29.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/39


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 25. april 2008

om ændring af bilag XI til Rådets direktiv 2003/85/EF for så vidt angår listen over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus

(meddelt under nummer K(2008) 1577)

(EØS-relevant tekst)

(2008/339/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig artikel 67, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2003/85/EF er der fastsat bestemmelser om minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på mund- og klovesyge.

(2)

Blandt de forebyggende foranstaltninger i direktiv 2003/85/EF er bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal sikre, at håndtering af levende mund- og klovesygevirus med henblik på forskning, diagnosticering eller fremstilling kun finder sted på de godkendte laboratorier, der er opført i bilag XI til samme direktiv.

(3)

Del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF indeholder en liste over nationale laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus med henblik på forskning og diagnosticering.

(4)

Danmark har givet Kommissionen officiel meddelelse om visse ændringer vedrørende driften af landets nationale referencelaboratorium for mund- og klovesyge.

(5)

Letland og Slovenien har givet Kommissionen officiel meddelelse om, at deres respektive nationale referencelaboratorier ikke længere kan anses for at overholde de sikkerhedsstandarder, der er fastsat i artikel 65, litra d), i direktiv 2003/85/EF, og derfor bør udgå af listen i del A i bilag XI til samme direktiv.

(6)

Nederlandene har givet Kommissionen officiel meddelelse om visse ændringer vedrørende navnet på landets nationale referencelaboratorium for mund- og klovesyge.

(7)

Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at holde listen i direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus, ajourført.

(8)

Det er derfor nødvendigt at erstatte listen i del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus, med listen i bilaget til denne beslutning.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Del A i bilag XI til direktiv 2003/85/EF erstattes af teksten i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2008

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).


BILAG

»DEL A

Nationale laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus

Medlemsstat, hvor laboratoriet er beliggende

Laboratorium

Medlemsstater, der benytter laboratoriet

ISO-kode

Navn

AT

Østrig

Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit

Veterinärmedizinische Untersuchungen Mödling

Østrig

BE

Belgien

Veterinary and Agrochemical Research Centre CODA-CERVA-VAR Uccle

Belgien

Luxembourg

BG

Bulgarien

Национален диагностичен научноизследователски ветеринарно-медицински институт Проф. д-р Георги Павлов, Национална референтна лаборатория Шап и везикулозна болест по свинете

(National Diagnostic Veterinary Research Institute Prof. Dr. Georgi Pavlov, National Reference Laboratory for Foot-and-Mouth Disease and Swine Vesicular Diseases)

Bulgarien

CZ

Tjekkiet

Statní veterinární ústav Praha, Praha

Tjekkiet

DE

Tyskland

Friedrich-Loeffler-Institut

Bundesforschungsinstitut für Tiergesundheit,

Greifswald - Insel Riems

Tyskland

Slovakiet

DK

Danmark

Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet

Afdeling for Virologi, Lindholm

Danish Technical University, Veterinary Institute,

Department of Virology, Lindholm

Danmark

Finland

Sverige

EL

Grækenland

Ινστιτούτο αφθώδους πυρετού,

Αγία Παρασκευή Αττικής

Grækenland

ES

Spanien

Laboratorio Central de Sanidad Animal, Madrid

Spanien

FR

Frankrig

Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA)

Laboratoire d’études et de recherches en pathologie bovine et hygiène des viandes, Lyon

Laboratoire d’études et de recherches en pathologie animale et zoonoses, Maisons-Alfort

Frankrig

HU

Ungarn

Országos Állategészségügyi Intézet (OÁI), Budapest

Ungarn

IT

Italien

Istituto zooprofilattico sperimentale della Lombardia e dell'Emilia-Romagna, Brescia

Italien

Cypern

LT

Litauen

Nacionalinė veterinarijos laboratorija, Vilnius

Litauen

NL

Nederlandene

Central Veterinary Institute of Wageningen UR, Lelystad

Nederlandene

PL

Polen

Zakład Pryszczycy Państwowego

Instytutu Weterynaryjnego – Państwowego

Instytutu Badawczego, Zduńska Wola

Polen

RO

Rumænien

Institutul de Diagnostic și Sănătate Animală, București

Rumænien

UK

Det Forenede Kongerige

Institute for Animal Health, Pirbright

Det Forenede Kongerige

Estland

Finland

Irland

Letland

Malta

Slovenien

Sverige«