11.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/42


RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2008/841/RIA

af 24. oktober 2008

om bekæmpelse af organiseret kriminalitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, artikel 31, stk. 1, litra e), og artikel 34, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med Haag-programmet er at forbedre EU’s og medlemsstaternes evne til i fællesskab bl.a. at bekæmpe den grænseoverskridende organiserede kriminalitet. Dette mål skal specielt nås gennem indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne. De kriminelle organisationers farlighed og deres udbredelse kræver en styrkelse af samarbejdet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, for at borgernes forventninger og medlemsstaternes behov kan opfyldes effektivt. I den forbindelse fastslås det i punkt 14 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 4. og 5. november 2004, at EU-borgerne forventer, at Den Europæiske Union anlægger en mere effektiv, fælles tilgang til grænseoverskridende problemer som organiseret kriminalitet, idet den samtidig garanterer respekten for de grundlæggende friheder og rettigheder.

(2)

I sin meddelelse af 29. marts 2004 om visse foranstaltninger, der bør indføres til bekæmpelse af terrorisme og andre former for grov kriminalitet, anførte Kommissionen, at lovgivningen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU skulle styrkes, og at den ville udarbejde en rammeafgørelse til erstatning for fælles aktion 98/733/RIA af 21. december 1998 om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den Europæiske Unions medlemsstater (2).

(3)

Ifølge punkt 3.3.2 i Haag-programmet tjener indbyrdes tilnærmelse af den materielle strafferet det formål at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser og lette politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og vedrører særligt grove forbrydelser med grænseoverskridende dimensioner, og forbrydelser, som er specifikt nævnt i traktaterne, bør prioriteres. Der bør derfor ske en indbyrdes tilnærmelse i alle medlemsstaterne af definitionen af strafbare handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation. Denne rammeafgørelse bør således omfatte forbrydelser, der typisk begås inden for en kriminel organisation. Desuden bør der over for fysiske og juridiske personer, som har begået sådanne strafbare handlinger eller er ansvarlige herfor, fastsættes straffe og sanktioner, som svarer til disse strafbare handlingers grovhed.

(4)

De forpligtelser, som følger af artikel 2, litra a), bør ikke anfægte medlemsstaternes frihed til at klassificere andre grupper af personer som kriminelle organisationer, f.eks. grupper, der ikke har til formål at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel.

(5)

De forpligtelser, som følger af artikel 2, litra a), bør ikke anfægte medlemsstaternes frihed til at fortolke begrebet »kriminel virksomhed« i den retning, at det indebærer udførelse af materielle handlinger.

(6)

EU bør supplere det vigtige arbejde, som er gjort af de internationale organisationer, særlig De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen), som blev indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2004/579/EF (3).

(7)

Målene for denne rammeafgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(8)

I denne rammeafgørelse overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6 og 49. Intet i denne rammeafgørelse har til formål at indskrænke eller være til hinder for nationale bestemmelser i forbindelse med de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. retten til en retfærdig rettergang, strejkeret og forsamlings-, forenings-, presse- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen med andre at oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger for at forsvare sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.

(9)

Fælles aktion 98/733/RIA bør derfor ophæves —

VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne rammeafgørelse forstås ved:

1)

»kriminel organisation«: en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to personer, der handler i forening med henblik på at begå strafbare handlinger, som kan straffes med en frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning af en maksimal varighed på mindst fire år eller en strengere straf, for direkte eller indirekte at opnå en økonomisk eller anden materiel fordel

2)

»struktureret sammenslutning«: en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en strafbar handling, hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt.

Artikel 2

Strafbare handlinger med forbindelse til deltagelse i en kriminel organisation

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en eller begge af følgende typer af handlinger i forbindelse med en kriminel organisation betragtes som strafbare handlinger:

a)

handlinger begået af en person, som forsætligt og med kendskab til enten formålet med den kriminelle organisation og dennes almindelige kriminelle virksomhed eller dens hensigt om at begå de pågældende strafbare handlinger aktivt deltager i organisationens kriminelle virksomhed, herunder ved at tilvejebringe oplysninger eller materielle midler, ved at rekruttere nye medlemmer og ved enhver form for finansiering af dens aktiviteter, vel vidende, at denne deltagelse vil bidrage til udførelsen af denne organisations kriminelle virksomhed

b)

handlinger begået af en person bestående i en aftale med en eller flere personer om at udføre en handling, når denne handling, såfremt den udføres, vil være ensbetydende med, at der begås strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1, selv hvis den pågældende person ikke deltager i selve udførelsen af handlingen.

Artikel 3

Sanktioner

1.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre,

a)

at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, litra a), kan straffes med en maksimumsfrihedsstraf på mindst mellem to og fem år, eller

b)

at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, litra b), kan straffes med den samme maksimumsfrihedsstraf som den strafbare handling, der er genstand for aftalen, eller med en maksimumsfrihedsstraf på mindst mellem to og fem år.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det forhold, at de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, som fastsat af denne medlemsstat, begås inden for rammerne af en kriminel organisation, kan betragtes som en skærpende omstændighed.

Artikel 4

Særlige omstændigheder

Hver medlemsstat kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de straffe, der er omhandlet i artikel 3, kan nedsættes, eller at gerningsmanden kan fritages for straf, hvis han f.eks.:

a)

opgiver sin kriminelle virksomhed og

b)

giver de administrative eller retslige myndigheder oplysninger, som de ikke kunne have skaffet sig på anden vis, og som hjælper dem med:

i)

at forebygge, begrænse eller bringe virkningerne af den strafbare handling til ophør

ii)

at identificere eller retsforfølge de andre gerningsmænd

iii)

at fremskaffe bevismateriale

iv)

at fratage den kriminelle organisation ulovlige ressourcer eller udbyttet af dens kriminelle virksomhed, eller

v)

at forhindre, at andre af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, bliver begået.

Artikel 5

Juridiske personers ansvar

1.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige for en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, og som er begået på deres vegne af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:

a)

beføjelser til at repræsentere den juridiske person

b)

beføjelser til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

c)

beføjelser til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, til fordel for den juridiske person.

3.   Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, som begår eller medvirker til en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2.

4.   I denne rammeafgørelse forstås ved »juridisk person« enhver enhed, der har status som juridisk person i henhold til gældende ret, dog ikke stater og offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer.

Artikel 6

Sanktioner over for juridiske personer

1.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der kendes ansvarlig i henhold til artikel 5, stk. 1, kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt idømte bøder og eventuelt andre sanktioner, f.eks.:

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed

c)

anbringelse under retsligt tilsyn

d)

likvidation efter retskendelse

e)

midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder, der har været brugt til at begå den strafbare handling.

2.   Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en juridisk person, der kendes ansvarlig i henhold til artikel 5, stk. 2, kan pålægges sanktioner eller foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning.

Artikel 7

Jurisdiktion og koordination af retsforfølgningen

1.   Hver medlemsstat sørger for, at dens jurisdiktion mindst omfatter de tilfælde, hvor en strafbar handling som omhandlet i artikel 2, er begået

a)

helt eller delvis på dens område, uanset hvor den kriminelle organisation er baseret eller udfører sin kriminelle virksomhed

b)

af en af dens statsborgere, eller

c)

til fordel for en juridisk person, som er etableret på den pågældende medlemsstats område.

En medlemsstat kan beslutte, at den ikke eller kun i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder vil anvende jurisdiktionsreglerne i litra b) og c), hvor de strafbare handlinger som omhandlet i artikel 2 er begået uden for dens område.

2.   Hvis mere end én medlemsstat har jurisdiktion med hensyn til en strafbar handling som omhandlet i artikel 2 og har faktisk mulighed for at indlede retsforfølgning på grundlag af de samme forhold, samarbejder de pågældende medlemsstater for at afgøre, hvilken af dem der skal retsforfølge gerningsmændene, med henblik på om muligt at samle retsforfølgningen i en enkelt medlemsstat. Med henblik herpå kan medlemsstaterne betjene sig af Eurojust eller ethvert andet organ eller enhver anden mekanisme, der er oprettet inden for Den Europæiske Union, for at lette samarbejdet mellem deres retslige myndigheder og koordinationen af deres indsats. Der tages særligt hensyn til følgende former for tilknytning:

a)

på hvilken medlemsstats område handlingerne blev begået

b)

i hvilken medlemsstat gerningsmanden er statsborger eller har fast bopæl

c)

hvilken medlemsstat der er ofrenes hjemland

d)

i hvilken medlemsstat gerningsmanden blev fundet.

3.   En medlemsstat, der i henhold til sin lovgivning endnu ikke udleverer eller overgiver egne statsborgere, træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin jurisdiktion med hensyn til og i givet fald retsforfølge de i artikel 2 nævnte strafbare handlinger, når disse begås af en af dens statsborgere uden for medlemsstatens område.

4.   Denne artikel udelukker ikke udøvelse af strafferetlig jurisdiktion, der er fastlagt af en medlemsstat i henhold til dens nationale lovgivning.

Artikel 8

Intet krav om anmeldelse eller anklage fra ofre

Medlemsstaterne sikrer, at undersøgelser eller retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, ikke afhænger af, om et offer for den strafbare handling indgiver anmeldelse eller fremsætter anklage, i det mindste ikke, hvis handlingerne blev begået på medlemsstatens område.

Artikel 9

Ophævelse af eksisterende bestemmelser

Fælles aktion 98/733/RIA ophæves.

Henvisninger til deltagelse i en kriminel organisation som omhandlet i fælles aktion 98/733/RIA, i de foranstaltninger, som er vedtaget i medfør af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab betragtes som henvisninger til deltagelse i en kriminel organisation som omhandlet i denne rammeafgørelse.

Artikel 10

Gennemførelse og rapporter

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse inden den 11. maj 2010.

2.   Medlemsstaterne meddeler inden den 11. maj 2010 Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, som følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund af en rapport udarbejdet af Kommissionen ud fra disse oplysninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen, undersøger Rådet inden den 11. november 2012, om medlemsstaterne har efterkommet denne rammeafgørelse.

Artikel 11

Territorial afgrænsning

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2008.

På Rådets vegne

M. ALLIOT-MARIE

Formand


(1)  Udtalelse afgivet efter ikke-obligatorisk høring (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.

(3)  EUT L 261 af 6.8.2004, s. 69.