a)

større vægt på gennemførelse af fællesskabslovgivningen

b)

støtte til overholdelse af fællesskabslovgivningen, især i sektorer og virksomheder, der anses for risikoområder, og for de mest udsatte kategorier af arbejdstagere

c)

tilpasning af de retlige rammer til ændringer i arbejdslivet og forenkling af dem

d)

fremme af udviklingen og gennemførelsen af nationale strategier

e)

skabelse af en generel kultur, der lægger vægt på sygdomsforebyggelse og forebyggelse af risici ved at fremme adfærdsændringer blandt arbejdstagerne og samtidig tilskynde arbejdsgiverne til en positiv holdning til sundhed

f)

udarbejdelse af metoder til identifikation og evaluering af nye potentielle risici

g)

vurdering af gennemførelsen af denne strategi

h)

fremme af sundhed og sikkerhed internationalt.

a)

De nationale strategier bør som prioritet tage sigte på gennemførelse af en række instrumenter, der sikrer en høj grad af overholdelse af lovgivningen, navnlig i SMV'er og højrisikosektorer:

Disse strategier bør, hvor det er relevant og i overensstemmelse med nationale prioriteter og forhold, især omfatte demografiske ændringer, helbredskontrollens forebyggende virkning, revalidering og reintegrering af arbejdstagere, bedre og mere effektiv håndhævelse og større sammenhæng mellem politikkerne.

b)

De nationale strategier bør søge at fastsætte kvantificerbare mål for nedbringelse af incidensen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme for relevante kategorier af arbejdstagere, virksomhedstyper og/eller sektorer.

c)

Forbedring af de administrative og institutionelle lovgivningsrammer vil fortsat være en vigtig prioritet på nationalt plan og på fællesskabsplan, og evaluering spiller en vigtig rolle i den forbindelse.

d)

Der skal skabes større sammenhæng mellem de relevante politikker, såsom politikkerne vedrørende folkesundhed og beskæftigelse, og politikkerne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

e)

Nye og eksisterende risici på arbejdspladsen gør det nødvendigt med mere forskning på bl.a. følgende områder:

f)

Arbejdspladserne må indrettes på en sådan måde, at arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed sikres gennem hele arbejdslivet. Samtidig bør arbejdspladserne tilpasses de individuelle behov hos ældre og handicappede arbejdstagere.

g)

Det er nødvendigt at fremme ændringer af adfærdsmønstrene med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på alle uddannelsesniveauer og på alle områder.

h)

Det er nødvendigt at videreudvikle nye instrumenter, som skal anvendes til at måle de fremskridt, der er gjort, og den indsats, der er ydet af samtlige aktører på nationalt og europæisk plan, navnlig ved anvendelse af resultattavler.

i)

Det er nødvendigt at intensivere det internationale samarbejde og fortsat arbejde aktivt sammen med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre internationale organisationer.

a)

anerkende betydningen af godt arbejde og de underliggende principper herfor, dvs. arbejdstagernes rettigheder og medbestemmelse, lige muligheder, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og familievenlig tilrettelæggelse af arbejdet

b)

tage hensyn til nye udfordringer, såsom de demografiske ændringer og arbejdsstyrkens stigende alder, nye beskæftigelsestendenser og nye og stigende migrationsstrømme til Europa og inden for Europa

c)

d)

øge bevidstheden blandt de berørte parter om, at det er nødvendigt med revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der er udelukket fra arbejdsmarkedet i en længere periode på grund af en arbejdsulykke, en erhvervssygdom eller et handicap

e)

udfolde en yderligere indsats, herunder med økonomiske incitamenter, for at udløse holdningsændringer med henblik på en mere inddragende og integreret forvaltning af arbejdsmiljø og sikkerhed i virksomhederne

f)

opfordre Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur til at fremme udveksling af oplysninger og god praksis og til, via sit risikoovervågningscenter, at samle oplysninger af høj kvalitet om specifikke udfordringer. Der bør lægges større vægt på socioøkonomiske tendenser og påvirkninger i bred forstand,

a)

at udvikle og gennemføre sammenhængende nationale sikkerheds- og sundhedsstrategier tilpasset de nationale forhold i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og, hvor det er relevant, i den forbindelse fastsætte kvantificerbare mål for yderligere nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og incidensen af erhvervssygdomme, især i de sektorer, hvor tallene herfor ligger over gennemsnittet

b)

at give de nationale sociale beskyttelsessystemer og de nationale sundhedsvæsener, alt efter omstændighederne, en mere aktiv rolle med hensyn til forbedret forebyggelse samt revalidering og reintegrering af arbejdstagere

c)

at overveje at udnytte det potentiale, som fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (Progress), Den Europæiske Socialfond og andre fællesskabsfonde har til at fremme fællesskabsstrategien

d)

at tilskynde de nationale forskningscentre til at udveksle oplysninger og samarbejde om deres programmer på nationalt og europæisk plan med fokus på problemløsning og hurtig formidling af resultaterne til virksomhederne, navnlig SMV'erne

e)

at højne bevidstheden ved at forbedre arbejdstagernes oplysning, uddannelse og deltagelse give klare retningslinjer, navnlig for små virksomheder, og analysere og formidle eksempler på god praksis, navnlig gennem etablering af netværk mellem de involverede parter på lokalt plan

f)

at fremme en systematisk strategi for trivsel på arbejdspladsen gennem initiativer med henblik på kvalitet i arbejdet især ved at integrere sundhed og sikkerhed, livslang læring og kønsaspektet i virksomhedsledelse og på alle uddannelsesniveauer

g)

at sikre bedre og mere effektiv håndhævelse i samtlige medlemsstater og træffe passende foranstaltninger for at sikre tilstrækkelige ressourcer til arbejdstilsynene

h)

i endnu højere grad at gennemføre ILO's globale strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som blev vedtaget i 2003, med alle egnede midler

i)

i særlig grad at være opmærksom på nye tendenser på arbejdsmarkedet, såsom udviklingen i antallet af selvstændige, outsourcing underleverancer, vandrende og udstationerede arbejdstagere,

a)

at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ved at tage passende skridt til at foretage ændringer i arbejdslivet

b)

at sikre et bedre samarbejde med og mellem de forskellige organisationer og udvalg, som f.eks. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, Udvalget af Arbejdstilsynschefer, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår og at tage hensyn til de oplysninger, disse organisationer fremkommer med, og disse udvalgs synspunkter ved udformningen af nye politikker og lovgivning på dette område

c)

fortsat at overvåge og støtte gennemførelsen af lovgivningen i alle medlemsstaterne

d)

i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og arbejdsmarkedets parter at udarbejde vejledninger for anvendelse af direktiverne, især med henblik på SMV'erne

e)

at forbedre koordineringen med andre fællesskabspolitikker, navnlig vedrørende fremstilling og markedsføring af arbejdsudstyr og kemikalier og vedrørende folkesundhed, uddannelse og bekæmpelse af forskelsbehandling

f)

at tilskynde til udveksling af synspunkter og erfaringer vedrørende de nationale strategier i Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen

g)

gennem støtte til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen at forbedre gennemførelsen af artikel 7 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (1) hvad angår kvalitet, dækning og adgang til forebyggelsestjenester

h)

at udarbejde fælles metoder til evaluering af direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i tæt samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen og øge indsatsen for yderligere at forbedre og forenkle de administrative og lovgivningsmæssige rammer, idet der tages hensyn til det mål, som Det Europæiske Råd drøftede på mødet i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, og Kommissionens arbejde med at reducere de administrative byrder, uden dermed at forringe det nuværende beskyttelsesniveau, og der lægges passende vægt på mikrofirmaers behov i forbindelse med denne lovgivnings gennemførelse

i)

at sikre, at ny lovgivning, der fremlægges under denne strategi, overholder principperne for bedre regulering understreget af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, og således følges op af en effektiv konsekvensanalyse, hvor det er relevant

j)

i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen at undersøge vilkårene for samarbejde mellem arbejdsgivere, når der på en og samme arbejdsplads findes flere niveauer af underentrepriser

k)

at samarbejde med lovgivningsmyndighederne om etablering af et passende europæisk statistisk system for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som tager hensyn til de forskellige nationale systemer og undgår at pålægge yderligere administrative byrder,

a)

at udforme initiativer inden for rammerne af den sociale sektordialog og sikre, at arbejdstagernes repræsentanter får bedre mulighed for at deltage i den systematiske styring af erhvervsrisici

b)

at spille en aktiv rolle med hensyn til at overføre de grundlæggende principper i denne nye strategi til europæisk, nationalt og regionalt plan samt til den enkelte virksomhed

c)

at samarbejde aktivt med de enkelte landes myndigheder om udvikling og gennemførelse af nationale sundheds- og sikkerhedsstrategier

d)

på arbejdspladsen at fremme og udbrede den korrekte anvendelse af principperne for forebyggelse af erhvervsrisici

e)

at fortsætte forhandlingerne om forebyggelse af vold og chikane på arbejdspladsen og tage hensyn til evalueringen af gennemførelsen af rammeaftalen på europæisk niveau om stress på arbejdspladsen

f)

både på nationalt plan og på fællesskabsplan at forbedre den tekniske bistand til og uddannelsen af såvel arbejdstagerrepræsentanter med ansvar for sundhed og sikkerhed som arbejdsgivere, navnlig SMV'er.