6.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 793/2007

af 5. juli 2007

om tildeling af importrettigheder på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 inden for rammerne af de toldkontingenter, der ved forordning (EF) nr. 659/2007 blev åbnet for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 659/2007 af 14. juni 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af tyre, køer og kvier af bestemte alpine racer og bjergracer, ikke bestemt til slagtning (3) åbnes der toldkontingenter for import af produkter fra oksekødssektoren.

(2)

De ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008, overstiger de disponible mængder til rettigheder under kontingentet med løbenummer 09.4196. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang ansøgningerne kan imødekommes, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 i henhold til forordning (EF) nr. 659/2007, multipliceres med en tildelingskoefficient på 14,2857 % for rettighederne under kontingentet med løbenummer 09.4196.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 6. juli 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2007.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).

(3)  EUT L 155 af 15.6.2007, s. 20.