8.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/5

(1)

Rådets direktiv 91/477/EØF (3) fastlagde en ledsageforanstaltning for det indre marked. Det skaber ligevægt mellem dels forpligtelsen til at sikre en vis fri bevægelighed for visse skydevåben inden for Fællesskabet og dels nødvendigheden af at regulere denne frihed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, som er egnede til den pågældende type produkter.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober 2001 om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil, der er knyttet til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (4), undertegnede Kommissionen denne protokol (i det følgende benævnt »protokollen«) på Fællesskabets vegne den 16. januar 2002.

(3)

Fællesskabets tiltrædelse af protokollen nødvendiggør ændringer af visse bestemmelser i direktiv 91/477/EØF. Det er nemlig vigtigt at sikre en sammenhængende, effektiv og hurtig gennemførelse af de internationale forpligtelser, der berører direktivet. Endvidere er det nødvendigt at benytte denne revision som anledning til at forbedre direktivet, navnlig på de områder, der blev påpeget i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. december 2000 om gennemførelsen af direktiv 91/477/EØF.

(4)

Ifølge politiets efterretningsoplysninger kan der konstateres en stigende brug af ombyggede våben i Fællesskabet. Det er derfor vigtigt at sikre, at våben, der kan ombygges, medtages under definitionen på »skydevåben« i direktiv 91/477/EØF.

(5)

Skydevåben samt dele og ammunition hertil, som importeres fra tredjelande, er omfattet af Fællesskabets lovgivning og følgelig af kravene i direktiv 91/477/EØF.

(6)

Det bør derfor defineres, hvad der i direktiv 91/477/EØF forstås ved ulovlig fremstilling og handel med skydevåben samt dele og ammunition hertil samt ved sporing.

(7)

I protokollen er der desuden fastsat et krav om mærkning af våben ved fremstillingen og ved overførsel fra statslige lagre med henblik på permanent civil brug, mens der i direktiv 91/477/EØF kun indirekte henvises til mærkningskravet. For at lette sporing af våben er det nødvendigt at anvende alfanumeriske koder og i mærkningen at medtage våbenets fremstillingsår (hvis dette ikke er en del af serienummeret). Konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af håndskydevåben bør i videst muligt omfang anvendes som reference for mærkningssystemet i Fællesskabet som helhed.

(8)

Herudover er det nødvendigt, at den periode, i hvilken der skal føres registre med oplysninger om våben, og som i henhold til protokollen skal forlænges til mindst ti år, i lyset af våbens farlige og langtidsholdbare karakter forlænges til mindst 20 år for at muliggøre en forsvarlig sporing af skydevåben. Det er ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne anvender et elektronisk dataregistreringssystem af central eller decentral karakter, som sikrer de bemyndigede myndigheder adgang til de dataregistre, hvori de nødvendige oplysninger om hvert enkelt skydevåben er opført. Politiets, retlige myndigheders og øvrige kompetente myndigheders adgang til dataregistreringssystemets oplysninger skal være betinget af overholdelse af bestemmelserne i artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(9)

Endvidere bør der i direktiv 91/477/EØF fastlægges en definition af »våbenmægling«, som nævnt i protokollens artikel 15.

(10)

I visse alvorlige tilfælde kræver overholdelsen af protokollens artikel 5 og 6, at der anvendes strafferetlige sanktioner, og at våbnene konfiskeres.

(11)

Med hensyn til inaktivering af skydevåben henvises der i afsnit III, litra a), i bilag I til direktiv 91/477/EØF alene til de nationale lovgivninger. Protokollen indeholder mere eksplicitte generelle principper for inaktivering af våben. Bilag I til direktiv 91/477/EØF bør derfor tilpasses.

(12)

På grund af den særlige karakter af våbenhandleres virksomhed er det nødvendigt, at medlemsstaterne udøver en streng kontrol med denne virksomhed, navnlig ved at kontrollere våbenhandleres faglige integritet og kvalifikationer.

(13)

Privates erhvervelse af skydevåben via fjernkommunikation f.eks. via internettet bør, hvor dette er tilladt, være underlagt bestemmelserne i direktiv 91/477/EØF, og der bør som hovedregel være forbud mod, at personer, som tidligere har modtaget en endelig dom for visse alvorlige strafbare handlinger, erhverver skydevåben.

(14)

Det europæiske skydevåbenpas fungerer i det store hele tilfredsstillende og bør betragtes som det primære dokument til brug for jægere og konkurrenceskytter, når de er i besiddelse af skydevåben under en rejse til en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør ikke gøre godkendelse af det europæiske skydevåbenpas betinget af betaling af et gebyr eller en afgift.

(15)

Det er nødvendigt at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne for at lette sporingen af skydevåben og effektivt bekæmpe den ulovlige handel med og fremstilling af skydevåben samt dele og ammunition hertil.

(16)

Behandlingen af oplysninger skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og indskrænker ikke beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til fællesskabsretten og national ret og må især ikke berøre de rettigheder og forpligtelser, der er fastlagt i direktiv 95/46/EF.

(17)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 91/477/EØF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(18)

Flere medlemsstater har indført en forenklet klassifikation af skydevåben og er gået fra fire til følgende to kategorier: forbudte skydevåben og skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse. Medlemsstaterne bør tilpasse sig denne forenklede klassifikation, selv om nærhedsprincippet giver de medlemsstater, der inddeler skydevåben i flere kategorier, mulighed for at bevare deres nuværende klassifikationssystemer.

(19)

Tilladelser til erhvervelse og besiddelse af skydevåben bør så vidt muligt udstedes efter en enkel administrativ procedure.

(20)

Artikel 2, stk. 2, i direktiv 91/477/EØF udelukker fra direktivets anvendelsesområde bl.a. erhvervelse og besiddelse af våben og ammunition foretaget i overensstemmelse med den nationale lovgivning af samlere og institutter med kulturelt eller historisk sigte på våbenområdet, der er anerkendt som sådanne af den medlemsstat, på hvis område de er etableret.

(21)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) bør medlemsstaterne, både i egen og i Fællesskabets interesse udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(22)

Direktiv 91/477/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

1.   Medlemsstaterne sikrer enten, at alle markedsførte skydevåben eller dele heraf er forsynet med mærkning og registreret i overensstemmelse med dette direktiv eller, at de er blevet inaktiverede.

2.   For at kunne identificere og spore alle samlede skydevåben kræver medlemsstaterne, at der ved fabrikationen af et skydevåben enten:

Mærkningen skal anbringes på en væsentlig del af skydevåbenet, hvis ødelæggelse vil gøre skydevåbenet ubrugeligt.

Medlemsstaterne sikrer, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes med mærkning, således at fabrikantens navn, sendingens (partiets) identifikationsnummer samt kaliber og ammunitionstype fremgår. Medlemsstaterne kan med henblik herpå vælge at anvende bestemmelserne i konventionen af 1. juli 1969 om gensidig anerkendelse af kontrolstempling af håndskydevåben.

Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der ved overførsel af et skydevåben fra deres statslige lagre med henblik på permanent civil brug påsættes våbnet en passende unik mærkning, der gør det nemt for andre stater at identificere det land, hvor overførslen er foretaget.

3.   Medlemsstaterne gør på deres område udøvelsen af erhvervet som våbenhandler betinget af en autorisation, som mindst skal bygge på en kontrol af våbenhandlerens personlige og faglige integritet og af vedkommendes kvalifikationer. Når der er tale om en juridisk person, skal kontrollen vedrøre den person, der leder virksomheden.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at der senest den 31. december 2014 er oprettet et elektronisk dataregistreringssystem af central eller decentral karakter for at sikre de bemyndigede myndigheder adgang til de dataregistre, hvori hvert enkelt af de skydevåben, som er omfattet af dette direktiv, er opført. I dette registreringssystem registreres og opbevares i mindst 20 år oplysninger om hvert skydevåbens type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør samt skydevåbenets erhverver eller besidder.

Våbenhandlere fører i hele deres erhvervsaktive periode et register, hvori skydevåben omfattet af dette direktiv, som de modtager eller afgiver, opføres, og som indeholder de nødvendige oplysninger til identifikation og sporing af de pågældende skydevåben, herunder navnlig type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør og erhverver af skydevåbnene. Ved ophør med virksomheden skal våbenhandlerne overdrage registeret til den nationale myndighed med ansvar for det i første afsnit omhandlede dataregistreringssystem.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at alle skydevåben til enhver tid kan tilbagespores til deres ejer. Med hensyn til skydevåben i kategori D indfører medlemsstaterne dog med virkning fra den 28. juli 2010 passende sporingsforanstaltninger, herunder, med virkning fra den 31. december 2014, foranstaltninger, der kan gøre det muligt til enhver tid at tilbagespore skydevåben markedsført efter den 28. juli 2010 til ejeren.«

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 4a

Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun ret til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, som har licens, eller, med hensyn til våben i kategori C eller D, personer, som har en specifik tilladelse hertil i henhold til national ret.

Artikel 4b

Medlemsstaterne undersøger mulighederne for at etablere en ordning til regulering af våbenmægleres virksomhed. En sådan ordning kan omfatte en eller flere foranstaltninger som f.eks.:

4)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som

Medlemsstaterne kan inddrage tilladelsen til at besidde et skydevåben, hvis en eller flere af de betingelser, der førte til udstedelsen, ikke længere er opfyldt.

Medlemsstaterne kan kun forbyde personer, der er bosiddende på dens område, at besidde et våben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme våben er forbudt på deres eget område.«

5)

I artikel 6 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne sikrer, at der, i det omfang det er tilladt, føres streng kontrol med erhvervelse af skydevåben, dele og ammunition hertil via fjernkommunikationsteknik som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (8), dog ikke for så vidt angår våbenhandlere.

6)

I artikel 7 tilføjes følgende stykker:

»4.   Medlemsstaterne kan overveje at give personer, der opfylder betingelserne for udstedelse af en tilladelse til skydevåben, en flerårig licens til erhvervelse og besiddelse af alle skydevåben, der kræver tilladelse, dog med forbehold af

5.   Medlemsstaterne vedtager bestemmelser, der sikrer, at personer, der har tilladelse til at bære våben i kategori B i henhold til national lovgivning, fra den 28. juli 2008 ikke behøver at ansøge om licens eller tilladelse til de skydevåben, de har i kategori C eller D, som følge af ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 (9). Enhver senere overdragelse af skydevåben af kategori C eller D er dog betinget af, at modtageren opnår eller er i besiddelse af en licens eller har en specifik tilladelse til at besidde sådanne skydevåben i henhold til national lovgivning.

7)

Artikel 11, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Våbenhandleren meddeler forud for overdragelsen myndighederne i den medlemsstat, hvorfra overdragelsen skal finde sted, alle de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, første afsnit. Disse myndigheder udfører kontrol, i relevant omfang på stedet, for at verificere, at der er overensstemmelse mellem de oplysninger, som våbenhandleren har givet, og den faktiske overdragelse. Våbenhandleren meddeler oplysningerne i tilstrækkelig god tid.«

8)

Artikel 12, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Uanset stk. 1 kan jægere, for så vidt angår kategori C og D, og konkurrenceskytter, for så vidt angår kategori B, C og D, uden forudgående tilladelse besidde et eller flere skydevåben under en rejse gennem to eller flere medlemsstater med henblik på at udøve deres aktiviteter, forudsat at de er i besiddelse af et europæisk skydevåbenpas, hvorpå dette eller disse våben er angivet, og at de kan dokumentere begrundelsen for rejsen, blandt andet ved forelæggelse af en indbydelse eller andet bevis for deres jagt- eller konkurrenceskydningsaktiviteter i destinationsmedlemsstaten.

Medlemsstaterne må ikke gøre accept af det europæiske skydevåbenpas betinget af betaling af et gebyr eller en afgift.«

9)

Artikel 13, stk. 3, affattes således:

»3.   Med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af dette direktiv udveksler medlemsstaterne oplysninger med regelmæssige mellemrum. Kommissionen nedsætter med henblik på dette senest den 28. juli 2009 en kontaktgruppe for udveksling af oplysninger med henblik på gennemførelse af denne artikel. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om, hvilke myndigheder der har ansvaret for at fremsende og modtage oplysninger og for, at forpligtelserne i artikel 11, stk. 4, er opfyldt.«

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10) anvendelse, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

11)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.«

12)

Artikel 17 affattes således:

»Artikel 17

Kommissionen aflægger inden den 28. juli 2015 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om situationen som følge af direktivets anvendelse, eventuelt ledsaget af forslag.

Kommissionen gennemfører inden den 28. juli 2012 en undersøgelse og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om mulige fordele og ulemper ved at reducere kategorierne af skydevåben til to (forbudte eller tilladte) med henblik på at få det indre marked for de pågældende produkter til at fungere bedre ved hjælp af mulige forenklinger.

Kommissionen forelægger inden den 28. juli 2010 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med konklusionerne af en undersøgelse af emnet vedrørende markedsføring af kopier af skydevåben med henblik på at afgøre, hvorvidt det er muligt og ønskværdigt at lade dette direktiv finde anvendelse på sådanne produkter.«

13)

I bilag I foretages følgende ændringer: