11.12.2007

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/69

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1454/2007

af 10. december 2007

om fælles regler for indførelse af en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 31, stk. 14,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (2), særlig artikel 18,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (3), særlig artikel 15, stk. 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (4), særlig artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 og de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter kan forskellen i priserne eller noteringerne på verdensmarkedet for visse landbrugsprodukter og priserne i EF udlignes ved hjælp af eksportrestitutioner i det omfang, det er nødvendigt for at kunne eksportere disse produkter, og inden for de grænser, der følger af aftaler indgået i henhold til EF-traktatens artikel 300.

(2)

For at udnytte de disponible ressourcer så effektivt som muligt, øge gennemskueligheden og skærpe konkurrencen blandt de eksportører, der ønsker at deltage i restitutionsordningen, kan Kommissionen ved hjælp af en licitationsprocedure fastsætte restitutioner for produkter, som allerede er omfattet af bestemmelser om sådanne procedurer.

(3)	I Kommissionens forordninger om gennemførelsesbestemmelser for udbydelse i licitation af eksportrestitutioner for visse produkter, der er omfattet af fælles markedsordninger, er der fastsat forskellige gennemførelsesbestemmelser for udbydelse i licitation af eksportrestitutioner.

(4)	Af forenklingshensyn og for at gøre forvaltnings- og kontrolmekanismerne mere effektive bør der fastsættes fælles regler for forvaltningen af licitationsprocedurerne for fastsættelse af eksportrestitutioner.

(5)	For at lette de erhvervsdrivendes og de nationale myndigheders administrative byrde bør licitationsproceduren gennemføres i forbindelse med proceduren for ansøgning om eksportlicens, og licitationssikkerheden bør samtidig gælde som sikkerhed for licensen, så snart buddet er antaget.

(6)	Buddene bør indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle dem, og der bør fastsættes bestemmelser for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(7)

At der stilles sikkerhed for buddet, skulle være en garanti for, at de mængder, der er givet tilslag for, eksporteres i henhold til den licens, der udstedes i forbindelse med licitationen. Der bør således vedtages bestemmelser om frigivelse og fortabelse af den sikkerhed, der stilles i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (5).

(8)	På grundlag af de modtagne bud kan der fastsættes et maksimumsbeløb for eksportrestitutionen. Der kan imidlertid opstå situationer på markedet, hvor økonomiske og andre aspekter betyder, at ingen af de modtagne bud bør antages.

(9)	Erfaringerne viser, at der må fastsættes bestemmelser, som kan modvirke, at der forelægges ukorrekte dokumenter. Der bør derfor indføres et passende sanktionssystem, og det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der ikke skal anvendes sanktioner.

(10)

Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (6) og (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (7) gælder for de eksportrestitutioner, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning.

(11)

Som følge af vedtagelsen af fælles bestemmelser bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 584/75 af 6. marts 1975 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende udbydelse i licitation af eksportrestitutioner for ris (8) og (EF) nr. 580/2004 af 26. marts 2004 om en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for visse mejeriprodukter (9) ophæves.

(12)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra den berørte forvaltningskomité —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes der fælles bestemmelser for tilrettelæggelse og forvaltning af licitationsprocedurer for fastsættelse af eksportrestitutioner for følgende produkter:

a)	mælk og mejeriprodukter

korn

ris

sukker.

Denne forordning anvendes med forbehold af de undtagelser og særlige bestemmelser, der er fastsat i Kommissionens forordninger om indledning af en licitationsprocedure for fastsættelse af eksportrestitutioner for de landbrugsprodukter, der er nævnt i første afsnit.

2. I denne forordning forstås der ved »medlemsstaternes ansvarlige myndigheder« de myndigheder eller organer, der er godkendt af medlemsstaterne som betalingsorganer, og som opfylder betingelserne i artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (10).

3. Forordning (EF) nr. 800/1999 og (EF) nr. 1291/2000 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Indledning af licitationsproceduren

1. For hvert af de berørte produkter skal licitationsproceduren indledes ved en forordning, der er udfærdiget af Kommissionen, i det følgende benævnt »forordningen om indledning af licitationsproceduren«, jf. proceduren i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1255/1999 og de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for de pågældende landbrugsprodukter.

2. Forordningen om indledning af licitationsproceduren skal indeholde følgende oplysninger:

a)	benævnelse af de produkter, der er omfattet af licitationsproceduren, med tilhørende KN-kode

b)	den periode, licitationen gælder for (licitationsperiode), og de delperioder, hvor der kan afgives bud

c)	tidsfristerne, inden for hvilke der kan afgives bud

d)	den samlede mængde, der er omfattet af licitationsproceduren, hvis relevant

e)	den mængde, buddet mindst skal omfatte

f)	den fastsatte sikkerhedsstillelse

g)	bestemmelsesstedet, som produkterne skal eksporteres til, hvis dette kræves

h)	navnet på den ansvarlige myndighed i medlemsstaterne, som buddene skal sendes til.

3. De oplysninger, der kræves i stk. 2, litra b), d) og h), kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i en licitationsbekendtgørelse.

4. Der skal gå mindst seks dage fra den dato, hvor forordningen om indledning af licitationsproceduren træder i kraft, eller licitationsbekendtgørelsen offentliggøres, til den første dag for indgivelse af bud.

Artikel 3

Indgivelse af bud og ansøgning om eksportlicens

1. Bud skal indgives af erhvervsdrivende, der er etableret og momsregistreret i EF, til medlemsstaternes ansvarlige myndigheder som angivet enten i forordningen om indledning af licitationsproceduren eller i licitationsbekendtgørelsen.

2. Buddene indgives samtidig med og under anvendelse af blanketten for ansøgning om eksportlicens, jf. forordning (EF) nr. 1291/2000.

3. Buddene kan indgives elektronisk, idet de erhvervsdrivende gør brug af den metode, som den pågældende medlemsstat stiller til rådighed for dem. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder kan kræve, at elektroniske bud ledsages af en avanceret elektronisk signatur, som omhandlet i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (11). I alle andre tilfælde skal de ansvarlige myndigheder kræve en elektronisk signatur, der giver de samme garantier med hensyn til de funktioner, der tilskrives en signatur, i og med at de samme regler og betingelser for elektroniske og digitaliserede dokumenter, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 2004/563/EF, Euratom (12) og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, finder anvendelse (13).

4. Ved anvendelse af artikel 2, stk. 2, litra g), skal licensansøgningen indeholde en angivelse af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i forordningen om indledning af licitationsproceduren.

5. Et bud er kun gyldigt, hvis:

a)	rubrik 20 i licensansøgningen indeholder en henvisning til forordningen om indledning af licitationsproceduren og udløbsdatoen for delperioden for afgivelse af bud

b)	den bydendes navn, adresse og momsregistreringsnummer er angivet i licensansøgningens rubrik 4

c)	produktets KN-kode er angivet i licensansøgningens rubrik 16

d)	det overholder de minimums- og maksimumsmængder, der i givet fald er angivet i forordningen om indledning af licitationsproceduren

e)	beløbet for den eksportrestitution, der tilbydes pr. enhed, udtrykt i EUR med decimaler, er angivet i licensansøgningens rubrik 20

f)	den mængde, der skal eksporteres, er angivet i licensansøgningens rubrik 17 og 18

g)	eksportbestemmelsesstedet er angivet i licensansøgningens rubrik 7 ved anvendelse af artikel 2, stk. 2, litra g)

h)	den bydende har stillet en sikkerhed før udløbet af den delperiode, hvor der kan indgives bud, jf. afsnit III i forordning (EØF) nr. 2220/85, og uanset artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, og har forelagt bevis herfor inden for samme frist

i)	det ikke omfatter andre betingelser stillet af den bydende end dem, der er nævnt i dette stykke

j)	det offentliggøres på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor buddet indgives.

6. Licitationssikkerheden gælder som sikkerhed for eksportlicensen.

7. Et bud, der er indgivet, kan ikke trækkes tilbage eller ændres.

Artikel 4

Behandling af buddene

1. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder behandler buddene på grundlag af de oplysninger, der er nævnt i artikel 3, stk. 5. De skal navnlig kontrollere, om disse oplysninger er korrekte, og træffe afgørelse om, hvorvidt buddene er gyldige.

2. De personer, der har tilladelse til at modtage og behandle buddene, må ikke videregive oplysninger herom til uvedkommende.

3. Er et bud ugyldigt, underrettes den bydende herom af medlemsstaternes ansvarlige myndigheder.

Artikel 5

Meddelelse af buddene til Kommissionen

1. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder meddeler Kommissionen alle gyldige bud.

2. Meddelelserne må ikke indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, litra b).

3. Meddelelserne skal fremsendes elektronisk inden for den frist, der er fastsat i Kommissionens forordning om indledning af den pågældende licitationsprocedure, idet medlemsstaterne anvender den fremgangsmåde, som Kommissionen har fastlagt.

Meddelelsernes form og indhold fastsættes på grundlag af modeller, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne. Disse modeller gælder først, når den ansvarlige forvaltningskomité er underrettet herom.

4. Hvis der ikke er modtaget ansøgninger, skal medlemsstaterne underrette Kommissionen herom inden for den frist, der er nævnt i stk. 3.

Artikel 6

Beslutning om buddene

1. På grundlag af de bud, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, beslutter Kommissionen efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1255/1999 og de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger vedrørende de fælles markedsordninger for de pågældende landbrugsprodukter:

a)	ikke at fastsætte en maksimumsrestitution, eller

b)	at fastsætte en maksimumsrestitution.

2. Hvis der indgives bud, der svarer til maksimumsrestitutionen, kan Kommissionen ved anvendelse af artikel 2, stk. 2, litra d), fastsætte en koefficient for tildeling af de tilbudte mængder.

3. Beslutningen om restitutionerne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Beslutninger om buddene og udstedelse af eksportlicenser

1. Er der fastsat en maksimumseksportrestitution i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaternes ansvarlige myndigheder antage de bud, der svarer til eller er lavere end maksimumsrestitutionen. Alle de øvrige bud afvises.

2. I de tilfælde, hvor der ikke er fastsat en restitution, afvises alle bud.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder antager ikke bud, der ikke er meddelt i henhold til artikel 5, stk. 1.

3. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder træffer afgørelse som omhandlet i stk. 1 efter offentliggørelsen af Kommissionen beslutning om restitutioner, jf. artikel 6, stk. 1.

4. Senest den femte arbejdsdag efter, at Kommissionens beslutning om fastsættelse af en maksimumsrestitution er trådt i kraft, udsteder medlemsstatens ansvarlige myndighed eksportlicenser til tilslagsmodtagerne for de mængder, der er givet tilslag for, med angivelse af den restitution, der er nævnt i buddet. Ved anvendelse af artikel 2, stk. 2, litra g), skal licensen indeholde en angivelse af de bestemmelsessteder, der er omhandlet i forordningen om indledning af licitationen.

5. Uanset artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 er eksportlicensen gyldig fra udstedelsesdatoen.

Artikel 8

Tilslagsmodtagernes rettigheder og forpligtelser

1. Tilslagsmodtagerne har ret til at få udstedt en eksportlicens for den mængde og den eksportrestitution, der er givet tilslag for i overensstemmelse med beslutningen i artikel 7, stk. 3.

2. Tilslagsmodtagerne har pligt til at eksportere den mængde, der er givet tilslag for inden for licensens gyldighedsperiode, og i givet fald til det bestemmelsessted, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra g).

Artikel 9

Frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelsen

1. Det primære krav, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2220/85, er at eksportere den mængde, der er givet tilslag for, inden for licensens gyldighedsperiode. Hvis der i forordningen om indledning af en licitationsprocedure er fastsat et bestemmelsessted som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra g), i nærværende forordning, anvendes artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1291/2000.

2. Sikkerhedsstillelsen frigives:

a)	hvis buddet er ugyldigt eller afvises

b)	hvis forpligtelsen i artikel 8, stk. 2, er overholdt

c)	ved anvendelse af artikel 6, stk. 2, skal beløbet for den frigivne sikkerhedsstillelse svare til den mængde, der ikke er givet tilslag for.

3. Sikkerhedsstillelsen fortabes, hvis forpligtelsen i artikel 8, stk. 2, ikke er overholdt, medmindre der er tale om »force majeure«.

Artikel 10

Inddrivelse af restitutioner og sanktioner

1. Med forbehold af afsnit IV, kapitel 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 skal medlemsstatens ansvarlige myndigheder, hvis det konstateres, at en bydende med henblik på tildeling af de rettigheder, der følger af nærværende forordning, har fremlagt et dokument med ukorrekte oplysninger, og at disse oplysninger var afgørende for tildeling af rettigheden, udelukke den bydende fra at deltage i ordningen for fastsættelse af eksportrestitutioner ved en licitationsprocedure for de produkter, der er omfattet af den pågældende procedure, i et år fra det øjeblik, hvor uregelmæssigheden er konstateret ved en endelig administrativ afgørelse.

2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis ansøgeren over for de ansvarlige myndigheder kan godtgøre, at situationen i stk. 1 ikke skyldes grov forsømmelighed fra hans side, eller at den skyldes »force majeure«, eller at der er tale om en åbenlys fejl.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de tilfælde, hvor de har anvendt stk. 1. Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de øvrige medlemsstater.

Artikel 11

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 584/75 ophæves.

Forordning (EF) nr. 580/2004 ophæves med virkning fra den 1. juli 2008.

Artikel 12

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes på licitationer, der indledes efter denne forordnings ikrafttrædelse, jf. dog artikel 11, andet afsnit.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1152/2007 (EUT L 258 af 4.10.2007, s. 3).

(2) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 735/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 6).

(3) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 797/2006 (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 1).

(4) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1260/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1).

(5) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

(6) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1001/2007 (EUT L 226 af 30.8.2007, s. 9).

(7) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006.

(8) EFT L 61 af 7.3.1975, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1948/2002 (EFT L 299 af 1.11.2002, s. 18).

(9) EUT L 90 af 27.3.2004, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 128/2007 (EUT L 41 af 13.2.2007, s. 6).

(10) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(11) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

(12) EUT L 251 af 27.7.2004, s. 9.

(13) Dokument SEK(2005) 1578.