12.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 185/43


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 4. juli 2008

om godtagelse af de tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og Ukraine

(2008/577/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 8 og 9,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2022/95 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet absorberet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 (3). Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2 og 3, indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (4) en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 132/2001 (5) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33,25 EUR pr. ton på importen af den pågældende vare med oprindelse i Ukraine. Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i januar 2006, forlængede Rådet ved forordning (EF) nr. 442/2007 (6) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau for endnu to år.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 993/2004 (7) bestemte Rådet, at import til de nye medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU-10«), skulle fritages for antidumpingtold i henhold til særlige tilsagn (i det følgende benævnt »udvidelsestilsagn«), og bemyndigede Kommissionen til at godtage disse udvidelsestilsagn. På dette grundlag godtog Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1001/2004 (8) tre udvidelsestilsagn fra de russiske eksporterende producenter Open Joint Stock Company (OJSC) Mineral and Chemical Company (i det følgende benævnt »Eurochem«), som er medlem af Eurochem-koncernen, JSC Acron og JSC Dorogobuzh, som er medlem af »Acron« Holding Company (i det følgende benævnt »Acron«), samt den ukrainske eksporterende producent, Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy (i det følgende benævnt »Cherkassy«).

(4)

Ved forordning (EF) nr. 1996/2004 (9) godtog Kommissionen et nyt tilsagn fra ovennævnte eksporterende producenter i en periode, som sluttede den 20. maj 2005.

(5)

Ved forordning (EF) nr. 945/2005 (10) besluttede Rådet efter en interimsundersøgelse, der var begrænset til at omfatte definitionen på den pågældende vare, at definitionen på den pågældende vare skulle præciseres, og at de gældende foranstaltninger også skulle gælde for den pågældende vare, når den sammen med andre marginale stoffer og næringsstoffer indgik i andre gødninger i forhold til deres indhold af ammoniumnitrat.

(6)

Kommissionen offentliggjorde den 30. november 2005 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (11) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland på anmodning fra Eurochem.

(7)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland på anmodning fra Acron.

(8)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (13) om indledning af en delvis interimsundersøgelse vedrørende import til Fællesskabet af ammoniumnitrat med oprindelse i Ukraine på anmodning fra Cherkassy.

(9)

De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse vedrørende Acron og Cherkassy fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 236/2008 (14) og Rådets forordning (EF) nr. 237/2008 (15). I forbindelse med interimsundersøgelserne gav Acron og Cherkassy udtryk for at være interesseret i at afgive et pristilsagn, men afgav ikke et tilstrækkeligt dokumenteret pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Som det fremgår af ovennævnte rådsforordninger, mente Rådet dog, at begge virksomheder undtagelsesvis burde få tilladelse til at afslutte deres afgivelse af tilsagn senest inden for ti kalenderdage fra ikrafttrædelsen af nævnte forordning af de årsager, der er omhandlet i betragtning 61 og 62 i forordning (EF) nr. 236/2008 og betragtning 46 og 47 i forordning (EF) nr. 237/2008. Efter offentliggørelsen af ovennævnte rådsforordninger og inden for den frist, der er fastsat i disse forordninger, afgav Acron og Cherkassy acceptable pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(10)

De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse vedrørende Eurochem fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 (16) om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland. I løbet af undersøgelsen afgav Eurochem et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(11)

Disse foranstaltninger blev opretholdt ved forordning (EF) nr. 661/2008 (17) efter en udløbsundersøgelse, der blev indledt den 14. april 2007.

B.   TILSAGN

(12)

Inden for rammerne af disse delvise interimsundersøgelser afgav de eksporterende producenter acceptable pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1. I disse tilsagn tilbød de eksporterende producenter at sælge den pågældende vare til eller over priser, der afhjælper de skadevoldende virkninger af dumpingen. Derudover indeholder de pristilsagn, der er blevet fremsat, bestemmelser om indeksering af mindstepriserne i overensstemmelse med offentlige internationale noteringer for den pågældende vare, da priserne på den pågældende vare varierer betragteligt. De eksporterende producenter tilbød også at respektere et bestemt kvantitativt loft for at undgå, at deres import påvirker priserne i Frankrig eller Det Forenede Kongerige. Disse priser fungerer som grundlag for indekseringen. Niveauet for de kvantitative lofter fastsættes til i alt ca. 12 % af Fællesskabets samlede forbrug af den pågældende vare.

(13)

For at begrænse risikoen for omgåelse af pristilsagnene gennem krydskompensation af priserne tilbød de eksporterende producenter desuden, at de ikke ville sælge den af tilsagnene omfattede vare til de samme kunder i Det Europæiske Fællesskab, som de sælger andre varer til, dog med undtagelse af visse andre varer, for hvilke de eksporterende producenter forpligter sig til at overholde særlige prisordninger.

(14)

De eksporterende producenter vil også give Kommissionen regelmæssige og detaljerede oplysninger om deres eksport til Fællesskabet, således at Kommissionen kan foretage en effektiv overvågning af tilsagnene. De eksporterende producenters salgsstruktur er desuden af en sådan art, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnene er begrænset.

(15)

Efter fremlæggelsen af de tilsagn, der blev afgivet, gjorde EF-erhvervsgrenen indsigelse mod tilsagnene. EF-erhvervsgrenen hævdede, at priserne på den pågældende vare svinger, og at en indeksering af mindsteimportpriserne på grundlag af de noterede priser på den pågældende vare ikke er en brugbar løsning under alle markedsforhold, og at en sådan løsning navnlig ikke vil være brugbar på et udbudsbestemt marked. EF-erhvervsgrenen foreslog derfor at basere indekseringen af mindstepriserne på de naturgaspriser, der noteres ved Waidhaus. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at en indeksering baseret på naturgasprisen ikke betragtes som en relevant mulighed i disse tilfælde på grund af den ringe sammenhæng mellem prisen på henholdsvis den pågældende vare og naturgas. Hvad angår EF-erhvervsgrenens bemærkninger om, at den nuværende indekseringsmetode ikke er en brugbar løsning på et udbudsbestemt marked, skal det bemærkes, at Kommissionen vil overvåge disse tilsagn, og findes der umiddelbare beviser for, at disse tilsagn ikke længere fungerer efter hensigten, bør Kommissionen reagere hurtigt for at afhjælpe situationen, jf. betragtning 19.

(16)

EF-erhvervsgrenen hævdede endvidere, at niveauet for de kvantitative lofter ville være for højt, og anmodede om, at det blev fastsat til maksimalt 4 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. Den hævdede, at virksomhederne ville kunne påvirke priserne på markedet i Fællesskabet med de i betragtning 12 omhandlede mængder og således gøre indekseringen af mindstepriserne uanvendelig. I den forbindelse bør det bemærkes, at det kvantitative loft blev fastsat til et niveau, der blev anset for i) tilstrækkeligt til at begrænse risikoen for, at virksomhederne påvirker priserne på markedet i Det Forenede Kongerige og Frankrig og således gør indekseringsmetoden uanvendelig, og ii) tilstrækkeligt højt til, at tilsagnene samtidigt er praktisk anvendelige. Desuden forelagde EF-erhvervsgrenen ikke dokumentation for, at en mængde på over 4 % af det samlede forbrug i Fællesskabet skulle kunne have en skadelig virkning på priserne.

(17)

EF-erhvervsgrenen foreslog desuden indførelse af et progressivt kvantitativt loft, hvor hver enkelt eksporterende producents kvantitative loft øges hvert år alt afhængigt af deres overholdelse af tilsagnenes betingelser. Dette forslag afvises dog, fordi det eneste mål med de kvantitative lofter er at begrænse risikoen for en påvirkning af de priser, som indekseringen af mindsteprisen er baseret på. Det bør også bemærkes, at i tilfælde af misligholdelse af tilsagnet, kan godtagelsen af tilsagnet som sådan blive trukket tilbage.

(18)

EF-erhvervsgrenen gjorde endvidere gældende, at der, fordi de eksporterende producenter kan sælge andre varer ud over den af tilsagnene omfattede vare til de samme kunder i Det Europæiske Fællesskab, er stor risiko for krydskompensation, dvs. at varer, der ikke er omfattet af tilsagnene, sælges til kunstigt lave priser for at kompensere for minimumspriserne for de varer, som er omfattet af tilsagnene. I den forbindelse bør det bemærkes, at tilsagnet som anført i betragtning 13 omfatter specifikke klausuler, der skal begrænse risikoen for krydskompensation. Der er således blevet taget tilstrækkeligt hensyn til EF-erhvervsgrenens bekymringer.

(19)

I betragtning af ovenstående kan de tilsagn, der blev tilbudt af de russiske og ukrainske eksporterende producenter, godtages.

(20)

På grund af disse tilsagns særlige elementer (dvs. navnlig indekseringsmetoden) vil Kommissionen dog vurdere den praktiske anvendelighed af disse tilsagn regelmæssigt. I forbindelse med vurderingen af den praktiske anvendelighed vil Kommissionen tage hensyn til bl.a. følgende kriterier: prisen på den pågældende vare på markedet i Frankrig og Det Forenede Kongerige, niveauet for indekseringsmetodens koefficient, de eksporterende producenters salgspriser, som de fremgår af deres kvartalsvise salgsrapporter, og EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Viser denne vurdering af den praktiske anvendelighed, at faldet i EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes tilsagnene, vil Kommissionen navnlig foretage en hurtig tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnene i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(21)

For at sikre, at Kommissionen effektivt kan overvåge, om tilsagnene overholdes af virksomhederne, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, er fritagelsen for antidumpingtolden betinget af, i) at der forelægges en tilsagnsfaktura, der som minimum indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 661/2008 og i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 662/2008 (18), ii) at de importerede varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der antidumpingtold med den relevante sats.

(22)

For yderligere at sikre en effektiv overholdelse af tilsagnene gøres importørerne i forordning (EF) nr. 661/2008 og forordning (EF) nr. 662/2008 opmærksom på, at der, hvis forordningernes betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner.

(23)

Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det tilsagn, der er afgivet af de nedenfor anførte eksporterende producenter i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og Ukraine, godtages.

Land

Virksomheder

Taric-tillægskode

Rusland

Fremstillet af OJSC NAK Azot, Novomoskovsk, Rusland, eller OJSC Nevinnomyssky Azot, Nevinnomyssk, Rusland, og enten solgt direkte til den første uafhængige kunde i Fællesskabet eller af Eurochem Trading GmbH, Zug, Schweiz, eller via Open Joint Stock Company (OJSC) Mineral and Chemical Company »Eurochem«, Moskva, Rusland, og Eurochem Trading GmbH, Zug, Schweiz, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet

A522

Rusland

JSC Acron, Veliky Novgorod, Rusland, og JSC Dorogobuzh, Dorogobuzh, Rusland, medlemmer af »Acron« Holding Company

A532

Ukraine

Open Joint Stock Company (OJSC) Azot Cherkassy, Ukraine

A521

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Peter MANDELSON

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EFT L 198 af 23.8.1995, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 663/98 (EFT L 93 af 26.3.1998, s. 1).

(3)  EFT L 93 af 26.3.1998, s. 1.

(4)  EFT L 102 af 18.4.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 945/2005 (EUT L 160 af 23.6.2005, s. 1).

(5)  EFT L 23 af 25.1.2001, s. 1 Senest ændret ved forordning (EF) nr. 945/2005.

(6)  EUT L 106 af 24.4.2007, s. 1.

(7)  EUT L 182 af 19.5.2004, s. 28.

(8)  EUT L 183 af 20.5.2004, s. 13.

(9)  EUT L 344 af 20.11.2004, s. 24.

(10)  EUT L 160 af 23.6.2005, s. 1.

(11)  EUT C 300 af 30.11.2005, s. 8.

(12)  EUT C 311 af 19.12.2006, s. 55.

(13)  EUT C 311 af 19.12.2006, s. 57.

(14)  EUT L 75 af 18.3.2008, s. 1.

(15)  EUT L 75 af 18.3.2008, s. 8.

(16)  Se side 1 i denne EUT.

(17)  EUT C 81 af 14.4.2007, s. 2.

(18)  Se side 35 i denne EUT.