om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse i forbindelse med autorisation af virksomheder og personale for så vidt angår stationære brandsikringssystemer og brandslukkere indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

Denne forordning fastsætter mindstekrav til den autorisation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 842/2006, for så vidt angår stationære brandsikringssystemer og brandslukkere indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser, samt betingelserne for gensidig anerkendelse af autorisationer udstedt i overensstemmelse med disse krav.

1. Forordningen finder anvendelse på personale, der udfører følgende aktiviteter for så vidt angår brandsikringssystemer:

2. Forordningen finder også anvendelse på virksomheder, der udfører følgende aktiviteter for så vidt angår brandsikringssystemer:

3. Forordningen finder ikke anvendelse på fabrikation eller reparationer, der udføres hos fabrikanten for så vidt angår beholdere eller dertil hørende dele af stationære brandsikringssystemer indeholdende visse fluorholdige drivhusgasser.

1. Personale, der udfører aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, skal have en autorisation som omhandlet i artikel 5 eller artikel 6.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i en periode på maksimalt et år for personale, der udfører en af de i artikel 2, stk. 1, omhandlede aktiviteter, og som er tilmeldt et uddannelsesforløb med det formål at erhverve en autorisation omfattende den pågældende aktivitet, under forudsætning af at aktiviteten udføres under tilsyn af en person med en autorisation omfattende den pågældende aktivitet.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at stk. 1 i en periode, som ikke må overskride den dato, der er anført i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006, ikke finder anvendelse på personale, der forud for den dato, der er anført i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 842/2006, har udført en eller flere af aktiviteterne omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 1.

Dette personale skal i den periode, der er anført i det første afsnit, anses for at være autoriseret for så vidt angår disse aktiviteter med henblik på kravene i forordning (EF) nr. 842/2006.

1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 10 udsteder en autorisation til personale, der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som tilrettelægges af et evalueringsorgan som omhandlet i artikel 11, og som omfatter de i bilaget anførte mindstekrav til færdigheder og viden.

3. Hvis et eksisterende eksamensbaseret autorisationsprogram dækker de i bilaget anførte mindstekrav til færdigheder og viden og opfylder kravene i artikel 10 og 11, men det tilhørende bevis ikke indeholder de elementer, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2, kan et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 10 udstede en autorisation til indehaveren af denne kompetence uden at gentage eksaminationen.

4. Hvis et eksisterende eksamensbaseret autorisationsprogram opfylder kravene i artikel 10 og 11 og delvist dækker de i bilaget anførte mindstekrav til færdigheder, kan autorisationsorganerne udstede en autorisation, såfremt ansøgeren består en af et evalueringsorgan som omhandlet i artikel 11 tilrettelagt tillægseksamen i de færdigheder og den viden, som ikke er omfattet af den eksisterende autorisation.

1. Medlemsstaterne kan anvende en ordning med overgangsautorisationer til personale som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3 eller denne artikels stk. 2 og 3.

De i stk. 2 og 3 omhandlede overgangsautorisationer udløber senest den 4. juli 2010.

2. Personale med et bevis udstedt under eksisterende uddannelsesordninger for de i artikel 2, stk. 1, omhandlede aktiviteter skal anses for at have en overgangsautorisation.

Medlemsstaterne skal definere, hvilke beviser der gælder som overgangsautorisationer for de i artikel 2, stk. 1, omhandlede aktiviteter, som indehaveren er berettiget til at udføre.

3. Personale, der har tilegnet sig erhvervserfaring med aktiviteterne forud for den dato, der er anført i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 842/2006, skal have en overgangsautorisation udstedt af et organ, der er udpeget af medlemsstaten.

1. Virksomheder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, skal have en autorisation som omhandlet i artikel 8 eller artikel 9.

2. Medlemsstaterne kan beslutte, at stk. 1 i en periode, som ikke må overskride den dato, der er anført i artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 842/2006, ikke finder anvendelse på virksomheder, der forud for den dato, der er anført i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 842/2006, har udført en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk. 2.

1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 10 udsteder en autorisation til en virksomhed vedrørende en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede aktiviteter under forudsætning af, at den opfylder følgende krav:

1. Medlemsstaterne kan anvende en ordning med overgangsautorisationer til virksomheder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3 eller denne artikels stk. 2 og 3.

De i stk. 2 og 3 omhandlede overgangsautorisationer udløber senest den 4. juli 2010.

2. Virksomheder med en autorisation udstedt under eksisterende autorisationsprogrammer for de i artikel 2, stk. 2, omhandlede aktiviteter skal anses for at have en overgangsautorisation.

Medlemsstaterne skal definere, hvilke beviser der gælder som overgangsautorisationer for de i artikel 2, stk. 2, omhandlede aktiviteter, som indehaveren er berettiget til at udføre.

3. Virksomheder, der beskæftiger personale med autorisation til de aktiviteter, hvortil autorisation er påkrævet i henhold til artikel 2, stk. 2, skal have en overgangsautorisation udstedt af et organ, der er udpeget af medlemsstaten.

Overgangsautorisationen skal angive de aktiviteter, som indehaveren er berettiget til at udføre, samt udløbsdatoen.

1. Der skal ved national lovgivning eller nationale regler oprettes et autorisationsorgan, eller den kompetente myndighed i en medlemsstat eller andre institutioner med bemyndigelse dertil skal udpege et autorisationsorgan, der har tilladelse til at udstede autorisationer til personale eller virksomheder, der udfører en eller flere af de i artikel 2 omhandlede aktiviteter.

Autorisationsorganet skal være uafhængigt og objektivt i udførelsen af sine aktiviteter.

2. Autorisationsorganet fastsætter og anvender procedurer for udstedelse, suspension samt tilbagekaldelse af autorisationer.

3. Autorisationsorganet fører fortegnelser, som gør det muligt at bekræfte status for en person eller virksomhed med autorisation. Fortegnelserne dokumenterer, at autoriseringsproceduren er gennemført. Fortegnelserne skal opbevares i mindst fem år.

1. Et evalueringsorgan, der er udpeget af den kompetente myndighed i en medlemsstat eller andre institutioner med bemyndigelse dertil, tilrettelægger eksaminer for personalet omhandlet i artikel 2, stk. 1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 10 kan også fungere som evalueringsorgan.

Evalueringsorganet skal være uafhængigt og objektivt i udførelsen af sine aktiviteter.

2. Eksaminer planlægges og struktureres på en sådan måde, at det sikres, at de i bilaget anførte mindstekrav til færdigheder og viden er omfattet.

3. Evalueringsorganet vedtager rapporteringsprocedurer og fører fortegnelser med henblik på dokumentation af de enkelte og samlede resultater af evalueringen.

4. Evalueringsorganet sikrer, at eksaminatorerne ved en prøve har den fornødne viden om de relevante eksaminationsmetoder og eksamensdokumenter samt passende kompetencer på det område, der eksamineres i. Det sikrer også, at alt nødvendigt udstyr, værktøj og materiale er til rådighed i forbindelse med de praktiske prøver.

1. Senest den 4. juli 2008 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvorvidt de har til hensigt at anvende et overgangsautorisationsprogram i overensstemmelse med artikel 6 eller 9 eller begge.

2. Senest den 4. januar 2009 giver medlemsstaterne i givet fald Kommissionen meddelelse om, hvilke organer der er udpeget til at udstede overgangsautorisationer, og om nationale lovbestemmelser, hvorefter dokumenter udstedt af eksisterende autorisationsprogrammer anses som overgangsautorisationer.

3. Senest den 4. januar 2009 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om navne og kontaktoplysninger på autorisationsorganer for personale og virksomheder omfattet af artikel 10 og om betegnelser for autorisationer for personale, der overholder kravene i artikel 5, samt for virksomheder, der overholder kravene i artikel 8, under anvendelse af det i forordning (EF) nr. 308/2008 fastsatte format.

4. Medlemsstaterne ajourfører den i medfør af stk. 3 indsendte meddelelse med relevante nye oplysninger og indsender den straks til Kommissionen.

1. Gensidig anerkendelse af autorisationer udstedt i andre medlemsstater gælder kun for autorisationer udstedt i overensstemmelse med artikel 5 for personale og artikel 8 for virksomheder.

2. Medlemsstaterne kan kræve, at indehavere af autorisationer udstedt i en anden medlemsstat skal tilvejebringe en oversættelse af autorisationen til et andet officielt fællesskabssprog.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

Mindstekrav til de færdigheder og den viden, som skal dækkes af evalueringsorganerne

Eksaminerne som omhandlet i artikel 5, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, skal omfatte følgende:

a)	en teoretisk prøve med et eller flere spørgsmål, der skal afprøve færdigheder eller viden, som er angivet med et »T« i kolonnen »Prøvetype«

b)	en praktisk prøve, hvor ansøgeren skal udføre den tilhørende opgave med relevant materiale, værktøj og udstyr som angivet med et »P« i kolonnen »Prøvetype«.

Mindstekrav til viden og færdigheder		Prøvetype
1.	Grundlæggende kendskab til relevante miljøspørgsmål (klimaændringer, Kyotoprotokollen, fluorholdige drivhusgassers globale opvarmningspotentiale)	T
2.	Grundlæggende kendskab til relevante tekniske standarder	T
3.	Grundlæggende kendskab til relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 842/2006 og relevante forordninger til gennemførelse af forordning (EF) nr. 842/2006	T
4.	Godt kendskab til forskellige former for brandsikringsudstyr indeholdende fluorholdige drivhusgasser på markedet	T
5.	Godt kendskab til forskellige typer ventiler, drivmekanismer, sikker håndtering, forebyggelse af udslip og lækage	T
6.	Godt kendskab til udstyr og værktøj til sikker håndtering og arbejdsrutiner	T
7.	Færdighed i at installere beholdere til brandsikringssystemer beregnet til at indeholde fluorholdige drivhusgasser	P
8.	Kendskab til korrekte metoder til flytning af trykbeholdere indeholdende fluorholdige drivhusgasser	T
9.	Færdighed i at gennemgå systemfortegnelser forud for lækagekontrol og i at identificere relevante oplysninger vedrørende eventuelt gentagne problemstillinger eller problemområder, der kræver opmærksomhed	T
10.	Færdighed i at foretage visuel og manuel lækagekontrol af systemet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1497/2007 af 18. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationære brandsikringssystemer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (1)	P
11.	Kendskab til miljøvenlige foranstaltninger til genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra brandsikringssystemer og påfyldning af sådanne systemer	T

(1) EUT L 333 af 19.12.2007, s. 4.