2.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 256/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1140/2007

af 1. oktober 2007

om foreløbig tilladelse til en ny anvendelse af et allerede tilladt fodertilsætningsstof

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (1), særlig artikel 3 og artikel 9e, stk. 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (2), særlig artikel 25, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

(2)

Ved artikel 25 i forordning (EF) nr. 1831/2003 fastsættes overgangsforanstaltninger for ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer, som er indgivet i henhold til direktiv 70/524/EØF inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen om tilladelse til en ny anvendelse af det tilsætningsstof, der er opført i bilaget til nærværende forordning, blev indgivet inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Indledende bemærkninger til denne ansøgning, jf. artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF, blev fremsendt til Kommissionen inden anvendelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1831/2003. Ansøgningen skal derfor fortsat behandles i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 70/524/EØF.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 358/2005 (3) blev der givet tilladelse uden tidsbegrænsning til at anvende enzympræparatet endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Aspergillus aculeatus (CBS 589.94), endo-1,4-beta-glucanase produceret af Trichoderma longibrachiatum (CBS 592.94), alpha-amylase produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9553), bacillolysin produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9554) og endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma viride (NIBH FERM BP 4842) til slagtekyllinger.

(6)

Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse for en periode på fire år til at anvende det pågældende præparat til æglæggende høner. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav udtalelse om dette anvendelsesformål den 18. april 2007. Vurderingen viser, at betingelserne for en tilladelse i henhold til artikel 9e, stk. 1, i direktiv 70/524/EØF er opfyldt. Anvendelse af det pågældende præparat, jf. bilaget til nærværende forordning, bør derfor tillades foreløbigt for en periode på fire år.

(7)

Vurderingen af ansøgningen viser, at der bør kræves bestemte procedurer for at beskytte arbejdstagere mod at blive udsat for det tilsætningsstof, der er opført i bilaget. En sådan beskyttelse skulle være sikret ved anvendelsen af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (4).

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Præparatet tilhørende gruppen »enzymer«, som er opført i bilaget, tillades foreløbigt for en periode på fire år anvendt som fodertilsætningsstof på de i bilaget fastsatte betingelser.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1800/2004 (EUT L 317 af 16.10.2004, s. 37).

(2)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).

(3)  EUT L 57 af 3.3.2005, s. 3.

(4)  EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF (EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21).


BILAG

EF-nr.

Tilsætningsstof

Kemisk betegnelse, beskrivelse

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelsen gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder

Enzymer

53

Endo-1,3(4)-beta-glucanase EC 3.2.1.6

Endo-1,4-beta-glucanase EC 3.2.1.4

Alpha-amylase EC 3.2.1.1

Bacillolysin EC 3.4.24.28

Endo-1,4-beta-xylanase EC 3.2.1.8

Præparat af endo-1,3(4)-beta-glucanase produceret af Aspergillus aculeatus (CBS 589.94), endo-1,4-beta-glucanase produceret af Trichoderma longibrachiatum (CBS 592.94), alpha-amylase produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9553), bacillolysin produceret af Bacillus amyloliquefaciens (DSM 9554) og endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma viride (NIBH FERM BP 4842) med en aktivitet på mindst:

 

Endo-1,3(4)-beta-glucanase: 2 350 U/g (1)

 

Endo-1,4-beta-glucanase: 4 000 U/g (2)

 

Alpha-amylase: 400 U/g (3)

 

Bacillolysin: 450 U/g (4)

 

Endo-1,4-beta-xylanase: 20 000 U/g (5)

Æglæggende høner

Endo-1,3(4)-beta-glucanase: 587

Endo-1,4-beta-glucanase: 1 000 U

Alpha-amylase: 100 U

Bacillolysin: 112 U

Endo-1,4-beta-xylanase: 5 000 U

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Anbefalet dosis pr. kg fuldfoder:

endo-1,3(4)-beta-glucanase: 587-2 350 U

endo-1,4-beta-glucanase: 1 000-4 000 U

alpha-amylase: 100-400 U

bacillolysin: 112-450 U

endo-1,4-beta-xylanase: 5 000-20 000 U

3.

Til brug i foderblandinger med højt indhold af andre polysaccharider end stivelse (hovedsageligt beta-glucaner og især arabinoxylaner), f.eks. med indhold af hvede på over 30 %.

Dato 22. oktober 2011


(1)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 0,0056 mikromol reducerende sukker (glucoseækvivalenter) fra byg-beta-glucan pr. minut ved pH 7,5 og 30 °C.

(2)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 0,0056 mikromol reducerende sukker (glucoseækvivalenter) fra carboxymethylcellulose pr. minut ved pH 4,8 og 50 °C.

(3)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 1 mikromol glucose fra en tværbundet stivelsespolymer pr. minut ved pH 7,5 og 37 °C.

(4)  1 U er den mængde enzym, der opløser 1 mikrogram azo-kaseinsubstrat pr. minut ved pH 7,5 og 37 °C.

(5)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 0,0067 mikromol reducerende sukker (xyloseækvivalenter) fra birke-xylan pr. minut ved pH 5,3 og 50 °C.