |
Αδιαχώριστα τεταρτημόρια ποδιών |
Unseparated leg quarters |
Quarts postérieurs non séparés |
Cosciotto |
Nesadalītas kāju ceturdaļas |
d) |
Гърди, бяло месо или филе с кост |
Pechuga |
Prsa |
Bryst |
Brust, halbe Brust, halbierte Brust |
Rind |
Στήθος |
Breast |
Poitrine, blanc ou filet sur os |
Petto con osso |
Krūtiņa |
e) |
Бутче |
Muslo y contramuslo |
Stehno |
Helt lår |
Schenkel, Keule |
Koib |
Πόδι |
Leg |
Cuisse |
Coscia |
Kāja |
f) |
Бутче с част от гърба, прикрепен към него |
Charto trasero de pollo |
Stehno kuřete s částí zad |
Kyllingelår med en del af ryggen |
Hähnchenschenkel mit Rückenstück, Hühnerkeule mit Rückenstück |
Koib koos seljaosaga |
Πόδι από κοτόπουλο με ένα κομμάτι της ράχης |
Chicken leg with a portion of the back |
Cuisse de poulet avec une portion du dos |
Coscetta |
Cāļa kāja ar muguras daļu |
g) |
Бедро |
Contramuslo |
Horní stehno |
Overlår |
Oberschenkel, Oberkeule |
Reis |
Μηρός (μπούτι) |
Thigh |
Haut de cuisse |
Sovraccoscia |
Šķiņkis |
h) |
Подбедрица |
Muslo |
Dolní stehno (palička) |
Underlår |
Unterschenkel, Unterkeule |
Sääretükk |
Κνήμη |
Drumstick |
Pilon |
Fuso |
Stilbs |
i) |
Крило |
Ala |
Křídlo |
Vinge |
Flügel |
Tiib |
Φτερούγα |
Wing |
Aile |
Ala |
Spārns |
j) |
Неразделени крила |
Alas unidas |
Neoddělená křídla |
Sammenhængende vinger |
Beide Flügel, ungetrennt |
Lahtilõikamata tiivad |
Αδιαχώριστες φτερούγες |
Unseparated wings |
Ailes non séparées |
Ali non separate |
Nesadalīti spārni |
k) |
Филе от гърдите, бяло месо |
Filete de pechuga |
Prsní řízek |
Brystfilet |
Brustfilet, Filet aus der Brust, Filet |
Rinnafilee |
Φιλέτο στήθους |
Breast fillet |
Filet de poitrine, blanc, filet, noix |
Filetto, fesa (tacchino) |
Krūtiņas fileja |
l) |
Филе от гърдите с „ядеца“ |
Filete de pechuga con clavícula |
Filety z prsou (Klíční kost s chrupavkou prsní kosti včetně svaloviny v přirozené souvislosti, klíč. kost a chrupavka max. 3 % z cel. hmotnosti) |
Brystfilet med ønskeben |
Brustfilet mit Schlüsselbein |
Rinnafilee koos harkluuga |
Φιλέτο στήθους με κλειδοκόκαλο |
Breast fillet with wishbone |
Filet de poitrine avec clavicule |
Petto (con forcella), fesa (con forcella) |
Krūtiņas fileja ar krūšukaulu |
m) |
Нетлъсто филе |
Magret, maigret |
Magret, maigret (filety z prsou kachen a hus s kůží a podkožním tukem pokrývajícím prsní sval, bez hlubokého svalu prsního) |
Magret, maigret |
Magret, Maigret |
Rinnaliha („magret” või „maigret”) |
Maigret, magret |
Magret, maigret |
Magret, maigret |
Magret, maigret |
Pīles krūtiņa |
n) |
Oбезкостен пуешки бут |
Carne de muslo y contramuslo de pavo deshuesada |
U vykostěných krůtích stehen |
Udbenet kød af hele kalkunlår |
Entbeintes Fleisch von Putenschenkeln |
Kalkuni konditustatud koivaliha |
Κρέας ποδιού γαλοπούλας χωρίς κόκαλο |
Deboned turkey leg meat |
Cuisse désossée de dinde |
Carne di coscia di tacchino disossata |
Atkaulotai tītara kāju gaļai |
|
lt |
hu |
mt |
nl |
pl |
pt |
ro |
sk |
sl |
fi |
sv |
a) |
Pusė |
Fél baromfi |
Nofs |
Helft |
Połówka |
Metade |
Jumătăți |
Polená hydina |
Polovica |
Puolikas |
Halva |
b) |
Ketvirtis |
Negyed baromfi |
Kwart |
Kwart |
Ćwiartka |
Quarto |
Sferturi |
Štvrťka hydiny |
Četrt |
Neljännes |
Kvart |
c) |
Neatskirti kojų ketvirčiai |
Összefüggő (egész) combnegyedek |
Il-kwarti ta’ wara tas-saqajn, mhux separati |
Niet-gescheiden achterkwarten |
Ćwiartka tylna w całości |
Quartos da coxa não separados |
Sferturi posterioare neseparate |
Neoddelené hydinové stehná |
Neločene četrti nog |
Takaneljännes |
Bakdelspart |
d) |
Krūtinėlė |
Mell |
Sidra |
Borst |
Pierś, połówka piersi |
Peito |
Piept |
Prsia |
Prsi |
Rinta |
Bröst |
e) |
Koja |
Comb |
Koxxa |
Hele poot, hele dij |
Noga |
Perna inteira |
Pulpă |
Hydinové stehno |
Bedro |
Koipireisi |
Klubba |
f) |
Viščiuko koja su neatskirta nugaros dalimi |
Csirkecomb a hát egy részével |
Koxxa tat-tiġieġa b’porzjon tad-dahar |
Poot/dij met rugdeel (bout) |
Noga kurczęca z częścią grzbietu |
Perna inteira de frango com uma porção do dorso |
Pulpă de pui cu o porțiune din spate atașată |
Kuracie stehno s panvou |
Piščančja bedra z delom hrbta |
Koipireisi, jossa selkäosa |
Kycklingklubba med del av ryggben |
g) |
Šlaunelė |
Felsőcomb |
Il-biċċa ta’ fuq tal-koxxa |
Bovenpoot, bovendij |
Udo |
Coxa |
Pulpă superioară |
Horné hydinové stehno |
Stegno |
Reisi |
Lår |
h) |
Blauzdelė |
Alsócomb |
Il-biċċa t’isfel tal-koxxa (drumstick) |
Onderpoot, onderdij (Drumstick) |
Podudzie |
Perna |
Pulpă inferioară |
Dolné hydinové stehno |
Krača |
Koipi |
Ben |
i) |
Sparnas |
Szárny |
Ġewnaħ |
Vleugel |
Skrzydło |
Asa |
Aripi |
Hydinové krídelko |
Peruti |
Siipi |
Vinge |
j) |
Neatskirti sparnai |
Összefüggő (egész) szárnyak |
Ġwienaħ mhux separati |
Niet-gescheiden vleugels |
Skrzydła w całości |
Asas não separadas |
Aripi neseparate |
Neoddelené hydinové krídla |
Neločene peruti |
Siivet kiinni toisissaan |
Sammanhängande vingar |
k) |
Krūtinėlės filė |
Mellfilé |
Flett tas-sidra |
Borstfilet |
Filet z piersi |
Carne de peito |
Piept dezosat |
Hydinový rezeň |
Prsni file |
Rintafilee |
Bröstfilé |
l) |
Krūtinėlės filė su raktikauliu ir krūtinkauliu |
Mellfilé szegycsonttal |
Flett tas-sidra bil-wishbone |
Borstfilet met vorkbeen |
Filet z piersi z obojczykiem |
Carne de peito com fúrcula |
Piept dezosat cu osul iadeș |
Hydinový rezeň s kosťou |
Prsni file s prsno kostjo |
Rintafilee solisluineen |
Bröstfilé med nyckelben |
m) |
Krūtinėlės filė be kiliojo raumens (magret) |
Bőrös libamell-filé, (maigret) |
Magret, maigret |
Magret |
Magret |
Magret, maigret |
Tacâm de pasăre, spinări de pasăre |
Magret |
Magret |
Magret, maigret |
Magret, maigret |
n) |
Kalakuto kojų mėsa be kaulų |
Kicsontozott pulykacomb |
Laħam tas-saqajn tad-dundjan dissussat |
Vlees van hele poten/hele dijen van kalkoenen, zonder been |
Pozbawione kości mięso z nogi indyka |
Carne desossada da perna inteira de peru |
Pulpă dezosată de curcan |
Vykostené morčacie stehno |
Puranje bedro brez kosti |
Kalkkunan luuton koipi-reisiliha |
Urbenat kalkonkött av klubba |
BILAG II
Snit, der adskiller lår/ben og ryg
— |
afgrænsning af hofteleddet
|
Snit, der adskiller lår og underlår
— |
afgrænsning af knæleddet
|
BILAG III
Artikel 10 — Kølemetoder
|
bg |
es |
cs |
da |
de |
et |
el |
en |
fr |
it |
lv |
1. |
Въздушно охлаждане |
Refrigeración por aire |
Vzduchem (Chlazení vzduchem) |
Luftkøling |
Luftkühlung |
Ōhkjahutus |
Ψύξη με αέρα |
Air chilling |
Refroidissement à l'air |
Raffreddamento ad aria |
Dzesēšana ar gaisu |
2. |
Въздушно-душово охлаждане |
Refrigeración por aspersión ventilada |
Vychlazeným proudem vzduchu s postřikem |
Luftspraykøling |
Luft-Sprühkühlung |
Ōhkpiserdusjahutus |
Ψύξη με ψεκασμό |
Air spray chilling |
Refroidissement par aspersion ventilée |
Raffreddamento per aspersione e ventilazione |
Dzesēšana ar izsmidzinātu gaisu |
3. |
Охлаждане чрез потапяне |
Refrigeración por immersión |
Ve vodní lázni ponořením |
Neddypningskøling |
Gegenstrom-Tauchkühlung |
Sukeljahutus |
Ψύξη με βύθιση |
Immersion chilling |
Refroidissement par immersion |
Raffreddamento per immersione |
Dzesēšana iegremdējot |
|
lt |
hu |
mt |
nl |
pl |
pt |
ro |
sk |
sl |
fi |
sv |
1. |
Atšaldymas ore |
Levegős hűtés |
Tkessih bl-arja |
Luchtkoeling |
Owiewowa |
Refrigeração por ventilação |
Refrigerare în aer |
Chladené vzduchom |
Zračno hlajenje |
Ilmajäähdytys |
Luftkylning |
2. |
Atšaldymas pučiant orą |
Permetezéses hűtés |
Tkessih b'air spray |
Lucht-sproeikoeling |
Owiewowo-natryskowa |
Refrigeração por aspersão e ventilação |
Refrigerare prin dușare cu aer |
Chladené sprejovaním |
Hlajenje s pršenjem |
Ilmasprayjäähdytys |
Evaporativ kylning |
3. |
Atšaldymas panardinant |
Bemerítéses hűtés |
Tkessiħ b’immersjoni |
Dompelkoeling |
Zanurzeniowa |
Refrigeração por imersão |
Refrigerare prin imersiune |
Chladené vo vode |
Hlajenje s potapljanjem |
Vesijäähdytys |
Vattenkylning |
BILAG IV
Artikel 11, stk. 1 — Produktionssystemer
|
bg |
es |
cs |
da |
de |
et |
el |
en |
fr |
it |
lv |
a) |
Хранена с … % … гъска, хранена с овес |
Alimentado con … % de … Oca engordada con avena |
Krmena (čím) … % (čeho) … Husa krmená ovsem |
Fodret med … % … Havrefodret gås |
Mast mit … % … Hafermastgans |
Söödetud …, mis sisaldab … % … Kaeraga toidetud hani |
Έχει τραφεί με … % … Χήνα που παχαίνεται με βρώμη |
Fed with … % of … Oats fed goose |
Alimenté avec … % de … Oie nourrie à l’avoine |
Alimentato con il … % di … Oca ingrassata con avena |
Barība ar … % … ar auzām barotas zosis |
b) |
Екстензивно закрито (отгледан на закрито) |
Sistema extensivo en gallinero |
Extenzivní v hale |
Ekstensivt staldopdræt (skrabe …) |
Extensive Bodenhaltung |
Ekstensiivne seespidamine (lindlas pidamine) |
Εκτατικής εκτροφής |
Extensive indoor (barnreared) |
Élevé à l’intérieur: système extensif |
Estensivo al coperto |
Turēšana galvenokārt telpās (“Audzēti kūtī”) |
c) |
Свободен начин на отглеждане |
Gallinero con salida libre |
Volný výběh |
Fritgående |
Freilandhaltung |
Vabapidamine |
Ελεύθερης βοσκής |
Free range |
Sortant à l’extérieur |
All’aperto |
Brīvā turēšana |
d) |
Традиционен свободен начин на отглеждане |
Granja al aire libre |
Tradiční volný výběh |
Frilands … |
Bäuerliche Freilandhaltung |
Traditsiooniline vabapidamine |
Πτηνοτροφείο παραδοσιακά ελεύθερης βοσκής |
Traditional free range |
Fermier-élevé en plein air |
Rurale all’aperto |
Tradicionālā brīvā turēšana |
e) |
Свободен начин на отглеждане – пълна свобода |
Granja de cría en libertad |
Volný výběh – úplná volnost |
Frilands … opdrættet i fuld frihed |
Bäuerliche Freilandhaltung Unbegrenzter Auslauf |
Täieliku liikumisvabadusega traditsiooniline vabapidamine |
Πτηνοτροφείο απεριόριστης τροφής |
Free-range — total freedom |
Fermier-élevé en liberté |
Rurale in libertà |
Pilnīgā brīvība |
|
lt |
hu |
mt |
nl |
pl |
pt |
ro |
sk |
sl |
fi |
sv |
a) |
Lesinta … % … Avižomis penėtos žąsys |
…%-ban …-val etetett Zabbal etetett liba |
Mitmugħa b’… % ta’ … Wiżża mitmugħa bil-ħafur |
Gevoed met … % … Met haver vetgemeste gans |
Żywione z udziałem … % … tucz owsiany (gęsi) |
Alimentado com … % de … Ganso engordado com aveia |
Furajate cu un % de … Gâște furajate cu ovăz |
Kŕmené … % … Husi kŕmené ovsom |
Krmljeno z … % … gos krmljena z ovsom |
Ruokittu rehulla, joka sisältää … …% Kauralla ruokittu hanhi |
Utfodrad med … % … Havreutfodrad gås |
b) |
Patalpose laisvai auginti paukščiai (Auginti tvartuose) |
Istállóban külterjesen tartott |
Mrobbija ġewwa: sistema estensiva |
Scharrel … binnengehouden |
Ekstensywny chów ściółkowy |
Produção extensiva em interior |
Creștere în interior sistem extensiv |
Chované na hlbokej podstielke (chov v hale) |
Ekstenzivna zaprta reja |
Laajaperäinen sisäkasvatus |
Extensivt uppfödd inomhus |
c) |
Laisvai laikomi paukščiai |
Szabadtartás |
Barra (free range) |
Scharrel … met uitloop |
Chów wybiegowy |
Produção em semiliberdade |
Creștere liberă |
Výbehový chov (chov v exteriéri) |
Prosta reja |
Vapaa laidun – perinteinen kasvatustapa |
Tillgång till utomhusvistelse |
d) |
Tradiciškai laisvai laikomi paukščiai |
Hagyományos szabadtartás |
Barra (free range) tradizzjonali |
Boerenscharrel … met uitloop Hoeve … met uitloop |
Tradycyjny chów wybiegowy |
Produção ao ar livre |
Creștere liberă tradițională |
Chované navol'no |
Tradicionalna prosta reja |
Ulkoiluvapaus |
Traditionell utomhusvistelse |
e) |
Visiškoje laisvėje laikomi paukščiai |
Teljes szabadtartás |
Barra (free range) – liberta totali |
Boerenscharrel … met vrije uitloop Hoeve … met vrije uitloop |
Chów wybiegowy bez ograniczeń |
Produção em liberdade |
Creștere liberă – libertate totală – |
Úplne vol'ný chov |
Prosta reja – neomejen izpust |
Vapaa laidun – täydellinen liikkumavapaus |
Uppfödd i full frihet |
BILAG V
Betingelserne som omhandlet i artikel 11 er følgende:
a) |
Fodret med … % … Der må kun henvises til følgende særlige fodringsingredienser, hvis:
Udtrykket »havrefodret gås« kan dog benyttes, hvis gåsen under slutfedningen på tre uger fodres med mindst 500 g havre om dagen. |
b) |
Ekstensivt staldopdræt Dette udtryk må kun benyttes, hvis:
|
c) |
Fritgående Dette udtryk må kun benyttes, hvis:
For perlehøns kan udendørs løbegårde erstattes af en voliere med et gulvareal, der er mindst det samme som husets, og som har en højde på mindst 2 m. Der forefindes pinde af en længde på mindst 10 cm pr. dyr, set samlet (hus og voliere).
|
d) |
Frilands Dette udtryk må kun benyttes, hvis:
|
e) |
Frilands … opdrættet i fuld frihed Dette udtryk må kun benyttes, hvis kravene i litra d) er opfyldt, idet dyrene dog skal have adgang dagen igennem til udendørs løbegårde på et ubegrænset areal. I tilfælde af restriktioner, herunder veterinærrestriktioner, der besluttes på grundlag af fællesskabsretten for at beskytte menneskers og dyrs sundhed, og som indskrænker fjerkræets adgang til udendørs løbegårde, kan fjerkræ, der opdrættes efter produktionssystemerne i første afsnit, litra c), d) og e), undtagen perlehøns, der opdrættes i voliere, fortsat markedsføres med en særlig henvisning til produktionssystemet i den periode, restriktionerne varer, men i intet tilfælde ud over tolv uger. |
BILAG VI
BESTEMMELSE AF VANDTAB VED OPTØNING
(afdrypningstest)
1. Formål og anvendelse
Denne metode anvendes til bestemmelse af den mængde vand, der afgives af frosne eller dybfrosne kyllinger under optøningen. Dersom dette afdrypningstab, udtrykt i procent af kroppens vægt, herunder al spiselig indmad, som emballagen indeholder, overstiger den under punkt 7 fastsatte grænseværdi, anses kroppen for at have optaget en for stor vandmængde under behandlingen.
2. Definition
Afdrypningstabet som bestemt ved denne metode udtrykkes som en vægtprocent af den samlede vægt af den frosne eller dybfrosne krop, herunder den spiselige indmad.
3. Princip
Den frosne eller dybfrosne krop, herunder den eventuelt tilstedeværende spiselige indmad, optøs under kontrollerede forhold, som gør det muligt at beregne vægten af det afdryppede vand.
4. Apparatur
4.1. |
Vægt, som er i stand til at veje op til 5 kg med mindst 1 grams nøjagtighed. |
4.2. |
Plastposer, som er tilstrækkeligt store til at rumme kroppen, og som er udstyret med en anordning til forsvarlig fastgørelse af poserne. |
4.3. |
Termostatisk kontrolleret vandkar med udstyr, som kan rumme kroppe som beskrevet under punkt 5.5 og 5.6. Vandkarret skal kunne rumme en vandmængde, der er lig med mindst otte gange rumfanget af det fjerkræ, som skal kontrolleres, og hvori vandtemperaturen kan holdes på 42 °C ± 2 °C. |
4.4. |
Filtrerpapir eller andet sugende papir. |
5. Fremgangsmåde
5.1. |
20 kroppe udtages stikprøvevis af det parti fjerkræ, der skal kontrolleres. Indtil kroppene kan undersøges som beskrevet under punkt 5.2 til 5.11, opbevares de ved en temperatur på højst – 18 °C. |
5.2. |
Emballagens yderside aftørres, således at vedhængende is og vand fjernes. Emballagen og dens indhold vejes, og vægten afrundes til nærmeste hele gram; denne vægt betegnes M0. |
5.3. |
Kroppen og i givet fald spiselig indmad, der sælges sammen med kroppen, tages ud af den ydre emballage. Emballagen tørres og vejes, idet dens vægt afrundes til nærmeste hele gram; denne vægt betegnes M1. |
5.4. |
Vægten af den frosne krop plus indmad beregnes ved at trække M1 fra M0. |
5.5. |
Med den åbne bughule nedad anbringes kroppen og den spiselige indmad i den nedre og lukkede del af en solid, vandtæt plastpose. Posen skal være lang nok til, at den kan fastgøres forsvarligt, når den ligger i karret, men må ikke være unødigt bred, så kroppen kan vende rundt fra den lodrette stilling. |
5.6. |
Den del af posen, som indeholder kroppen og den spiselige indmad, nedsænkes fuldstændigt i et kar med vand og skal være åben, så mest mulig luft slipper ud. Den anbringes lodret og holdes i denne stilling, om nødvendigt ved hjælp af styrestænger eller vægtbelastning i posen, således at vandet fra karret ikke kan trænge ind. Poserne må ikke kunne berøre hinanden. |
5.7. |
Posen forbliver i vandkarret ved en stadig temperatur på 42 ± 2 °C, idet den skvulpes heri, eller vandet omrøres kontinuerligt, indtil kroppens centrumstemperatur (den dybeste del af brystmusklen tæt ved brystbenet i kyllinger uden indmad og midten af indmaden i kyllinger med indmad) er mindst + 4 °C målt i to tilfældigt udvalgte kroppe. Kroppene bør kun forblive i vandkarret, indtil de har en centrumstemperatur på + 4 °C. Den krævede nedsænkningsperiode for kroppe opbevaret ved – 18 °C er som følger:
Ud over 1 400 g forøges tiden med 7 minutter for hver yderligere påbegyndte 100 g. Overskrides den foreslåede nedsænkningsperiode, uden at der er en temperatur på + 4 °C i de to kroppe, som kontrolleres, forlænges optøningen, indtil deres centrumstemperatur er opnået. |
5.8. |
Posen med indhold tages op af vandbadet; posens bund gennemhulles, således at optøningsvandet kan løbe ud. Posen og dens indhold drypper af i én time ved en omgivende temperatur på mellem + 18 °C og + 25 °C. |
5.9. |
Den optøede krop tages ud af posen, og den eventuelle pakning med indmad tages ud af bughulen. Kroppen tørres af indvendig og udvendig med filtrerpapir eller andet sugende papir. Posen med indmad gennemhulles, og når vandet er løbet ud, tørres posen og den optøede indmad af så omhyggeligt som muligt. |
5.10. |
Den samlede vægt af den optøede krop, den optøede indmad og dens emballage bestemmes, afrundet til nærmeste hele gram; denne vægt betegnes M2. |
5.11. |
Vægten af den pakning, som indeholdt indmaden, bestemmes afrundet til nærmeste hele gram; denne vægt betegnes M3. |
6. Beregning af resultatet
Den ved optøning angivne mængde vand i procent af vægten af den frosne eller dybfrosne krop (samt indmaden) beregnes således:
((M0 – M1 – M2)/(M0 – M1 – M3)) × 100.
7. Vurdering af resultatet
Hvis det gennemsnitlige vandsvind ved optøning af de 20 prøvekroppe overstiger nedenstående procentsatser, betragtes den vandmængde, der er optaget under behandlingen, som over grænseværdien.
Procentsatserne for de forskellige kølemetoder er som følger:
— |
luftkøling: 1,5 % |
— |
luftspraykøling: 3,3 % |
— |
neddypningskøling: 5,1 %. |
BILAG VII
BESTEMMELSE AF DET SAMLEDE VANDINDHOLD I KYLLINGER
(kemisk test)
1. Formål og anvendelse
Denne metode anvendes til bestemmelse af det samlede vandindhold i frosne og dybfrosne kyllinger. Den omfatter bestemmelse af vand- og proteinindholdet i prøver fra de homogeniserede kroppe af dette fjerkræ. Det således bestemte samlede vandindhold sammenholdes med den efter formlerne i punkt 6.4 beregnede grænseværdi med henblik på at fastslå, hvorvidt der under behandlingen er optaget for meget vand. Hvis den, der foretager analysen, nærer mistanke om, at der er stoffer til stede, som kan øve indflydelse på beregningen, skal vedkommende træffe de nødvendige forholdsregler.
2. Definitioner
Krop: fjerkrækroppen med knogler, brusk og i givet fald spiselig indmad
Indmad: lever, hjerte, kråse og hals.
3. Princip
Vand- og proteinindhold bestemmes ved anerkendte ISO-metoder (Den Internationale Standardiseringsorganisation) eller ved andre analysemetoder godkendt af Rådet.
Maksimumsgrænsen for kroppens samlede vandindhold afledes af kroppens proteinindhold, der kan sættes i relation til det fysiologiske vandindhold.
4. Apparatur og reagenser
4.1. |
Vægt til vejning af kroppen og emballagen, med mindst 1 grams nøjagtighed. |
4.2. |
Kødøkse eller sav til udskæring af kroppen i stykker passende til kødhakkeren. |
4.3. |
Kraftig kødhakker og blender, som kan homogenisere hele stykker af frossent eller dybfrossent fjerkræ. Bemærkning: Der anbefales ikke nogen bestemt kødhakker. Den skal være tilstrækkeligt kraftig til at kunne hakke kød og knogler i frossen og dybfrossen tilstand, så der fremkommer en homogen blanding svarende til den, der fås fra en hakker med en skive med huller på 4 mm. |
4.4. |
Til bestemmelse af vandindhold anvendes det i ISO 1442 foreskrevne apparatur. |
4.5. |
Til bestemmelse af proteinindhold anvendes det i ISO 937 foreskrevne apparatur. |
5. Fremgangsmåde
5.1. |
Syv kroppe udtages stikprøvevis af det parti fjerkræ, som skal kontrolleres, og opbevares i frossen tilstand, indtil den under punkt 5.2 til 5.6 nævnte analyse påbegyndes. Der kan enten foretages en analyse af de syv kroppe enkeltvis eller af en blandingsprøve af de syv kroppe. |
5.2. |
Forbehandlingen foretages senest en time efter, at kroppene er taget ud af fryseren. |
5.3. |
|
5.4. |
|
5.5. |
Der udtages en prøve af det homogeniserede materiale, som straks anvendes til efter ISO 1442-metoden at bestemme prøvens vandindhold (a %). |
5.6. |
En anden prøve udtages af det homogeniserede materiale, som straks anvendes til at bestemme kvælstofindholdet efter ISO 937-metoden. Dette kvælstofindhold omregnes til råproteinindhold (b %) ved at multiplicere det med koefficienten 6,25. |
6. Beregning af resultaterne
6.1. |
|
6.2. |
Gennemsnitsvægten af vand (WA) og protein (RPA) beregnes ved at dividere henholdsvis W7 og RP7 med 7. |
6.3. |
Efter denne metode kan den teoretiske værdi af det fysiologiske vandindhold i gram beregnes efter følgende formel:
|
6.4. |
|
6.5. |
Hvis gennemsnittet af det efter punkt 6.2 beregnede vandindhold (WA) i de syv kroppe ikke overstiger den i punkt 6.4 angivne værdi (WG), anses hele partiet for at opfylde kravene. |
(1) Målt i forhold til kroppens vægt ekskl. optaget vand.
(2) Målt i forhold til kroppens vægt ekskl. optaget vand.
(3) Målt i forhold til kroppens vægt ekskl. optaget vand.
BILAG VIII
BESTEMMELSE AF DET SAMLEDE VANDINDHOLD I FJERKRÆUDSKÆRINGER
(kemisk test)
1. Formål og anvendelse
Denne metode anvendes til at bestemme det samlede vandindhold i fjerkræudskæringer. Den omfatter bestemmelse af vand- og proteinindholdet i prøver fra de homogeniserede fjerkræudskæringer. Det således bestemte samlede vandindhold sammenholdes med den efter formlerne i punkt 6.4 beregnede grænseværdi med henblik på at fastslå, hvorvidt der under behandlingen er optaget for meget vand. Hvis den, der foretager analysen, nærer mistanke om, at der er stoffer til stede, som kan øve indflydelse på beregningen, skal vedkommende træffe de nødvendige forholdsregler.
2. Definitioner og stikprøveprocedurer
Definitionerne i artikel 1, nr. 2), gælder for de i artikel 20 nævnte fjerkræudskæringer. Prøverne skal mindst have følgende størrelse:
— |
kyllingebryst: et halvt bryst |
— |
kyllingebrystfilet: halvdelen af det udbenede bryst uden skind |
— |
kalkunbryst, kalkunbrystfilet og udbenet kød fra hele lår: portioner på ca. 100 g |
— |
andre udskæringer: som defineret i artikel 1, nr. 2). |
Når det drejer sig om frosne eller dybfrosne bulkvarer (udskæringer, der ikke er pakket enkeltvis), kan de store pakninger, som der skal tages prøver af, opbevares ved 0 °C, indtil der kan fjernes enkeltudskæringer.
3. Princip
Vand- og proteinindhold bestemmes ved anerkendte ISO-metoder (Den Internationale Standardiseringsorganisation) eller ved andre analysemetoder godkendt af Rådet.
Maksimumsgrænsen for fjerkræudskæringernes samlede vandindhold afledes af udskæringernes proteinindhold, der kan sættes i relation til det fysiologiske vandindhold.
4. Apparatur og reagenser
4.1. |
Vægt til vejning af udskæringerne og emballagen, med mindst 1 grams nøjagtighed. |
4.2. |
Kødøkse eller sav til udskæring af udskæringerne i stykker passende til kødhakkeren. |
4.3. |
Kraftig kødhakker og blender, som kan homogenisere fjerkræudskæringer og dele deraf. Bemærkning: Der anbefales ikke nogen bestemt kødhakker. Den skal være tilstrækkeligt kraftig til at kunne hakke kød og knogler i frossen og dybfrossen tilstand, så der fremkommer en homogen blanding svarende til den, der fås fra en hakker med en skive med huller på 4 mm. |
4.4. |
Til bestemmelse af vandindhold anvendes det i ISO 1442 foreskrevne apparatur. |
4.5. |
Til bestemmelse af proteinindhold anvendes det i ISO 937 foreskrevne apparatur. |
5. Fremgangsmåde
5.1. |
Fem udskæringer udtages tilfældigt af det parti fjerkræudskæringer, som skal kontrolleres, og opbevares i frossen eller kølet tilstand, indtil den under punkt 5.2 til 5.6 nævnte analyse påbegyndes. Prøver af frosne eller dybfrosne bulkvarer som nævnt i punkt 2 kan opbevares ved 0 °C, indtil analysen begynder. Der kan enten foretages en analyse af de fem udskæringer enkeltvis eller af en blandingsprøve af de fem udskæringer. |
5.2. |
Forbehandlingen påbegyndes senest en time efter, at udskæringerne er taget ud af fryseren eller køleskabet. |
5.3. |
|
5.4. |
De to prøver analyseres som beskrevet i punkt 5.5 og 5.6. |
5.5. |
Der udtages en prøve af det homogeniserede materiale, som straks anvendes til efter ISO 1442-metoden at bestemme prøvens vandindhold (a %). |
5.6. |
En anden prøve udtages af det homogeniserede materiale, som straks anvendes til at bestemme kvælstofindholdet efter ISO 937-metoden. Dette kvælstofindhold omregnes til råproteinindhold (b %) ved at multiplicere det med koefficienten 6,25. |
6. Beregning af resultaterne
6.1. |
|
6.2. |
Gennemsnitsvægten af vand (WA) og protein (RPA) beregnes ved at dividere henholdsvis W5 og RP5 med 5. |
6.3. |
Efter denne metode er det gennemsnitlige fysiologiske W/RP-forhold som følger:
|
6.4. |
Antages det, at den ved tilberedningen teknisk uundgåelige vandoptagelse er lig med 2 %, 4 % eller 6 % (1) afhængig af produkttype og kølemetode, er det højeste tilladte W/RP-forhold bestemt efter denne metode som følger:
Hvis det gennemsnitlige WA/RPA-forhold i de fem udskæringer beregnet på grundlag af værdierne i punkt 6.2 ikke overstiger forholdet i punkt 6.4, anses det kontrollerede parti fjerkræudskæringer for at opfylde kravene. |
(1) Målt i forhold til udskæringens vægt ekskl. optaget vand. For brystfilet uden skind og udbenet lår af kalkun er procentsatsen på 2 % for hver kølemetode.
BILAG IX
KONTROL MED VANDOPTAGELSEN I PRODUKTIONSVIRKSOMHEDEN
(produktionstest)
1. |
Mindst én gang i løbet af hver arbejdsperiode på otte timer udtages: 25 tilfældige kroppe fra opskæringsbåndet umiddelbart efter udtagning af indmad og fjernelse af slagteaffald og fedt og før den første afskylning. |
2. |
Efter behov afskæres halsen, idet halshuden lades tilbage på kroppen. |
3. |
Hver krop mærkes individuelt. Hver krop vejes, og vægten registreres, afrundet til nærmeste gram. |
4. |
De kroppe, som skal kontrolleres, anbringes igen på opskæringsbåndet med henblik på at gennemgå sædvanlige behandling med afskylning, køling, afdrypning osv. |
5. |
De mærkede kroppe aftages ved enden af afdrypningsbåndet uden at underkastes afdrypning af længere varighed end den, der finder sted for fjerkræ i det parti, hvorfra stikprøven stammer. |
6. |
De 20 først opsamlede kroppe udgør stikprøven. De vejes på ny. Deres vægt, afrundet til nærmeste gram, angives ud for den vægt, der blev noteret ved første vejning. Prøven annulleres, hvis der indsamles under 20 mærkede kroppe. |
7. |
Mærkerne fjernes fra prøvekroppene, og kroppene undergår de sædvanlige emballeringsprocesser. |
8. |
Procentsatsen for optagelse af vand bestemmes ved, at den samlede vægt af de 20 kontrolkroppe før afskylning trækkes fra den samlede vægt af disse kroppe efter afskylning, køling og afdrypning, idet man dividerer forskellen med den oprindelige vægt og multiplicerer med 100. |
9. |
I stedet for manuel vejning som beskrevet i punkt 1-8 kan der benyttes bånd med automatisk vejning til bestemmelse af procentsatsen for vandoptagelse i det samme antal kroppe efter de samme principper, såfremt den kompetente myndighed forinden har godkendt båndet med automatisk vejning til dette formål. |
10. |
Resultatet må ikke overstige nedenstående procenter af slagtekroppens oprindelige vægt eller ethvert andet tal, der gør det muligt at overholde det samlede tilladte indhold af optaget vand:
|
BILAG X
PÅSKRIFTER NÆVNT I ARTIKEL 16, STK. 6
— |
: |
på bulgarsk |
: |
Съдържанието на вода превишава нормите на ЕО |
— |
: |
på spansk |
: |
Contenido en agua superior al límite CE |
— |
: |
på tjekkisk |
: |
Obsah vody překračuje limit ES |
— |
: |
på dansk |
: |
Vandindhold overstiger EF-Normen |
— |
: |
på tysk |
: |
Wassergehalt über dem EG-Höchstwert |
— |
: |
på estisk |
: |
Veesisaldus ületab EÜ normi |
— |
: |
på græsk |
: |
Περιεκτικότητα σε νερό ανώτερη του ορίου ΕΚ |
— |
: |
på engelsk |
: |
Water content exceeds EC limit |
— |
: |
på fransk |
: |
Teneur en eau supérieure à la limite CE |
— |
: |
på italiensk |
: |
Tenore d’acqua superiore al limite CE |
— |
: |
på lettisk |
: |
Ūdens saturs pārsniedz EK noteikto normu |
— |
: |
på litauisk |
: |
Vandens kiekis viršija EB nustatytą ribą |
— |
: |
på ungarsk |
: |
Víztartalom meghaladja az EK által előírt határértéket |
— |
: |
på maltesisk |
: |
Il-kontenut ta’ l-ilma superjuri għal-limitu KE |
— |
: |
på nederlandsk |
: |
Watergehalte hoger dan het EG-maximum |
— |
: |
på polsk |
: |
Zawartość wody przekracza normę WE |
— |
: |
på portugisisk |
: |
Teor de água superior ao limite CE |
— |
: |
på rumænsk |
: |
Conținutul de apă depășește limita CE |
— |
: |
på slovakisk |
: |
Obsah vody presahuje limit ES |
— |
: |
på slovensk |
: |
Vsebnost vode presega ES omejitev |
— |
: |
på finsk |
: |
Vesipitoisuus ylittää EY-normin |
— |
: |
på svensk |
: |
Vattenhalten överstiger den halt som är tillåten inom EG. |
BILAG XI
LISTE OVER NATIONALE REFERENCELABORATORIER
Belgien
Instituut voor Landbouw- en Visserijonderzoek (ILVO) |
Eenheid Technologie en Voeding |
Productkwaliteit en voedselveiligheid |
Brusselsesteenweg 370 |
B-9090 Melle |
Bulgarien
Национален диагностичен научно-изследователски ветеринарно-медицински институт |
(National Diagnostic Research Veterinary Medicine Institute) |
бул. „Пенчо Славейков“ 15 |
(15, Pencho Slaveikov str.) |
София–1606 |
(Sofia–1606) |
Tjekkiet
Státní veterinární ústav Jihlava |
Národní referenční laboratoř pro mikrobiologické, |
chemické a senzorické analýzy masa a masných výrobků |
Rantířovská 93 |
CZ-586 05 Jihlava |
Danmark
Fødevarestyrelsen |
Fødevareregion Øst |
Afdeling for Fødevarekemi |
Søndervang 4 |
DK-4100 Ringsted |
Tyskland
Bundesforschungsanstalt für Ernährung und Lebensmittel |
Standort Kulmbach |
E.C.-Baumann-Straße 20 |
D-95326 Kulmbach |
Estland
Veterinaar- ja Toidulaboratoorium |
Kreutzwaldi 30 |
EE-51006 Tartu |
Irland
National Food Centre |
Teagasc |
Dunsinea |
Castleknock |
IE-Dublin 15 |
Grækenland
Ministry of Rural Development & Food |
Veterinary Laboratory of Larisa |
7th km Larisa-Trikalοn st. |
GR-411 10 Larisa |
Spanien
Laboratorio Arbitral Agroalimentario |
Carretera de La Coruña, km 10,700 |
E-28023 Madrid |
Frankrig
SCL Laboratoire de Lyon |
10, avenue des Saules |
BP 74 |
F-69922 Oullins |
Italien
Ministero Politiche Agricole e Forestali |
Ispettorato centrale per il controllo della qualità dei prodotti agroalimentari |
Laboratorio di Modena |
Via Jacopo Cavedone n. 29 |
I-41100 Modena |
Cypern
Agricultural Laboratory |
Department of Agriculture |
Loukis Akritas Ave; 14 |
CY-Lefcosia (Nicosia) |
Letland
Pārtikas un veterinārā dienesta |
Nacionālais diagnostikas centrs |
Lejupes iela 3, |
Rīga, LV-1076 |
Litauen
Nacionalinė veterinarijos laboratorija |
J. Kairiūkščio g. 10 |
LT-2021 Vilnius |
Luxembourg
Laboratoire National de Santé |
Rue du Laboratoire, 42 |
L-1911 Luxembourg |
Ungarn
Országos Élelmiszervizsgáló Intézet |
Budapest 94. Pf. 1740 |
Mester u. 81. |
HU-1465 |
Malta
Malta National Laboratory |
UB14, San Gwann Industrial Estate |
San Gwann, SGN 09 |
Malta |
Nederlandene
RIKILT — Instituut voor Voedselveiligheid |
Bornsesteeg 45, gebouw 123 |
6708 AE Wageningen |
Nederland |
Østrig
Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit GmbH |
Institut für Lebensmitteluntersuchung Wien |
Abteilung 6 — Fleisch und Fleischwaren |
Spargelfeldstraße 191 |
A-1226 Wien |
Polen
Centralne Laboratorium Głównego Inspektoratu Jakości |
Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych |
ul. Reymonta 11/13 |
60-791 Poznań |
Polska |
Portugal
Autoridade de Segurança Alimentar e Económica — ASAE |
Laboratório Central da Qualidade Alimentar — LCQA |
Av. Conde Valbom, 98 |
P-1050-070 Lisboa |
Rumænien
Institutul de Igienă și Sănătate Publică Veterinară |
Str. Câmpul Moșilor, nr. 5, Sector 2 |
București |
Slovenien
Univerza v Ljubljani |
Veterinarska fakulteta |
Nacionalni veterinarski inštitut |
Gerbičeva 60 |
SI-1115 Ljubljana |
Slovakiet
Štátny veterinárny a potravinový ústav |
Botanická 15 |
842 52 Bratislava |
Slovenská republika |
Finland
Elintarviketurvallisuusvirasto Evira |
Mustialankatu 3 |
FI-00710 Helsinki |
Sverige
Livsmedelsverket |
Box 622 |
S-75126 Uppsala |
Det Forenede Kongerige
Laboratory of the Government Chemist |
Queens Road |
Teddington |
TW11 0LY |
United Kingdom |
BILAG XII
Ekspertudvalget til overvågning af vandindholdet i fjerkrækød — opgaver og organisationsstruktur
Det i artikel 19 omhandlede ekspertudvalg har følgende opgaver:
a) |
at informere de nationale referencelaboratorier om analysemetoder og sammenlignende undersøgelser vedrørende vandindholdet i fjerkrækød |
b) |
at koordinere de nationale referencelaboratoriers anvendelse af de i litra a) omhandlede metoder ved navnlig at tilrettelægge sammenlignende undersøgelser og præstationsprøvninger |
c) |
at bistå de nationale referencelaboratorier i gennemførelsen af præstationsprøvninger ved at yde videnskabelig rådgivning i forbindelse med evaluering og rapportering af statistiske data |
d) |
at koordinere forskning i nye analysemetoder og oplyse de nationale referencelaboratorier om udviklingen på dette område |
e) |
at yde teknisk og videnskabelig bistand til Kommissionen, navnlig i tilfælde af uenighed blandt medlemsstaterne om analyseresultaterne. |
Det i artikel 19 omhandlede ekspertudvalg har følgende organisationsstruktur:
Ekspertudvalget til overvågning af vandindholdet i fjerkrækød sammensættes af repræsentanter for Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM) under Kommissionens Fælles Forskningscenter, for Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og for tre nationale referencelaboratorier. IRMM's repræsentant fungerer som formand for udvalget, og denne udpeger de nationale referencelaboratorier efter tur. De nationale myndigheder, der er ansvarlige for det udvalgte nationale referencelaboratorium, udnævner derefter de eksperter i overvågning af vandindholdet i fødevarer, der skal deltage i udvalget. Ved årlig rotation udskiftes de nationale referencelaboratorier, der deltager i udvalget, et ad gangen, således at kontinuiteten i udvalgets arbejde sikres. Udgifter i forbindelse med de nationale eksperters og/eller de nationale referencelaboratoriers udførelse af de opgaver, der er omhandlet i denne afdeling af nærværende bilag, afholdes af den respektive medlemsstat.
De nationale referencelaboratoriers opgaver
De nationale referencelaboratorier anført i bilag XI har følgende opgaver:
a) |
at koordinere arbejdet på de nationale laboratorier, der skal foretage analyser af vandindholdet i fjerkrækød |
b) |
at bistå medlemsstatens kompetente myndighed med at tilrettelægge en kontrolordning for vandindhold i fjerkrækød |
c) |
at deltage i sammenlignende undersøgelser (præstationsprøvninger) mellem de forskellige nationale laboratorier, der er nævnt i litra a) |
d) |
at sikre formidling af informationer fra ekspertudvalget til medlemsstatens kompetente myndighed og til de nationale laboratorier, der er nævnt i litra a) |
e) |
at samarbejde med ekspertudvalget, og hvis de udpeges til at deltage i udvalget, skal de forberede de fornødne prøver, herunder homogenitetstest, og sørge for hensigtsmæssig fremsendelse af disse prøver. |
BILAG XIII
Sammenligningstabel
Forordning (EØF) nr. 1906/90 |
Forordning (EØF) nr. 1538/91 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 1a, indledende tekst |
Artikel 2, indledende tekst |
Artikel 2, nr. 2), 3) og 4) |
|
Artikel 2, litra a), b) og c) |
Artikel 2, nr. 8) |
|
Artikel 2, litra d) |
|
Artikel 1a, første og andet led |
Artikel 2, litra e) og f) |
|
Artikel 2 |
Artikel 3, stk. 1 til 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 3, stk. 5 |
|
Artikel 3 |
Artikel 4 |
|
Artikel 4 |
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 5, stk. 1 til 4 |
|
Artikel 5, stk. 2 til 5 |
Artikel 6 |
|
Artikel 5, stk. 6 |
|
Artikel 5 |
Artikel 6 |
|
Artikel 6, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 1, indledende tekst |
|
Artikel 6, stk. 1, første til sjette led |
Artikel 7, stk. 1, litra a) til f) |
|
Artikel 6, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 2, indledende tekst |
|
Artikel 6, stk. 2, første til fjerde led |
Artikel 7, stk. 2, litra a) til d) |
|
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
|
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 8, stk. 2 |
|
Artikel 7, stk. 4 |
Artikel 8, stk. 3 |
|
Artikel 7, stk. 5 |
Artikel 8, stk. 4 |
|
Artikel 7, stk. 6 |
Artikel 8, stk. 5 |
|
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 1 |
|
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2 |
|
Artikel 8, stk. 3, indledende tekst |
Artikel 9, stk. 3, indledende tekst |
|
Artikel 8, stk. 3, første led |
Artikel 9, stk. 3, litra a) |
|
Artikel 8, stk. 3, andet led |
Artikel 9, stk. 3, litra b) |
|
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 9, stk. 4, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 8, stk. 4, første afsnit, første til tredje led |
Artikel 9, stk. 4 første afsnit, litra a) til c) |
|
Artikel 8, stk. 4, andet afsnit |
Artikel 9, stk. 4, andet afsnit |
|
Artikel 8, stk. 5 til 12 |
Artikel 9, stk. 5 til 12 |
|
Artikel 8, stk. 13, første afsnit |
— |
|
Artikel 8, stk. 13, andet afsnit |
Artikel 9, stk. 13 |
|
Artikel 9 |
Artikel 10 |
|
Artikel 10 |
Artikel 11 |
|
Artikel 11, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 12, stk. 1, indledende tekst |
|
Artikel 11, stk. 1, første til fjerde led |
Artikel 12, stk. 1, litra a) til d) |
|
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 2 |
|
Artikel 11, stk. 2a |
Artikel 12, stk. 3 |
|
Artikel 11, stk. 2b |
Artikel 12, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 3, indledende tekst |
Artikel 12, stk. 5, indledende tekst |
|
Artikel 11, stk. 3, første til fjerde led |
Artikel 12, stk. 5, litra a) til d) |
|
Artikel 11, stk. 4 |
Artikel 12, stk. 6 |
|
Artikel 12 |
Artikel 13 |
|
Artikel 13 |
Artikel 14 |
|
Artikel 14a, stk. 1 og 2 |
Artikel 15 |
|
Artikel 14a, stk. 3 til 5 |
Artikel 16, stk. 1, 2 og 3 |
|
Artikel 14a, stk. 5a |
Artikel 16, stk. 4 |
|
Artikel 14a, stk. 6 |
Artikel 16, stk. 5 |
|
Artikel 14a, stk. 7, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 16, stk. 6, første afsnit |
|
Artikel 14a, stk. 7, første afsnit, alle led |
Bilag X |
|
Artikel 14a, stk. 7, andet og tredje afsnit |
Artikel 16, stk. 6, andet og tredje afsnit |
|
Artikel 14a, stk. 8 til 12 |
Artikel 17, stk. 1 til 5 |
|
Artikel 14a, stk. 12a |
Artikel 18, stk. 1 |
|
Artikel 14a, stk. 13 |
Artikel 18, stk. 2 |
|
Artikel 14a, stk. 14 |
Artikel 19 |
|
Artikel 14b, stk. 1 |
Artikel 20, stk. 1 |
|
Artikel 14b, stk. 2, første afsnit, indledende tekst |
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, indledende tekst |
|
Artikel 14b, stk. 2, første afsnit, første til tredje led |
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, litra a) til c) |
|
Artikel 14b, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 20, stk. 2, andet afsnit |
|
Artikel 14b, stk. 3 og 4 |
Artikel 20, stk. 3 og 4 |
|
Artikel 15 |
— |
|
— |
Artikel 21 |
|
— |
Artikel 22 |
|
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag Ia |
Bilag II |
|
Bilag II |
Bilag III |
|
Bilag III |
Bilag IV |
|
Bilag IV |
Bilag V |
|
Bilag V |
Bilag VI |
|
Bilag VI |
Bilag VII |
|
Bilag VIa |
Bilag VIII |
|
Bilag VII |
Bilag IX |
|
Bilag VIII |
Bilag XI |
|
Bilag IX |
Bilag XII |
|
— |
Bilag XIII |