30.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/60


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2008/761/FUSP

af 29. september 2008

om forlængelse af fælles holdning 2004/694/FUSP om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet til Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 11. oktober 2004 fælles holdning 2004/694/FUSP (1) med det formål at indefryse alle midler og økonomiske ressourcer, der tilhører alle de personer, mod hvem ICTY officielt har rejst tiltale for krigsforbrydelser, men som ikke er i tribunalets varetægt.

(2)

Fælles holdning 2004/694/FUSP finder anvendelse indtil den 10. oktober 2008.

(3)

Rådet finder det nødvendigt at forlænge fælles holdning 2004/694/FUSP med yderligere 12 måneder.

(4)

Fællesskabets gennemførelsesbestemmelser findes i Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 af 11. oktober 2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) (2) —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Fælles holdning 2004/694/FUSP forlænges indtil den 10. oktober 2009.

Artikel 2

Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52.

(2)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 14.