7.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/20

(1)

Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stærkt engagerede i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

(2)

Amsterdam-traktaten føjede i 1997 nye bestemmelser om bekæmpelse af social udstødelse til de eksisterende indsatsområder, der falder ind under EF-traktatens bestemmelser om social- og arbejdsmarkedspolitikken, jf. navnlig artikel 136 og 137, og der blev indført et nyt retsgrundlag for et nyt politisk engagement på dette område.

(3)

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 erkendtes det, at omfanget af fattigdom og social udstødelse var uacceptabelt. Det blev derfor fundet væsentligt at skabe et mere rummeligt EU som led i bestræbelserne på at opfylde Unionens tiårige strategiske mål om økonomisk vækst, flere og bedre job og større social samhørighed.

(4)

Det Europæiske Råd i Lissabon opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre »en markant indsats for at få udryddet fattigdommen« inden 2010. På dette møde i Det Europæiske Råd blev man derfor enige om at indføre en åben koordinationsmetode på dette område.

(5)

Den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration har lige fra starten været et vigtigt redskab til at styrke dette politiske engagement og gøre EU bedre til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre den sociale samhørighed i Europa.

(6)

Den åbne koordinationsmetode er med til at fremme gensidig læring og har øget bevidstheden om den flerdimensionale karakter af udstødelse og fattigdom. Den åbne koordinationsmetode skaber således de rette betingelser for større virkninger i marken og gør den betydning, som EU tillægger sociale værdier, mere synlig for EU’s borgere.

(7)

Til trods for disse landvindinger lider store dele af befolkningen fortsat afsavn, har begrænset og ulige adgang til ydelser eller bliver udstødt af samfundet. I den fælles rapport om social sikring og social integration 2008 understreges det, at 78 millioner mennesker i EU befinder sig i konstant fattigdomsrisiko, og at 19 mio. af disse er børn. Kønsskævheden ligger på ca. to procentpoint.

(8)

Der er desuden stadig større problemer med ulige fordeling af rigdommen og dyb fattigdom i EU.

(9)

Med henblik på at skabe social og økonomisk samhørighed bør der gives støtte til ugunstigt stillede regioner, områder med permanente strukturulemper, regionerne i den yderste periferi, visse øer og ømedlemsstater og områder, der har været berørt af den seneste tids afindustrialisering eller industrielle omstilling.

(10)

Social udstødelse skader borgernes trivsel og forhindrer dem i at udtrykke sig og deltage i samfundet. Dette aspekt bør derfor gøres tilstrækkeligt synligt i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (i det følgende benævnt »det europæiske år«).

(11)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 15. november 2007 om status over den sociale virkelighed, at fremme af den sociale samhørighed og udryddelse af fattigdom og social udstødelse bør blive en politisk prioritering for EU.

(12)

Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse må ske såvel internt i som uden for EU i overensstemmelse med FN’s millenniumudviklingsmål, som EU og medlemsstaterne har tilsluttet sig.

(13)

Problemet med fattigdom og social udstødelse er baseret på brede, sammensatte og flerdimensionale fænomener. De hænger sammen med en lang række faktorer, såsom indkomst og levestandard, behovet for uddannelse og anstændige beskæftigelsesmuligheder, en effektiv social sikring, bolig, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet og andre ydelser samt aktivt medborgerskab. Berørte parter inden for alle de relevante politikområder bør derfor inddrages.

(14)

For at kunne forebygge og bekæmpe fattigdom er der derfor behov for flerdimensionale politikker på nationalt, regionalt og lokalt plan, der fastholder en balance mellem den økonomiske og den sociale politik og målrettede strategier for grupper eller personer i særligt sårbare situationer. Det europæiske år kan bidrage til at fremme sådanne flerdimensionale politikker samt videreudviklingen af relevante indikatorer.

(15)

Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010, der supplerer og støtter Lissabon-strategien, spiller en vigtig rolle, idet den fremmer den sociale dimension af økonomisk vækst og borgernes aktive deltagelse i samfundslivet og i arbejdsmarkedet. En af prioriteringerne i forbindelse med den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er at fremme lige muligheder for alle som løftestang for solidaritet på tværs af sociale og generationsmæssige skel og skabelse af et mere rummeligt samfund.

(16)

I deres nationale handlingsplaner for social integration fremhæver en række medlemsstater den store risiko for fattigdom og/eller social udstødelse i bestemte befolkningsgrupper, herunder børn, unge, der går tidligt ud af skolen, eneforsørgere, store familier med kun én indkomst, unge, navnlig yngre kvinder, ældre, migranter og etniske minoriteter, handicappede og deres plejere, hjemløse, ledige og især langtidsledige, indsatte, voldsramte kvinder og børn samt stofmisbrugere. National politik, der tager sigte på de mest udsatte grupper, kunne spille en væsentlig rolle for bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

(17)

Anstændig beskæftigelse kan i væsentlig grad reducere risikoen for fattigdom for den enkelte. Beskæftigelse er imidlertid ikke i sig selv altid en tilstrækkelig forudsætning for at hjælpe mennesker ud af fattigdom, og risikoen for fattigdom bliver ved med at være forholdsvis stor også blandt dem, der er kommet i arbejde. Fattigdom blandt erhvervsaktive er forbundet med lav løn, det kønsbestemte løngab, ringe kvalifikationer, begrænsede erhvervsuddannelsestilbud og muligheder for at forene arbejde og familieliv samt usikre ansættelses- og arbejdsforhold, men også med vanskelige forhold i husstanden. For at hjælpe den enkelte ud af fattigdom er et godt arbejde og social og økonomisk bistand således meget vigtige faktorer.

(18)

Manglende grundlæggende færdigheder og kvalifikationer, der er tilpasset de forskellige behov på arbejdsmarkedet er også en stor hindring for integration i samfundet. Der er i stigende grad fare for, at der opstår nye kløfter i samfundet mellem dem, der har adgang til livslang læring og dermed kan øge deres beskæftigelses- og tilpasningsevne, udvikle sig på det personlige plan og blive aktive medborgere, og dem, der forbliver udstødt og udsættes for forskellige former for forskelsbehandling. De, der ikke har de fornødne kvalifikationer, har vanskeligere ved at komme ud på arbejdsmarkedet og finde et kvalitetsjob; der er større sandsynlighed for, at de er uden arbejde i lange perioder, og, hvis de arbejder, er der større sandsynlighed for, at det er til en lav løn.

(19)

Adgang til informations- og kommunikationsteknologi (ikt) og evne til at anvende ikt bliver i stadig højere grad en forudsætning for integration. I en ministererklæring, der blev vedtaget den 11. juni 2006 i Riga, slås der til lyd for et informationssamfund for alle.

(20)

Hvis Fællesskabets foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal slå igennem, er den brede befolknings og den politiske opbakning af afgørende betydning. Endvidere vil en effektiv gennemførelse af EU’s lovgivning om lige muligheder og ikkeforskelsbehandling også støtte målene for det europæiske år. Det europæiske år bør derfor fungere som katalysator for bevidstgørelse, ekstra impulser og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de internationale organisationer, der deltager i bekæmpelsen af fattigdom. Det bør bidrage til at fokusere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle berørte parter for at fremme og styrke den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration og fremme yderligere foranstaltninger og initiativer på dette område på fællesskabsplan og nationalt plan i samarbejde med de personer, der er berørt af fattigdom, og deres repræsentanter.

(21)

Det europæiske år bør fremme politikker for aktiv integration med henblik på at forhindre fattigdom og social udstødelse og bidrage til at fremme bedste praksis på dette område inden for det åbne koordinationsområde.

(22)

Den forskelligartede udvikling på nationalt plan samt de forskellige nationale socioøkonomiske og kulturelle forhold og prioriteringer gør det nødvendigt at decentralisere og gennemføre en betydelig del af aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år på nationalt plan, hvilket bør ske via en ordning med indirekte centraliseret forvaltning efter procedurerne i artikel 54, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4) og i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget gennemførelsesbestemmelserne hertil (5).

(23)

Fastlæggelsen af politikprioriteringer på nationalt plan bør imidlertid overvåges af Kommissionen med henblik på at sikre sammenhæng med de strategiske mål, der er fastlagt for det europæiske år, og i sidste ende med de fælles mål, der er fastlagt for den åbne koordinationsmetode.

(24)

Der kræves en effektiv koordinering af alle parter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre et vellykket europæisk år. Lokale og regionale parter har en særlig rolle at spille med henblik på at varetage de fattiges og de socialt udstødtes interesser.

(25)

Det europæiske år bør være åbent for deltagelse af lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS), i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen herom, de kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, Vestbalkanlandene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i deres respektive aftaler, og de lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med bestemmelserne i strategidokumentet fra maj 2004 og handlingsplanerne for hvert enkelt land.

(26)

Det europæiske år kan bidrage til en bedre koordinering af eksisterende EU-programmer og -initiativer til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse på fællesskabsplan, herunder den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration.

(27)

Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet i forhold til andre fællesskabsforanstaltninger, navnlig Progress-programmet, strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og grundlæggende rettigheder samt foranstaltningerne på områderne uddannelse, kultur og interkulturel dialog, unge, medborgerskab, indvandring og asyl samt forskning.

(28)

Det europæiske år bør baseres på bedste praksis, der bygger på erfaringerne fra de tidligere europæiske år, herunder det europæiske år for lige muligheder for alle (2007) og det europæiske år for interkulturel dialog (2008).

(29)

Denne afgørelse fastlægger for hele programmets varighed den finansielle ramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(30)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(31)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, bl.a. på grund af behovet for multilaterale partnerskaber og for tværnational informationsudveksling og udbredelse af god praksis i hele Fællesskabet, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

Anerkendelse af rettigheder — Anerkendelse af fattiges og socialt udstødtes grundlæggende ret til at leve værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet. Det europæiske år vil gøre borgerne mere bevidste omkring den situation, som fattige, navnlig grupper eller personer i sårbare situationer, befinder sig i, og det vil bidrage til at fremme deres effektive adgang til sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder samt til tilstrækkelige ressourcer og tjenesteydelser af høj kvalitet. Det europæiske år vil også bidrage til bekæmpelse af stereotyper og stigmatisering.

b)

Fælles ansvar og deltagelse — Forbedring af offentlighedens engagement i politikker og foranstaltninger for social integration ved at understrege både det kollektive og det individuelle ansvar i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og vigtigheden af at befordre og støtte frivillige aktiviteter. Det europæiske år vil fremme inddragelsen af alle offentlige og private aktører, bl.a. gennem proaktive partnerskaber. Det vil fremme bevidstgørelse og engagement og gøre det muligt for alle borgere og navnlig personer, der har direkte eller indirekte kendskab til fattigdom, at medvirke hertil.

c)

Samhørighed — Fremme af et samfund præget af større samhørighed ved at gøre borgerne mere bevidste om fordelene for alle ved et samfund, hvor der ikke findes fattigdom, hvor man går ind for retfærdig fordeling, og hvor ingen er udstødt. Det europæiske år vil befordre et samfund, der opretholder og udvikler livskvalitet, herunder færdigheder og beskæftigelse af høj kvalitet, social trivsel, blandt andet børns trivsel, og lige muligheder for alle. Det vil endvidere sikre bæredygtig udvikling og solidaritet mellem og inden for generationerne samt politikkohærens med EU’s foranstaltninger i hele verden.

d)

Engagement og handling — Bekræftelse af EU’s og medlemsstaternes stærke politiske engagement i en markant indsats for at udrydde fattigdom og social udstødelse og fremme af dette engagement og foranstaltninger på alle forvaltningsniveauer. Det europæiske år vil med udgangspunkt i landvindingerne og potentialet i forbindelse med den åbne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og social integration styrke det politiske engagement ved at koncentrere den politiske opmærksomhed og mobilisere alle de berørte parter i forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og yderligere styrke medlemsstaternes og EU’s indsats på dette område.

a)

møder og arrangementer

b)

oplysnings-, pr- og uddannelseskampagner

c)

undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan eller nationalt plan, eventuelt baseret på indsamling af kønsopdelte data.

a)

medlemsstaterne

b)

kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, jf. de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i hhv. rammeaftalen og associeringsrådenes afgørelser

c)

Vestbalkanlandene, jf. de ordninger, der indgås med disse lande inden for rammeaftalerne om de generelle principper for deres deltagelse i fællesskabsprogrammer

d)

EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, jf. denne aftales bestemmelser

e)

de partnerlande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik (European Neighbourhood Policy — ENP), i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i strategidokumentet fra maj 2004 og i handlingsplanerne for hvert enkelt land. Enhver finansiel støtte fra Fællesskabet til foranstaltninger i ENP-partnerlandene dækkes inden for rammerne af instrumentet for den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de prioriteringer og procedurer, der er fastsat for det overordnede samarbejde med disse lande.